Kom til Kirsten Hansdatter – aften

Torsdag den 11. november kl. 19 på Egedal rådhus.

De tre lokalhistoriske foreninger er gået sammen med Egedal Kommune om at arrangere en aften, hvor vi sætter fokus på bondepigen, Kirsten Hansdatter, fra Knardrup.

Hun skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Har du lyst til at læse i Kirsten Hansdatters dagbog, så klik her Dagbog.

Hvad kan man opleve

Udover oplæsning og foredrag om dagbogen, bliver der musikalske indslag, forskellige demonstrationer og en lille udstilling af gamle redskaber, tekstiler m.m. Ting, som Kirsten kunne have brugt, og som hun var fortrolig med. Det er de lokale samlinger og Skenkelsø Mølle, der leverer genstandene.

Kirsten Hansdatters søster, Ane Marie, blev en flittig og anerkendt kunstmaler, og hun spillede en stor rolle i Kirstens liv. Også Ane Marie og hendes liv og kunst vil der blive fortalt lidt om.

Efter Kirstens død i 1908 forblev dagbogen på gården, men da Karen Sophie, som den sidste af søskendeflokken døde i 1941, blev dagbogen smidt ud i en affaldsbunke ved vejen i Knardrup. Kun fordi et par skoledrenge samlede den op og gav den til deres lærer, er dagbogen blevet bevaret.

Nu afdøde lærer, Ib Friis, fra Værløse, lagde i 1980-erne et kæmpearbejde i at bearbejde, illustrere og udgive dagbogen. Hans fine indsats gør det i dag let at gå på opdagelse i den gamle dagbog.

Inspireret af Kirstens passion for æbleskiver, bliver der i kaffepausen mulighed for at nyde æbleskiver.

Billetter

Det koster kun 20 kr. pr. person at deltage. Billetter kan købes fra den 1. oktober 2021 på dette link:
https://place2book.com/da/sw2/sales/31iumdb0r4

På gensyn til Kirsten Hansdatter – aften

torsdag den 11.11 kl. 19 på Egedal Rådhus.

Her ligger Egedal Rådhus:

Kort fra Google Map – Egedal Rådhus

Opdateret 15-10-2021

Museet åbent søndag 5.1.2025

Museet på Smørum Gl. Skole er åbent igen
søndag den 5. januar 2025 fra kl. 13:00-16:00.

Der er Åbent hus i vores museum og der er kommet nye ting i flere af udstillingsskabene.
Se f.eks. denne kjole i salen:

I børneværelset kan du se disse montre:

Men du kan også i salen nyde en kop kaffe, mens du kigger på nogle af foreningens mange udgivelser.

Vi fortæller dig også gerne mere om Ledøje-Smørum Historisk Forening, vores arbejde og hvad vi kan tilbyde dig som medlem.

Bagefter kan du se de mange udstillinger, huset rummer. Se fx de nye hollandske kakler, som foreningen har arvet. Dem finder du i stadsstuen, hvor du også kan se geværet fra smeden i Ledøje. I stadsstuen kan du også få den sjove historie om sofaen med de fine træudskæringer. Eller historien om lænestolen, der var en gave til en særlig lærer. Du kan få historierne fortalt ved en rundvisning eller du kan med din egen mobil læse eller nu også høre historierne via de smarte QR-koder rundt i udstillingerne. Bemærk, at nogle af montrene er ved at få nyt indhold. Så teksten passer ikke alle steder. Når du kommer hjem, kan du genlæse historierne på foreningens hjemmeside: lshist.dk.


I legeværelset er der udstillet legetøj, og har du børn med kan de frit lege med en lang række spændende ting fra ”gamle dage”.
Det hele er ganske gratis og foregår på Smørum Bygade 35 i Smørumovre. Vi glæder os til at tage imod dig.

Opdateret 02-12-2024

Udstilling om fotoapparater i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen

På Smørum Bibliotek kan du i efterårsmånederne se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om kameraer og tilbehør.

Foto: Georg Strong

Nogle af apparaterne stammer fra Viggo Axelsens Ejendomshandel, i dag Realmæglerne. De blev overflødige, da man gik over til digital fotografering. Perlux, Zenit, Olympus og Minolta – kameraerne har været benyttet i produktionen af salgsmateriale.

Foto: Georg Strong
Foto: Georg Strong

Se disse og de mange andre effekter i montren lige ved siden af indgangen til biblioteket.

Opdateret 05-09-2021

Senest indlæg

De 5 nyeste indlæg på hjemmesiden
med oprettelsesdato

Rytterskoler 300 år

Rytterskolerne fylder 300 år og det bliver markeret i Egedal kommune.

lørdag d. 28. august 2021 kl. 10-12 markerer vi 300-året for Rytterskolerne med et lille arrangement – vi har 6 rytterskoler i Egedal Kommune (Stenløse dog nedrevet), hvor der bliver sat en lille pop-up udstilling med bannere ved hver skole og bliver inviteret til at lægge vejen forbi lørdag formiddag, for at høre historien om Rytterskolerne.

Planen er at fejre fødselsdagen med fødselsdagskage ude på de 6 skoler: Ledøje, Slagslunde, Søsum, Ganløse og Ølstykke (Stenløse bliver i Stenløse Kulturhus), så jeg håber I kunne få tid til at lægge vejen forbi den lokale skole og spise et stykke kage.

Foto fra Lokal Arkivet af Ledøje rytterskole 1903

Rolf Kjær-Hansen
Arkiv- og museumsleder
Egedal kommune

Opdateret 18-08-2021

Udstilling om personlig pleje i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen

Montre på biblioteket juli 2021

På Smørum Bibliotek kan du sommeren over se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om ting til personlig pleje, lige fra papillotter til Carmen Curlers, fra ragekniven til en af de tidlige barbermaskiner, eller fx et krøllejern fra 1800-tallet til mandens skæg!

 

Fra Papillotter til Carmen Curlers

Papillotter
Før Carmen Curlers var kvinderne vandt til at bruge papillotter. Papillotterne var oprindelig papirstrimler, som det fugtige hår blev rullet rundt om, gerne natten over, beskyttet af en kyse. Var almindeligt siden 1700-tallet. Senere kom små papillotter af metal eller gummi, som ses her.

Curler – automatisk hårkrøller. Æsken her fra 1940’erne indeholder en automatisk hårkrøller (Curler) af jern, påsat en fjeder, hvortil curlen kan sidde fast på håret. Uden på æsken står følgende: Harald Andersen, København. En tilsvarende på Moesgård Museum er solgt af Crome og Goldschmidt. Der har oprindelig været to curler i æsken samt en brugsanvisning

Carmen Curlers
Carmen curlers er en moderne erstatning for papillotter, opfundet af Niels Chr. Jørgensen og sat i produktion i 1963 af Arne Bybjerg.

Carmen Curlers gik hurtigt deres sejrsmarch. Ikke alene her i landet, men over store dele af verden.

Den afgørende forskel mellem traditionelle papillotter og Carmen Curlers var, at Carmen Curlers havde en metalkerne, der blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave, der passede op i de forskellige størrelser papillotter. Varmen hjalp med at holde håret krøllet efter papillotterne var taget ud. Varmekassen var termostatstyret og der var en indikator på den enkelte papillot med varmefølsom maling, der viste om den havde opnået den ideelle temperatur.

Foto Georg Strong

Natpotten
Natpotten fandtes i de fleste hjem i 1800-tallet. Den har fået sit navn, fordi den mest blev brugt om natten for at undgå turen til lokummet i gården. Om morgenen blev indholdet tømt ud i lokummet, hvis man da ikke så sit snit til at tømme potten direkte ud på gaden.

Natpotter kan udføres i porcelæn, metal eller plastik.

Foto Georg Strong

Servantestel.

Servantestel/servantesæt var i gamle dage ofte anbragt på en kommode eller en servante, deraf navnet. En servante var et skabsmøbel af træ med en bordplade foroven. Møblet var meget anvendt på karle- og pigekamre, på pensionater og badehoteller for år tilbage.

Servante

I 1970’erne fik servanterne en opblomstringstid, hvor de meget ofte blev afsyret, således at al bemalingen var borte. Der var én skabslåge, hvor der bagved fandtes et rum, opdelt med en hylde. Herover en skuffe lige under bordpladen. Bordpladen var i ét stykke, oftest af marmor, idet servanten tillige blev anvendt som ‘vaskebord’ til brug ved personlig hygiejne.

På servanten anbragte man servantestellet bestående af et smukt vaskefad og en fin kande. 

Valk
En valk er en klump af et blødt materiale, som kvinder kan bruge til at få deres frisure til at se større ud, eller få en opsat frisure til at synes mere fyldig. En valk kan laves af mange forskellige ting, blandt andet gammelt hår, uld, nylonstrømper, hattenet eller lignende underlag.

Kan du huske, dengang du gik med valk i håret? … Og kan du huske, ham den flabede fyr i biografen, som sagde: “Hej moster, se så at få flået franskbrødet ud af håret”?

Foto Georg Strong

Elektrisk hårtørrer

Her ses to forskellige hårtørrere.

En varmluftblæser til påsætning på Nilfisk støvsuger, der sættes til at puste i stedet for at suge. Fabrikat af bakelit. Fra slut 40’erne til 1950’erne.

En hårtørrer mærket Effe, DDR, fra 1950’erne.

Foto Georg Strong

Gammeldags krøllejern fra Skebjerggård.

Jernet opvarmedes over ilden – på komfuret eller på gasapparatet.

Slibemaskine til barberblade

Mærket Sharpex.

Barberbladet lægges på stålbåndet således, at det bliver holdt fast af de to ender af fjederen. Med tommel- og pegefingeren skyder man slæden fra den ene ende af apparatet til den anden. Efter ca. 20 bevægelser frem og tilbage er bladet helt skarpt igen og fjernes ved et tryk på fjederen.

Barbering

Barber-fad, hvid emalje.

Barberkost og sæbe.

Gammeldags ragekniv med etui.

Barberskraber og barberblade.

Elektrisk barbermaskine, Philipshaver fra tidlig 1950’erne.

Foto Georg Strong

Krøllejern til skæg.

Blev anvendt i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Dengang, hvor mænd med respekt for sig selv havde et ordentligt skæg.

Opdateret 04-07-2021

Busrejse til Midtjylland 2021

Kære medlemmer
 
Som I nok ved, har vi i bestyrelsen besluttet ikke at arrangere en rejse til udlandet i år.
 
Vi kan derimod nu tilbyde en tur i St. St. Blichers fodspor og med besøg på Moesgaard Museum.
 
BEMÆRK:
Telefon nr. til Finn sidst i materialet er forkert.
Det korrekte nr. er 2057 5887
 
BEMÆRK:
Telefon nr. til Finn sidst i materialet er forkert.
Det korrekte nr. er 2057 5887
 
Hvis du vil se omtalen i en PDF, så klik på Bustur til Midtjylland.

Opdateret 29-6-2021

RadioSkak – har du oplevet det?

af Georg Strong

Museet i Smørum Gl. Skole har fået indleveret et radioskak-spil.
Det giver jo lidt sig selv, at det er skak, det drejer sig om. Men det
kunne være sjovt, hvis nogen af medlemmerne, eller andre der ser
dette, kan fortælle lidt om oplevelser med radioskak. Hvordan foregik
det? Havde I selv et radioskakspil. Hvor foregik det – derhjemme, eller
et andet sted. Hvornår – årstal f.eks. Hvor længe varede det, osv. osv.

Det indleverede radioskakspil ser således ud på æsken af træ:

Når det er åbnet, ser det således ud:

Så vidt jeg har kunne finde ud af, så foregår radioskak stadig rundt i verden.
Men en særlig begivenhed med radioskak foregik i 1-4. september 1945, hvor
Sovjetunionen og USA spille mod hinanden. Der var 10 skakmestre på hver side.
Sovjetunionen vandt stort over USA, hvilket vakte en del opsigt på den tid.
I 1941 havde der i Sovjetunionen været en radioskak-match mellem Moskva og Leningrad.
I årene efter 1945 var der en række spil mellem forskellige nationer, f.eks. England-Sovjetunionen, Australien-Frankrig, Spanien-Argentina og selvfølgelig USA-Sovjetunionen. Det foregik som radioskak. I 1947 blev der så spillet en radioskak-kamp mellem Norge og Danmark. Den kamp var mange interesseret i, så måske nogle fra Ledøje-Smørum har fulgt kampen. Den stod mellem nordmanden Einar Haave og danskeren Bjørn Nielsen. Hver aften blev trækkene omtalt i radioen, både i Norge og Danmark.
Mange butikker udstillede trækkene i deres vinduer. Desværre for Danmark, tabte Nielsen til Haave.
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så har der været adskillige af den slags radioskak-kampe mellem Danmark og Norge i årene efter. F.eks. 28. december 1983 så man på programoversigten for P1 dette indslag:

Så hvis du har oplevelser med radioskak, så hører vi gerne fra dig. Du kan skrive til Historisk Forenings næstformand Line Ludvigsen på mail naestformand@lshist.dk eller evt. ringe på 26 27 35 47.

Hvis det kun er en kort kommentar, kan du anvende kommentarfeltet nederst på denne side.

Opdateret 28-06-2021


Tur til Oplevelsescenter Nyvang 20. juni 2021

Af Georg Strong

En gruppe fra Ledøje-Smørum Historisk Forening drog søndag den 20. juni 2021 på en tur til Oplevelsescenter Nyvang (tidligere Andelsbyen Nyvang) med bus. Den årlige sommertur. Turen startede fra Smørum Kulturhus, og bussen kørte af de mindre veje via Frederikssund over den gamle bro (Kronprins Frederiks Bro) og sydpå, hvor der blev holdt pause ved Munkholm broen. Her blev indtaget de kendte frøsnappere fra Smørum bager og indtaget kaffe. Herefter gik turen til Nyvang.

Her blev vi delt i 2 hold, med hver sin rundviser. Så gik det ellers rundt på det store areal med besøg i mange forskellige huse. Der blev holdt frokost i Madame Blå med dejlig smørrebrød. Bagefter kunne vi gå på egen hånd rundt.

Jeg har lavet en billedserie, der viser noget af det, vi så. Så vil du genopfriske turen, eller bare se hvad det var, vi besøgte, så har du muligheden her.

Kort over Nyvang kan ses herunder. Der er numre på, som også er angivet på billederne.

Har du lyst til at besøge Oplevelsescenter Nyvang på egen hånd, kan du læse mere på deres hjemmeside Oplevelsescenter Nyvang.

Opdateret 25-06-2021

Udgravninger ved Alpegården

Af Georg Strong

Kroppedal Museum har i en periode foretaget udgravninger omkring Alpegården (findes ikke mere – nedrevet) i Smørumnedre. Udgravningerne har dækket et større område helt ned til jernbanen. Store jordbunker har kunnet ses, hvis man gik forbi området på stisystemet, f.eks. ved Oticon.
Udgravningerne er nu afsluttet.
Ved en gåtur i starten af juni 2021 fik jeg lejlighed til at tale lidt med nogle fra Kroppedal museum, som var i gang med udgravningerne. Der er fundet spor efter omkring 70 huse. Der er fundet gruber, hvor vi skal helt tilbage til germansk jernalder. Grave er også fundet. Spor efter en hulvej er også fundet, som har gået ned over området. Sølvknapper fandt man tillige i gravområdet. Der har været begravet folk over en længere periode i området.
Så nu bliver det spændende at høre fra Kroppedal museum, hvad konklusionerne er blevet på udgravningerne. Men der går jo nok noget tid, inden dette arbejdet er tilendebragt.

En del af udgravningen – udført af Kroppedal museum – ved Alpegården i Smørumnedre i 2021.
Skelet fundet ved udgravningen ved Alpegård i Smørumnedre i 2021

Kroppedal museum har efterfølgende lavet en rapport om udgravningen. Læs rapporten “Alpegård

Opdateret 14-06-2024

Page 13 of 17

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén