Så har Historisk Forening udskiftet udstillingen i foreningens montre på Smørum bibliotek.
Denne gang er der forskellige ting fra museet. Små smagsprøver og der er også Carmen Curlers. Du kan selvfølgelig se meget mere på selve museet, som har åbent 1. søndag i måneden fra kl. 13-16.
Udstillingen i montren starter den 28. oktober 2022.
Så hvis du kommer forbi Smørum bibliotek, så snyd dig ikke for den fine udstilling. Den kan både ses udefra og indefra. Montren står lige venstre for indgangen.
Onsdag den 26. oktober 2022, klokken 15:30 blev der holdt en lille indvielse af info-tavlen ved bautastenene ved Gyvelåsen/Gryti 6 på stien mellem Råbroparken og Gyvelåsen.
Til de fremmødte var juice og snacks. 1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen var også tilstede. Charlotte fortalte om den rigdom at fund, der er gjort i dette område. Der har levet mennesker her i rigtige mange af år, hvilket udgravninger har påvist. Hvilket gør stedet af historisk betydning. Bo fortalte om anlæggelsen af det lille anlæg og tankerne omkring området. F.eks. at regnvand ikke ledes i kloakken men håndteres ved nedsivning. Han fortalte også, at der hvor bautasten ikke længere findes, men kan påvises, at de har været der, er det markeret med en rund stenplade. Der var mødt en del mennesker om, for at være med til denne markering.
Ved at klikke på bautasten, får du en side med flere links med information om bautastenen. Tekst på info-tavlen kan du læse ved klik på info-tavle.
Her lidt billeder fra indvielsen
Der var pænt besøgt ved indvelsen2 af bautasteneneTaler ved Charlotte Haagendrup og Bo Brøndum PedersenDen opsatte info-tavleForsvundne bautasten er markeret med rundt stenMidt i stien har der også været en bautastenDer var livlig snak efter indvielsen af info-tavlen og det lille anlæg
Lysten til selvstændighed og frihed har igennem århundrede været stærk i Ledøje-Smørum området.
Viljen til modstand har været tilstede igennem årene, når nogen forsøgte at tage selvstændigheden eller friheden fra befolkningen.
F.eks. rejste bønderne sig til modstand mod Svenskernes besættelse af området sidst i 1650-erne. Det endte i det berømte Svenske Slag i Smørumnedre, hvor 10 Svenske soldater blev dræbt af de rasende bønder. Vold og plyndringer var blevet formeget for bønderne. Men der har formentlig været en lignede aktion i Hove også. Igen rettet mod den Svenske besættelsesmagt.
I 1700-tallet opstod stor uenighed omkring Værebro Mølle. Bønderne mente, at mølleren opstemte vandet for meget, så deres jorde blev oversvømmet. Selvom myndighederne prøvede at få en ordning, var bønderne ikke tilfredse. Det endte med, at bønder i 1739 i stort tal gik til Værebro Mølle, og forlangte af mølleren at opstemningen skulle fjernes. Da mølleren ikke gik med på det, ødelagde bønderne dæmningen, hvilket forårsagede store skader på møllesystemet. Efterfølgende faldt domme over bønderne for deres selvtægt. De blev dog mildnet en hel del, da de lokale godsejere ikke ønskede, at “deres” bønder skulle være væk fra arbejdet, og dermed lægge mange gårde øde og uden indtægt. Andre støttede også bønderne, da de ikke havde helt uret i deres klage over møllerens aktiviteter.
I 1830 var den gal igen. Der blev lavet om i lovene om fattighjælp. Den havde tidligere været frivillig, men nu skulle alle bønder betale til fattighjælpen. Det ville bønderne ikke. Fogeden mødte om med politi, vor at lave udlæg hos bønderne. Men bønderne optrådte så truende, at fogeden og politiet måtte trække sig. Til sidst valgte myndighederne at sætte hæren ind i form at husarer. Dette kunne bønderne ikke klare sig imod, og de måtte overgive sig. Efterfølgende blev flere dømt ret hårde straffe, men igen hjalp lokale myndighedspersoner (pastor Bindesbøll og birkedommeren) med at mildne straffene. Men bønderne slap ikke for at betale til fattighjælpen.
Men nok en gang skulle Ledøje-Smørum borgerne på barrikaderne. Nemlig i 1973/74 da regering og folketing lavede en omlægning af kommunerne, så der skulle være færre af dem men større. Det blev besluttet, at Ledøje-Smørum kommune skulle lægges sammen med Ballerup kommune.
Det var et stort flertal af borgerne i Ledøje-Smørum ikke enige i. De startede en protestbevægelse, og en række aktiviteter, for at få omgjort den beslutning. Nok en gang kom kræfter udenfor Ledøje-Smørum borgerne til hjælp. Det lykkedes faktisk at få et flertal i folketinget til at ændre beslutningen, og Ledøje-Smørum kommune fik lov til at bestå.
Hvis du kommer til at tale men nogen, som boede i Ledøje-Smørum kommune i 1973/74, så kan de fortælle dig mange ting om den kamp. F.eks. stoppede man bilerne, når de kørte ind i Ledøje-Smørum. Nærmest som om der var en grænse. Men selvfølgelig på helt fredelig vis.
10 år efter den “opstand”, udgav Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv sammen med Ledøje-Smørum kommune en lille folder, som fortæller historien og den “sidste opstand” i lokalområdet Ledøje-Smørum.
Folderen kan du læse ved at klikke på “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”
Kilder:
Bogen “Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie
Folderen: “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”
indvier 1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen det nye anlæg med de bevarede Bautasten langs med gang- og cykelstien ved Gryti 6. Der bliver serveret en lille forfriskning.
Du kan læse mere om Bautastenene ved Dyvelåsen her, hvor tidligere borgmester Jens Jørgen Nygaard har skrevet om dem på denne hjemmeside.
Kroppedal museum har også lavet en rapport om Bautastene i forbindelse en udgravning på stedet. Den kan du læse ved at klikke på Kroppedal museum om Bautastenen.
Kære alle medlemmer i Historisk Forening. Som jeg nævnte for jer, der deltog ved foredraget forleden aften, så har bestyrelsen igennem et stykke tid været opmærksom på, at vi har et problem vedrørende foreningens fremtid. Vi har derfor i løbet af foråret som et fast punkt på bestyrelsesmøderne haft et punkt, der hedder Foreningens fremtid. Her har vi drøftet, hvordan vi fastholder interessen for foreningen, hvordan vi løbende kan skaffe nye medlemmer og ikke mindst, hvordan vi får fornyet besætningen på såvel bestyrelsesposterne som på de forskellige aktivitetsposter.
Alt sammen for at kunne fastholde interessen for foreningen og udvikle udbuddet af aktiviteter.
Helt konkret ved vi, at der allerede til generalforsamlingen til marts 23, vil blive et par ledige pladser i bestyrelsen, og året efter endnu nogle stykker. Det er derfor meget nødvendigt, at vi allerede nu prøver at tiltrække nye, friske kræfter.
Vores forslag er derfor, at I prøver at gøre jer nogle tanker om det kunne være noget for jer at træde til. Vores bestyrelsesmøder vil derfor i det kommende halvår være åbne, således at man kan deltage på sidelinjen for at se, hvad det egentlig er, vi laver, og om I kunne tænke jer at gå ind i arbejdet. Man er velkommen til at møde op, det vil være ganske uforpligtende, men af praktiske grunde vil det være en god idé at ringe eller skrive til en af os på forhånd. Samtidig er vi selvfølgelig også stadig interesseret i nye medlemmer.
De kommende møder: onsdag den 14. september, torsdag den 13. oktober og tirsdag den 1. november, alle dage kl. 14 på Smørum gamle Skole.
Museumshaven ved Smørum gamle Skole blev frisket op i løbet af 2021/2022. Den skulle gerne være fin til Historisk Forenings 50 års jubilæum 9. juni 2022.
Undervejs i forløbet tog jeg lidt billeder. Dem kan du se i det efterfølgende.
10. september 2021:
Muren er blevet pudset op.
23. november 2021:
Der er ryddet en smule op i bedene.
27. december 2021:
Vinteren har pakket haven ind i sne, men ellers intet nyt.
12. maj 2022:
Der er kommet et frugttræ i cirklen. Det skulle være et ananasæbletræ.
2. juni 2022:
Nye planter og haven renset for ukrudt.
7. juni 2022:
Haven har fået et solur (formandens fortjeneste). Haven er klar til jubilæum i Historisk Forening.
26. juli 2022:
De 2 bøgetræer, som Historisk Forening fik i jubilæumsgave, er nu plantet. Bemærk også det fine bord/bænk.
Som lidt nostalgi er her nogle få billeder tilbage i tiden:
Læreseminariet i Jonstrup kan nu opleves på en QR-rute, blandt de gamle bygninger, som stadig eksisterer, men ikke anvendes til seminarium længere. Bygningerne indeholder i dag Egeskolen (Furesø kommune). QR-ruten blev indviet 9. juni 2022. Jeg har prøvet turen, og den er ganske sjov. Faktisk kan den også gås igennem med børn, da der er lidt udfordring med at finde de i alt 10 QR-kode-skilte. Så der kan godt går lidt sport i, at finde disse skilte.
Skolelærere har der selvfølgelig også været mange af i Ledøje-Smørum. Så derfor er historien om Jonstrup Seminarium også interessant for vores lokalområde. Jonstrup Seminarium går helt tilbage til 1808, hvor det blev oprettet på en gammel klædefabrik, der lå på stedet.
Jonstrup seminarium 1850 maleri. Foto: Wikipedia
Det var helt ude på landet, da seminariet blev startet.
I 1940 så det sådan ud på et luftfoto:
Jonstrup Seminarium – luftfoto 1940. Foto fra Wikipedia
Men prøv selv at gå turen. Det hele foregår udendørs, og er ganske gratis. Ved indgangen hænger en oversigt, som fortæller, hvor de forskellige QR-skilte er.
QR-rute på Jonstrup seminarium. Foto Georg Strong
Der kan parkeres på p-pladsen ved REMA 1000 lige overfor seminaret.
God tur og jagt på skiltene. Og bliv lidt klogere på Jonstrup seminarium.
Husk mobiltelefon, der kan læse QR-koder (det kan de stort set allesammen). Når du kommer hjem fra turen, kan du læse endnu mere om Jonstrup Seminarium, hvis du har mod på det, ved at klikke på dette link: Jonstrup Seminarium bygningerne
ForstanderboligPetanquebane og Jonstrup seminarium bagvedJonstrup Seminarium set fra parkJonstrup Seminarium – gymnastikbygning
Hjemmesiden har behov for nogle opdateringer og ændringer, for at den kan virke korrekt fremover. Derfor kan der i løbet af juli 2022 forekomme driftsforstyrrelser på hjemmesiden.
Hvert år i maj måned bliver der i Smørumnedre holdt et større arrangement til markering af Svenske Slaget. Egedal kommune og en række foreninger og frivillige står for det praktiske omkring arrangementet. Det er meget festligt og underholdende. Men der er sikkert en del, som ikke helt ved, hvad baggrunden for dette store arrangement er.
Svenske Slaget lyder jo voldsomt. Man kommer straks til at tænke på 2 hære, som udkæmper et drabeligt slag. Men sådan var virkeligheden ikke – langt fra. 10 Svenske soldater blev dræbt af de lokale bønder. Men det var i sig selv også en voldsom begivenhed. Med lidt god vilje kan det vel kaldes for en træfning.
Men lad os ridse baggrunden op for denne træfning.
Optakten til krigen hvori Svenske Slaget indgår
Danmark og Sverige har udkæmpet mange krige. I 1645 tabte Danmark en af de krige, og der blev indgået en fredsaftale i Brömsebro (grænsested i Blekinge hvor Danmark og Sverige have grænse på daværende tidspunkt), hvor Danmark måtte afstå Halland, Gotland og Øsel. Krigen var egentlig udløst af at Danmark hævet tolden i Øresund. Dette var mange lande vrede over, og Sverige angreb Danmark og vandt. Christian 4. var ikke særlig heldig, når det kom til krig. Danmark var selvfølgelig meget utilfreds med det resultat. Danmarks Frederik 3. valgte i 1657 at angribe Svenskerne i Nordtyskland. Den Svenske konge Karl Gustav var lykkelig for angrebet, for så kunne kan forlade sit felttog i Tyskland, som gik mindre godt. Hurtigt var Jylland besat af Svenskerne, også gik Svenskerne over isen til Fyn og derefter igen over isen til Sjælland. Det har de fleste Danskere hørt om i skolen. Desværre udnyttede Danskerne ikke en oplagt mulighed for sejre. Karl Gustav kom nemlig over isen med få folk, og isen brød op lige efter. Her kunne Danskerne have nedkæmpet Karl Gustav og taget ham til fange. Men der gik panik i Danskerne, og der blev indgået Roskildefreden. Her mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm (som senere kæmpede sig fri og tilbage til Danmark). Men freden holdt kun få måneder. Karl Gustav fortrød og lod sine tropper landsætte i Korsør og gik mod København. Heldigvis for Danmark lykkedes det at forsvare København, blandt andet med hjælp fra andre nationer (Jylland og Fyn blev “befriet” af Polske og Brandenburgske styrker (men civilbefolkning led voldsomt under plyndringer fra disse styrker)). Købehavn fik hjælp fra Nederlandene af en hjælpeflåde. De var nemlig ikke interesseret i, at Svenskerne fik fuld kontrol over Øresund. I 1660 blev Roskildefreden stadfæstet igen. Men Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge, men ikke Bornholm. Men under Svenskernes belejring af København, gik det voldsomt ud over området udenfor København, som helt var overladt i Svenskernes vold. Og hertil hører Smørumnedre.
Lokalbefolkningen lider
Der er flere fortællinger om Svenske soldaters hærgen i Ledøje og Smørum. De plyndrede gårdene. Hvis folk gjorde modstand, kunne de nemt blive behandlet meget hårdhændet. Mishandling, voldtægt, ja endda mord kunne bønderne blive udsat for. Så de søgte ofte bort fra deres hjem, og søgte ly i moser og krat eller skov, for ikke at blive udsat for overlast, når de Svenske soldater viste sig. Soldaterne kunne også finde på at rive gårdene ned. Nogle gårdes materialer blev så brugt til Svenske soldaters indkvartering andre steder. Typisk i Brønshøj, hvor den Svenske hovedstyrke lå. I Nybølle gik det særlig hårdt for sig, da bønderne der gjorde ekstra modstand. I den lille by Rombe blev alle gårdene ødelagt, og byen blev aldrig genopført. Mange andre steder i landet gik det også hårdt for sig. På Ballerup museum kan man se en lille udstilling om soldaternes hærgen.
Svenske soldater plyndre Ballerup præstegård. Ballerup museum. Foto Georg Strong
Men en meget alvorlig ting ved plyndringer var, at soldaterne også stjal sædekornet. Derved mistede bønderne muligheden for at kunne dyrke korn, og derved brødføde sig. Så til sidst blev det for meget for bønderne i Smørum. De kaldte sammen til modstand ved klokkeringning og bavn (bål). Smørum bønderne fik hjælp af bønder fra Sørup og Måløv, som også var plaget af soldaternes fremfærd. Bønderne gik så til Skebjerggård (den lå på den nuværende Smørumnedrevej i den ende, hvor vejen møder Kirkevangen. Kilderne er ikke helt enige, om det var ved nr. 1 eller nr. 2 på Smørumnedrevej), hvor de Svenske soldater holdt til.
Kort fra MapNall. Smørumnedre 2022.
I ly af natten og medens Svenskerne sov, angreb bønderne. Der lykkedes det bønderne at dræbe 10 soldaterne. De begravede dem på Ormehede, det som også kaldtes Søndre Udmark, et stykke udenfor Smørumnedre.
Museet på Smørum Gl. Skole i Smørumovre har en mindre udstilling om Svenske Slaget. Her er også nogle små modeller, der beskriver hændelsen.
Bønderne begraver de døde Svenske soldater. Smørum Museum. Foto Georg Strong
Graven blev fundet i 1912 i forbindelse med grusgravning. National museet blev tilkaldt, og forestod en udgravning. De 10 skeletter bar tydelig spor af kamp. Til minde om denne begivenhed, blev Svenskestenen rejst, hvor skeletterne blev fundet.
Svenskestenen i Smørumnedre 2022. Foto Georg Strong
Skeletterne blev i øvrigt lagt tilbage i graven. Svenskestenen kan i dag ses på Skebjergvej ved fodgængerovergangen (sti til Ledøje). Der er lidt uklarhed om, hvornår denne hændelse fandt sted. De seneste undersøgelser sætter tiden til starten af 1658. Med til historien skal nævnes, at de Svenske soldater (som ikke nødvendigvis var Svensker, men kan have været lejesoldater), var marodører – dvs. deserteret soldater eller soldater, der ikke længere er tilknyttet hæren. Så der var ikke tale om et rigtigt “slag” med den Svenske hær. Men det bliver historien jo ikke ringere af. Den har fundet sted, og i en meget barsk tid for de Danske bønder.
Faktisk var der også en hændelse i Hove, hvor bønderne angreb Svenske soldater – marodører. Der er fortællinger om, at der i midten af 1800-tallet blev fundet skeletter ved Flintebjergrenden, der kunne være fra denne begivenhed.
Du kan læse lidt flere detaljer om Svenske Slaget på dette link: NK Svenskestenen.
Hvis du vil vide mere om Svenskekrigene, så har ROMU “Roskilde Museum” udgivet en fin lille letlæselig bog om krigene og specielt forholdene i Roskilde under krigene. Du kan læse den her “Roskildefreden – 1658”.
Kilder Egedal kommune bogen “Glimt af ledøje og Smørums tusindårige histore” Bogen “kjersgaards danmarks historie 2” Bogen “historiske optegnelser om ledøje-smørum sogne” bogen “fra fæstebonde til selveje” https://historielab.dk
Historisk Forenings sommertur 2022 til Egholm Museum og Slot samt Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Søndag morgen den 19. juni 2022 klokken 8:00 begav en større gruppe af Historisk Forenings medlemmer sig på den årlige sommertur. Humøret var godt, men regnen silede ned, så det var godt, at der var tøjvejr i bussen, kørt helt efter traditionen af Kaj.
Vel fremme ved Egholm Museum blev – traditionen tro – indtaget frøsnapper, kaffe/the og en øjenåbner og afsunget en af formandens mange skålsange. I luften hang en Dragen jetjager. Så var temaet ligesom sat.
Leder af Egholm Museum Rikke Falck bød velkommen og fortalte om museets historie, og hvad det kan byde på. Det er startet af Rikkes far Ole Falck, som har samlet på våben i mange år. Vi blev delt op i 2 hold, med hver sin rundviser. F. eks. blev der vist ned i ruinen af det første Egholm fra 1240. Der var ganske mørkt, men meget spændende. Du kan læse lidt om Egholm Slot her.
Bevaret rum fra det første Egholm fra 1240, og blev udgravet i 1960’erne. Rresterne blev fundet nede i jorden lige udenfor slottet
Efter turen nede i jorden til det første Egholm (slot), fik vi lov at se nogle af rummene inde på selve slottet, da det regnede en del. Der er ingen billeder herfra, da det er private lokaler. Falck familien vil gerne selv styre, hvad der bringes af billeder på nettet fra deres hjem. Hvilket er meget forståeligt. Men Rikke Falck fortalte levende om ruin og slot.
Medens det ene hold så ruinen af det første Egholm, var det andet hold inde på Egholm Museum. Museet indeholder en fantastisk samling af våben og ting fra 2. Verdenskrig samt våben og ting til og fra jagt. Mange af udstillingerne er levendegjort i tableauer opsat i en gade med disse.
Egholm Museum – gade med forretninger og stuer m.m., der illustrerer forhold under besættelse 1940-45
F.eks. var også lavet denne opstilling, som fortæller om Tyskernes invasion af Danmark 9. april 1940 ved grænsen i Sønderjylland:
9. april 1940 ved grænsen til Tyskland i Sønderjylland
Se flere billeder fra museet:
Våbenmesteren viser rundt på Egholm Museum
Ole Falcks første luftbøsse
Jagtudstiling – våben
Fru Madsen – et meget kendt og anset Dansk produceret våben
To rifler som har tilhørt Christian X
Rifler lavet som gaver til f.eks. præsident Kennedy. Disse 2 har tilhørt Gagarin og kong Farouq
Jagt på Grønland. Ole Falck har været udstationeret på Grønland
Pistolen har tilhørt Saddam Hussein.
Militærkøretøj – Egholm Museum
Illegalt trykkeri – skjult i skolestue
Bemærk på bordet – der er en håndgranat i den runde strikting
Brydekjole af faldskærmsstof
Købmand – eksempel 2. Verdenskrig Danmark
Den sjove anteene skal dæmpe Tyskernes støjsender, så der kunne høres BBC
Jernbanesabotage – der placeres sprængstof på skinnen og en anden holder vagt
Reinhard Heydrichs (Tysk SS-mand af de rigtig slemme) originale il, som han blev angrebet i og efterfølgende døde af kvæstelserne
En Russisk tank i forgrunden
Gasmasker til heste (der blev brugt mange heste i 2. Verdenskrig)
Som en Tysk bunker kunne se ud
Udstyr brugt af Engelske soldater i 2. Verdenskrig
Udstillingshal (den nye) på Egholm Museum
Andre indtryk fra Egholm:
Foran porten til Egholm slot – hvad mon der kigges efter?Egholm Museum bygningDer kigges efter påfuglePostkasse ved porten til Egholm Slot – den variant har jeg ikke set førEgholm SlotDer er voldgrav omkring Egholm SlotRikke Falck slukker lysene i den gamle ruin af Egholm
Ved 12-tiden forlod vi så Egholm Slot, og bussen kørte mod Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Det blev en tour de force igennem Sjælland, da bussen flere gange ikke kunne køre den planlagte vej på grund af spærret vej og for lave broer. Undervejs så vi blandt andet valmue-marker.
Til sidst lykkedes det, at nå frem til Kudskehuset men godt forsinket, hvor vi spiste frokost.
Kudskehuset ved SkjoldenæsholmKudskehuset ved Skjoldenæsholm
Vi fik Kudskens platte, og efter at have stillet vores sult, kørte bussen det sidste stykke til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Fra parkeringspladsen blev vi kørt i sporvogn ind til selve Sporvejsmuseet.
Kig ud af bagenden af sporvognenSporvognen, der kørte fra parkeringsplads til Sporvejsmuseet
Vi blev kørte ind til museet i 2 hold. I ventetiden på hold 2 kiggede jeg lidt rundt.
Den grønne sporvogn kommer vi tilbage til senereDen hvide bygning til venstre har kostet 6 mil. kr. at genopføre og det blev gjort på 6 ugerAndet hold ankommer i sporvognen
Hvert hold fik sin egen guide, også gik turen ellers rundt imellem sporvogne, busser, osv. Her lidt højdepunkter fra museet (flere billeder længere nede):
En dobbeltdækker sporvogn (fra den hvide remisse).En hestetrukken sporvognEn mockup af den kommende letbane i København. Man kunne også gå ind i den og se interiøretEn snekost til at montere foran en sporvogn – har været brugt på museetMuseet har også en del busser – også af nyere datoHestetrukne busserVærksted hvor sporvogne m.m. restaureres – mit holds guide ses til højre. En meget vidende herre om museets ting.
Der blev selvfølgelig fortalt en masse detaljer om sporvogne og busser samt sjove historier.
Lidt flere billeder fra Sporvejsmuseet:
Udstillingsremissen – den hvide med sporvogne
Inde i en sporvogn fra Østberlin, da det var kommunistisk
Sporvognen fra Østberlin – supersmart er den jo ikke
Inde i en gammel sporvogn
Den hestetrukne spovrvogn
Inde i mockup af den nye letbane i København
Apparat til at rette hjul af med
Inde i en sporvogn
Forretningsgaden på museet. Har været brugt i film og tv-serier
Busser i den store bushal
Inde i en hestetrukken bus
Inde i en trolley bus (el-bus med køreledning)Fø
Føresæde i Trolley bus – bemærk kontakterne (el-bus)
Vi skal i skoven med sporvogn
Ude i skoven var en kiosk-sporvogn med kaffe osv.
Gammel læhus fra Odense
Vi kører i sporvogn – som da vi var børn
Det er en ensporet bane, så vi skal vente på, at den anden sporvogn køre forbi ved vigesporet
Reparationshallen med sporvogne
Så var det ved at være slut på besøget. Mange nåede lige at få et is, medens vi ventede på sporvognen, der skulle køres os til parkeringspladsen. Og så kom den:
Sporvogn til parkeringsplads
Vi kunne vende næsen hjemad, men gjorde dog et pitstop ved Risø, for en lille forfriskning.
Pitstop ved Risø
Formanden gav de sidste nyheder fra foreningen i strålende solskin, og så hjem til Smørum kulturhus, hvor vi var cirka kl. 18:30.
En herlig sommertur – på trods af vejret – var slut.
