Bagindgangen – Montrer og kister m.m.
Af Line Ludvigsen
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
I husets bagerste indgang er der også mange spændende ting at studere nærmere. I den store lågkiste ses en del tekstiler såsom sengetøj, duge, lyseduge, servietter, forklæde, mamelukker, undertrøjer mm. Se nærmere på nogle af de broderede initialer. Alt sammen fra en tid, hvor man gjorde sig umage med sit ”udstyr”.
Ved siden af kisten ses seks fine kasser, dioramaer, der viser en kvindes barndomshjem i 1940’erne. Udstillingen består af et køkken juleaften med and og flæskesteg i brændekomfurets ovn og med bordet dækket op til middagen, en hyggelig stue med ottoman, lænestol og et skrivebord i et hjørne, et vaskerum med bl.a. gruekedel, skyllekar og en zinkbalje med et vaskebræt, et viktualierum med et sulekar, en kasse øl, en mælkejunge og en reol med henkogningsglas, et soveværelse med senge til forældrene med et hæklet sengetæppe og en bambus barneseng, to natborde og et toiletskab. I hvert rum er der lys, der kan tændes. Den sidste kasse er ganske lille, for den rummer blot et lokum med en træbænk med hul lukket med et trælåg over en toiletspand. Spanden kan tages ud gennem en lem på bagsiden af rummet.
På bagindgangens modsatte væg er der fire montrer, to med arkæologiske fund fra lokalområdet.
I montrerne ses en fin arkæologisk samling, der vidner om, at der siden stenalderen har boet mennesker i Ledøje-Smørum. Det har været et godt sted at bo, for det livsvigtige vand sørgede bl.a. Værebro Å for. Åen har været væsentlig bredere før i tiden. Jorden har været frugtbar, så da man begyndte at dyrke jorden, har den givet et fint udbytte. Mange af redskaberne er kommet frem, når landmændene har pløjet jorden, og mange elever er kommet med disse redskaber til skolen, for at læreren kunne fortælle om dem. Der er bl.a. fundet skrabere, flækker, pilespidser, knive og økser af flint. Det spændende er, at formen på knive, økser og pilespidser stort set ikke har ændret sig siden, en moderne kniv har stort set stadig samme form. I skab nummer to fra venstre ses en fin lille oversigt over de forskellige pilespidsers datering. Der er også fundet enkelte redskaber af dyreknogler og ben. Også de mange bronzealdergravhøje, der ligger spredt rundt om i landskabet, vidner om stor beboelse og dermed gravlæggelser. Også en stenalder langdysse i Hove viser, at der har stenalderfolket gravlagt sine døde.
Der er gjort virkelige store fund i omegnen, fund, som er udstillet på Nationalmuseet. Det er bl.a. et stort bronzealderfund nord for Smørumovre i en dal. Tæt ved det samme område er der fundet 10 meget fint slebne flintøkser, pragtøkser, der har været ofret her. Se evt. mere herom på tavlen ved siden af vinduet.
Ved siden af er udstillet hatte.
I det næste skab er der udstillet kakler, som er kommet frem ved renovering af en gård i Ledøje. Disse kakler kan godt stamme tilbage fra 1600 – 1700-tallet. De vidner om, at området har været et rigt område, hvilket navnet Smørum også vidner om. Enten betyder det stedet man lavede smør eller bostederne mellem småvandene. I skabet finder man også nogle stykker tørv og et par tørvebrikker fremstillet under besættelsen på Buehøjgård. Endvidere ses to stykker myremalm, såkaldt Bondejern.
I hjørnet lige inden for døren står en fin trædesymaskine af mærket Singer, som har stået på Skebjerggård.
På væggen ses også fire tavler, der fortæller om Ældre Stenalder og Yngre Stenalder i Ledøje-Smørum og om Rige fund fra Bronzealderen og Jernalderen på egnen.
Opdateret 25-11-2024