Tag: legetøj

Legeværelset

Børneværelser – Legeværelset

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Hvor drengeværelset viser ting fra 70’erne, rummer montrerne i dette rum genstande fra lidt tidligere i 1900-tallet. I den første montre ses på den øverste hylde udklædningstøj til en ægte cowboy. På de to midterste hylder ses en fin udstilling af legetøjsbiler, og nedenunder ses trælegetøj, bl.a. et Djævlespil (en trisse med en snor og to pinde til at holde trissen i bevægelse) og en gårdmodel.

I den næste montre ses dukker, en Mesterjakkeldukke, håndskåret, dukkemøbler, et dukkehus, hvor væggen kan lukkes ned og en samling legetøjssoldater og indianere med en boplads.

I den sidste montre inden vinduet ses albums med samlemærker, diverse spil, samt puslespil (Kong Frederik og Prinsesse Margrethe).

På den anden væg står en træreol med diverse legetøj, spil, samlemapper og bøger, alt sammen noget som de yngste gæster gerne må tage ned og lege med.

Opdateret 19-09-2023

Udstilling af legetøj i montre på Smørum bibliotek

Så er der legetøj i montren

Af Georg Strong

Så har Historisk Forening udskiftet udstillingen i foreningens montre på Smørum bibliotek.
Denne gange er temaet legetøj.
Udstillingen i montren starter den 9. maj 2022.
Så hvis du kommer forbi Smørum bibliotek, så snyd dig ikke for den fine udstilling. Den kan både ses udefra og indefra. Montren står lige venstre for indgangen.

Her lidt billede-collage fra udstillingen:

 

Opdateret 09-05-2022

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén