Forskellige udstillinger fra Historisk Forening Ledøje Smørum
Så er den hyggelige gamle julepynt kommet op i museets store sal.
Hvis du kommer til receptionen 2. december 2022 vedr. årsskrift 2022, så husk at nyde julepynten.
Der er også mulighed for at se julepynten søndag den 4. december 2022, hvor museet er åbent fra kl. 13-16.
Her lidt smagsprøver:
Opdateret 23-11-2022
Af Georg Strong
Julen nærmer sig, og der går rygter om, at drillenisserne vil komme frem på museet i juletiden.
Fra pålidelig kilde lyder det, at drillenisserne vil bevæge sig rundt i udstillingerne. Det kan vist blive noget værre halløj.
Måske du vil være med til at holde styr på nisserne. Det bliver vist ikke nemt.
Så hvis du vil hjælpe til, kan det være, at det går alligevel.
Ifølge julemanden, så vågner drillenisserne omkring 1. advent.
Så vi vil bringe nyt på hjemmesiden på de 4 adventssøndage om situationen i museet.
Planen er at lave en endelig rapportering den 27. december 2022, når drillenisserne er gået til ro for denne jul.
Du følger med på hjemmesiden lshist.dk og kigger på forsiden under nyhedsblokken „Har du hørt‟.
Opdateret 23-11-2022
Af Georg Strong
Så har Historisk Forening udskiftet udstillingen i foreningens montre på Smørum bibliotek.
Denne gang er der forskellige ting fra museet. Små smagsprøver og der er også Carmen Curlers. Du kan selvfølgelig se meget mere på selve museet, som har åbent 1. søndag i måneden fra kl. 13-16.
Udstillingen i montren starter den 28. oktober 2022.
Så hvis du kommer forbi Smørum bibliotek, så snyd dig ikke for den fine udstilling. Den kan både ses udefra og indefra. Montren står lige venstre for indgangen.
Her lidt billede-collage fra udstillingen:
Opdateret 29-10-2022
Af Georg Strong
Så har Historisk Forening udskiftet udstillingen i foreningens montre på Smørum bibliotek.
Denne gange er temaet legetøj.
Udstillingen i montren starter den 9. maj 2022.
Så hvis du kommer forbi Smørum bibliotek, så snyd dig ikke for den fine udstilling. Den kan både ses udefra og indefra. Montren står lige venstre for indgangen.
Her lidt billede-collage fra udstillingen:
Opdateret 09-05-2022
Af Line Ludvigsen, Birgit Larsen og Georg Strong
Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået skiftet sin udstilling. Line og Birgit har endnu en gang lavet en spændende udstilling.
Montren kan ses både udefra og indefra biblioteket. Læg din vej forbi, når det passer dig og blev en smule klogere på:
Havde dit nytårsforsæt noget med vægte at gøre?
Man har kendt til vægte i flere tusind år.
De første vægte var afbalancerede ved hjælp af to plader fastgjort til en overliggende bjælke, der på midten var fastgjort til en lodret stolpe. På den ene plade anbragte man det, der skulle vejes, på den anden lodder, fx sten, til der var ligevægt.
Fjedervægten blev opfundet af en britisk vægtfabrikant, Richard Salter, omkring 1770.
Trækket i fjederen angav vægten på en skala.
De elektroniske vægte, man anvender i dag, måler meget præcist på op til nærmeste 0,0001 g.
Udstillingen viser en enkelt Personvægt med spejlanordning, en række husholdnings- og bagevægte, et par brevvægte, samt to emaljerede litermål (1 l og 0,2 l).
Husholdningsvægt
1920
Orange skål
Brevvægt 1900-2000
Brugt af Post-og Telegrafvæsenet
Bagevægt væghængt
1960-1969 til 3 kg
EVA
Husholdningsvægt
Kilo eller pund
Wirtschaffts-Waage
Personvægt 1900-1949 op til 125 kg spejl til aflæsning af resultat.
Alle foto af Georg Strong
Opdateret 01.02.2022
Af Line Ludvigsen og Georg Strong
Så er der kommet nyt indhold i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek. Montren kan også ses udefra igennem vinduet.
Og da julen nærmer sig, er temaet selvfølgelig jul.
Her en lille billedkollage fra montren. Efter billederne kan du læse lidt om julens ting.
Foto: Georg Strong
Tidslinje over julepynten
1811: Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.
1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‚Højt fra træets grønne top‛. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.
1873: Det første flettede julehjerte.
1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.
1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.
1927: Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.
1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.
1974: Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.
Kilde: www.videnskab.dk
Julekort og julemærker
Julekort opstod i England i 1843. Umiddelbart herefter begyndte dronning Victoria at sende officielle julekort, og så bredte skikkens sig hurtigt.
Danmarks første julekort kom fra Tyskland i 1870’erne.
De første danske julekort blev udsendt i 1880’erne. De blev hurtigt meget populære. Motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.
Julemærket blev opfundet af en dansker i 1903.
Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.
Kilder: www.berlingske.dk
Opdateret 19-11-2021
Museet på Smørum Gl. Skole er åbent igen
søndag den 4. maj 2025 fra kl. 13:00-16:00.
Igen holder Ledøje-Smørum Historisk Forening åbent hus, og vi står parat til at vise rundt i vores fine udstillinger, såsom skolestuen med pultene, stadsstuen med den flotte sofa med en helt særlig historie, kirkerummet med bl.a. maleriet af Ledøje Kirke, og kig ud i køkkenet til det flotte, gamle jernkomfur. I salen er der nyindrettede montrer – se fx den blå brudekjole og hør historien om de to kvinder, der mødte hinanden til fest i ens kjoler.
Besøg også drengeværelset fra 1970’erne, og lad børnene lege med det gamle legetøj i legeværelset. Man kan også opleve fortiden i de fine dioramaer i bagindgangen, kasser indrettet som stuer mm. i 1940/50’erne, inkl. det lille das! Her kan du også se en rejseudstilling (nyhed) i den store dragkiste.
I børneværelset kan du se disse montre:
Har du din mobil med, kan du evt. selv gå rundt og læse eller høre teksterne til de udstillede genstande. I salen kan børnene, store som små, prøve at skrive med pen og blæk eller med grifler på tavler. Her byder foreningen også på en kop kaffe, mens du kigger på nogle af foreningens mange udgivelser, herunder tillige Ledøje-Smørums Historisk Forenings helt nye Årsskrift 2024, som kan købes for blot 60 kr. Vi fortæller dig også gerne mere om Ledøje-Smørum Historisk Forening, vores arbejde og hvad vi kan tilbyde dig som medlem.
Det hele foregår på Smørum Bygade 35 i Smørumovre og er ganske gratis. Vi glæder os til at tage imod dig.
Opdateret 03-03-2025
Af Line Ludvigsen
På Smørum Bibliotek kan du i efterårsmånederne se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om kameraer og tilbehør.
Nogle af apparaterne stammer fra Viggo Axelsens Ejendomshandel, i dag Realmæglerne. De blev overflødige, da man gik over til digital fotografering. Perlux, Zenit, Olympus og Minolta – kameraerne har været benyttet i produktionen af salgsmateriale.
Se disse og de mange andre effekter i montren lige ved siden af indgangen til biblioteket.
Opdateret 05-09-2021
Af Line Ludvigsen
På Smørum Bibliotek kan du sommeren over se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om ting til personlig pleje, lige fra papillotter til Carmen Curlers, fra ragekniven til en af de tidlige barbermaskiner, eller fx et krøllejern fra 1800-tallet til mandens skæg!
Papillotter
Før Carmen Curlers var kvinderne vandt til at bruge papillotter. Papillotterne var oprindelig papirstrimler, som det fugtige hår blev rullet rundt om, gerne natten over, beskyttet af en kyse. Var almindeligt siden 1700-tallet. Senere kom små papillotter af metal eller gummi, som ses her.
Curler – automatisk hårkrøller. Æsken her fra 1940’erne indeholder en automatisk hårkrøller (Curler) af jern, påsat en fjeder, hvortil curlen kan sidde fast på håret. Uden på æsken står følgende: Harald Andersen, København. En tilsvarende på Moesgård Museum er solgt af Crome og Goldschmidt. Der har oprindelig været to curler i æsken samt en brugsanvisning
Carmen Curlers
Carmen curlers er en moderne erstatning for papillotter, opfundet af Niels Chr. Jørgensen og sat i produktion i 1963 af Arne Bybjerg.
Carmen Curlers gik hurtigt deres sejrsmarch. Ikke alene her i landet, men over store dele af verden.
Den afgørende forskel mellem traditionelle papillotter og Carmen Curlers var, at Carmen Curlers havde en metalkerne, der blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave, der passede op i de forskellige størrelser papillotter. Varmen hjalp med at holde håret krøllet efter papillotterne var taget ud. Varmekassen var termostatstyret og der var en indikator på den enkelte papillot med varmefølsom maling, der viste om den havde opnået den ideelle temperatur.
Natpotten
Natpotten fandtes i de fleste hjem i 1800-tallet. Den har fået sit navn, fordi den mest blev brugt om natten for at undgå turen til lokummet i gården. Om morgenen blev indholdet tømt ud i lokummet, hvis man da ikke så sit snit til at tømme potten direkte ud på gaden.
Natpotter kan udføres i porcelæn, metal eller plastik.
Servantestel.
Servantestel/servantesæt var i gamle dage ofte anbragt på en kommode eller en servante, deraf navnet. En servante var et skabsmøbel af træ med en bordplade foroven. Møblet var meget anvendt på karle- og pigekamre, på pensionater og badehoteller for år tilbage.
Servante
I 1970’erne fik servanterne en opblomstringstid, hvor de meget ofte blev afsyret, således at al bemalingen var borte. Der var én skabslåge, hvor der bagved fandtes et rum, opdelt med en hylde. Herover en skuffe lige under bordpladen. Bordpladen var i ét stykke, oftest af marmor, idet servanten tillige blev anvendt som ‘vaskebord’ til brug ved personlig hygiejne.
På servanten anbragte man servantestellet bestående af et smukt vaskefad og en fin kande.
Valk
En valk er en klump af et blødt materiale, som kvinder kan bruge til at få deres frisure til at se større ud, eller få en opsat frisure til at synes mere fyldig. En valk kan laves af mange forskellige ting, blandt andet gammelt hår, uld, nylonstrømper, hattenet eller lignende underlag.
Kan du huske, dengang du gik med valk i håret? … Og kan du huske, ham den flabede fyr i biografen, som sagde: „Hej moster, se så at få flået franskbrødet ud af håret‟?
Elektrisk hårtørrer
Her ses to forskellige hårtørrere.
En varmluftblæser til påsætning på Nilfisk støvsuger, der sættes til at puste i stedet for at suge. Fabrikat af bakelit. Fra slut 40’erne til 1950’erne.
En hårtørrer mærket Effe, DDR, fra 1950’erne.
Gammeldags krøllejern fra Skebjerggård.
Jernet opvarmedes over ilden – på komfuret eller på gasapparatet.
Slibemaskine til barberblade
Mærket Sharpex.
Barberbladet lægges på stålbåndet således, at det bliver holdt fast af de to ender af fjederen. Med tommel- og pegefingeren skyder man slæden fra den ene ende af apparatet til den anden. Efter ca. 20 bevægelser frem og tilbage er bladet helt skarpt igen og fjernes ved et tryk på fjederen.
Barbering
Barber-fad, hvid emalje.
Barberkost og sæbe.
Gammeldags ragekniv med etui.
Barberskraber og barberblade.
Elektrisk barbermaskine, Philipshaver fra tidlig 1950’erne.
Krøllejern til skæg.
Blev anvendt i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Dengang, hvor mænd med respekt for sig selv havde et ordentligt skæg.
Opdateret 04-07-2021
Af Line Ludvigsen
En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af corona-pandemien.
Strygejern
De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.
Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.
Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.
Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.
Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.
Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.
Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,
og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.
Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.
De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.
Opdateret 03-02-2021
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
