Af Georg Strong

Lørdag den 14. september 2024 havde Historisk Forening en udflugt til Brønshøj.
Vi var blevet inviteret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.

Vi mødtes ved Bellahøj Skolen på Svenskelejre 18 i Brønshøj og blev modtaget af Helge Baun Sørensen, som er næstformand i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev og vores guide på hele turen.

Vi startede inde på Bellahøj Skolen i forhallen. Her er en kæmpe frise, som viser Svenskernes store lejre, som de oprettede under Svenskekrigene i Brønshøj. Den rummede 30.000 personer, hvoraf de 10.000 var egentlige soldater. Resten var civile, der understøttede den Svenske hær. De 30.000 personer svarer nogen lunde til det tilsvarende antal beboere inden for voldene i København.
Lejren var således af en anseelse størrelse, som dækkede hvad der svarer til Brønshøj i dag (cirka). Carlstad var omkredset af en 4 km. lang vold med forsvarsværker.  Den bestod i ca. 2 år fra 1658-1660.
Lejren blev kaldt Carlstad efter den Svenske konge Carl den 10. Gustav.

Frise af Svenskelejren Carlstad – Bellahøj Skole. Foto Georg strong

Fra Bellahøj Skole gik turen så til fods via stisystemet ned i Bellahøjparken til Bellahøjgaard. Stedet går langt tilbage i tiden og har været en slags herregård. Familien Lütken havde den i over 100 år. I starten af 1900-tallet overtog Københavns kommune mere og mere af området og fra 1932 ejer Københavns kommune hele området. I 1938 blev Bellahøjgaard omdannet til restauration og det er den stadig.

Bellahøjgaard. Foto Georg Strong

Helge fortalte også, at de første dyrskuer på Bellahøj startede i 1935. I 1938 var et kæmpe dyreskue med udstiller fra hele Danmark. Både Kong Christian X og Thorvald Stauning besøgte dyreskuet.
Vi kunne stå ved Bellahøjgaard og kigge ned på området, hvor der blev holdt dyreskue. Der var også en flot udsigt indover København fra stedet, som ligger temmelig højt (over 30 meter over havet).

Så gik turen op bag ved Bellahøjgaard til Bellahøjparken. Parken er faktisk den gamle have til Bellahøjgaard. Der ligger 3-4 bronzealderhøje (menes at være fra bronzealderen) i parken, men de er ikke udgravet, så man ved ikke rigtig noget om dem. De højeste punkter i parken ligger 38 meter over havet.


I Bellahøjparken er også en friluftsscene. Et amfiteater med plads til næsten 2000 tilskuer. Det er dannet af jord fra byggeriet af Bellahøjhusene. Her arrangeres koncerter, båltaler, osv.

Bellahøj Friluftsscene – amfiteater. Foto Georg Strong

Så gik turen igennem villakvarteret bag Bellahøjparken via små stier og villaveje til Brønshøj Torv. Her gik vi ind på Brønshøj Bibliotek og ned i kælderen, hvor Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev har lokaler og arkiv. Helge fortalte om de mange dokumenter, aviser, osv., de opbevarer der. De har ingen genstande, for det er der ikke plads til.

Brønshøj_H_U_Historisk_selskabs_kælderlokale. Foto Georg Strong

Vi fortsatte over Brønshøj Torv til rytterskolen på torvet. Her besøgte vi først 1. salen, hvor der en meget flot udstillinger af dioramaer (små modeller) af Svenskelejren og stormen på København samt andre aktiviteter omkring Svenskekrigen. Dioramaerne fortæller meget pædagogisk om begivenhederne omkring Svenskekrigene.

Turen sluttede af med, at vi alle samles til kaffe og kage. Helge viste en masse billeder/malerier fra Brønshøjs historie og fortalte historier bag billederne.

Udenfor, ovenpå bunkeren ved Brønshøj Torv er i 2009 opsat 3 bronzestatuer (udført af kunstneren John Cornelius Rægaard), der skal minde om Svenskelejren Carlstad og da København modstod belejringen og stormen fra den Svenske hær.

Mindesmærke for Svenskelejren Carlstad ved Brønshøj. Foto Georg Strong


En stor tak til Helge Baun Sørensen for en indholdsrig og informationsrig eftermiddag i Brønshøj samt til de søde damer, der sørge for kaffe og kage til os.

Opdateret 15-09-2024