Tag: udstilling

Salen – montrer 5-8

4 montrer i salen med festtøj

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

 De fire montrer viser eksempler på kvindedragter til festlige lejligheder i 1900-tallet.

Montre 5 udstiller en bordeaux taftkjole, brugt af et medlems mor i 1940’erne. Bærestykket er med smocksyning. De halvlange ærmer har også smocksyning nederst, og er rynket til. På overstykkets rygside er en lukning med 17 stofbetrukne knapper. Modellen er smal.

Under kjolen ses et par sorte damesnøresko af læder med syntetisk sål, officershæl og runde snude. Mærke Lentia, str. 38.

Salen montre 5

Montre 6 viser en petroleumsfarvet, oprindelig hvid brudekjole. Underkjolen er af taft med brystparti syet i to dele og med tynde stropper og 8 tryklåse i siden. Nederdelen er fodlang, rundskåren i 4 stykker.

Overkjolen er af blondetyl. Halsudskæringen er firkantet. Kjolen er i slankt snit med skulderpuder og korte ærmer. Lukket i ryggen med 26 overtrukne knapper. Stoffet ender forneden i siderne i bordüreeffekt (= udsmykket bort).

Brudekjolen blev syet til et bryllup for et par i Hove i 1944. Syersken havde først syet modellen til en anden brud, men regnede ikke med, at de to damer kunne møde hinanden. Men det gjorde de – og med samme kjole på.

Kjolen var oprindelig hvid, men blev farvet, så den kunne bruges til andre fester.

Over kjolen hænger et sjal, cremefarvet tyl med indvævede blomster omkranset af guldtråde. Påsyet forgyldte pailetter.

I bunden af montren ses et par højhælede damesko af lyst silkestof og lædersåle.

Salen montre 6

Montre 7 udstiller en guldbryllupskjole, båret i 1977. Kjolen er lang i sjalsmønster i røde og sorte nuancer. Overskåret i taljen, v-udskæring med sjalskrave og lange posede ærmer med manchetter. Lynlås i ryggen Bælte af stoffet med overtrukket spænde. Model: Camilla Made in Denmark. Herunder et par lilla spidse sko med stilethæle. Bageste del syet med ruskindslæder, forreste del af glat læder. Indvendigt i skoene er der trykt med guldbogstaver. Str. 36,5.

Salen montre 7

Montre 8 med diverse tilbehør.

Hylde 1 (nederst) et par sorte skindsko med rem, lukket med knap, timeglasformet 6 cm høj hæl. Stikninger og hulmønstre. Indvendigt foret med lyst skind. Str. 35.

Måske dansesko fra 1920’erne. Har været forsålet og fået skiftet hæle.

Hylde 2 Seks pyntekraver og diverse smykker.

Hylde 3 En guldnakke. Guldnakker var en del af hedebodragten, som blev båret på det frugtbare, skovløse land ”Heden”, mellem Roskilde og Køge, med gode afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter tæt på København. ”Nakkerne” blev broderet med guld og sølv i årene fra ca. 1850 til omkring 1890, blev kaldt ”klare nakker” og var et tydeligt tegn på velstand. Læs evt. meget mere herom i artiklen Guldnakker af Lis Petersen i Årsskrift 1999 (findes på lshist.dk).

En taske omsyet af en guldnakke. På guldnakkesiden er sat en stor plastikknap. Taksen er foret med gråt satin.

Hylde 4 En sort selskabstaske med messingbøjle. Fra omkring 1950.

Et par nethandsker.

Hylde 5 En posetaske syet af en guldnakke på den ene side og lyst uldstof på den anden side. Løbegang med snor syet af en del af stoffet. Indvendigt foret med satinstof.

Et trekantet sort tørklæde med indlagt pap til afstivning.

Salen montre 8

Opdateret 25-11-2024

Udstilling i montre på Smørum Bibliotek om boligtekstiler

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået ny udstilling.
Denne gang handler det om boligtekstiler.

Se eksempler på pudevår, skånestykke, lagner, stolpestykker og støveklud m.m.

Så hvis du kommer forbi Smørum Bibliotek, så smut ind og se udstillingen i montren. Du kan også se lidt af det udefra igennem ruden.

 

Opdateret 15-02-2024

Interview med Line Ludvigsen på ROMUs hjemmeside

Af Georg Strong

Historisk Forenings næstformand (kvinde) Line Ludvigsen er blevet interviewet af ROMU om Historisk Forenings seneste aktiviteter/initiativer.
Du kan læse interviewet her.

Opdateret 10-01-2024

Udstilling i montre på Smørum Bibliotek om Juletid og Vintertid

Af Line Ludvigsen og Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 23. november 2023. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling om:

JULETID OG VINTERTID

Udstillingen viser eksempler på sysler inde som ude i den kolde tid.

Varmt klædt på til en tur på skøjter.

Klejnespore, så klejner er klar til kogning – måske skal de opbevares i en dåse.

Æbleskivepande, friturejern, kagerulle og grødske – alt klar til lækkerierne.

Diverse spil til hygge i familien.

Julenisser, juleuro, julehjerter – alt til pynt.

Her lidt billeder fra montren:

 

Opdateret 24-11-2023

Udstillingsmontrer i salen – ny udstilling

Af Georg Strong

Museets montrer i salen ved uret har fået nyt indhold ultimo januar 2023.

Der er skiftet ud i genstandene i de 3 montrer, som står i salen ved det gamle ur. Nu kan du se gamle dåser, personlige pleje ting og fremviserapparater. F.eks ses Carmen Curlers og en Laterna Magica (meget tidlig udgave af en billedfremviser).

Så næste gang du aflægger museet et besøg, så husk at lægge vejen forbi salen og de 3 montrer.

Opdateret 30-01-2023

Smagsprøver fra museet i montren på biblioteket

Af Georg Strong

Lidt af hvert i montren

Så har Historisk Forening udskiftet udstillingen i foreningens montre på Smørum bibliotek.

Denne gang er der forskellige ting fra museet. Små smagsprøver og der er også Carmen Curlers. Du kan selvfølgelig se meget mere på selve museet, som har åbent 1. søndag i måneden fra kl. 13-16.
Udstillingen i montren starter den 28. oktober 2022.

Så hvis du kommer forbi Smørum bibliotek, så snyd dig ikke for den fine udstilling. Den kan både ses udefra og indefra. Montren står lige venstre for indgangen.

Her lidt billede-collage fra udstillingen:

 

Opdateret 29-10-2022

Strygejern igennem tiderne

Strygejernets historie

Af Line Ludvigsen

En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af 
corona-pandemien.

Strygejern

De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.

Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.

Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.

Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.

Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.

Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.

Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,

og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.

Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.

De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.

Opdateret 03-02-2021

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén