Af Georg Strong
Området ved Kong Svends Høj – undersøgelser af Kroppedal Museum
Området omkring Kong Svends Høj i Smørumnedre rummer mange spor fra vores forfædres færden i området. Heldigvis har Kroppedal Museum igennem en årrække foretaget udgravninger og arkæologiske undersøgelser i området, så de mange genstande og informationer i jorden sikres for eftertiden. En vigtig viden om fortiden i området.
I 2021 besluttede Egedal kommune at flytte det arkæologiske ansvar til ROMU (Roskilde Museum), så ROMU fremover står for dette i stedet for Kroppedal Museum.
Kroppedal Museum har i 2024 lavet en sammenfattende artikel, hvor resultatet af mange års (over 20) arkæologisk arbejde i Kong Svends Høj området fremlægges.
Nutidigt kort over Kong Svends Høj området – Kort: OpenStreetMap
Det der slår en umiddelbart, er mængde af fund, der er gjort i området igennem tiden. Der er ingen tvivl om, at området har været attraktivt for vores forfædre. Det er der flere grunde til. F.eks. løber Værebro å forbi tæt ved. Den har tidligere været betydelig større og vandrig. Det har været muligt at sejle på den i hvert fald frem til Snydebro, måske helt til Knardrup. Snydebro er et gammelt vadested, faktisk det sidste inden Værebro å ender i Roskilde fjord. Så det viser, at sejlads må have været muligt frem til Snydebro. I gamle tider var det meget besværligt, farligt og langsomt, at skulle færdes igennem landskabet. At sejle var nemmere, En anden faktor for områdets popularitet er jorden. Den er meget frugtbar, hvilket gav gode muligheder for landbrug. Desuden har der været mange vådområder, som har givet mulighed for fiskeri. Moser har desuden været genstand for kult og religion. At området ligger højt, kan også have været en fordel.
I området hvor Sørup Renden løber ud i Værebro å, blev der i 1851 fundet det største bronzealderdepot i Danmark. 163 genstande kom for dagen, blandt andet våbenpålstave (økser og spydspidser). Genstandene blev indleveret til kongen (Frederik d. 7). De endte på Frederiksborg Slot, men det meste gik tabt i 1859, da slottet brændte. Der er lidt navneforvirring om dette fund. Nogle kalder til Smørumnedredepotet, andre Smørumovrefundet.
I området findes også flere gravhøje. F.eks. den meget flotte Kong Svends Høj, som stadig ikke er udgravet og Maglehøj som formentlig har indeholdt en stormand fra området. Det tyder fundene i gravhøjen på.
Der er i området gjort fund fra Stenalderen og op til vikingetid. Masser af spor efter huse, grave, store gruber, en ovn, kogegrubefelt med over 1000 anlæg. Den flotte Wendelring er også fundet i området.
Wendelring. Foto Kroppedal Museum
Desuden er fundet genstande, som har været brugt til fremstilling af bronze ting.
En anden interessant opdagelse fra udgravninger er, at flere af de store gruber, kan være bryggegruber. Det vil sige ølbrygning. Der er nemlig fundet brændt korn og sten fra hvidtjørn (kan bruges som gær, da der er vildtgær på bærrene).
Spor efter hulveje fandtes også på området. Nogle er dateret med C14 til germansk jernalder, men mange er formentlig fra meget nydere tid. Nogle af hulvejene føre ned mod Sørup Renden. Måske der har været et vadested der. Sørup Renden har givet været mere vandfyldt tilbage i tiden, så et vadested har været en hjælp, for at krydse Sørup Renden.
Det er interessant, at området omkring Kong Svends Høj har været beboet og meget aktivt igennem meget lang tid. Det viser udgravningerne. Det må have været et godt sted at bo og have sine aktiviteter ved. Så når det hedder Smørum (kommer fra Smør-hem) i dag, er det nok ikke nogen tilfældighed. Læs mere om smørum-navnet:
Hvis du vil have flere detaljer, så kan du læse Kroppedal Museums indlæg.
Hvis du vil vide mere om Smørumovrefundet (Smørumnedredepotet), så læs Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift fra 2006, side 18. Side 4 i Årsskrift har mere fra området.
Opdateret 06-06-2024