Lidt billeder fra Historisk Forenings åbent hus søndag den 12. juni 2022
Opdateret 14-06-2022
Opdateret 14-06-2022
Ledøje-Smørum Historisk Forening havde 50 års jubilæum torsdag den 9. juni 2022. I den anledning blev afholdt en reception for medlemmer, venner og sponsorer i Smørum Kulturhus torsdag den 9. juni 2022 kl. 16:00 til 18:00.
Ca. 100 indbudte lagde vejen forbi receptionen.
Der blev budt på champagne ved velkomsten.
Velkomsten foregik i forhallen.
Formanden Finn Sølvbjerg Hansen bød velkommen, da alle havde fået et glas champagne. Så gjaldede lurene i rummet til velkomst.
Hør lurblæserne:
Derefter blev døren til salen åbnet, hvor der var fin buffet og drikkevare til gæsterne.
Der blev spillet diner-musik af 4 piger fra musikskolen.
Hør lidt af kammerorkesteret her:
Da gæsterne havde fået lidt at spise og drikke, holdt formanden Finn Sølvbjerg Hansen en tale. Her fortalte han blandt andet om det høje aktivitetsniveau, Ledøje-Smørum Historisk forening har. En håndfuld udflugter, en håndfuld foredrag, en heldags sommertur og en udlandsrejse hvert år. Hertil kommer flere bogudgivelser igennem årene.
Formanden efterlyste nye kræfter til foreningens arbejde. Både i bestyrelsen men også til praktiske opgaver fra gang til gang. Interesseret må meget gerne kontakte bestyrelsen.
Du kan høre hele formandens talen her:
Efter formandens tale var der fællessang med tekst af Kurt Hansen. Søren Lindeløv spillede på flyglet og Georg Strong sang for.
Hvis du vil høre fællessangen, så kan du det her:
Måske du har lyst til at synge med?
Teksten kan du se her – Jubilæumssang.
Herefter var der hyggesnak blandt gæsterne, som nød den gode mad, som SuperBrugsen i Smørumnedre havde leveret.
Der var mulighed for, at andre også kunne få ordet. Så den tidligere formand for Historisk Forening Per Tidgen (1999-2008) holdt også en kort tale.
Du kan høre talen her:
Historisk Forening modtog en del gaver i anledning af jubilæet. Blandt andet 2 bøgetræer, som skal stå i museumshaven.
Ved 18-tiden var receptionen slut, og de sidste gæster gik hjem.
Det blev en fin markering af Historisk Forenings 50 års jubilæum.
Har du lyst til at se lidt flere billeder fra dagen. Både før gæsterne kom og efter. Se med her:
Opdateret 11-06-2022
Den 9. juni til den 12. juni 22
opnår man 50 % i rabat plus i gave den flotte bog:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
Et års kontingent i foreningen koster normalt 225 for én og 325 for et par.
(med rabat henh. 110 og 160 kr. for året ud)
For det får man gratis adgang til foreningens mange ture og foredrag,
samt Årsskrift og tre gange medlemsblad, Smånyt.
Man kan tilmelde sig via foreningens hjemmeside: lshist.dk
eller ved fremmøde i Smørum gl. Skole, Smørum Bygade
35, søndag den 12.6.22 mellem 13 og 16.
Opdateret 08-06-2022
Søndag den 12.6 hejses flagene foran Smørum gl. Skole, Smørum Bygade 35, Smørumovre.
Foreningen fejrer deres 50-års jubilæum med at holde åbent hus kl. 13 – 16 i den gamle skole, hvor foreningen holder til. Skolen vil myldre med frivillige historiefortællere, der vil vise gæsterne rundt. Her vil der være mulighed for at se fx skolestuen fra 1950’erne, køkkenet og stadsstuen fra 1920’erne, kirkerummet eller drengeværelset fra 1970’erne. Ud over at høre guiderne fortælle, vil man også med mobiltelefon via nye QR-koder selv kunne læse om genstandene og deres historie.
I skolens sal finder man to værksteder for store som små, ét med mulighed for at skrive med pen og blæk, og ét foldeværksted, hvor man kan folde skibe, hatte, lusefanger mm. Der vil også være legetøj, spil og bøger lagt frem.
I dagens anledning kan man også komme op på husets førstesal, hvor man dels kan opleve en billedsløjfe, der fortæller om arbejdsgangen i behandlingen af modtagne effekter, dels se en række udstillede klædningsstykker, og endelig se lageret, hvor alle ikke udstillede effekter
opbevares i kasser og på reoler.
Foreningen byder også på kage og kaffe i salen, så man kan fordøje oplevelserne og tage en snak om foreningens arbejde.
Alle er velkomne, så tag endelig nabo, familie og venner med til et par festlige timer.
Opdateret 02-06-2022
I år l972 var der en gruppe lokale personer i den gamle Ledøje-Smørum kommune, som havde observeret den udvikling, der var i gang med en forandring fra et traditionelt landbomiljø til et parcelhuskvarter.
De tog initiativ til at danne LEDØJE-SMØRUM HISTORISK FORENING for at bevare vores lokalhistorie.
Disse foregangsmænd samt de efterfølgende, engagerede og frivillige personer, der har arbejdet i foreningen, kan vi i år 2022 takke for, at vi kan fejre foreningens 50-års jubilæum.
Vi vil i den anledning indbyde til jubilæumsreception, torsdag den 9. juni 2022 kl. 16 – 18 i Smørum Kulturhus.
Vi glæder os til at se vore mange medlemmer og samarbejdspartnere i anledning af den glædelige dag.
Tilmelding bedes ske til lineludvigsen@hotmail.com fra mandag den 23.5 til onsdag den 1.6.
Med venlig hilsen
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand
Opdateret 07-05-2022
I år l972 var der en gruppe lokale personer i den gamle Ledøje-Smørum kommune, som havde observeret den udvikling, der var i gang med en forandring fra et traditionelt landbomiljø til et parcelhuskvarter.
De tog initiativ til at danne LEDØJE-SMØRUM HISTORISK FORENING for at bevare vores lokalhistorie.
Disse foregangsmænd samt de efterfølgende, engagerede og frivillige personer, der har arbejdet i foreningen, kan vi i år 2022 takke for, at vi kan fejre foreningens 50-års jubilæum.
Vi vil i den anledning indbyde til jubilæumsreception, torsdag den 9. juni 2022 kl. 16 – 18 i Smørum Kulturhus.
Vi glæder os til at se vore mange medlemmer og samarbejdspartnere i anledning af den glædelige dag.
Tilmelding bedes ske til lineludvigsen@hotmail.com fra mandag den 23.5 til onsdag den 1.6.
Med venlig hilsen
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand
Ekstraordinært åbent hus i anledning af 50 års jubilæet
Søndag den 12. juni 2022
Klokken 13.00 til 16:00
på Smørum gamle Skole
Nærmere information om arrangementet kommer senere, da det er under udarbejdelse.
Opdateret 16-02-2022
På lørdag d. 28. august 2021 kl. 10-12 markerer vi 300-året for Rytterskolerne med et lille arrangement – vi har 6 rytterskoler i Egedal Kommune (Stenløse dog nedrevet), hvor der bliver sat en lille pop-up udstilling med bannere ved hver skole og bliver inviteret til at lægge vejen forbi lørdag formiddag, for at høre historien om Rytterskolerne.
Planen er at fejre fødselsdagen med fødselsdagskage ude på de 6 skoler: Ledøje, Slagslunde, Søsum, Ganløse og Ølstykke (Stenløse bliver i Stenløse Kulturhus), så jeg håber I kunne få tid til at lægge vejen forbi den lokale skole og spise et stykke kage.
Rolf Kjær-Hansen
Arkiv- og museumsleder
Egedal kommune
Opdateret 18-08-2021
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén