Ledøje-Smørum Historisk Forening

Historien set fra Cyklen 1

On 14. august 2023

Smørumovre – Edelgave – Hove Overdrev – Hove – Smørumovre

Af Georg Strong

Cykling er sundt. Men det er også nemt at gøre et holdt og se på omgivelserne. Så hop på cyklen og prøv at opleve lidt af lokalhistorien fra cyklen. I denne artikel fortælles lidt om, hvad du kan se på turen i trekanten – Smørumovre, Nybølle, Hove, Smørumovre.

Turen er på ca. 11 km.

Kort over turen:

Start ved Smørum kirke ①, der ligger på Kirkevangen 4, 2765 Smørum. Der er parkeringsplads ved kirken, hvis du kommer i bil medbringende din cykel. På den videre tur er parkering af bil meget begrænset.
Kirken er fra cirka 1170. Hvem der har opført kirken vides ikke med sikkerhed. Gå eventuelt en tur på kirkegården. Den er delt i 2 – den gamle i traditionelt udtryk og den nye afdeling, som er udlagt med et naturudtryk.

Hvis der er åbent til kirken, så er den et besøg værd. Der er nogle flotte kalkmalerier. Hvis du går op ved alteret med ansigtet vendt ud i kirken og kigger op, vil du se et ret specielt kalkmaleri.

*Smørum kirke – sydsiden. Foto: Georg Strong*

Så går det videre på cyklen mod Smørumovre (til venstre når du kommer ud fra kirkegården). Drej til højre oppe ved T-krydset ad Smørum Bygade. Efter kort tid kommer på højre hånd et gult hus, der ligger vinkelret på vejen. Det er Smørum gamle Skole ②. Skolen blev bygget for foranledning af Frederik Tutein – godsejer på Edelgave. Den stod færdig i 1860. Ledøje-Smørum kommune har også brugt bygningen til kommunekontor og møder. Fra 1959 ophørte den helt med at være skole. I dag er der lokalarkiv og museum i bygningen, som Egedal kommune ejer.
Lige efter skolen ligger Smørumovres gadekær. Dernæst kommer det gamle kro-hus ③ (skilt på huset), som går tilbage til 1680. Der har også været købmand i bygningen. Kroen ophørte i 1992 og er i dag i privat bolig.

*Bygningen hvor Smørum kro var. Foto: Georg Strong*

Skråt overfor kro-huset i nummer 28 lå smedjen ④ i gamle dage. Længere nede af gaden kommer et stort rødt hus ⑤. Der har været købmand førhen. Der går også en sti til Veksø (over markerne) lige her.
Bemærk i øvrigt hvor landsbyagtig Smørumovre stadig er.

Vi fortsætter og ved krydset holder vi til venstre og kører af Edelgavevej. Hvis du kører om sommeren, så bemærk duften af marker og landbrug.
Efter lidt tid kommer vi til Edelgave Huse ⑥. Det er en spredt bebyggelse, som er opstået i tilknytning til Edelgave Gods. Lige inden vi når til den lille bro ⑦ over Grønsø å, er der en række huse, som er tidligere landarbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet. De tilhørte Edelgave Gods. Broen ser måske ikke ud af så meget, men inden i betonen er faktisk en gammel vejstenskiste af groft hugget granit. Grønsø å har i øvrigt forsynet Edelgave Gods med vandkraft for år tilbage. Rester af mølledam kan ses vest for vejen (til højre).

Indkørsel til Edelgave Gods ⑧ kommer til højre lige efter broen. Der er ikke offentlig adgang til godset! Men du kan kaste et kig indad ad alléen til godset. Edelgave Gods bygninger er fra 1782, hvor de blev opført efter en brand på godset, som går tilbage til 1600-talet.
Vi kører lidt videre og kort efter kommer en grusvej på venstre hånd. Den skal vi et smut nedad. Kør cirka 200 meget. På venstre side kommer voldstedet Smørholm ⑨.

*Smørholm Voldsted tæt ved Edelgve Gods. Foto: Georg Strong*

Da der er opdyrket jord omkring, kan du ikke altid komme helt ind til stedet. Der står en infotavle inde ved anlægget. Det er resterne af en middelalderlig storgård. Anlægget er 120 x 70 meter. Storgården har f.eks. været i den kendte middelalderslægt Hvides eje.

Kør tilbage af grusvejen til Edelgavevej. Fortsæt til venstre og nyd den flotte allé ⑩ af træer. Men vær meget opmærksom på biler, da vejen er smal og der er meget dårlig oversigt på vejen. Gør holdt på toppen af bakken og gå ind og se Gyngehøj ⑪.

*Gyngehøj tæt ved Edelgave. Foto: Georg Strong*

Her er en flot udsigt over området og til Edelgave, men også mange træer, der spærrer for udsigten. Gravhøjen er 28 meter bred og 4 meter høj og stammer fra bronzealderen. Den blev i 1800-tallet omdannet til et haveanlæg. Der er en infotavle ved gravhøjen, der viser lidt om stedet.

Fortsæt videre af alléen. Markerne til højre var blandt andet skueplads for nedkastninger ⑫ af forsyninger til de Danske modstandsfolk under anden verdenskrig. I nattens mørke var modstandsfolkene parate til at modtage. De tændte svage lys på marken, så flyveren kunne finde dem. Pludselig er flyveren der, og kaster tingene ud i faldskærme. Modstandsfolkene må meget hurtigt bjærge tingene og køre væk straks, inden Tyskerne opdagede noget.

Kør videre af Edelgavevej. Efter kort tid kommer Overdrevsvej og der drejes til højre. Bemærk drivhusene ⑬ på venstre side af vejen. Der har været adskillige gartnerier i Ledøje-Smørum før hen. Nu er der ikke ret mange tilbage. Der begynder komme træer, medens der køres ad Overdrevsvej i Hove Overdrev. Bemærk undervejs stråtækte huse undervejs. På et tidspunkt kommer et skilt på venstre side af vejen, der viser vej til Put and Take fiskeri – Hove Fiskepark. Den er oprettet i en tidligere kalkgrav. Den blev lukket og fiskeparken blev startet i 1975. Der er en bid vej ned til stedet.
Fortsæt af Overdrevsvej. Efter kort tid forlades Hove Overdrev og det er åbent terræn. Der kommer en bænk på højre side af vejen. Gør holdt der. Kig mod venstre, hvor Hove senderen ⑭ knejser på marken.

Den 318 meter høje sendemast er opført i 1987 i forbindelse med etablering af et sendenet for TV2. Anvendes til TV signal, radio og andet. Nyd også den flotte udsigt og markerne.

Fortsæt af Overdrevsvej mod Hove. Når du kommer til Hove, så drej til venstre ad Hove Gadekærsvej (blind vej). Oplev gadekær ⑮ og husene i dette idylliske miljø, der bringer tankerne tilbage i tiden. Hove landsby kendes helt tilbage til 1200-tallet.

Kør samme vej tilbage og kryds Overdrevsvejen og fortsæt af Hove Bygade. På højre side kommer hurtigt Buehøjgård, som er en fin møbelforretning. Tilbage i middelalderen havde biskop Absalon en gård lige her omkring. Men den findes ikke mere. Skråt over for Buehøjgård ligger et hus (nr. 7). Her lå Hoves købmandshandel ⑯ og der var også benzintank knyttet til. Straks efter til højre ligger en gravhøj inde i en privat have. Det er Buehøj. Ifølge et savn skal Kong Bue ligge begravet her. Men bronzealder gravhøjen er aldrig blevet udgravet, så der vides faktisk ikke ret meget om den. Desværre er det svært at se gravhøjen ude fra vejen. Lige efter kommer en sidevej Nonnemosen. Gør holdt ved vejkrydset. Der er også en bænk og en infostander. Lige til venstre for vejen Nonnemosen ligger Hove Langdysse ⑰.

Man kan komme ind til den fra Lundevej (fortsættelsen af Hove Bygade), hvor der lige efter krydset er en låge. Der er også en infotavle. Langdyssen er 90 meter lang, så det er en af Sjællands største.

Fortsæt af Nonnemosen (sidevejen til Hove Bygade til højre). Nyd at der er cykelsti og det flotte landskab. Efter nogle sving køres over en lille å. Det er Grønsø å, som du så ved Edelgave. Åen har sit udspring i Ballerup bag Pederstrup og løber ud i Værebro å ikke ret langt fra, hvor du er nu. På den videre tur på Nonnemosevej læg da mærke til de store 400 KV ledninger i de store master ⑱.

*Højspændingsledning i master ved Nonnemosevej. Foto: Georg Strong*

De går frem til den store transformerstation i Hove. Højspændingsledninger bliver der stadig færre og færre af (bliver lagt i jorden), så pludselig er de måske historie. Lige før Smørumovre ligger Smørum præstegård til venstre. Den er ny. Førhen var præstegården i Ledøje, men den blev opgivet i 1980 (ny blev bygget i Ledøje). Men før præstegården i Ledøje dannede rammen om præstens bolig, lå en præstegård i Smørumovre. Formentlig der hvor Norskekrogen (ligger oppe bag gadekæret i Smørumovre) er i dag. Så på den måde er præstegården vendt tilbage til Smørumovre.

Drej til venstre i krydset og kør op igennem Smørumovre. Læg mærke til, at der fortsat ligger gårde inden i Smørumovre by. Ved Smørum Bygade nr. 11 (venstre side af vejen) var i gamle dage en koldbager. Karoline hed hun, som fik brød fra Ballerup og havde udsalg af brød her. Smørumovre kan også følges tilbage til middelalderen (1200-tallet). Men hele området omkring Smørum har været befolket meget længere tilbage. Der har været mange gravhøje og nogle er stadig tilbage. Fra Smørum kirke kan ses 4 (Maglehøj, Ørkenhøj, Bavnehøj og Kong Svends høj). Vi fortsætter op ad bakken og drejer til venstre ved kirken af Kirkevangen. Ved kirkemuren lå i gamle dage fattighuset, men det er for længst revet ned.

*Mindetavle for befrielsen 5. maj. Foto: Georg Strong*

Her slutter den lille tur om Historien set fra cyklen.

Hvis du gerne vil vide lidt mere, så er nedenstående en række links til mere information om nogle af de steder, du har besøgt på din tur.

① Smørum kirke: https://ls-kirker.dk/page/9357/sm%C3%B8rum-kirke

② Smørum gamle Skole: https://www.lshist.dk/2023/05/05/smoerum-gamle-skole/

③ Smørum kro: http://www.egedalleksikon.dk/index.php/Sm%C3%B8rum_Kro

⑧ Edelgave gods: https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/edelgave

⑨ Smørhold voldsted: https://www.kroneborg.dk/284/sm%C3%B8rholm-voldsted

⑪ Gyngehøj: http://egedalleksikon.dk/index.php/Gyngeh%C3%B8j

⑫ Nedkastning 2. verdenskrig: https://www.lshist.dk/wp-content/uploads/2023/07/Saernummer_Ledoeje-Smoerum_Historisk_forening_05051985.pdf

⑮ Hove landsby: http://egedalleksikon.dk/index.php/Hove

Lidt flere billeder (taget af Georg Strong) fra turen:

Opdateret 14-08-2023

Dåbsdragter

By Georg Strong

On 28. juli 2023

In Udstillinger

Af Georg Strong og Line Ludvigsen

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået ny udstilling 27. juli 2023.

Denne gang handler det om dåbsdragter.
Inge Norus har i oktober 2009 på sundhedsplejersken.dk skrevet lidt om dåbsdragten. Lidt omskrevet indeholdt hendes artikel følgende:
“Før reformationen (i 1536) bestod dåbsdragten, kaldet kristentøjet, af en hvid dragt og hue. Men barnet fik det først på efter selve dåben, hvor det helt nøgent var dyppet i dåbsvandet.

Efter reformationen var det bestemt, at barnet skulle døbes første eller anden søndag efter fødslen. Hver far eller mor deltog. Barnet blev båret af en gudmor, og en gudpige tog huen af barnet, så præsten kunne øse vand over barnets hoved. Barnet skulle efter dåben sove i tøjet sammen med en salmebog i vuggen.

Nu blev den enkle hvide dragt især i adlen og det højere borgerskab ændret til en farvestrålende kostbar dragt eller snarere en dragtpose af silke og fløj med perler og broderier, gerne rødt, som kunne fordrive onde ånder. Mindre bemidlede kunne låne eller leje en dragt af jordmoderen eller præsten.

I slutningen af 1700-tallet blev posen ændret tilbage til en kjole, som fra slutningen af 1800-tallet igen blev hvid. Det blev også almindeligt, at dåbskjolen gik i arv eller låntes af slægt og venner. Denne skik er stadig gældende i vore dage.”

Så slog vejen ind på Smørum bibliotek, hvis du kommer forbi, og se tingene selv.
Her lidt billeder fra montren:

Montre på Smørum bibliotek juli 2023 – dåbsdragt

Opdateret 28-07-2023

ROMU var på besøg 29. juni 2023

By Georg Strong

On 30. juni 2023

In Andre arrangementer

ROMU (Roskilde Museum) og Egedal kommune har en aftale om, at ROMU skal lave udgående arbejde i Egedal kommune (Arkiver og Museum). Torsdag den 29. juni stod ROMU derfor for et arkæologisk værksted for børn, som et led i Egedal kommunes sommerferie aktiviteter. Det foregik på Smørum gl. Skole. Der var 2 hold fordelt kl. 10:00-11:30 og 12:00-13:30 med ca. 25 på hvert hold. Alle pladser var udsolgt på forhånd.
ROMU havde opstillet sandkasser med spændende ting i, som børnene kunne grave efter. Der var også mulighed for at gå på oplevelse med metaldetektor i museumshaven ved Smørum gl. Skole.
Indendørs var mulighed for at lave perler, Thors hammer og andre ting i en særlig slags ler, der ikke skal brændes for at hærde. Man kunne også forsøge at samle potteskår, m.m. Alt sammen ting der fortæller lidt om arbejdet som arkæolog.

ROMU var mødt med 3 medarbejdere og Egedal kommunes leder af Arkiver og Museum var også tilstedet. Desuden stillede Ledøje-Smørum Historisk Forening med 4 frivillige. De åbnede ekstraordinært for det lille museum på Smørum gl. Skole og viste rundt, for dem som var interesseret. Der var mange, som gik rundt på egen hånd. Der var en hel del, som var overrasket over, hvor mange ting der kan ses på museet. Desuden var det muligt at købe bøger og andet, som Ledøje-Smørum Historisk Forening har udgivet. Foreningen for Danske Slægtsforskere Egedal havde også materiale fremme om deres virke.
Et glimrende samarbejde mellem ROMU, Egedal Arkiver og Museum samt Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Så det blev en fin dag for børn og voksne om gamle dage.

Opdateret 30-06-2023

Bryllupsgaver i 1969

By Georg Strong

On 23. juni 2023

In Smørumnedre

Af Georg Strong

I forbindelse med oprydning i min afdøde kones ting, støtte jeg på en gaveoversigt fra hendes første bryllup. Hun havde skrevet op, hvad de forskellige personer havde foræret hende og hendes daværende mand i bryllupsgave.

På en måde giver det et indblik i, hvordan traditionen var i 1969 med bryllupsgaver.
Min afdøde kone Hanne blev gift med sin første mand i maj 1969 (de var henholdsvis 21 år og 23 år). På daværende tidspunkt boede de i Ballerup, men flyttet i januar 1972 til Smørumnedre, hvor min kone boede indtil sin død juni 2021.

Men hvad var det så, brudeparret i 1969 blev begavet med.

Listen ser således ud (en linje (prik) for hver gavegiver, derfor gentagelser):

hverdagsstel – Bavaria Blå rapsodi (6 dybe tallerkner, 6 flade tallerkner, 6 par kopper, 6 kagetallerkner, 1 sovsekande, 1 ovalt fad, 1 rund fad, 6 ølglas, 1 flødekande, 1 sukkerskål)
porcelænsfigur
køkkentrappe-stol
dug og servietter
reproduktion
gryder, pande, kedel m.m.
køkken-ur og vægt
el-mixer
kammerstage i tin
20 glas
vægur og vækkeur
2 duge (stor og lille)
2 rustfrifade og smørsmelter
sammenplantning
2 messinglysestager m/lysmanchetter og blomster
lampe
rya tæppe
tinlysestage
årskrus
tinlysestage
6 ostetallerkener
6 lunchservietter
ildfast fad Pyroflam
strygebræt
saltkar
smørkrukke
3 pyroflame skåle
dug
badeværelsesæt
keramik lysestage
keramik skål
platte
kaffekande Athene
3 håndklæder
4 håndklæder
badevægt
tinlysestage
tinvase og lysservietter
dug
dug
dug
dug
2 pyrex skåle
2 tin flaskebakker
rød bakke
vinbakke
stålfad rundt
stålfad og sovseskål
stålfad
stålfad
stålfad
tin ostehøvl
marmelade ske
sovseskål
marmelade ske
glasbakker
2 hovedpudebetræk
skål med låg
vase
ildfast skål Pyroflam
viskestykker og grydelap
gavekort 100 kr.
gavekort 25 kr.
gavekort 30 kr.
gavekort 25 kr.
gavekort 500 kr.
mange blomster
flere sammenplantninger
Der kom også 4 statstelegrammer (2 hvide, 1 lilla og 1 rødt) med lykønskninger.
1 telegramæske 50 kr.

Det var jo ikke så lidt, men brudeparret havde også en stor kontaktflade. Måske skal det nævnes, at min kone på daværende tidspunkt var kontorassistent og hendes daværende mand programmør.

Sådan så det så ud i 1969. Så kan du selv overveje, hvordan det er med bryllupsgaver i 2023.

Længere nede i denne artikel, kan du se billeder af nogle af gaverne.

Men så er der jo traditionen med at gæsterne giver bryllupsgaver. Den er slet ikke så gamle, som man måske skulle tro. Så lidt om det.
Ordet ”gift” er et gammelt germansk ord og betyder gave.
Langt tilbage i tiden brugte man begrebet medgift (går i hvert fald helt tilbage til Romerriget). Det vil sige, at bruden fik penge, ting og sager, eller andet værdifuldt med sig ind i ægteskabet. Selvfølgelig afhang omfanget meget af hvilken samfundsklasse, der var tale om. Fattige har næppe haft særligt meget med. Måske lidt praktisk linned og lignende. Idéen var, at manden overtog forpligtelsen til at forsørge bruden (hustruen) fremover. Den havde brudens fader haft indtil da. Sådan ser vi jo ikke på det i dag. Dertil kommer, at ægteskab tilbage i tiden ikke var et spørgsmål om kærlighed. Det handlede om at skaffe familien alliancer. Helst nogen der var bedre stillet end én selv. I kongehusene og adlen var det ganske enkelt storpolitik, når der blev indgået ægteskab. Om bruden og brudgommen syntes om ægteskabet, blev der ikke taget hensyn til.
En anden skik, som går langt tilbage i tiden er morgengaven. Brudgommen skulle give bruden en gave dagen efter brylluppet. Men ikke den anden vej. Formålet var, at hvis bruden ikke fik børn, havde hun ikke juridisk arveret efter sin mand. Derfor var morgengaven i de bedre stillet samfundsklasser en økonomisk sikring af bruden, hvis dette skulle ske.

Men nu om stunder kommer bryllupsgæsterne med gaver til brudeparret.
Men sådan har det ikke altid været.
I 1600-tallet var der dog noget, der på en måde minder om det. Nemlig brudeparrets skål.
Skålen med drikken gik rundt og gæsterne drak af den. Når skålen var tom, skulle gæsterne ligge en gave i den (typisk penge). Det kunne godt give lidt konkurrence. Hvem gav mest. Alle kunne jo se, hvad der blev lagt. Mange steder i Norden var der forskellige skikke, hvordan det skulle foregå. Nogle af skikkene var ikke i kirken smag (ånd), så efterhånden blev det afskaffet. Ofte blev bruden drukket meget beruset ved disse skikke. Det mente kirken ikke var sømmeligt. Præsten var også (blev indbudt) med til selve bryllupsfesten, så han viste, hvad der foregik.

I ”Dagligt Liv i Norden nr. 6” af Troels-Lund kan man f.eks. læse på side 119 ” Ikke blot bragtes bollen nu rundt, for at gæsterne én for én kunne drikke af skålen, men – skålen var jo brudeparrets – enhver skulle derpå til vederlag herfor og parret til ære lægge i den tømte skål en gave til parret. Dette var gildets mest spændende øjeblik. Alles opmærksomhed var rettet mod, hvad og hvor meget enhver gav.”

Et brudepars hjemkomst fra kirken, Amager, Dragør – cirka 1863. Bemærk bruden ikke er i hvidt. (Billede fra Wikimedia Commons).

Det ændrede sig lidt i tidens løb. Gæsternes gaver i den brede befolkning bestod typisk i mad og drikkevarer, som blev afleveret nogle dage før brylluppet. Selve bryllupsfesten kunne vare over flere dage (tit 3 dage). Så et bryllup var en meget vigtig begivenhed.

I 1920’erne i USA begyndte forretningerne at interessere sig for bryllupsgaver på en mere kommerciel måde. Da detailgiganten Macy’ introducerede bryllupsgaveregistret i 1928, tog det for alvor fart med at komme med bryllupsgaver til brudeparret.

Marshall Field (Macy) i Chicago (1930-45)

Men ofte var det stadig praktiske ting, som var vigtige for at etablere et hjem. Det kunne være sengetøj, spisestel, bestik, og lignende. Da den generelle velstand steg i 1950’erne og frem, begyndte gaverne også at være af mere luksuriøs art.

Den hvide brudekjole kom sidst i 1800-tallet. Før da var bruden i sort tøj. Det var selvfølgelig de rige og kongelige, der startede denne trend. Men efterhånden fulgte resten af befolkningen med og i dag er bruden sjældent i andet end hvidt.

Bryllupsgaver (lille udvalg) fra 1969 i billeder:

Opdateret 25-06-2023

ROMU kommer til Smørum gamle Skole

By Georg Strong

On 15. juni 2023

In Andre arrangementer

Metaldetektorer, graveskeer og pensler skal i sving, når børn i ferien kan være arkæologer for en dag.

Den 29. juni 2023 (kl. 10:00-14:00) inviterer Egedal Arkiver og Museum sammen med ROMU til arkæologisk værksted.

Det foregår på Smørum gamle Skole i Smørumovre, Smørum Bygade 35, 2765 Smørum.

Du kan læse mere på ROMU’s hjemmeside og hvordan du tilmelder dig til arrangementet.

Ledøje-Smørum Historisk Forening vil også være tilstede og der vil ekstraordinært være åben på museet på Smørum gamle Skole.

Opdateret 15-06-2023

Svenske Slaget 2023 – billedkavalkade

By Georg Strong

On 4. juni 2023

In Lokalhistorie, Udstillinger

Af Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk Forening deltog nok en gang i det store arrangement Svenske Slaget 4. juni 2023 bag Smørum Kulturhus.

Arrangementet er støttet af en række foreninger og Egedal kommune. Historisk Forening havde sit ejet telt på plads bag Smørum Kulturhuset. Skenkelsø Mølle var inviteret med i samme telt i den ene ende. Her havde de en lille opgave med at gætte ting. Hvad bruges de til.
Historisk Forening havde en række plancher oppe, der fortæller om Ledøje-Smørums historie. Der var salg af bøger, som gik fint. Desuden havde Danske Slægtsforskere Egedal også materiale til uddeling. Historisk Forening uddelte Årsskrift 2016 gratis til dem, som måtte ønske det. Alle eksemplarer blev afsat.
En model af Svenskestenen var sat op, og besøgene kunne få historien om den. Der var mulighed for at save med en 2-mands sav, lave prangerpunge og slå “mønt”. Alle 3 aktiviteter var vel besøgt. Der blev for eksempel lavet 60 prangerpunge og så var der “udsolgt”. Mange børn var forbi og fik slået 1 eller 2 “mønter.
En del voksne var også interesseret i foreningens arbejde og udgivelser. Så der var en god dialog med de besøgene.

Vejret var perfekt med høj sol og varme.

En stor tak til alle de frivillige, som hjalp til med Historisk Forenings telt.

Her er lidt billeder fra eftermiddagen fra “Svenske Slaget”:

Pladsen bag Smørum Kulturhus er godt besøgt

Opdateret 04-06-2023

Sommertur 14. maj 2023 – billeder

By Georg Strong

On 16. maj 2023

In Udflugt

Af Georg

Traditionen tro mødtes deltagerne ved Smørum Kultur til årets sommertur søndag den 14. maj 2023 med afgang kl. 8:15.
Det havde regnet om natten og der var en del skyer og knap så varmt. Så stor spænding om vejrudsigtens forudsigelse om fint vejr senere på dagen ville holde. Men til alt held klarede det op i løbet af dagen og da vi nåede frem til Glænø, skinnede solen flot og varmt. Vor chauffør Kaj var lidt nervøs for Glænø, da vejen der var meget smal og der øjnes ingen vendemuligheder. Han havde ikke lyst til at bakke tilbage. Men heldet var med os. Ved en indkørsel til en gård, var der god plads at vende og holde pause med kaffe og frøsnappere.

Men de små veje på Glænø forsinkede os lidt, så vi nåede lige akkurat at komme frem til Høve Valgmenighedskirke. Her stod præsten Nikolai Wessel klar til at modtage os. Vi deltog så i gudstjenesten med 7 sange (som vist ikke var så kendte af os, så det gjorde noget). Der blev også mulighed for at gå til nadver, for dem der ønskede det. Efter gudstjenesten gav menigheden kaffe og småkager. Dernæst fortalte en meget engageret Nikolai Wessel om valgmenigheden (hvordan det begreb opstod) og kirken. Høve Valgmenighedskirke er bygget ved hjælp af frivillige donationer og arbejdskraft i 1880. Freskoen i kirkerummet er af Niels Skovgaard. Han er bror til Joakim Skovgaard, som har lavet udsmykningen i Viborg domkirke. En valgmenighed er stadig en del af folkekirken, men er selvstændig på en række punkter. F.eks. betaler de selv for præsten og behøver ikke være boende i det sogn, som kirken ligger. De deler prosti og biskop med de øvrige præster i området.

Lettere forsinket begav vi os til Skælskør og fandt efter lidt søgen et sted til bussen og gik så til restaurant Kok25. Her fik vi en dejlig kold øl (eller sodavand), da det var blevet varmt. Dertil en fin frokost med fiskefilet, fiskefrikadelle, mørbrad og til slut ost.

Så gik turen fra Skælskør igennem det smukke Sydsjællandske landskab til Holsteinborg. Det sidste stykke vej af en snoede vej med mange vejtræer. Meget flot, men chauffør Kaj kom på arbejdet med rattet, da det gik til venstre og så til højre hele tiden og farten måtte ned. Men vi nåede frem til Holsteinborg. Her blev vi taget imod af guide Ole (så vidt jeg husker). Han vidste en masse om Holsteinborg og kunne en masse historie om de forskellige personer, som har ejet og beboet stedet. Det er især Trolle-familien og Holstein-familien, som har sat sit præg på Holsteinborg. H.C.Andersen kom igennem 20 år på godset og har skrevet mange af sine eventyr der. Det skal måske nævnes, at den første sparekassen i Danmark, blev startet af en ejer af Holsteinborg.

Efter en lille væske-forfriskning ved bussen, kørte chauffør Kaj os tilbage til Smørum, hvor vi blev sat af kl. 18:35.
Endnu en skøn sommertur var slut.
En stor tak til arrangementsudvalget for en dejlig tur.

Billeder fra turen:

Afgang fra Smørum Kulturhus
Køge ny station set fra motorvejen
Vikingeborgen Borgring se fra motorvejen
Indgangen til vikingeborgen Borgring set fra motorvejen
Nu er solen ved at komme frem
Skovtårnet ved Rønnede kunne vi se fra motorvejen
Et større fugletræk – sikkert gæs. Vi så adskellige
Bondemanden er i gang med sin mark på sin traktor
Køer græsser og drikker af søen
Mange gravhøje set lidt nord for Karrebæksminde
Vi kører over dæmningen til Glænø
Pitstop for kaffe og frøsnappere få hundrede meter fra stranden.
Vi har gjort holdt på Glænøvej på Glænø
Solen er kommet frem og det nydes på Glænø
Mark på Glænø
Mark på Glænø
Busstop på Glænø, så en bus må kunne vende
Landlig idyl på Glænø
Og fra den anden side
Gæs på marken på Glænø
Mere landlig idyl på Glænø
Ørslev kirke med rapsmark foran
Et træ i ensom majestæt på marken
Høve Valgmenighedskirke
Præsten tager imod ved Høve kirke
Høve Valgmenighedskirkegård
Tårnet på Høve Valgmenighedskirke
Nordsiden af Høve Valgmenighedskirke
Inde i Høve Valgmenighedskirke – bemærk fresko
Præst Nikolai Wessel prædiker
Høve Valgmenighedskirke sydside
Kirkegården ved Høve Valgmenighedskirke beundres
Præst Nikolai Wessel og Steen Asger i samtale
Høve Valgmenighed giver kaffe
Prærst Nikolai Wessel fortæller om kirken og valgmenigheden
Kanehøj Mølle fra 1881. Drives af frivillige. Tæt ved lå Kanehøj rettersted (for Skærskær) før hen.
Havområdet Noret ved Skærskør
Skærskør bibliotek
Vestergade i Skælskør med Dampmøllen fra 1853.
Skælskør lystbådehavn
Skælskør havn
Bussen parkeret ved Postgaarden i Skælskør
Reklame for kunstforretning i Skælskør – står på Strandgade
Strandgade i Skælskør
Kok 25 i Skælskør hvor vi spiste frokost
Inde i restaurant Kok 25 i Skælskør
Bussen er klar i Skælskør til at køre videre
Der opstod kø ved toiletterne i Kok 25, så en mindre forsinkelse opstod
Bymuseet i Skælskør
Algade i Skælskør med bymuseet til højre
Frugtplantage ved Børgelund
Udsigten fra Ørslevvej mod havet
De første bygninger ved Holsteinborg
Indgangsbro over voldgrav til Holsteinborg
Voldgrav og bygning ved Holsteinborg
Voldgrav og bygning ved Holsteinborg
Indgangsbro og port til Holsteinborg
Omgivelserne ved voldgraven ved Holsteinborg nydes
Vi går igennem porten til Holsteinborg
Holsteinborg set fra ydre gård
Holsteinborg magasinbygninger – ydre gård
Det flotte træ i ydre gård på Holsteinborg
Granit kunst med skjold ved port til kirken på Holsteinborg
Portdør til kirken på Holsteinborg
Indre gård på Holsteinborg
Inde i kirken på Holsteinborg. Guiden fortæller.
Loftet i kirken på Holsteinborg
Inde i kirken på Holsteinborg set fra 1. sal
H.C.Andersens stue på Holsteinborg
Vinduesparti på Holsteinborg
Spinderok på Holsteinborg
H.C.Andersens stue på Holsteinborg
Skærm til ildsted – Holsteinborg
Orglet i kirken på Holsteinborg
Indre gård på Holsteinborg
Holsteinborg set fra ydre gård
Det flotte træ i ydre gård, men nu med sol i ryggen
Bagsiden af Holsteinborg – set fra parken
Den mørke del af muren på Holsteinborg er fra middelalderen – set fra parken
Parken på Holsteinborg
Bagside og park Holsteinborg
Udsigt fra parken på Holsteinborg
Tavle i port ved lade på Holsteinborg – Danmarks første sparekasse
Indtagelse af væske ved Holsteinborg inden bussen kører hjem
Sønder Bjerge station – jernbane nedlagt 1950 – nu cykelsti
Sorø sø
Støvlelet Katrines hus i Sorø
Hjemkomst til Smørum Kulturhus

Opdateret 16-05-2023

Vi søger en ny kasserer

By Georg Strong

On 12. maj 2023

In Foreningen, Generalforsamling, Ikke kategoriseret

Vi søger en ny kasserer

Vores kasserer trækker sig tilbage ved generalforsamlingen i 2024.
Vi søger derfor en ny kasserer. Læs mere i denne folder.
Har du lyst til at være kasserer, eller kender du måske nogen, som gerne vil, så hører vi gerne fra dig.

Venlig hilsen
Bestyrelsen for Ledøje-Smørum Historisk Forening

Opdateret 12-05-2023

Smørum gamle Skole

By Georg Strong

On 5. maj 2023

In QR-koder_Smørum_gl_Skole

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Smørumovre Skole bliver til

Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog Frederik Tutein, godsejeren på Edelgave, affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i Smørumovre fæstebønder under Edelgave.

Tutein syntes, at ”hans bønders børn” skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, ”at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre Kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelsen af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud.” Herved sikrede han, at egnens bønder også fik en ekstra indtægt af sagen. Han lagde derfor 4000 rigsdaler på bordet, og så kunne Smørumovre igen få en skole. Bygningen var færdig i 1860, og kom til at ligge på den anden led. På kvisten ud mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle op som tak.

Bygningens historie

Oprindelig var der kun ét klasselokale. Klasselokalet, som museet nu har genskabt, er nederste venstre hjørne i det oprindelige klasseværelse, som gik igennem hele bygningen fra gården til gaden. Det omfattede også det, der i dag er toiletter. Et ganske stort lokale, men der var jo også flere årgange samlet i lokalet på samme tid. Op til tre årgange. Man kunne klare sig med et lokale og en lærer, for det ene hold årgange gik om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Den anden ende af skolen var så lærerens bolig. Der, hvor der nu er parkeringsplads, havde læreren en have, hvis afgrøder kunne hjælpe på den sparsomme aflønning.

Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og udseende. I gangen ved kirkerummet kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Overlæreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.

Kommunen rykkede langsomt ind i bygningen i 1950’erne og overtog hele bygningen som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldt Søagerskolen, blev taget i brug. Sognerådsmøderne og de første byrådsmøder blev afholdt på loftet i bygningen. Der var plads til 7-8 medlemmer og 4-5 tilhørere, så mellemgang og trappe blev taget i brug som tilhørerpladser ved særlige lejligheder.

Foreningshus

Da Rådhuset på Flodvej blev opført og taget i brug i 1981, blev bygningen overdraget til foreningshus, og i dag er det Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtshistorisk Forening, der bruger huset. Andre foreninger i kommunen kan også booke mødelokalet.

Historisk Forening blev stiftet i 1972 som mange andre historiske foreninger i landet. Den blev stiftet for at bevare historierne om gårdene og landbrugene, hvoraf mange netop blev nedlagt eller sammenlagt i denne periode. Foreningen havde sine foredrag på Søagerskolen og andre steder de første år, og først efter 1981 kunne de have fast tilholdssted her i huset.

Opdateret 05-05-2023

Skolegang i Smørum i 1950’erne og starten af 1960’erne

By Georg Strong

On 4. maj 2023

In Smørumnedre, Smørumovre

Af Georg Strong

På museet i Smørumovre er en fin udstilling, der viser en skolestue fra ”gamle” dage. Der er fine pulte til eleverne, anskuelighedstavler, osv., der har været brugt i undervisningen.
På katederet ligger en protokol over elever, der gik i Smørumnedre forskole. Når jeg kigger i den, kan jeg se, at den blandt andet er fra 1956/57 skoleåret og der er en oversigt for 3. klasse. Her står f.eks. navnet Hanne Christensen og under forældre Aksel Christensen.

Jeg kender Hanne Christensen, som er født og opvokset i Stormosen i Smørum, men i dag bor i Ballerup. Hun hedder bare Hanne Lind nu om stunder. Så jeg tog en snak med Hanne Lind om, hvordan det var at gå i skole i ”gamle dage” i Smørumnedre og Smørumovre.

Hanne boede dengang hos sine forældre på en lille gård, eller hvad man måske vil kalde for et husmandssted. Det lå i Stormosen. Det var et barndomshjem med små midler.

Hun startede i Smørumnedre forskole i 1953 som 7-årig. Smørumnedre skole lå på Flodvej 13, hvor Metas senere kom til at ligge, og der i dag er rækkehuse (Dyreholm). Skolebygningen blev opført af Ledøje-Smørum kommune i årene 1924-25. Skolens WC-er var gammeldags das. Hanne husker bygningen som ret stor. Inden da holdt skolen til på Rendebæksvej 9 og blev startet i 1907. Dette hus var dog meget koldt og fugtigt, så derfor blev skolen flyttet til den nye bygning. Forskolen ophørte i 1959, da skolegangen blev overført til den nys opførte Centralskole, bedre kendt som Søagerskolen. Eleverne på Søagerskolen blev i 2020 overført til Boesagerskolen og Søagerskolen er ophørt som skole.

*Luftfoto af Smørumnedre forskole fra 1959. Toiletbygningen ses øverst til venstre. Foto “Danmark set fra luften” – Landinspektørernes Luftfoto.*

Da det var en forskole, var der kun skolegang for 1-3 klasse. Det vil sige 3 år.
Underviserne var 2 frøkner, Ellen og Bertha, som begge hed Nielsen til efternavn. Specielt den ene af damerne – Ellen – var meget streng og ikke særlig sød ved eleverne. Der blev hevet i ørerne. Så eleverne var bange for hende. Den anden dame var mild. Der blev også gjort forskel på eleverne. Dem fra de fine hjem – det vil typisk sige fra de store gårde, blev behandlet meget bedre og fik også de bedste pladser i klasselokalet. Så Hanne oplevede ikke sin skolegang i Smørumnedre forskole som en god oplevelse.
Den strenge frk. Ellen Nielsen fik et sørgeligt endeligt, da hun fik sat ild til sig selv på grund af rygning på sin gamle dage. Det døde hun af. Begge ligger begravet på Smørum kirkegård og gravstedet findes stadig. Eleverne sad ved skolepulte lig dem, som kan ses i skolestuen på museet i Smørumovre.

*Skolepulte i stil med dem, Hanne sad ved i skolen. Foto: Georg Strong*

Der var ca. 10 elever i klassen. Hanne havde f.eks. klassekammeraterne Winnie, Lise og Inga.
Der blev undervist i dansk, regning, religion, salmer og håndarbejde. Der blev skrevet med pen (fyldepen) og blæk. Det var ikke altid nemt at styre blækket, når der skulle skrives. Der blev undervist i skråskrift og det gik læreren meget op i. Der blev også givet karakter i orden og den skulle helst være god. Det blev der lagt vægt på.

*Hanne som 10 år og i 3. klasse i forskolen. Foto: Privat fra Hanne.*

For Hanne var der omkring 2 km til skole. Det skete til fods eller cykel i alt slags vejr. Hvis det var meget dårligt vejr, kunne hendes far eller mor nogle gange følge hende lidt at vejen, eller gå hende i møde på hjemvejen med hunden Molly. Skolevejen var en markvej over markerne. Der var ingen Hanne kunne følges med, så hun gik alene, hvilket ofte var ret ensomt.

*En markvej, som Hanne har gået på. Det er i nærheden af Boesagergård og køerne tilhørte gårdejer Krogh. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Smørumovre.*

Skolen lå på en bakke, ikke så langt fra smedjen og købmanden, som Hanne kom forbi på vej til skole.

*Smedjen i Smørumnedre på Rendebæksvej i 1920. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Smørumovre.*

Fra 4. klasse flyttede eleverne til skolen i Smørumovre. Det som nu kaldes for Smørum gl. Skole og hvor der er lokalarkiv og museum nu om stunder.

Hanne 12 år og i 5. klasse på skolen i Smørumovre.
Foto: Privat fra Hanne.

Nu fik Hanne en ny lærer. En mandlig lærer ved navn Niels Poulin Nielsen. Han var en helt anden type lærer end de 2 kvindelige i forskolen. Han var sød ved eleverne og Hanne husker ham som den bedste lærer, hun havde i sin skoletid. Han gjorde ikke forskel på eleverne. Han fulgte dem også over vejen, når de skulle hjem. Han boede i den ene ende af skolebygningen og havde 5-6 børn. Han kørte på knallert med hjelm på hovedet. År efter Hannes skoletid var forbi, da han havde fødselsdag (ca. 80 år), satte Hanne en svane (blomsterdekoration) og et brev ved hans dør ved hans hjem i Smørumnedre ved gadekæret. Han skrev et sødt brev tilbage til Hanne. Han døde i 1992 og ligger begravet på Smørum kirkegård.
De var ca. 7 elever i klassen. Men der var kun 1 klasseværelse, så 2-3 klasser var sammen i dette lokale og blev undervist.

*Skolestuen med elever 1951 – skolen i Smørumovre. Læreren Niels Poulin Nielsen ses bagerst i lokalet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Smørumovre.*

Der blev f.eks. undervist i geografi, botanik, regning og dansk.

Der blev sunget meget i timerne og læreren spillede på violin.
Læreren tog dem også med over i kirken, hvor han fortalte om den. De tog også på tur til gravhøje (der jo en del i Smørum) og blev undervist i deres historie.
Der blev samlet blomster fra grøftekanter og så blev de brugt i undervisningen. Læreren opfordrede eleverne til at tage spændende blomster med fra naturen, så de kunne tale om dem i skolen. Han var en stor naturelsker. Botanik var Hannes bedste fag.
De havde også gymnastik. Det foregik i salen på kroen, som lå lige på den anden side af gadekæret. Men det foregik efter skoletid. Der var en gymnastiklærerinde, fru Gotfredsen, som underviste os. Hun spillede på klaver til, så det var lidt specielt. Der blev f.eks. sprunget over plint og spillet bold.
Om vinter, når det var koldt nok, blev der løbet på skøjter på det isdækket gadekær. Der var højt til ”loftet” hos lærer Nielsen og vi lærte meget, synes Hanne. Han kunne få os til at lave lektier ved sin inspiration.

Der var skolegang hver dag, men så vidt Hanne husker, så mødte de ældste elever først på dagen og de mindre lidt senere.

Der var en optagelsesprøve, hvor det blev afgjort, om eleven kunne komme i den boglige linje og dermed fortsætte i realskolen efter 7. klasse.

Hanne var glad for at gå i skole i Smørumovre og satte en ære i at komme i skole, ligegyldigt hvor dårligt vejret kunne være (snestorm og slud f.eks.). Om sommeren var det dejligt at bevæge sig af markvejen og hører lærken synge, se fasaner og agerhøns.

*Kort 1969 fra Geodatastyrelsen. Den røde cirkel viser, hvor Hanne boede. Den blå hvor forskolen i Smørumnedre lå og den gule, hvor skolen i Smørumovre var.*

Efter skolegangen i Smørum kom Hanne på Lindeskolen i Ballerup og fik sin realeksamen i 1963. Det var nemlig ikke muligt i Smørum.
Hun blev derefter uddannet som blomsterdekoratør.

Skolereformen i 1958 ændrede på skolerne.
Den nye lov om folkeskolen trådte i kraft i juni 1958. Den fastsatte en række krav til skolerne. Det betød, at skoler tilknyttet landsbyerne ikke længere kunne leve op til kravene. De blev i stedet erstattet af større skoler. Typisk som centralskoler, som samlede elever fra de mindre landsbyer op i centrale enheder. Idéen var, at der ikke skulle være forskel på landsbyskoler og byskoler. I Ledøje-Smørum blev centralskolen Søagerskolen derfor bygget og taget i brug i 1959. Begrebet forskole og mellemskole blev afskaffet og i stedet indført en 7 eller 8-årig skolegang. Efter 6 klasse blev eleverne fordelt i en almen eller boglig linje. Den boglige linje førte over i realskolen 8-10 klasse.

Opdateret 04-05-2023

Tirsdag 22. oktober	Onsdag 6. november	mandag 18. november
Torsdag 12. december	Onsdag 8. januar	Tirsdag 21. januar
Onsdag 5. februar	Mandag 17. februar	Onsdag 5. marts
Onsdag 19. marts	Tirsdag 1. april	Torsdag 10. april
Onsdag 30. april	Torsdag 15. maj	Mandag 26. maj