På museet i Smørum gamle Skole ved bagindgangen er lavet en udstilling om Rejsen. Hvilke ting mon der skal med? Prøv at kigge i den store lågkiste og få et bud på det.
Nu om stunder pakker vi en kuffert og lægger den i bilen. Så afsted – måske direkte til bestemmelsesstedet eller til lufthavnen, hvis det går længere ud i verden.
Men før bilen blev almindelig for de fleste, så skulle rejsen ske med hestevogn, skib, bus eller tog. Måske var det ikke muligt og så måtte man gå. Måske ride, hvis en hest var til rådighed.
De rige har tidligt haft mulighed for at ride eller køre hestevogn.
I Danmark kom det første hestetrukne køretøj i 1798, som også kunne medbringe pasagere i fast rute. Men først i 1834 kom det til at fungere med flere ruter.
Lidt om hvad du kan se i lågkisten: En lommelærke og et rejsepas Et barberspejl fra ca. 1950 En lommekniv fra ca. 1900 En dyrlægetaske, punge og tegnebøger Et par galocher med overtræk
Besøg udstillingen og gå selv på opdagelse i alle tingene i lågkisten.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 31. januar 2025. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling. Denne gang er temaet dukker.
Lidt om udstillingen:
Gamle dukker fra før 1950
Kludedukke syet af en silkestrømpe fyldt med kapok, med uldhår og øjne af perler. Snoren i toppen af hovedet gjorde, at barnet kunne gå med den på gulvet. Fra ca. 1950.
Dukke med papmachehoved og krop syet af stof. Fra ca. 1930.
Dukke med hoved og krop af celluloid. Med tøj.
Porcelænsdukke, dog mave af stof.
Dukker fra 1950-1960’erne
Påklædningsdukker
Klippes ud af et ark karton. På et ark papir var der tøj o.l. til udklipning med flapper, der kan bøjes og fastholde tøjet på dukken. De fleste fra 1900-tallet op til 1970’erne.
Dukkehus møbler
Der er også udstillet forskellige møbler til dukkehuse.
Lidt dukkehistorie
Hjemmelavede kludedukker syet af stofrester er et tidløst fænomen. De ældste købedukker var af træ og solgtes uden tøj, men i begyndelsen af 1800-t. fik dukkerne tøj på, og der indførtes nye formbare materialer, så hoveder og arme kunne fremstilles i serier og mere naturtro.
I Sonneberg blev hovederne presset i papmaché og kroppene syet i shirting og udstoppet.
Ca. 1830 blev porcelænshoveder almindelige. Den blanke, glaserede porcelæn blev fra 1860’erne afløst af uglaseret biskuit. Frisurerne var kunstfærdigt modellerede, eller dukkerne havde påsatte parykker af rigtigt hår. De indsatte øjne var af glas, og fra ca. 1880 kunne dukker også lukke øjnene.
I 1890’erne fremstilledes de første dukker af celluloid, og siden midten af 1900-tallet har vinyl og plast været de fremherskende materialer til legedukker.
Billeder fra udstillingen i montren på Smørum Bibliotek:
Salen på museet i Smørum gamle Skole er blevet pyntet op, da det jo snart er Jul. Gæster på museet 1.12. vil kunne se pyntet, men der er jo ikke andre arrangementer for medlemmerne i resten af december. Receptionen for Årsskriftet 6.12 bliver holdt i Smørum Kulturhus, da fremmøde til dette arrangement er større end salen i Smørum gamle Skole kan rumme. Det er jo et luksusproblem, men betyder også, at mange ikke får lejlighed til at se julepynten i salen på Museet. Derfor kommer her nogle få billeder fra salen af julepynten:
Vores dygtige frivillige har sørget for nyt indhold i 4 af montrerne i salen på museet. Museets montre 2 i salen ved uret har fået nyt indhold oktober 2024. Der er kommet en fin udstilling af glasting og porcelæn.
Montrer 1-3 i salen
I de 4 montrer ud mod vejen – det er montrer 5-8, er der kommet en flot udstilling med kjoler og tilbehør.
Montrer 5-8 i salen
Så husk og besøg disse montrer, hvis du kommer på museet.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 21. november 2024. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling. Temaet er selvfølgelig Jul.
Du bør se montren fra alle sider, også udefra, da du derved får det hele med.
F.eks. bør du læse ønskesedlen på højre side af montren. Den er fra gamle dage – 1936 og lidt interessant at læse. For hvad ønskede man sig før forbrugersamfundet tog fart.
Der er masser af ting og julepynt at se på og med hilsen fra „gamle dage‟.
Herunder lidt billeder fra montren. Men tag selv forbi og se. Det er meget bedre. God fornøjelse.
Ved klik på et billede, vises det i stor størrelse.
Her en tidslinje over julepynten: 1811: Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.
1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‚Højt fra træets grønne top‛. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.
1873: Det første flettede julehjerte.
1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.
1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.
1927: Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.
1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.
1974: Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået fornyet udstillingen. I montren kan du se forskellige slags hovedbeklædninger. Montren står lige inde til venstre ved indgangen.
Så hvis du ikke kender en Chapeau Claque. Så bør du lægge vejen forbi montren på Smørum Bibliotek. Du kan også se det meste af montren udefra gennem vinduet ved indgangen.
Her er hvad du kan se i montren:
Kyse til dåbskjole. Anvendt af tre generationer, 4.3.1900 i Gladsaxe Kirke, 18.6.1933 i Smørum Kirke og 4.4.1965 i Garnisons Kirke. Syet af tyndt lærred og påsyet to stykker bindebånd. Rød fløjlshue. Med røde bindebånd og to guldbånd. Brugt af giver i 1930’erne som 3-4-årig. Strikket barnehue. Nok fra 1960’erne.
Rød barnekyse, syet. Bøllehat, hæklet i striber af Mayflower-garn. Elastiktråd trukket igennem til at fastholde hatten. Den hæklede fra "hønsestrik perioden" i 60-70’erne. Bøllehatten var inspiration fra sømandslivet til sommerhat til alle aldre! Kasket til skoledreng. Ny, brugt ved skolebørns besøg i Smørum gl. Skole, men typen anvendtes fra starten af 1900-tallet. Vi kender den fra Emil fra Lønneberg og Børnehjælpsdagen, som startede i 1904 i København.
Grøn filthat, syet til en frakke af samme stof til en konfirmand i 1940’erne. Med to hattenåle. Vedlagt handsker og lommetørklæde. Lommeur med øje til kæde. Armbåndsur med sølvlænke. Damehat, blommefarvet, pyntet med påsyede blade.
Høj herrehat, en cylinderhat med 5 cm’s skygge. Beklædt med hvid silke indvendigt. Her ses også fabrikantens logo. Fra København. Hatten har et svedebånd af fint, lysebrunt læder. Hatten har tilhørt Aksel Viggo Herrmann (1873-1960), lærer og organist i Ledøje og Smørum. Hatteæske til den høje herrehat.
Chapeau Claque. En hat, der kan klappes sammen og opbevares i den flade æske.
Bowlerhat. Den 5 cm brede skygge bøjes let op i siden. Hatten er foret med silke påtrykt firmalogo. Fremstillet i London.
Salen på Smørum gamle Skole er nok en gang blevet pyntet op til Jul. En af vores trofaste frivillige – Birgit Kragh – har sørget for, at Julen nok en gang er kommet til salen på Smørum gamle Skole. Tak til Birgit for det. Det var desværre ikke muligt at holde Årsskrift-receptionen i Smørum gamle Skole i år. Det skyldes, at opbakningen til receptionen nu er så stor, at vi ikke kan være i salen på Smørum gamle Skole. Men det er bare herligt med en så stor opbakning til arrangementet. Det har bare betydet, at rigtig mange ikke fik set julepynten i salen på Smørum gamle Skole. Så derfor kommer en lille billedserie af julepynten her. Den opmærksomme vil kunne se en julepynt, som ikke er af gammel dato. En nisse har været på spil. Et lille tip. Hvis du klikker på et billede, får du vist det i en større udgave.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 23. november 2023. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling om:
JULETID OG VINTERTID
Udstillingen viser eksempler på sysler inde som ude i den kolde tid.
Varmt klædt på til en tur på skøjter.
Klejnespore, så klejner er klar til kogning – måske skal de opbevares i en dåse.
Æbleskivepande, friturejern, kagerulle og grødske – alt klar til lækkerierne.
Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået ny udstilling 27. juli 2023.
Denne gang handler det om dåbsdragter. Inge Norus har i oktober 2009 på sundhedsplejersken.dk skrevet lidt om dåbsdragten. Lidt omskrevet indeholdt hendes artikel følgende: „Før reformationen (i 1536) bestod dåbsdragten, kaldet kristentøjet, af en hvid dragt og hue. Men barnet fik det først på efter selve dåben, hvor det helt nøgent var dyppet i dåbsvandet.
Efter reformationen var det bestemt, at barnet skulle døbes første eller anden søndag efter fødslen. Hver far eller mor deltog. Barnet blev båret af en gudmor, og en gudpige tog huen af barnet, så præsten kunne øse vand over barnets hoved. Barnet skulle efter dåben sove i tøjet sammen med en salmebog i vuggen.
Nu blev den enkle hvide dragt især i adlen og det højere borgerskab ændret til en farvestrålende kostbar dragt eller snarere en dragtpose af silke og fløj med perler og broderier, gerne rødt, som kunne fordrive onde ånder. Mindre bemidlede kunne låne eller leje en dragt af jordmoderen eller præsten.
I slutningen af 1700-tallet blev posen ændret tilbage til en kjole, som fra slutningen af 1800-tallet igen blev hvid. Det blev også almindeligt, at dåbskjolen gik i arv eller låntes af slægt og venner. Denne skik er stadig gældende i vore dage.‟
Så slog vejen ind på Smørum bibliotek, hvis du kommer forbi, og se tingene selv. Her lidt billeder fra montren:
Montre på Smørum bibliotek juli 2023 – dåbsdragtHylde 1Hylde 2Hylde 3Hylde 4