Julehilsen 2022 til medlemmerne

 

Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.

I 2022 kom aktiviteterne igen i fulde omdrejninger.

Corona drillede stadig lidt i starten af 2022 med første arrangement 25. januar, hvor Inga Nielsens foredrag “Glimt fra oldtidens Ledøje og Smørum”, måtte holdes med stolene stillet op uden borde. Men det var jo billigt sluppet i forhold til tidligere, hvor mange arrangementer helt måtte aflyses.

Turen den 8. februar til Den russiske ortodokse Kirke blev helt udsolgt, og kunne afholdes uden corona-tiltag.

Generalforsamlingen kunne holdes på normal vis den 5. marts. Efter generalforsamlingen holdt Rikke Falck fra Egholm slot et meget inspirerende foredrag om Egholm, som vi skulle besøge på sommerturen.

Den 10. marts var der foredrag om rytterskolerne af lokalhistorikeren Niels Ulrik Kampmann Hansen fra Gentofte Lokalhistoriske Forening. Rytterskolerne havde nemlig 300 års fødselsdag.

Allerede den 25. marts var næste arrangement. Et besøg på Villum Window Collection i Søborg, hvor vinduets historie igennem flere hundrede år, er vist i en meget flot udstilling. Overraskende hvor interessante vinduer kunne være.

Hangar 2 på Værløse Flyveplads blev besøgt 5. april til endnu et udsolgt arrangement. Her var blandt andet et meget bevægende foredrag om redningshelikopternes historie og arbejde. Redningshelikopterne har ved mange lejligheder reddet folk under meget vanskelige forhold.

Kun 2 dage efter, var endnu et tilbud “Forsvundne arvinger” på Egedal rådhus. Et fælles arrangement med Egedal kommune, Slægtsforskerne i Egedal og de historiske foreninger. Her holdt Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet foredrag om Rigsarkivet, og hvad det indeholder. Han er kendt fra  DR udsendelserne “Forsvundne arvinger”. Historisk Forening havde en stand med genstande fra museet, der kunne beses i pausen.

Et udsolgt besøg på CopenHill på Amager den 10. maj, hvor man kunne se og få noget at vide om dette specielle sted.

Svenske Slaget blev afviklet 22. maj, hvor Historisk Forening også var tilstede med en bod. Her blev f.eks. lavet prangerpunge i stor stil.

Historisk forenings 50 års jubilæum kunne fejres den 9. juni i Smørum Kulturhus, hvor mange medlemmer, venner, sponsorer, m.fl. var mødt op og hyldede foreningen. 
I anledning af jubilæet var der også åbent på museet i Smørumovre den 12. juni.

Sommerturen foregik den 19. juni, hvor Egholm slot og museum (krigsmateriel og historie fra 2. verdenskrig) blev besøgt. Bagefter gik turen til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm med frokost lige inden Sporvejsmuseet blev besøgt. En fin dag med mange indtryk fra de 2 meget interessante museer.

Den 23. august blev arrangementerne genoptaget efter sommerferien. Det var med et foredrag om Danske krigssejlere under 2. verdenskrig. Et lidt rystende foredrag om, hvor dårligt de Danske krigssejlere blev behandlet under 2. verdenskrig og efter krigen.

Endnu en tur på Værløse Flyveplads den 8. september, men denne gang til de historiske sten, der fortæller om områdets historie fra lige efter istiden til nutiden. Stenhugger Olav Johannisson fortalte selv historien om stenene, som han har udhugget.

Årets udlandsrejse gik til Sydengland fra 18-25. september. Her blev mange historiske steder besøgt.

I et samarbejde med Smørum bibliotek, blev der 28. september holdt et foredrag i Smørum Kulturhus om Store Nordiske Krig med forfatteren Dan H. Andersen.

Et besøg i Smørum kirke 11. oktober blev afholdt i samarbejde med præst Edith Tingstrup. Her fik vi mange spændende historier om kirken og dens interessante kalkmalerier.

Robert Storm Petersen var emnet for et foredrag den 25. oktober med Erik Lindsø som foredragsholder. Et foredrag der flere gange var blevet udsat på grund af corona, men nu kunne gennemføres.

Det medicinske museum Museion i Bredgade Købehavn blev besøgt 8 november. Et meget pædagogisk museum med god information om lægegerningens og medicinens udvikling fra oldtiden til nu. Men rummede også lidt uhyggelige ting.

Den årlige reception for udgivelsen af Årsskrift blev afholdt 2. december. Endnu en gang med flot præsentation af Årsskriftet ved Inga Nielsen. Der var også mulighed for at se museets udstillinger – f.eks. de nye modelhuse (50-er miljø),  vi har modtaget i 2022.

Hjemmesiden har bragt adskillige indlæg i 2022. F.eks. historien om kulde førhen og historien bag Svenske Slaget.

Montren på Smørum bibliotek har også dannet rammen for flere udstillinger. I 2022 blev det til følgende:
– Vægte i hjemmet (start 31.1)
– Legetøj (start 9.5)
– Carmen Curlers (start 27.10)
– Jul og kommunikation (start 1.12)

Billedcollage fra 2022:

Tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller
hjælper til som frivillig.

God Jul til alle

Opdateret 21-12-2022

4. advent 2022 – halløj på museet

Kan det blive ved?

Drillenisserne er stadig på spil i museet.

Det er taget til, og nu har de også været
på drengeværelset, kirkerummet og ved indgangen.

Det er et værre jule-halløj.

Håber julemanden snart sætter de drillenisser på plads.

Mon du vil hjælpe en gang til?

Overvågningskameraet har heldigvis fået billeder af de slemme drillenisser.

Men der var også en her

Jamen også her

Svaret bliver bragt på hjemmesiden den 27. december 2022

3. advent 2022 – halløj på museet

Drillerierne fortsætter

Det bliver ikke nemt at holde museet åbent, hvis
nisserne bliver ved med at skjule genstandene.

Men de fortsætter bare. Nu er de nået til børneværelserne.

Så du må hjælpe endnu en gang.

Heldigvis har jeg stadig fået billeder af nissen.

Hvad mon den skjuler i denne omgang?

Og en anden nisse viser sig.

Hvad mon den skjuler?

Svaret bliver bragt på hjemmesiden den 27. december 2022

2. advent 2022 – halløj på museet

Så er den gal igen

En ny drillenisse er blevet set på museet.

Denne gang i den store sal på museet.

Der er rigtig gang i de nisser.

Jeg fik igen et billede af dem.

Kan du mon se, hvad det er, den forsøger at skjule?

 

Men den fortsatte til et andet udstillingsskab.

Så du må på den en gang til.

Måske der mangler risengrød til nisserne, siden de driller.

Svaret bliver bragt på hjemmesiden den 27. december 2022

Reportage – Årsskrift 2022 – reception 2. december 2022

Af Georg Strong

Endnu en gang kunne Ledøje-Smørum Historisk Forening holde reception, fordi endnu et Årsskrift var blevet fremstillet.
Receptionen blev holdt på Smørum gamle Skole i Smørumovre.
Medlemmer, sponsorer og særlige gæster var indbudt, som var mødt flittigt op. Ekstra stole måtte bringes ind i salen, så alle folk kunne sidde ned.

Formanden Finn Sølvbjerg Hansen indledte reception ved at byde alle på et glas.
Da alle havde forsynet sig, holdt formanden den indledende tale.

Du kan høre talen ved at klikke på nedenstående:

Formandens tale

Derefter gav formanden ordet til Inga Nielsen, som er den store drivkraft bag Årsskriftet.

Inga Nielsen fortæller om Årsskrift 2022

Du kan høre Inga’s omtale af Årsskrift 2022, ved at klikke på nedenstående:

Inga Nielsens omtale af Årsskrift 2022

Efter Inga’s tale om Årsskriftet, havde Peter Kærgaard Petersen bedt om ordet, da han gerne ville fortælle lidt om hans gode ven Børge Schultz, som er omtalt i Årsskrift 2022. Børge var død i sidste uge og begravet i går.

Peter Kærgaard Petersen taler om Børge Schultz

Du kan høre Peter’s tale, ved at klikke på nedenstående:

Hør Peter Kærgaard Petersens tale

Formanden takkede for indlæggene og fortalte, at man kunne hente sin kuvert med Årsskrift og Smånyt i værelset ved køkkenet. Han opfordrede også til, at man gik ned ved bagindgangen og så de flotte modelhuse, som Historisk Forening har fået af Claus Friis i 2022.

Derefter var der almindelig snak og hygge, inden receptionen sluttede kl. 18.

Billeder fra receptionen kan ses herunder:

Opdateret 02-12-2022

Jul og kommunikation

Af Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået ny udstilling 1. december 2022.

Det handler selvfølgelig om Jul. Men denne gang er det ikke kun Jul, men
også måden vi kommunikerer på til hinanden omkring Jul.

Så læg vejen forbi Smørum Bibliotek og se, hvad montren gemmer på.
Den kan ses både indefra og udefra (gennem vinduet ved indgangen).

Her lidt smagsprøver fra montren i collageform:

 

Foto: Georg Strong

Før i tiden var det ikke så nemt, at kommunikere med hinanden og besøge hinanden. Man lavede ofte selv sin Julepynt.
Derfor var det almindeligt, at man sendte Julekort til hinanden op til Jul. Der blev ofte sat Julemærker på brevene/kortene, hvor overskuet af salget
af Julemærker gik til Julemærkehjem.
Hvis man skulle besøge familien i Julen, var mange nød til at tage med bus og tog, for at nå frem over længere afstande.
Da telefonen blev mere almindelig i Danske hjem, var det også muligt at ringe og ønske God Jul.

Opdateret 01-12-2022

Julegaveidé – vikingesmykket

Savner du en idé til en julegave?

Måske et vikingesmykke kunne være svaret.

Læs mere om det, og hvordan du kan købe det ved at klikke her vikingesmykket.

 

Opdateret 30-11-2022

1. advent 2022 – halløj på museet

Så er det sket!

Drillenisserne er blevet set i museet.

De er kommet frem – halløj hvad mon der sker?

Den første drillenisse er observeret i køkkenet.
Her forsøger den at skjule en genstand.
Men hvilken genstand.
Mon du kan hjælpe med at finde ud af det?

Jeg har taget et billede af nissen. Så kig godt på billedet,
og find ud hvad den skjuler.

Men der er også blevet set en drillenisse i stadsstuen.
Jamen sikke nogle slemme nisser.
Fik også taget et billede af den.

Hvad mon den så forsøger at skjule?

Svaret bliver bragt på hjemmesiden den 27. december 2022

Opdateret 26-11-2022

Museets store sal er nu julepyntet 2022

Så er den hyggelige gamle julepynt kommet op i museets store sal.

Hvis du kommer til receptionen 2. december 2022 vedr. årsskrift 2022, så husk at nyde julepynten.
Der er også mulighed for at se julepynten søndag den 4. december 2022, hvor museet er åbent fra kl. 13-16.

Her lidt smagsprøver:

Opdateret 23-11-2022

Julehalløj på museet 2022

Af Georg Strong

Julen nærmer sig, og der går rygter om, at drillenisserne vil komme frem på museet i juletiden.

Fra pålidelig kilde lyder det, at drillenisserne vil bevæge sig rundt i udstillingerne. Det kan vist blive noget værre halløj.

Måske du vil være med til at holde styr på nisserne. Det bliver vist ikke nemt.

Så hvis du vil hjælpe til, kan det være, at det går alligevel.

Ifølge julemanden, så vågner drillenisserne omkring 1. advent.
Så vi vil bringe nyt på hjemmesiden på de 4 adventssøndage om situationen i museet.
Planen er at lave en endelig rapportering den 27. december 2022, når drillenisserne er gået til ro for denne jul.

Du følger med på hjemmesiden lshist.dk og kigger på forsiden under nyhedsblokken “Har du hørt”.

Opdateret 23-11-2022

Page 6 of 17

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén