Lidt billeder fra Historisk Forenings åbent hus søndag den 12. juni 2022
Opdateret 14-06-2022
Opdateret 14-06-2022
Ledøje-Smørum Historisk Forening havde 50 års jubilæum torsdag den 9. juni 2022. I den anledning blev afholdt en reception for medlemmer, venner og sponsorer i Smørum Kulturhus torsdag den 9. juni 2022 kl. 16:00 til 18:00.
Ca. 100 indbudte lagde vejen forbi receptionen.
Der blev budt på champagne ved velkomsten.
Velkomsten foregik i forhallen.
Formanden Finn Sølvbjerg Hansen bød velkommen, da alle havde fået et glas champagne. Så gjaldede lurene i rummet til velkomst.
Hør lurblæserne:
Derefter blev døren til salen åbnet, hvor der var fin buffet og drikkevare til gæsterne.
Der blev spillet diner-musik af 4 piger fra musikskolen.
Hør lidt af kammerorkesteret her:
Da gæsterne havde fået lidt at spise og drikke, holdt formanden Finn Sølvbjerg Hansen en tale. Her fortalte han blandt andet om det høje aktivitetsniveau, Ledøje-Smørum Historisk forening har. En håndfuld udflugter, en håndfuld foredrag, en heldags sommertur og en udlandsrejse hvert år. Hertil kommer flere bogudgivelser igennem årene.
Formanden efterlyste nye kræfter til foreningens arbejde. Både i bestyrelsen men også til praktiske opgaver fra gang til gang. Interesseret må meget gerne kontakte bestyrelsen.
Du kan høre hele formandens talen her:
Efter formandens tale var der fællessang med tekst af Kurt Hansen. Søren Lindeløv spillede på flyglet og Georg Strong sang for.
Hvis du vil høre fællessangen, så kan du det her:
Måske du har lyst til at synge med?
Teksten kan du se her – Jubilæumssang.
Herefter var der hyggesnak blandt gæsterne, som nød den gode mad, som SuperBrugsen i Smørumnedre havde leveret.
Der var mulighed for, at andre også kunne få ordet. Så den tidligere formand for Historisk Forening Per Tidgen (1999-2008) holdt også en kort tale.
Du kan høre talen her:
Historisk Forening modtog en del gaver i anledning af jubilæet. Blandt andet 2 bøgetræer, som skal stå i museumshaven.
Ved 18-tiden var receptionen slut, og de sidste gæster gik hjem.
Det blev en fin markering af Historisk Forenings 50 års jubilæum.
Har du lyst til at se lidt flere billeder fra dagen. Både før gæsterne kom og efter. Se med her:
Opdateret 11-06-2022
Den 9. juni til den 12. juni 22
opnår man 50 % i rabat plus i gave den flotte bog:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
Et års kontingent i foreningen koster normalt 225 for én og 325 for et par.
(med rabat henh. 110 og 160 kr. for året ud)
For det får man gratis adgang til foreningens mange ture og foredrag,
samt Årsskrift og tre gange medlemsblad, Smånyt.
Man kan tilmelde sig via foreningens hjemmeside: lshist.dk
eller ved fremmøde i Smørum gl. Skole, Smørum Bygade
35, søndag den 12.6.22 mellem 13 og 16.
Opdateret 08-06-2022
Søndag den 12.6 hejses flagene foran Smørum gl. Skole, Smørum Bygade 35, Smørumovre.
Foreningen fejrer deres 50-års jubilæum med at holde åbent hus kl. 13 – 16 i den gamle skole, hvor foreningen holder til. Skolen vil myldre med frivillige historiefortællere, der vil vise gæsterne rundt. Her vil der være mulighed for at se fx skolestuen fra 1950’erne, køkkenet og stadsstuen fra 1920’erne, kirkerummet eller drengeværelset fra 1970’erne. Ud over at høre guiderne fortælle, vil man også med mobiltelefon via nye QR-koder selv kunne læse om genstandene og deres historie.
I skolens sal finder man to værksteder for store som små, ét med mulighed for at skrive med pen og blæk, og ét foldeværksted, hvor man kan folde skibe, hatte, lusefanger mm. Der vil også være legetøj, spil og bøger lagt frem.
I dagens anledning kan man også komme op på husets førstesal, hvor man dels kan opleve en billedsløjfe, der fortæller om arbejdsgangen i behandlingen af modtagne effekter, dels se en række udstillede klædningsstykker, og endelig se lageret, hvor alle ikke udstillede effekter
opbevares i kasser og på reoler.
Foreningen byder også på kage og kaffe i salen, så man kan fordøje oplevelserne og tage en snak om foreningens arbejde.
Alle er velkomne, så tag endelig nabo, familie og venner med til et par festlige timer.
Opdateret 02-06-2022
Af Line Ludvigsen
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På væggen er der en tavle, der forestiller Smørumovre i 1785. Den er lavet af to elever fra den nu nedlagte Søagerskolen. Går man tavlen igennem, kan man se, at mange af gårdene stadig ligger i Smørumovre der, hvor de lå i 1785 omkring gadekæret, der fungerede som branddam.
En del af gårdene er dog blevet genopbygget på samme sted, da de brændte ned gennem tiden. Ved genopbygningen er stuehuset kommet ud til gaden, hvor det før var en staldbygning med en mødding foran. På møddingens størrelse kunne man se, om det var en rig gård, hvis den havde mange dyr.
Dog er Nonnemosegård og Hovholm efter stavnsbåndets ophævelse 1788 flyttet ud mod Hove. Tvillingegården, kan man se på planen, var to gårde bygget sammen omkring en fælles gårdsplads. De flyttede ud mod Smørumnedre som Dueholm og Schæfergården. Schæfergården var en gård med fåreavl.
Man kan også se, at den skolebygning, der blev etableret, allerede i 1742 lå vinkelret på gadekæret. Dette hus var fra begyndelsen allerede et ældre hus, som man så benyttede til skole. Med tiden blev det meget nedslidt.
Opdateret 09-10-2023
Af Line Ludvigsen
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog Frederik Tutein, godsejeren på Edelgave, affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i Smørumovre fæstebønder under Edelgave.
Tutein syntes, at ”hans bønders børn” skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, ”at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre Kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelsen af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud.” Herved sikrede han, at egnens bønder også fik en ekstra indtægt af sagen. Han lagde derfor 4000 rigsdaler på bordet, og så kunne Smørumovre igen få en skole. Bygningen var færdig i 1860, og kom til at ligge på den anden led. På kvisten ud mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle op som tak.
Opdateret 03-10-2023
Af Line Ludvigsen
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Oprindelig var der kun et klasselokale. Klasselokalet, som museet nu har genskabt, er nederste venstre hjørne i det oprindelige klasseværelse, som gik igennem hele bygningen fra gården til gaden. Det omfattede også det, der i dag er toiletter. Et ganske stort lokale, men der var jo også flere årgange samlet i lokalet på samme tid. Op til tre årgange. Man kunne klare sig med et lokale og en lærer, for det ene hold årgange gik om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Den anden ende af skolen var så lærerens bolig. Der, hvor der nu er parkeringsplads, havde læreren en have, hvis afgrøder kunne hjælpe på den sparsomme aflønning.
Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og udseende. I gangen ved kirkerummet kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Overlæreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.
Kommunen rykkede langsomt ind i bygningen i 1950èrne og overtog hele bygningen som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldt Søagerskolen, blev taget i brug. Sognerådsmøderne og de første byrådsmøder blev afholdt på loftet i bygningen. Der var plads til 7-8 medlemmer og 4-5 tilhørere, så mellemgang og trappe blev taget i brug som tilhørerpladser ved særlige lejligheder.
Opdateret 03-10-2023
Af Line Ludvigsen
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Da Rådhuset på Flodvej blev opført og taget i brug i 1981, blev bygningen overdraget til foreningshus, og i dag er det Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtshistorisk Forening, der bruger huset. Andre foreninger i kommunen kan også booke sig ind på mødelokalet.
Historisk Forening blev stiftet i 1972 som mange andre historiske foreninger i landet. Den blev stiftet for at bevare historierne om gårdene og landbrugene, hvoraf mange netop blev nedlagt eller sammenlagt i denne periode. Foreningen havde sine foredrag på Søagerskolen og andre steder de første år, og først efter 1981 kunne de have fast tilholdssted her i huset.
Opdateret 03-10-2023
Af Line Ludvigsen
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Kvinden, der tager imod de besøgende, er fra tiden før ligestillingen, hvor det var husmoderens opgave at stå for vask af familiens tøj.
”Storvasken” forløb over flere dage. Først blev tøjet lagt i blød i soda i store kar. Dagen efter blev tøjet med en vaskepind flyttet over i en gruekedel, som måske var gasopvarmet. Det var tungt arbejde at håndtere det våde tøj og flytte det fra kar til kar.
I ”vaskevuggen” lagde man det våde tøj ned i bunden med ”vuggen” over. Når man efterfølgende vuggede frem og tilbage, blev tøjet rengjort. Samme teknik anvendtes ved ”vaskebrættet”, der ses i zinkbaljen fra ca. 1925, her bare med knofedt i stedet.
I en ”vaskestol” med vridemaskine blev tøjet vredet. Tøjet skulle derpå hænges til tørre, måske udendørs. Næste dag fortsatte arbejdet med at rulle og stryge tøjet.
Se på den lille hylde ”blånelse”, der anvendtes til at holde tøjet hvidt, og fra Ledøjegård er der en pakke Persil med vaskeanvisning for ”Uld, Silke og Kunstsilke”.
Tøjet på tørresnoren er sat op med gamle træklemmer.
Opdateret 03-10-2023
Af Line Ludvigsen
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På væggene ses forskellige anskuelsestavler. Disse blev indført via et lovcirkulære i 1900, men har formentlig været praksis på mange skoler tidligere. De blev anvendt som illustration til lærerens fortælling og gennemgang af forskellige emner fra historien og naturhistorien.
Se fx tavlen om Danmarks Oldtid med bl.a. Jellingestenen, Guldhornet, vikingeskibet – og den forgyldte relieffibula, en smykkenål fra 375 – 750 e.Kr., er fundet ved Hovemølle.
Opdateret 03-06-2022
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén