Foredrag & udflugter:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Foredrag om Kongeskibet Dannebrog
24. oktober / 19:30 - 21:30
Torsdag den 24. oktober 2024
kl. 19.30 – 21.30
Smørum Kulturhus
i samarbejde med Smørum Bibliotek
Chef for Kongeskibet Dannebrog, kommandør Peter Schinkel Stamp, fortæller om livet ombord på det smukke skib og giver et unikt indblik i Dannebrogs imponerende historie, dets store betydning for monarkiet og ikke mindst i det spændende arbejde, når den kongelige familie er om bord.
Kommandør Peter Schinkel Stamp har siden februar 2019 været Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og chef for Konge-skibet Dannebrog. Fra 14. januar 2024 blev Peter kongens Jagt-kaptajn, da tronskiftet trådte i kraft. Peter har gjort tjeneste i Sø-værnet i mere end 40 år og har haft en spændende og varieret karriere, som bl.a. har omfattet internationale udsendelser, en række chefstillinger til søs og til lands og som adjudant for Hendes Majestæt Dronningen.
Oplev Peter Schinkel Stamp fortælle spændende historier om besætningen, arbejdet på skibet og ikke mindst de mange opgaver, der skal løses.
Foredraget er fyldt med underholdende og personlige anekdoter samt oplevelser fra arbejdet på Dannebrog. Der vises desuden flotte billeder og videoklip fra skibet, så man næsten føler, at man er med ombord.
Der vil blive serveret øl & vand.
Medlemmer af Historisk Forening kan gratis tilmelde sig til lineludvigsen@hotmail.com eller på tlf. 26 27 35 47 fra mandag den 7.10.24 kl. 8.00 til og med den 13.10.24.
Ikke-medlemmer kan købe billetter på Egedalbibliotekerne.dk.