Ledøje-Smørum Historisk Forening

Stadsstue fra 1920’erne

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I den fine stue ses Bornholmeruret fra begyndelsen af 1800-tallet, fremstillet af urmager Frederik Sonne (1775 – 1849) i Rønne. Uret har tilhørt træskomager Niels Rasmussen og hans hustru Sofie. Parret boede i Ledøje Bygade 28, og kunne i 1921 holde deres guldbryllup.

Bogskabet er fra 1925, hvor det blev købt af et nygift par i Aalborg. Det gik senere i arv til datteren, Gerda, født i 1932 og senere gift med Knud Remi Christensen. I skabet ses i dag bl.a. Ingemanns Historiske Romaner og Digte fra 1913 i nationaludgave i fem bind, der har tilhørt Steen Asger Jensens far, Ole Volmer Jensen.

Radioen er en sjældenhed fra ca. 1925-30.

Den høje, flotte kakkelovn i hjørnet har stået på Kildebakkegård i Smørumnedre.

Kaklerne

I hjørnet bag kakkelovnen ses et fint udvalg af hollandske kakler, som er blot en mindre del af den store samling af kakler, som foreningen har arvet i 2022 efter Grethe Bielefeldt. Med kaklerne fulgte en mappe med omhyggelige optegnelser om de enkelte kakler foretaget af giver. Se også kakler opsat i køkkenet over komfuret samt på tallerkenrækken.

Loftslampen er fra 1920’erne og har været brugt hos en familie, der boede Smedetoften 26 i Ledøje.

Bemærk i øvrigt pibebrættet, telefon med håndsving, samt de mange billeder af personer, gårde m.m.

Geværet

På væggen ved siden af vinduet er opsat ”Smedens gevær”. Det er et Mausergevær fra 1943. Mausergeværet blev opkaldt efter brødrene Mauser og indført i den tyske hær i 1872. Vores eksemplar har tilhørt smeden i Ledøje. Han var medlem af Ledøje-Smørum Skytteforening og vandt hele 11 førstepladser med geværet i årene 1916 til 1951. Men udover det brugte han det efter sigende også til at vælge passende ægtefæller til sine døtre. De skulle kunne løfte geværet ved piben ud i strakt arm.

Opdateret 23-10-2023

Sofaen

In QR-koder-Stadsstuen

Stadsstuen – Sofaen

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Rummets mest iøjnefaldende møbel er sofaen, der stammer fra Boesagergård, og er fra ca. 1929. Den er betrukket med rød olmerdug. Sofaen er et svendestykke udført af Otto Nielsen (født 1897). Han blev udlært billedskærer, men blev sidenhen lærer i København, forstander for Asserbolejren fra 1936 og senere skoledirektør i København. Sofaen stod oprindelig på Tørvesletten hos gårdejer Krog, men da denne ved et besøg hos Hans og Bertha Frandsen på Boesagergård så deres egetræsbord, tilbød han dem sofaen, der passede godt hertil. Da parrets datter og hendes mand, Ella og Hjalmar Rosenholm, senere arbejdede som lærere på Asserbolejren, blev de gode venner med Forstander Otto Nielsen og inviterede ham med hjem til Boesagergård. Til sin store overraskelse så Otto Nielsen dér sit svendestykke: sofaen.

Opdateret 23-10-2023

Lænestolen og Læreren

In QR-koder-Stadsstuen

Stadsstuen – Lænestolen og Læreren

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Lænestolen stammer fra 1915 og var en gave til lærer J.P. Jørgensen, da han stoppede ved Smørumovre Skole. Bag på stolen ses en sølvplade med inskription: ”Med tak fra venner og elever 1876 – 1915”. J.P. Jørgensen skrev også bogen ”Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid” i 1925, genudgivet i 1982. I stolen sidder bonden og får sin søndagskaffe.

Opdateret 23-10-2023

Køkken fra ca. 1920

In QR-koder-køkken

Køkken fra ca. 1920

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Da den gamle Skebjerggaard blev revet ned i 1990’erne, fik foreningen foræret komfur, tallerkenrække, brændekasse og krydderiskab. Dette blev grundstammen i Julies køkken. Julie og hendes søskende var de sidste beboere på gården inden nedrivningen. Efter nedrivningen blev der bygget nyt af den person, der grundlagde golfbanen. De øvrige effekter stammer fra forskellige givere.

I køkkenet kan man bl.a. se genstande som kafferister og vaffeljern, begge til at sætte ned i ringene på komfuret. Med jernstangen, der hænger på messingbøjlen rundt om komfuret, fjernede eller tilføjede man ringe over ilden, så åbningerne passede til den enkelte gryde o.l. Bemærk også de gamle strygejern, som man opvarmede med glødende kul eller i et enkelt eksempel med tilslutning til gas.

Over komfuret ses fine eksempler på nogle af de mange hollandske kakler, som foreningen i 2022 arvede efter Grethe Bielefeldt. Se også i Stadsstuen.

I køkkenet ses også mange eksemplarer af blåt emaljekøkkentøj. Vandpumpen er en illustration på et ”moderne” indslag, hvor det ikke længere var nødvendigt at hente vandet ude ved gårdens brønd.

Af andre genstande kan nævnes messingkontakten på væggen, pølsehornene, smørkærnen, fluefangerpapiret, brødskæreren, pyntestykket på væggen til afdækning af viskestykker og den lille mus ved døren.

Opdateret 19-10-2023

Ledøje Kirke

In QR-koder-kirkerum

Kirkerum – Ledøje Kirke

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Ledøje Kirke er en kirke i to etager, den eneste af sin art i Danmark. Se også Poul Høms maleri af kirken.

Kirken er bygget omkring 1225 som en romansk teglstenskirke. Historien fortæller, at kirken blev bygget af Jakob Sunesen efter, at denne som rådgiver for Kong Valdemar II havde rejst i Tyskland i årene 1222 til 1225, hvor Valdemar sad som fange af den holstenske greve Henrik Severin.

Jakob Sunesen har formentlig hér bl.a. set dobbeltkirken, Liebfrauenkirche, i Goslar i Harzen. Vel hjemme igen lader han kirken i Ledøje bygge, sandsynligvis forbundet til sin stormandsgård. Øverste etage gik til under en brand i 1500-tallet. Først ved restaurering af kirken i 1887 – 88 af arkitekt H.B. Storck genopdagedes, at kirken oprindelig havde været i to etager med en firkantet åbning mellem de to kirkerum. I nyere tid har det været populært fx at blive viet i det øverste lille og mere intime kirkerum.

Bemærk også modellen af kirken. Denne blev lavet i forbindelse med en udstilling i 2014 i et samarbejde mellem Stadtarchiv Goslar og Egedal Arkiver og Museum. Udstillingen blev vist i Smørum, Ølstykke og Goslar.

Opdateret 09-10-2023

Orglerne

In QR-koder-kirkerum

Kirkerum – orglerne

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I kirkerummet ses også to trædeorgler, harmonier eller såkaldte stueorgler.

Det ene lille orgel (med nodebogen) har tilhørt lærer Axel Viggo Herrmann, der var lærer i henholdsvis Hove og Ledøje fra 1900 til 1937 og samtidig organist i Smørum og Ledøje Kirke.

Det andet orgel har tilhørt sønnen, Fritz Herrmann, lærer i Ledøje Skole 1937 – 59 og på Centralskolen/Søagerskolen 1959 – 65, og organist I Ledøje Kirke 1937 – 65. Orglerne blev indkøbt, så de kunne øve sig på salmerne derhjemme. Efter Fritz Herrmanns død blev hans orgel stående i lærerboligen på Skebjergvej hos fru Else Herrmann. Den nye ejer af huset overtog det, da han selv kunne spille på orgel. Men ved fraflytning overdrog han det til foreningen.

Opdateret 09-10-2023

Bogbinderværksted

Bagindgangen – Bogbinderværksted

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I den nye store montre på samme væg ses en udstilling af et bogbinderværksted anvendt på hobbybasis fra 1994 til 2019. Der ses bl.a. en beskærepresse med nøgle i tre størrelser til at fastholde bogen, når kanterne skæres til, et hæftelad med tre kroge til hæftning af bogen, en forgylderpresse til at lave guldbogstaver. Endvidere ses en komplet

samling af Skalk, indbundet og forsynet med guldbogstaver.

Opdateret 13-09-2023

Montrer og kister m.m.

Bagindgangen – Montrer og kister m.m.

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I husets bagerste indgang er der også mange spændende ting at studere nærmere. I den store lågkiste ses en del tekstiler såsom sengetøj, duge, lyseduge, servietter, forklæde, mamelukker, undertrøjer mm. Se nærmere på nogle af de broderede initialer. Alt sammen fra en tid, hvor man gjorde sig umage med sit ”udstyr”.

Ved siden af kisten ses seks fine kasser, dioramaer, der viser en kvindes barndomshjem i 1940’erne. Udstillingen består af et køkken juleaften med and og flæskesteg i brændekomfurets ovn og med bordet dækket op til middagen, en hyggelig stue med ottoman, lænestol og et skrivebord i et hjørne, et vaskerum med bl.a. gruekedel, skyllekar og en zinkbalje med et vaskebræt, et viktualierum med et sulekar, en kasse øl, en mælkejunge og en reol med henkogningsglas, et soveværelse med senge til forældrene med et hæklet sengetæppe og en bambus barneseng, to natborde og et toiletskab. I hvert rum er der lys, der kan tændes. Den sidste kasse er ganske lille, for den rummer blot et lokum med en træbænk med hul lukket med et trælåg over en toiletspand. Spanden kan tages ud gennem en lem på bagsiden af rummet.

På bagindgangens modsatte væg er der fire montrer, to med arkæologiske fund fra lokalområdet.

I montrerne ses en fin arkæologisk samling, der vidner om, at der siden stenalderen har boet mennesker i Ledøje-Smørum. Det har været et godt sted at bo, for det livsvigtige vand sørgede bl.a. Værebro Å for. Åen har været væsentlig bredere før i tiden. Jorden har været frugtbar, så da man begyndte at dyrke jorden, har den givet et fint udbytte. Mange af redskaberne er kommet frem, når landmændene har pløjet jorden, og mange elever er kommet med disse redskaber til skolen, for at læreren kunne fortælle om dem. Der er bl.a. fundet skrabere, flækker, pilespidser, knive og økser af flint. Det spændende er, at formen på knive, økser og pilespidser stort set ikke har ændret sig siden, en moderne kniv har stort set stadig samme form. I skab nummer to fra venstre ses en fin lille oversigt over de forskellige pilespidsers datering. Der er også fundet enkelte redskaber af dyreknogler og ben. Også de mange bronzealdergravhøje, der ligger spredt rundt om i landskabet, vidner om stor beboelse og dermed gravlæggelser. Også en stenalder langdysse i Hove viser, at der har stenalderfolket gravlagt sine døde.

Der er gjort virkelige store fund i omegnen, fund, som er udstillet på Nationalmuseet. Det er bl.a. et stort bronzealderfund nord for Smørumovre i en dal. Tæt ved det samme område er der fundet 10 meget fint slebne flintøkser, pragtøkser, der har været ofret her. Se evt. mere herom på tavlen ved siden af vinduet.

Ved siden af er udstillet hatte.

I det næste skab er der udstillet kakler, som er kommet frem ved renovering af en gård i Ledøje. Disse kakler kan godt stamme tilbage fra 1600 – 1700-tallet. De vidner om, at området har været et rigt område, hvilket navnet Smørum også vidner om. Enten betyder det stedet man lavede smør eller bostederne mellem småvandene. I skabet finder man også nogle stykker tørv og et par tørvebrikker fremstillet under besættelsen på Buehøjgård. Endvidere ses to stykker myremalm, såkaldt Bondejern.

I hjørnet lige inden for døren står en fin trædesymaskine af mærket Singer, som har stået på Skebjerggård.

På væggen ses også fire tavler, der fortæller om Ældre Stenalder og Yngre Stenalder i Ledøje-Smørum og om Rige fund fra Bronzealderen og Jernalderen på egnen.

Opdateret 25-11-2024

Rytterskoletavlen

Bagindgangen – Rytterskoletavlen

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

På væggen ses den fine gamle rytterskoletavle, der oprindelig har siddet over døren på rytterskolen i Ledøje, opført i årene 1722-25. Det var på påbud af Frederik den Fjerde, at der i alle landets 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler, altså i alt 240 skoler. Her skulle der undervises børn i kristendom, læsning, skrivning og regning. Skolerne blev opført efter ganske bestemte specifikationer. Bl.a. blev der på hver skole over indgangsdøren opsat en tavle med en påskrift, der fortæller om kongens intentioner med skolerne. På væggen ved siden af vores tavle ses en oversættelse af den latinske tekst.

Tavlen fulgte med, da der i 1924 blev bygget en ny skole, Ledøje Skole, og igen i 1959 flyttet til den nye Centralskole, senere kaldet Søagerskolen. Ved dennes lukning i 2020 blev tavlen overført til Smørum gamle Skole (der vel at mærke ikke har været en rytterskole).

Opdateret 16-09-2023

Svenskestenen