Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår. Ligeledes ønskes læsere af hjemmesiden, samarbejdspartnere og sponsorer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.
Endnu en gang kan vi se tilbage på et år med mange aktiviteter i foreningens regi. Samarbejdet, med Smørum Bibliotek, de andre historiske foreninger og Egedal kommune, har givet nogle flere muligheder, udover de mange arrangementer foreningen selv har stået for.
Postvogn i kugleform – specielt Dansk udgave
I januar måned var det første arrangement, hvor der var en tur til Enigma (museet for post, tele og kommunikation). Enigma er afløseren for det tidligere Post og tele museum i Købmagergade. På Enigma fik vi en rundvisning i 2 hold, hvor der blandt andet blev fortalt om forskellige kommunikationsteknologier, kryptering af meddelelser og data, telefonomstilling, TV og radio udsendelser og en masse andet.
I februar var der foredrag på Smørum gamle Skole, hvor Jørn Hvenegaard Christiansen fortalte om sine oplevelser som soldat i Irak. Et farefuldt job med fare for vejsidebomber, snigskytter, raketangreb og baghold.
I Marts måned var tiden kommet til den årlige generalforsamling, der blev holdt i Smørum Kulturhus. Efterhånden er der sket det glædeligt, at der møder flere op, end der kan rummes på Smørum gamle Skole. Formanden Finn Sølvbjerg Hansen igennem 6 år valgte at træde tilbage. Carsten Skovbro blev efter generalforsamlingen konstitueret af bestyrelsen som ny formand.
Finn Sølvbjerg HansenCarsten Skovbro
Du kan genopleve generalforsamlingen via reportagen derfra – klik på generalforsamling 2024.
Senere i marts var der foredrag i Smørum Kulturhus om den fjerde alder, hvor Georg Julin fortalte, hvad det gik ud på.
April måned bød på et foredrag om Cheminova, hvor teknologihistoriker Jørgen Burchardt fortalte den rystende historie om Cheminova. Virksomheden holdt i nogle år til, i det der nu hedder LYFA-parken i Måløv. Det var ikke nogen rar nabo for det omkringliggende samfund. Hvis du ikke fik hørt foredraget, så kan du læse om Cheminova her.
Endnu et foredrag bød april på. Her havde vi slået os sammen med nogle af vores samarbejdspartnere, hvor der på Egedal Rådhus var foredrag. Det handlede om ‘Mennesker, sprut og cigarretter’, hvor historiker ved Svendborg Museum Nils Valdersdorf Jensen fortalte den spændende historie om smugleri i Danmark. Helt tilbage fra 1700-tallet og frem til vor tid fik vi spændende og rystende historier fra.
Årets sommertur i maj gik til Stevns. Her besøgte vi koldkrigsmuseet Stevnsfortet. Spiste frokost på traktørstedet Højeruplund og fik også besøgt Højerup Gamle Kirke, der næsten står med “tæerne” i vand. Du kan opleve lidt af turen ved at klikke på Sommertur 2024.
Senere i maj måned fik vi besøg fra Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. De besøgte Ledøje kirke og bagefter var de på besøg i museet på Smørum gamle Skole, hvor Inga Nielsen fortalte om de mange spændende fund, der er gjort i lokalområdet. De fik også en rundvisning på museet. Vi har lidt til fælles med Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, da Svenskernes hærs hovedkvarter i 1658-1660 lå i Brønshøj. Vi har jo som bekendt “Svenskeslaget” herude.
Den 29. maj mistede foreningen en af sine markante skikkelser – Steen Asger Jensen. Bestyrelsesmedlem Annelise Pejtersen har skrevet følgende mindeord på bestyrelsens vegne. Du kan læse dem ved at klikke her-> Mindeord om Steen Asger Jensen.
Svenskeslaget blev afholdt 2. juni og foreningen havde selvfølgelig sit telt med og fortalte om dens arbejde. Der var pænt besøg i teltet, hvor børnene (og andre legesyge) f.eks. kunne slå mønt, lave prangerpunge og save træ til bygning af palisader med en gammeldags skovsav. De voksne fik historien om Svenskestenen og andet fra lokalområdet. Der var rigtig mange besøgene på pladsen, hvor en række aktiviteter var i gang og der blev skudt med kanon.
I starten af august var der rejseaften for deltagerne i året rejse til Grækenland. Her kom rejselederen Jens Jørgen Nielsen og delte noget af sin store viden om Grækenland med os, så vi var godt forberedte på turen senere.
Sidst i august var det tid til et foredrag “Ivan – og Putin – ved, hvor du bor” på Smørum gamle Skole, hvor forhenværende efterretningsofficer Niels Jensen fortalte om, hvor meget Sovjetunionen vidste om Danmark. Det var godt forberedt i tilfælde af krig. Desværre er situationen vendt tilbage til en sikkerhedsmæssig spændt periode. Ganske tankevækkende.
I starten af september deltog foreningen i Frivillighedsdagen på Egedal Rådhus, hvor vi havde vores egen stand. Vi udstillede lidt om foreningen og fortalte om vores arbejde. Desværre var der ikke særlig mange gæster, bortset fra de andre udstillere.
Midt i september var der besøg i Svenskelejren Carlstad i Brønshøj. Det vil sige, lejren er for længst væk, men der er historiske vidensbyrd om dens eksistens. Blandt andet i vejnavne i området. Vi var inviteret af Historisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, der have besøgt os i maj måned. Vi hørte en masse om området og Svenskelejren og fik en dejlig tur rundt i området. Du kan opleve lidt af turen ved at klikke på Svenskelejren.
Sidst i september var vi igen i Smørum Kulturhus, hvor museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve fortalte om årets arkæologiske fund i Egedal kommune, men også havde de allersidste nyheder med om fund. Ja så nye, at han ikke måtte fortælle, hvor tingene var fundet. Fundene er senere blevet omtalt i Frederiksborg Amts Avis, Lokalavisen Egedal og Politiken har også skrevet om dem. ROMU (Roskilde Museum) har omtalt dem på sin hjemmesiden – klik på bronzealderfund.
Så var der jo årets rejse til Grækenland, hvor 28 medlemmer deltog. Turen er beskrevet på dette indlæg -> Grækenland – hvis du har lyst til at læse om og se billeder fra turen.
Oktober måned bød på endnu et foredrag. Denne gang om Kongeskibet Dannebrog. Det foregik i Smørum Kulturhus og var igen et samarbejde med Smørum Bibliotek. Kommandør Peter Schinkel, som har været chef for Kongeskibet, fortalte levende og humoristisk om livet på skibet og om selve skibet. Det var et meget velbesøgt arrangement.
I november blev der holdt en hyggelig billedaften for deltagerne på Grækenlands turen.
Nogle dage efter var der en tur til museet Ragnarok i Roskilde. Det handler om nyere musik – rock, pop og ungdomskultur. Vi fik en fin rundvisning på museet, hvorefter vi selv kunne gå rundt og se udstillingen. Et spændende museum, som er lidt anderledes end så mange andre museer. Det handler jo også for en stor dels vedkommende om vores ungdom – mange af os i hvert fald.
6. december var det så tid til sidste arrangement i 2024. Receptionen for Årsskrift 2024. Her holdt Inga Nielsen (redaktør på Årsskriftet) en flot tale med introduktion af de mange spændende artikler i Årsskrift 2024. Salen i Smørum Kulturhus var fyldt op med forventningsfulde medlemmer, som glædede sig til at få Årsskriftet i hånden. Arrangementet blev selvfølgelig dækket af hjemmesiden og du kan se reportagen her -> Reception for Årsskrift 2024.
Montren på Smørum Bibliotek har haft 4 udstillinger. “Juletid og Vintertid” fra 23-11-2023 til 12-02-2024 “Boligtekstiler” fra 12-02-2024 til 24-06-2024 “Hovedbeklædning fra 24-06-2024 til 21-11-2024 “Jul på biblioteket” fra 21-11-2024 til …..
Nyhedsmontren i gangen på Smørum gamle Skole har fået nyt indhold 3 gange i løbet af 2024 – nemlig 01-02-2024, 30-05-2025 og 12-12-2024. Her vises de nye ting, som indkommer til museet.
I salen på Smørum gamle Skole har 6 af de 8 montrer fået nyt indhold. I dem kan ses glas, hatte og lignende, kjoler og tilbehør. I de 4 montrer i bagindgangen er kommet udstillinger, som tidligere har været i salen. Det er arkæologiske fund (økser, pilespidser, osv.), keramik og stentøj og hatte.
Der har været afholdt søndags åbent på museet på Smørum gamle Skole 10 gange i løbet af 2024. Den første søndag i juni var det ikke muligt at holde åbent, da Svenskeslaget faldt på denne. Så her var alt disponibelt mandskab sendt til Svenskeslaget i stedet. Besøgstallet varierer rigtig meget fra gang til gang. Bestyrelsen arbejder på at få flere til at besøge museet.
Museet har modtaget 23 donationer med genstande i løbet af 2024. Det er meget varieret, hvad der indkommer. F.eks. gamle el-pærer, en ønskeseddel til Jul i 1936, en Iphone, tøj, osv.
Smørum game Skole (med museet) og det spejlblanke gadekær i Smørumovre 12. december 2024
Der arbejdes stadig med at få indhentet de manglende registreringer af genstande for årene 2013-2021 i SARA-systemet. Men det er en kæmpe opgave og vi er kun 2 til at lave dette arbejde. Men der kommer trods alt flere og flere registreringer ind i SARA-systemet. Så det går langsomt fremad.
På hjemmesiden har der også været god aktivitet. 20 indlæg er det blevet til i løbet af 2024. F.eks. er kommet en tidslinje fra tidernes morgen til ny tid, hvor en række begivenheder m.v. er oplistet fra lokalområdet. Foreningens arrangementer bliver løbende opdateret på hjemmesiden og en række informationer (bestyrelsens medlemmer, referat af generalforsamling, osv.). Hjemmesiden er velbesøgt og nogle af indlæggene er set flere hundrede gange i løbet af et år. Faktisk når nogle få over tusinde visninger. De besøgende er ikke kun fra lokalområdet men også fra resten af landet. Så vores foreningen er kommet på det store landkort. Hjemmesiden gør det også nemt for andre at finde os og hvem de kan kontakte i foreningen.
En tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller hjælper til som frivillig.
Vil du give foreningen en gave? Vi ønsker os flere, der vil stille op til bestyrelsen og hjælpere til det praktiske arbejde
God Jul og Godt Nytår til alle – håber vi ses i det nye år
Af Georg Strong Historisk Forening udgiver hvert år et Årsskrift. Det bliver præsenteret på en reception. I år 2024 skete det fredag den 6. december i Smørum Kulturhus. Det første Årsskrift blev præsenteret i 1989, så der er jo efterhånden kommet en række Årsskrifter i årenes løb. Næsten dem alle sammen ligger digitalt på hjemmesiden under Udgivelser.
Men tilbage til 2024. Formanden Carsten Skovbro bød velkommen til de over 100 fremmøde til receptionen. Fortalte lidt om forskellige aktiviteter i foreningen, der er aktuelle lige nu. Nævnte også, at Forenings Årsskrift også læses udenfor medlemskredsen. Han får henvendelser fra andre, der er interesseret i de mange spændende artikler.
Formanden Carsten Skovbro byder velkommen til receptionen for Årsskrift 2024 i Smørum Kulturhus
Du kan høre formandens velkomst og indledning ved at klikke i den hvide trekanten herunder:
Derefter gav han ordet til Inga Nielsen. Inga Nielsen fortalte meget indlevende om de forskellige artikler, der er i Årsskriftet 2024 med de 64 sider. En meget varieret samling af artikler, med historier om spændende lokale mennesker, arkæologiske fund og meget andet.
Inga Nielsen fortæller om artiklerne i Årsskrift 2024
Inga sluttede med at takke alle de personer, som på forskellig vis har bidraget til Årsskrift 2024.
Du kan høre Inga Nielsens omtale af Årsskrift 2024, ved at klikke på den hvide 3 trekant herunder:
Herefter fik formanden Carsten Skovbro ordet igen. Han takkede Inga for det flotte Årsskrift og overrakte nogle flasker som tak for indsatsen.
Formand Carsten Skovbro takker Inga for det store arbejde med Årsskrift 2024
Men derved stoppede det ikke. Carsten kunne nemlig konstatere, at det er 25. år, at Inga har stået for Årsskriftet. Så der var også et 25 års jubilæum at markere for Inga. En flot indsats igennem 25 år. Carsten gav udtryk for håb, at Inga fortsætter det fantastiske arbejde med Årsskriftet. Derefter var den officielle del af receptionen slut og alle medlemmer kunne få udleveret Årsskriftet 2024 samt Smånyt nr. 3 2024.
Du kan høre formand Carsten Skovbros takketale og afslutning ved at klikke i den hvide trekant herunder:
En skal lyde en tak til bestyrelsen for al det praktiske med at arrangere receptionen. Endelig en tak til de medlemmer, som hjalp med oprydningen i salen.
Herunder lidt flere billeder fra receptionen:
Charlotte, Inga, Carsten og RolfCharlotte vil have en selfie med IngaDrikkevarebordetFormand Carsten tjekker mikrofonenCarsten og Inga tjekker hendes mikrofonGode sager til gæsterneGæsterne begynder at kommeRolf og CharlotteBorde og stole er sat opDer er lidt tid til en snak inden reception skal være
Salen på museet i Smørum gamle Skole er blevet pyntet op, da det jo snart er Jul. Gæster på museet 1.12. vil kunne se pyntet, men der er jo ikke andre arrangementer for medlemmerne i resten af december. Receptionen for Årsskriftet 6.12 bliver holdt i Smørum Kulturhus, da fremmøde til dette arrangement er større end salen i Smørum gamle Skole kan rumme. Det er jo et luksusproblem, men betyder også, at mange ikke får lejlighed til at se julepynten i salen på Museet. Derfor kommer her nogle få billeder fra salen af julepynten:
Vores dygtige frivillige har sørget for nyt indhold i 4 af montrerne i salen på museet. Museets montre 2 i salen ved uret har fået nyt indhold oktober 2024. Der er kommet en fin udstilling af glasting og porcelæn.
Montrer 1-3 i salen
I de 4 montrer ud mod vejen – det er montrer 5-8, er der kommet en flot udstilling med kjoler og tilbehør.
Montrer 5-8 i salen
Så husk og besøg disse montrer, hvis du kommer på museet.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 21. november 2024. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling. Temaet er selvfølgelig Jul.
Du bør se montren fra alle sider, også udefra, da du derved får det hele med.
F.eks. bør du læse ønskesedlen på højre side af montren. Den er fra gamle dage – 1936 og lidt interessant at læse. For hvad ønskede man sig før forbrugersamfundet tog fart.
Der er masser af ting og julepynt at se på og med hilsen fra “gamle dage”.
Herunder lidt billeder fra montren. Men tag selv forbi og se. Det er meget bedre. God fornøjelse.
Ved klik på et billede, vises det i stor størrelse.
Her en tidslinje over julepynten: 1811: Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.
1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.
1873: Det første flettede julehjerte.
1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.
1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.
1927: Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.
1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.
1974: Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
De fire montrer viser eksempler på kvindedragter til festlige lejligheder i 1900-tallet.
Montre 5 udstiller en bordeaux taftkjole, brugt af et medlems mor i 1940’erne. Bærestykket er med smocksyning. De halvlange ærmer har også smocksyning nederst, og er rynket til. På overstykkets rygside er en lukning med 17 stofbetrukne knapper. Modellen er smal.
Under kjolen ses et par sorte damesnøresko af læder med syntetisk sål, officershæl og runde snude. Mærke Lentia, str. 38.
Salen montre 5
Montre 6 viser en petroleumsfarvet, oprindelig hvid brudekjole. Underkjolen er af taft med brystparti syet i to dele og med tynde stropper og 8 tryklåse i siden. Nederdelen er fodlang, rundskåren i 4 stykker.
Overkjolen er af blondetyl. Halsudskæringen er firkantet. Kjolen er i slankt snit med skulderpuder og korte ærmer. Lukket i ryggen med 26 overtrukne knapper. Stoffet ender forneden i siderne i bordüreeffekt (= udsmykket bort).
Brudekjolen blev syet til et bryllup for et par i Hove i 1944. Syersken havde først syet modellen til en anden brud, men regnede ikke med, at de to damer kunne møde hinanden. Men det gjorde de – og med samme kjole på.
Kjolen var oprindelig hvid, men blev farvet, så den kunne bruges til andre fester.
Over kjolen hænger et sjal, cremefarvet tyl med indvævede blomster omkranset af guldtråde. Påsyet forgyldte pailetter.
I bunden af montren ses et par højhælede damesko af lyst silkestof og lædersåle.
Salen montre 6
Montre 7 udstiller en guldbryllupskjole, båret i 1977. Kjolen er lang i sjalsmønster i røde og sorte nuancer. Overskåret i taljen, v-udskæring med sjalskrave og lange posede ærmer med manchetter. Lynlås i ryggen Bælte af stoffet med overtrukket spænde. Model: Camilla Made in Denmark. Herunder et par lilla spidse sko med stilethæle. Bageste del syet med ruskindslæder, forreste del af glat læder. Indvendigt i skoene er der trykt med guldbogstaver. Str. 36,5.
Salen montre 7
Montre 8 med diverse tilbehør.
Hylde 1 (nederst) et par sorte skindsko med rem, lukket med knap, timeglasformet 6 cm høj hæl. Stikninger og hulmønstre. Indvendigt foret med lyst skind. Str. 35.
Måske dansesko fra 1920’erne. Har været forsålet og fået skiftet hæle.
Hylde 2 Seks pyntekraver og diverse smykker.
Hylde 3 En guldnakke. Guldnakker var en del af hedebodragten, som blev båret på det frugtbare, skovløse land ”Heden”, mellem Roskilde og Køge, med gode afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter tæt på København. ”Nakkerne” blev broderet med guld og sølv i årene fra ca. 1850 til omkring 1890, blev kaldt ”klare nakker” og var et tydeligt tegn på velstand. Læs evt. meget mere herom i artiklen Guldnakker af Lis Petersen i Årsskrift 1999 (findes på lshist.dk).
En taske omsyet af en guldnakke. På guldnakkesiden er sat en stor plastikknap. Taksen er foret med gråt satin.
Hylde 4 En sort selskabstaske med messingbøjle. Fra omkring 1950.
Et par nethandsker.
Hylde 5 En posetaske syet af en guldnakke på den ene side og lyst uldstof på den anden side. Løbegang med snor syet af en del af stoffet. Indvendigt foret med satinstof.
Et trekantet sort tørklæde med indlagt pap til afstivning.
Årets rejse i Historisk Forening gik i 2024 til Grækenland. Det sidste land der mangler af Middelhavets nordsiden, som Historisk Forening har besøgt igennem årene.
Meget praktisk havde Finn Sølvbjerg Hansen arrangeret en bus med 5 forskellige opsamlingssteder i Ledøje-Smørum. Så det var nemt at komme til Københavns lufthavn lørdag eftermiddag den 28. september 2024. Vi blev dog forsinket lidt på busturen, da der var vejarbejder på motorvejen og andre steder. I lufthavnen blev alle 28 deltagere checket ind til SAS-flyet til Athen. Efter lidt forsinkelse kom flyet i luften og turen mod Athen gik henover Østeuropa. Inden vi nåede Athen, kunne vi se en flot solnedgang fra flyet.
Indflyvning til Athen lufthavn med solnedgang
Alle fik heldigvis deres kuffert udleveret og en bus kørte os til hotellet Golden City, 46 Marni str. i Athen. Vores egen guide Jens Jørgen Nielsen fortalte lidt om Athen og programmet undervejs. Nogle gik i byen for at få lidt aftensmad, da der ikke var madmulig på hotellet på det tidspunkt. Det lokale kvarter var præget af misligholdelse, hjemløse og narkomaner. Så det var ikke helt så trygt at færdes i om aftenen, men alle kom godt ud og hjem til hotellet igen.
Søndag morgen 29. september 2024 var der morgenmad på hotellets 8. sal, hvor der var en imponerende udsigt.
Efter morgenmaden kørte vores bus os kvarteret ved Det Ny Akropolis Museum og satte os af. Vores lokalguide Gabriella var kommet med os fra hotellet. Hun fortalte om Athen på turen. Vi gik over til museet, medens Gabriella på flot Engelsk fortalte, om alt det vi mødte. En guide med en enorm viden om Grækenland og som delte rundhåndet ud af sin viden.
Det Ny Akropolis Museum i Athen
Inde på det store museum fortalte Gabriella, om de ting vi så. Der var virkelig meget at se på – staturer, friser, søjler, krukker, modeller, osv.
Staturer på Det Ny Akropolis Museum i Athen
Efter besøget på museet var det tid til frokost på egen hånd.
Efter vi var samlet alle igen, gik vi op til Akropolis. Det var temmelig varmt – 34 grader, så der skulle drikkes godt med vand. Det gik også pænt meget opad, da Akropolis ligger på en bakketop. Så der blev svedt en del. Men det var ulejligheden værd.
Panthenon-templet på Akropolis i Athen
Efter besøget på Akropolis, kørte bussen tilbage til hotellet, men med et stop ved Panathinaiko Stadio, som har plads til 50.000. Det har været brugt ved Olympiaden 1896.
Panathinaiko Stadio i Athen
På hotel Golden City blev middagen indtaget om aftenen.
Mandag morgen 30. september 2024 – efter morgenmaden på hotellet – kørte bussen os ud gennem Athen. Ved Korinthkanalen blev der gjort holdt, for at vi kunne se Korinthkanalen og finde lidt at spise. Den er 6,3 km lang og 25 meter bred. Siderne ned til vandet er op til 80 meter dybe.
Korinthkanalen
Næste stop var ved Mykene, hvor vi først besøgte det arkæologiske museum, som rummer genstande fra udgravningen ved Mykene.
Gravfund fra Mykene – Det Arkæologiske Museum
Efter museet gik vi op til ruinerne af paladset i Mykene. Et imponerende anlæg, som blandt andet indeholder den berømte Løveport. Vi skal 3-4000 år tilbage i historien. Meget tankevækkende.
Løveporten ved indgangen til paladset i Mykene
Nogle af deltagerne tog også turen op til toppen af paladset, som ligger på en bakketop 278 meter over havet. En flot udsigt derfra.
En kort buskørsel og vi var ved Atreus’ skatkammer, som også blev besøgt.
Atreus’ skatkammer – vores lokalguide ses til venstre i billedet
Hen på eftermiddagen nåede vi så frem til Tolo og blev indlodgeret på Hotel Tolo og nogle få på hotellet Flisvos Hotel lige ved siden af.
Udsigten fra hotellet ud over havet med den lille ø Koronisi var betagende.
Tirsdag den 1. oktober 2024 startede med en meget flot solopgang.
Udsigten fra hotellet i Tolo en tidlig formiddag
Vi tog til amfiteatret Epidaurus, som er fra år 340 f.kr. Det er meget velbevaret og har en fantastisk akustik, hvilket blev afprøvet af deltagerne. Nogle gik helt op på de øverste siddepladser og kunne tale med dem på scenen uden problemer.
Amfiteatret Epidaurus
Udsigten fra øverste række var bestemt værd anstrengelser ved at gå helt der op.
I samme område som Epidauros teatret var en masse ruiner fra det gamle Grækenland. Der var lavet et lille museum, med artefakter fra området, som vi fik besøgt.
Lægeinstrumenter fundet i området Epidaurus
Men ruinerne af templer, bade, stadion, osv. så vi også.
Abaton – tempel for helbredelse
Der var rigtig meget at se på, som vi også oplevede dagene før.
En hurtigt frokost blev indtaget i Napflion og så videre til besøg på vingården Ktima Skouras. Her fik vi en rundvisning på vingården og så deres vinkælder, showroom og pakkeriet. Derefter var der prøvesmagning af 4 forskellige vine. Vingården producerer 800.000 flasker vin om året.
Vinkælderen på Ktima Skouras
Så gik det tilbage til Tolo, hvor vi havde nogle timer på egen hånd inden aftensmaden.
Onsdag den 2. oktober 2024 kom vi på en længere køretur med bussen, da vi skulle til Olympen. Så der var tidlig afgang med bussen kl. 7:45. Der var et pitstop oppe i bjergene på en ganske flot rasteplads med en meget velforsynet butik. Så både kaffe og kage, eller mad kunne købes der, foruden en masse turistting. Det var dog køligt, da vi var oppe i bjergene. Efter en længere køretur, nåede vi frem til Olympia. Det er faktisk en ret stort område – ca. 3 km2 stort med templer, stadion, gymnasium, osv. Vi fik en fin rundtur og masser af information af vores lokalguide Gabrielle om området. Vi så f.eks. hvor den olympiske fakkel bliver tændt (nyere tid – Hera-templet) og stedet (stadion), hvor der i det gamle Grækenland blev holdt Olympiske Lege. Faklen bliver i øvrigt tændt ved hjælp af et særligt spejl, som kaster solens stråler på faklen og tænder den.
Station på Olympia, hvor de Olympiske Lege blev afholdt i det gamle Grækenland
Efter vi havde gået rundt i ruiner på Olympia, besøgte vi det Arkæologiske Museum på Olympia. Her blev vist mange ting, som var fundet i de arkæologiske udgravninger på Olympia.
Ting på det Arkæologiske Museum Olympia
Der var frokost på egen hånd i byen Olympia.
Næste stop var en olivengården Koufolias, hvor der bliver fremstillet olivenolie. Vi fik set hele processen fra oliven kommer ind til den er omdannet til olie. Bagefter smagte vi på forskellige varianter af olivenolie. Vi drak det rent, hvilket var en speciel oplevelse, da det kradser temmelig meget i halsen. Så vand og brød skulle indtages lige efter, for at dæmpe kradseriet.
Maskineri der bruges i processen til at fremstille olivenolie
Derefter gik turen tilbage til hotellet i Tolo og med aftensmad kl. 20:00.
Torsdag den 3. oktober 2024 stod den igen på udflugt. Turen gik først til Argos, hvor vi besøgte det lille – men fine museum Byzantine Museum of Argolis. Som navnet antyder, handlede det om den Byzantinske periode. Et velorganiseret museum, som i høj grad handlede om den almindelige befolknings liv i den Byzantinske periode.
Byzantinske museum i Argos – kvinders smykker og parfume
Turen fortsatte til Nafplion, hvor vi startede med at besøge den imponerende borgruin Palamidi, som ligger højt på en klippe i byen Nafplion. Den er bygget af Venezianerne i starten af 1700-tallet.
Borgen Palamidi i Nefplion
Efter at have travet rundt på borgen Palamidi, tog vi ned til Nafplion. Her viste vores egen guid Jens rundt i byen, som er en meget smuk by. Vi besøgte blandt andet en ortodoks kirke og så en Cannabisforretning. Bagefter gik vi rundt på egen hånd og fik også spist frokost i Nafplion.
Syntagma Pladsen i Nafplion
Aftensmad blev indtaget på hotellet i Tolo.
Fredag den 4. oktober 2024 var der ingen planlagte udflugter. Så den enkelte kunne selv vælge, hvad der skulle ske. Nogle tog igen til Nafplion med den offentlige bus, men de fleste blev i Tolo og gik rundt og så byen, badede, osv.
Aftenen gik med “festmiddag” og fællessang i baren og optræden af Finn Sølvbjerg med sin efterhånden legendariske sang om Islandske Sild.
Lørdag den 5. oktober 2024 skulle vi hjem, men flyver afgik først kl. 21:45 fra Athen, så der var mulighed for at gå en tur i Tolo.
Tolo set fra bjergsiden i Tolo
Kl. 13 var næsten hele gruppen samlet på en Græsk fiskerestaurant i Tolo, hvor frokosten blev indtaget – fisk på Græsk facon.
Her blev frokosten indtaget med fisk på menuen
Så kørte bussen os til lufthavnen. Dog med 2 pitstop undervejs, blandt andet ved Korinthkanalen, så den kunne beses endnu engang.
Efter noget ventetid i lufthavnen i Athen, nåede vi København lidt over 24. Heldigvis holdt Kaj i lufthavn med bussen, så vi hurtigt var i Smørum/Ledøje.
En rigtig god tur med masser af oplevelser, varme og sol.
En stor tak til Hannah Rank, som har ydet en stor indsats, for at få denne tur i stand. Også en tak til vores guide Jens Jørgen Nielsen, som gav os en masse viden om Grækenland og fik tingene til at glide fint. Endelig en tak til den lokale guide Gabriella, som øste af sin meget store viden om Grækenland
Lørdag den 14. september 2024 havde Historisk Forening en udflugt til Brønshøj. Vi var blevet inviteret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
Vi mødtes ved Bellahøj Skolen på Svenskelejre 18 i Brønshøj og blev modtaget af Helge Baun Sørensen, som er næstformand i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev og vores guide på hele turen.
Vi startede inde på Bellahøj Skolen i forhallen. Her er en kæmpe frise, som viser Svenskernes store lejre, som de oprettede under Svenskekrigene i Brønshøj. Den rummede 30.000 personer, hvoraf de 10.000 var egentlige soldater. Resten var civile, der understøttede den Svenske hær. De 30.000 personer svarer nogen lunde til det tilsvarende antal beboere inden for voldene i København. Lejren var således af en anseelse størrelse, som dækkede hvad der svarer til Brønshøj i dag (cirka). Carlstad var omkredset af en 4 km. lang vold med forsvarsværker. Den bestod i ca. 2 år fra 1658-1660. Lejren blev kaldt Carlstad efter den Svenske konge Carl den 10. Gustav.
Frise af Svenskelejren Carlstad – Bellahøj Skole. Foto Georg strong
Fra Bellahøj Skole gik turen så til fods via stisystemet ned i Bellahøjparken til Bellahøjgaard. Stedet går langt tilbage i tiden og har været en slags herregård. Familien Lütken havde den i over 100 år. I starten af 1900-tallet overtog Københavns kommune mere og mere af området og fra 1932 ejer Københavns kommune hele området. I 1938 blev Bellahøjgaard omdannet til restauration og det er den stadig.
Bellahøjgaard. Foto Georg Strong
Helge fortalte også, at de første dyrskuer på Bellahøj startede i 1935. I 1938 var et kæmpe dyreskue med udstiller fra hele Danmark. Både Kong Christian X og Thorvald Stauning besøgte dyreskuet. Vi kunne stå ved Bellahøjgaard og kigge ned på området, hvor der blev holdt dyreskue. Der var også en flot udsigt indover København fra stedet, som ligger temmelig højt (over 30 meter over havet).
Så gik turen op bag ved Bellahøjgaard til Bellahøjparken. Parken er faktisk den gamle have til Bellahøjgaard. Der ligger 3-4 bronzealderhøje (menes at være fra bronzealderen) i parken, men de er ikke udgravet, så man ved ikke rigtig noget om dem. De højeste punkter i parken ligger 38 meter over havet.
Bellahøjparken. Foto Georg StrongBronzealderhøj i Bellahøjparken Foto Georg StrongHelge Baun Sørensen fortæller om Bellahøjparken Foto Georg Strong
I Bellahøjparken er også en friluftsscene. Et amfiteater med plads til næsten 2000 tilskuer. Det er dannet af jord fra byggeriet af Bellahøjhusene. Her arrangeres koncerter, båltaler, osv.
Bellahøj Friluftsscene – amfiteater. Foto Georg Strong
Så gik turen igennem villakvarteret bag Bellahøjparken via små stier og villaveje til Brønshøj Torv. Her gik vi ind på Brønshøj Bibliotek og ned i kælderen, hvor Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev har lokaler og arkiv. Helge fortalte om de mange dokumenter, aviser, osv., de opbevarer der. De har ingen genstande, for det er der ikke plads til.
Brønshøj_H_U_Historisk_selskabs_kælderlokale. Foto Georg Strong
Vi fortsatte over Brønshøj Torv til rytterskolen på torvet. Her besøgte vi først 1. salen, hvor der en meget flot udstillinger af dioramaer (små modeller) af Svenskelejren og stormen på København samt andre aktiviteter omkring Svenskekrigen. Dioramaerne fortæller meget pædagogisk om begivenhederne omkring Svenskekrigene.
Storm på København. Foto Georg StrongStorm på København Foto Georg StrongSvenskerne sælger krigsbytte. Foto Georg Strong
Turen sluttede af med, at vi alle samles til kaffe og kage. Helge viste en masse billeder/malerier fra Brønshøjs historie og fortalte historier bag billederne.
Udenfor, ovenpå bunkeren ved Brønshøj Torv er i 2009 opsat 3 bronzestatuer (udført af kunstneren John Cornelius Rægaard), der skal minde om Svenskelejren Carlstad og da København modstod belejringen og stormen fra den Svenske hær.
Mindesmærke for Svenskelejren Carlstad ved Brønshøj. Foto Georg Strong
En stor tak til Helge Baun Sørensen for en indholdsrig og informationsrig eftermiddag i Brønshøj samt til de søde damer, der sørge for kaffe og kage til os.
