Foredrag & udflugter:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Det Kgl. Kapels historie
4. april 2019 / 21:30 - 23:30
Det Kongelig Kapel har ca. 570 år bag sig. Det begyndte som trompeterkorps og er i dag opera-, ballet- og symfoniorkester tilknyttet Det Kongelige Teater. Foredragsholderen Mogens Andresen fortæller med baggrund i bogen ”Det Kongelige Kapel – Verdens ældste orkester”, som han er medforfatter til, om orkestrets lange historie. Han kommer også ind på nogle af de mere end 1.100 musikere, der har været ansat indtil nu. Blandt dem var der farverige personligheder, der ind imellem også fungerede som officerer, gøglere og gesandter under deres arbejdsgivere, der indtil 1849 var de danske konger. Blandt medlemmerne har også været berømte komponister lige fra John Dowland til Carl Nielsen.