Kategori: QR-koder-Indgangen

”Tavle” over Smørumovre

Indgangen – ”Tavle” over Smørumovre

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

På væggen er der en tavle, der forestiller Smørumovre i 1785. Den er lavet af to elever fra den nu nedlagte Søagerskolen. Går man tavlen igennem, kan man se, at mange af gårdene stadig ligger i Smørumovre der, hvor de lå i 1785 omkring gadekæret, der fungerede som branddam.

En del af gårdene er dog blevet genopbygget på samme sted, da de brændte ned gennem tiden. Ved genopbygningen er stuehuset kommet ud til gaden, hvor det før var en staldbygning med en mødding foran. På møddingens størrelse kunne man se, om det var en rig gård, hvis den havde mange dyr.

Dog er Nonnemosegård og Hovholm efter stavnsbåndets ophævelse 1788 flyttet ud mod Hove. Tvillingegården, kan man se på planen, var to gårde bygget sammen omkring en fælles gårdsplads. De flyttede ud mod Smørumnedre som Dueholm og Schæfergården. Schæfergården var en gård med fåreavl.

Man kan også se, at den skolebygning, der blev etableret, allerede i 1742 lå vinkelret på gadekæret. Dette hus var fra begyndelsen allerede et ældre hus, som man så benyttede til skole. Med tiden blev det meget nedslidt.

Opdateret 09-10-2023

Smørumovre Skole bliver til

Indgangen – Smørumovre Skole bliver til

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog Frederik Tutein, godsejeren på Edelgave, affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i Smørumovre fæstebønder under Edelgave.

Tutein syntes, at ”hans bønders børn” skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, ”at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre Kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelsen af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud.” Herved sikrede han, at egnens bønder også fik en ekstra indtægt af sagen. Han lagde derfor 4000 rigsdaler på bordet, og så kunne Smørumovre igen få en skole. Bygningen var færdig i 1860, og kom til at ligge på den anden led. På kvisten ud mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle op som tak.

Opdateret 03-10-2023

Bygningens historie

Indgangen – Bygningens historie

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Oprindelig var der kun et klasselokale. Klasselokalet, som museet nu har genskabt, er nederste venstre hjørne i det oprindelige klasseværelse, som gik igennem hele bygningen fra gården til gaden. Det omfattede også det, der i dag er toiletter. Et ganske stort lokale, men der var jo også flere årgange samlet i lokalet på samme tid. Op til tre årgange. Man kunne klare sig med et lokale og en lærer, for det ene hold årgange gik om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Den anden ende af skolen var så lærerens bolig. Der, hvor der nu er parkeringsplads, havde læreren en have, hvis afgrøder kunne hjælpe på den sparsomme aflønning.

Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og udseende.  I gangen ved kirkerummet kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Overlæreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.

Kommunen rykkede langsomt ind i bygningen i 1950èrne og overtog hele bygningen som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldt Søagerskolen, blev taget i brug. Sognerådsmøderne og de første byrådsmøder blev afholdt på loftet i bygningen. Der var plads til 7-8 medlemmer og 4-5 tilhørere, så mellemgang og trappe blev taget i brug som tilhørerpladser ved særlige lejligheder.

Opdateret 03-10-2023

Foreningshus

Indgangen – Foreningshus

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Da Rådhuset på Flodvej blev opført og taget i brug i 1981, blev bygningen overdraget til foreningshus, og i dag er det Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtshistorisk Forening, der bruger huset. Andre foreninger i kommunen kan også booke sig ind på mødelokalet.

Historisk Forening blev stiftet i 1972 som mange andre historiske foreninger i landet. Den blev stiftet for at bevare historierne om gårdene og landbrugene, hvoraf mange netop blev nedlagt eller sammenlagt i denne periode. Foreningen havde sine foredrag på Søagerskolen og andre steder de første år, og først efter 1981 kunne de have fast tilholdssted her i huset.

Opdateret 03-10-2023

Vaskekonen

Indgangen – Vaskekonen

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Kvinden, der tager imod de besøgende, er fra tiden før ligestillingen, hvor det var husmoderens opgave at stå for vask af familiens tøj.

”Storvasken” forløb over flere dage. Først blev tøjet lagt i blød i soda i store kar. Dagen efter blev tøjet med en vaskepind flyttet over i en gruekedel, som måske var gasopvarmet. Det var tungt arbejde at håndtere det våde tøj og flytte det fra kar til kar.

I ”vaskevuggen” lagde man det våde tøj ned i bunden med ”vuggen” over. Når man efterfølgende vuggede frem og tilbage, blev tøjet rengjort. Samme teknik anvendtes ved ”vaskebrættet”, der ses i zinkbaljen fra ca. 1925, her bare med knofedt i stedet.

I en ”vaskestol” med vridemaskine blev tøjet vredet. Tøjet skulle derpå hænges til tørre, måske udendørs. Næste dag fortsatte arbejdet med at rulle og stryge tøjet.

Se på den lille hylde ”blånelse”, der anvendtes til at holde tøjet hvidt, og fra Ledøjegård er der en pakke Persil med vaskeanvisning for ”Uld, Silke og Kunstsilke”.

Tøjet på tørresnoren er sat op med gamle træklemmer.

Opdateret 03-10-2023

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén