Strygejernets historie
Af Line Ludvigsen
En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af corona-pandemien.
Strygejern
De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.
Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.
Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.
Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.
Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.
Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.
Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,
og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.
Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.
De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.
Opdateret 03-02-2021