Foredrag & udflugter:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Generalforsamling og foredrag

12. juni 2021 / 14:00 - 18:00

Den kommende ordinære generalforsamling finder sted

Lørdag den 14. juni 2021 kl. 14.00

Torvet på Balsmoseskolen

(Bemærk flyttet fra Smørum Kulturhus!)

Dagsorden og regnskab er blevet udsendt til alle medlemmer
i Smånyt nr. 1 marts 2021.

Efter generalforsamlingen ca. kl. 15.30 er der foredrag
om ”Danmarks flotteste sømil” ved Finn Sylvest Jensen.

Danmarks smukkeste sømil
Finn Sylvest Jensen fortæller om færgefart på Slotssøen
i Hillerød gennem tiderne siden 1890. Desuden berettes
om Birgitte Gøye og Herluf Trolle, der byggede det første
slot, og om Frederik 2., der bytter med Trolle, som
får Herlufholm i stedet. Medens Frederik 2. bor i Hillerød,
bygger han Kronborg.
Der fortælles om Christian 4., der bliver født på slottet i
Hillerød, at han i 1601 river faderens slot ned og bygger
det slot, vi kender i dag. Vi hører om Frederik 4., der
laver den kendte Barokhave, og om Frederik 7. og grevinde
Danner, der fra 1854 bruger slottet om vinteren
samt om slottets brand i 1859.

Slottet bygges op igen ved stor økonomisk hjælp fra
brygger J. P. Jacobsen, som til sidst forlanger, at det skal
være et museum.
Ved hjælp af ca. 90 billeder tages folk med på sejlturen,
og der fortælles om det, man ser på turen – dertil alt om færgen,
der sejler på søen i dag. Desuden fortælles der om medlemskab
af færgen eller Pavillonforeningen og hvilke rettigheder,
dette giver, samt mange andre små ting.

Detaljer

Dato:
12. juni 2021
Tidspunkt:
14:00 - 18:00

Sted

Balsmoseskolen
Æblevangen 126
Smørumnedre, Smørum 2765
+ Google Maps

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén