Af Georg Strong

I Smørum har der været en lokalradio. Den hed ”Radio 83”, og holdt til på Smørum gl. Skole på 1. sal. Der var 2 rum. Et studie og et teknik-rum. De 2 lokaler bliver i dag brugt af Ledøje-Smørum Historisk Forening og Smørum Lokalarkiv.  Der er stadig små minder fra lokalradioen. F.eks. er glasruden mellem de 2 lokaler der stadig og en label med Studie på døren:

I 1983 blev der lavet en lov om lokalradioer, hvilket åbnede muligheden for at lave lokalradio i Smørum. Der blev dog ikke givet tilladelse til reklamer i lokalradioerne. Dette gjorde, at økonomien omkring lokalradioerne blev meget stram. F.eks. skulle der betales afgift, hvis der blev spillet musik i lokalradioen. Men indtægter var der ikke mange af.
Fra 1988 blev det tilladt lokalradioerne at sende reklamer. I begyndelsen af 2009 var der 326 lokalradioer med sendetilladelse.
Det er meget småt med kilder om ”Radio 83”. I oversigten fra IT & Telestyrelsen fremgår ”Radio 83” ikke længere. Så den må være ophørt før 2002.


Jeg har talt med en af dem, som var med til at lave Radio 83. Han hedder Michael Jensen og bosat i Smørumnedre. Han var frivillig på Radio 83 en kortere periode i midt 80’erne.
Michael fortæller, at han var teknikker på de udsendelser, han deltog i. Radioen holdt til på 1. sal i 2 mindre lokaler på første sal, der vender ud mod Smørum Bygade. Lokalerne bestod af en lille aflangt lokale og et lidt større firkantet lokale. Mellem lokalerne var der en glasrude, så teknikker og studieværter kunne se hinanden. De lille lokale udgjorde studiet, og det lidt større lokal var teknik-rum. I teknikrummet var udstyr til at afvikle udsendelserne med. Det var primært amatørudstyr, men der var en pladespiller, som formentlig stammede fra DR (kasseret udstyr).
Så vidt Michael husker, havde radioen egen sender, som var placeret på taget.


Radio 83 var først og fremmest en tale-radio, som f.eks. DR’s P1. Michael ville gerne lave blandet radio, med indslag og musik. Så i samarbejde med 2 andre fra radioen, blev et program lavet tirsdag aften, hvor der blev spillet musik og læst pressemeddelelser fra aviser op. De 2 andre var i studiet og Michael sad i teknikken. Programmet varede 2 timer.

Michael i teknikrum set igennem glasruden fra studiet

For at få bedre mulighed for at spille musik, kontaktede Michael og holdet pladeselskaber, for få dem til at sende plader, som Radio 83 måtte spille uden afgift. Det lykkedes også at få nogle få pladeselskaber til at gøre dette.

Der blev også lavet et lørdagsprogram, hvor lytterne kunne ringe ind og ønske en plade. Radioen havde fået Toms som sponsor, hvilket gav lidt flere muligheder. Der blev spillet Guantanamera, som bliver brugt i Toms karameller sangen.

Der var en del udfordringer med at lave den slags programmer, så Michael valgte af forlade radioen, for at lave radio bl.a. for Kanal 25 (lokal TV i Taastrup), Kanal 2 (med løn) og Roskilde frekvensen (lokalradio).

Som et kuriosum kan nævnes, at Anders Breinholt har været på Radio 83 i 1989 (har han fortalt til Billedbladet og Berlingske Tidende).

12-10-2023 kom jeg i besiddelse af en oversigt over radioprogram for Radio 83. Du kan se denne ved at klikke på Radioprogram nedenstående. Der er også lidt om radioen på side 2 i oversigten. Desværre kender jeg ikke årstal eller lignende for programoversigten.

Hvis nogen ved mere om Radio 83, så skriv endelig
og fortæl hvad du ved.
Så kan dette indlæg beriges med flere informationer.

Skriv til: webmaster@lshist.dk

Opdateret 12-10-2023