Kategori: Lokalhistorie Page 5 of 6

Slægten Hvide i vores lokalområde

Af Georg Strong

Middelalderslægten Hvide var meget betydningsfuld i magtspillet i Danmark, men også vores lokalområde Ledøje Smørum, havde Hvidefamiliens bevågenhed.

Middelalderslægten Hvide (uradel), som slet ikke kaldte sig Hvide (bortset fra Stigs-linjen, der tog navnet lige inden slægten uddøde), har fået tilnavnet af eftertiden.

Typisk bliver slægtens stamtræ startet ved Skjalm Hvide. Dog har Saxo skrevet, at Skjalm Hvides far hed Toke Trylle og hans far Slau.
Dem ved vi ikke meget om.
Det vides ikke præcist, hvornår Skjalm Hvide er født, men han døde i 1113.

Mange medlemmer af Hvideslægten har været fremtrædende personer i Danmarks historie. 2 af dem har de fleste Danskere hørt om, nemlig Absalon og Marsk Stig Andersen.

Esbern Snare (i forbindelse med Kalundborg og Absalons tvillingebror) har mange sikkert også hørt om.  
Hvideslægten var fra omkring år 1000 og frem til 1300-tallet en stor faktor. Våbenskjolde ⁶ for Skjalm Hvides efterkommere ses til højre. 

Marsk Stig Andersen for relationen til mordet i Finderup lade på kong Erik 5. Klipping i 1286. Et mord der stadig er omgærdet af mystik. Marsk Stig Andersen var faktisk ikke af Hvide-slægten, men blev gift ind i den.  Våbenskjolde ⁶ fra den Jyske gren ses til højre.

Hvideslægten blev en stor medspiller for kongemagten i en periode. F.eks. havde Absalon og kong Valdemar den Store et nært samarbejde, også i krig.  Hvideslægten blandede sig også i magtkampen om den Svenske trone. Slægten kom også til at sidde på mange katolske embeder – biskopper og ærkebiskop. Men der opstod konflikter mellem kongen og den katolske kirke. Hvideslægten havde nogle meget stridbare personligheder, som endte som ærkebiskopper – Eskild, Jacob Erlandsen og Jens Grand (der flygtede fra Søborg slot efter kongen Erik Menved havde indsat ham der). Hvideslægten mistede efterhånden terræn til kongen og andre adelsslægter.

Hvideslægten fremstod i høj grad som en samlet slægt med fælles fremtræden. Men efter 1300 optræder slægten ikke som en samlet enhed mere. Men hvideslægten forgrener sig ud i mange andre adelsslægter. F.eks. Galen, Vognsen, Udsen, Snubbe. Den mere direkte linje af Hviderne fra Marsk Stig Andersen uddøde sidst i 1500-tallet (med fhv admiral Otte Stigsen ca. 1567 og Margrethe Knudsdatter Hvide 1595).

Men i vores lokalområde er Absalon mere interessant.

Han blev biskop i Roskilde 1158-1192 (hvor han døde), og dermed også biskop for vort lokalområde. Fra 1178 var han tillige ærkebiskop (Danmark var katolsk på det tidspunkt) for hele det Danske område. Han har haft noget med Hove at gøre, for omkring 1177 skænker han en gård ¹ i Hove til Vore Frue kloster i Roskilde. Det er ikke sikkert, at det har været hans private ejendom. Det kan også have været bispesædets ejendom, som Absalon så kunne råde over som biskop.

Absalons ligsten i Sorø klosterkirke
(billede fra Wikipedia)

Han blev biskop i Roskilde 1158-1192 (hvor han døde), og dermed også biskop for vort lokalområde. Fra 1178 var han tillige ærkebiskop (Danmark var katolsk på det tidspunkt) for hele det Danske område. Han har haft noget med Hove at gøre, for omkring 1177 skænker han en gård i Hove til Vore Frue kloster i Roskilde. Det er ikke sikkert, at det har været hans private ejendom. Det kan også have været bispesædets ejendom, som Absalon så kunne råde over som biskop.

Det lokale

Absalon havde en fætter Sune Ebbesen (død 1186). Han var meget rig og ejede store landområder. En virkelig stormand.  Han havde masser af jord og ejendomme i Nordsjælland. Han fik 7 sønner, heraf blev de 5 biskopper. Det siger en del om Hvideslægtens magt og indflydelse. En af de 5 biskopper hed Jacob Sunesen (død 1246), og arvede jord i Ledøje. Faktisk ejede han Ledøje by og sogn (bare en mindre del af hans besiddelser på Sjælland). Ledøje kirke ¹⁾ er formentlig blevet opført af Jacob Sunesen.

Ledøje Kirke ca 2005 – foto lokalarkiv

Ved Ledøje kirken har været en befæstet gård, så kirken har været en form for borgkapel. Læs mere om Ledøje kirke.
Jacob Sunesens bror Ebbe Sunesen (død 1208) har også haft gods (jord) ²⁾ i Ledøje og Smørum. En tanke kunne være, om Smørum kirke også har været et af Hvidernes projekter, da en række kirker i området menes at været bygget på foranledning af Hvider (Kirke Værløse ³⁾, Ledøje ¹⁾, Ganløse ⁴⁾, Måløv ⁵⁾). Inga Nielsen nævnte i indlægget om Nonnehøj, at der måske er fundet munkesten i Smørumovre, som kan være fra en gård. Munkesten var et dyrt materiale af bygge af, så det har nok krævet en stormand for at finansiere det. Det ville være muligt, at en Hvide så har været med. Så hvorfor ikke også en kirke. Men det er mit eget tankespind, og der er ingen dokumentation for dette.

Smørholm Voldsted (i nærheden af Edelgave) har også i en periode været en del af Hvide-slægtens besiddelser.

Smørholm Voldsted – foto Fredi Paludan Bentsen

Smørholm vides at have været ejet af Cæcilie Jonsdatter. Cæcilie var oldebarn af Ebbe Sunesen og død i 1307. Hun blev begravet i Esrom kloster ved siden af sin far Jon Jonsen Litle. Her mere her om Smørholm Voldsted eller læs i ”Glimt af Ledøje-Smørum tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Lige udenfor det lokale

Hvis vi bevæger os en smule ud af lokalområdet, så er Hvide-slægten meget nærværende. Knardrup har huset Hvideslægten, hvor der også er fundet spor efter en gård ¹⁾ – formentlig befæstet. Hvideslægten mistede Knardrup (1287) i forbindelse med Marsk Stig blev kendt skyldig i mordet på Erik Klipping af danehoffet, og Knardrup blev til krongods.
Ikke så langt fra Nybølle ligger Cathrinebjerg Gods (Katrinebjerg bliver det også benævnt). Nybølle bønderne har i en periode hørt under Cathrinebjerg Gods. Men før Cathrinebjerg herregård kom til, var der en storgård/borg, som hed Bytteborg ⁷⁾. Den kom fra 1236 til Hvideslægten via Snubbeslægten, besvogret til Hvideslægten.
Bastrup tårnet ¹⁾ regnes også for lavet af Hvideslægten. Men også i Veksø, Stenløse (Stenløse kirke byggedes formentlig af Sune Ebbesen) og Ganløse (Ganløse kirke byggedes formentlig af Ebbe Sunesen, søn af Sune Ebbesen) mener man, at Hvideslægten har været.

Stamtavler for noget af Hvideslægten

Kilde: Verwohlt, Ernst: Hvide i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. marts 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/Hvide
Kilde: Verwohlt, Ernst: Hvide i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. marts 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/Hvide

Vil du vide mere

Hvis du har fået interesse for Hvideslægten, så kan det anbefales at læse bogen ”Om Hvideslægten her på egnen” udgivet af Stenløse Historiske Forening.
Desuden kan du på denne hjemmeside (NaturPark Mølleåens Venner) læse en masse interessant om Hvideslægten.
Hvis du vil læse mere generelt om Hvideslægten, kan du læse bogen ”Den hvide klan” af Michael Kræmmer på Spektrum. Kan også læses i en elektronisk udgave “Den hvide klan“, men med begrænset illustrationer.

Bemærkninger:
Våbenskjold fra Hvideslægten er lidt usikre, og de har skiftet udseende undervejs.
Middelalderperioden 1000-1300, hvor Hvideslægten prægede Danmarks historie, har ikke så mange kilder af information. Derfor er der en vis usikkerhed omkring, hvad der foregik, bl.a. når det gælder Hvideslægten. Men det gør det jo bare så meget mere spændende.

Kilder:


Bogen ”Om Hvideslægten her på egnene” udgivet af Stenløse Historiske Forening ¹
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje Smørum Historisk Forening.

Hjemmesider:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hvide
https://da.wikipedia.org/wiki/Sl%C3%A6gten_Hvides_ejendomme  ²
https://da.wikipedia.org/wiki/Sune_Ebbesen
http://www.jososoft.dk/aner/historier/hvideslaegt.htm
http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/hvide_marsk_stig.htm
https://da.wikipedia.org/wiki/Absalon
https://trap.lex.dk  ⁷⁾
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/166142/ ⁷⁾
http://www.sognekirke.dk/maaloev/arkitekturen
https://bornogengle.dk/kirker/ganloese-kirke/
http://www.gedevasen.dk/bogprojekt/middelalder/Hvidekirkenotat.pdf ³
http://www.fnv.dk/ture/PDF/Hvideslaegten.pdf ³
https://denstoredanske.lex.dk/Hvide

Opdateret 17-03-2021

Ormehøj i Smørum

Sådan fik Ormehøj sit navn?

Af Inga Nielsen

Ormehøj ligger på golfbanen syd fra Skebjergvej. Det er den eneste høj, der er tilbage af en gruppe på syv. De øvrige høje kan kun ses som svage buler i terrænet. Arkæologer udgravede fire af højene i 1946, og i dem alle blev der fundet rester af grave og tilhørende gravgaver. Den ældste høj er fra slutningen af bondestenalderen, og den yngste er fra midten af bronzealderen. Måske er det stedets ledende familie, der gennem mange generationer har begravet deres døde i denne gruppe af høje.

Ormehøj i Smørum

Der findes et sagn, som forbinder Smørum Kirke med Ormehøj. John Worm Pedersen, der er født i Smørumovre, fortæller, at han som barn har hørt følgende: ”Da kirken i 1100-tallet stod færdig, lagde der sig en orm omkring den, så ingen kunne komme hverken ind eller ud. På et råd fra en af byens ældste fodrede man i syv år i træk en tyrekalv med sødmælk, for kun et sådant dyr ville blive stærkt nok til at nedkæmpe ormen. Efter at de syv år var gået, blev tyren sluppet løs på ormen, som blev dræbt. Den døde orm blev derefter slæbt udenfor bymarken øst for landsbyen og begravet i Ormehøj. (Orm = slange = det onde).

Det fortælles, at ungdommen sidenhen mødtes om sommeren til dans ved Ormehøj. Derfor er den af ældre på egnen kendt som Dansehøj.

Her ligger Ormehøj:
Kort til Ormehøj Smørum

Ormen indgår i den nordiske mytologi, hvor den symboliserer det onde. Bedst kendt er Midgårdsormen, der er så stor, at den omspænder hele verdenshavet og bider sig selv i halen. Den er endt her, fordi Odin og aserne kastede den i havet for at drukne den, så de kunne blive fri for bæstets ondskab på land.

To gang møder guden Thor Midgårdsormen. Første gang i Udgård, hvor han forsøger at løfte en kæmpekat. Det kan han ikke, for det viser sig, at det i virkeligheden er Midgårdsormen. Anden gang er på en fisketur, hvor Thor får lokket Midgårdsormen frem og vil dræbe den med Mjølner, men heller ikke det lykkes. En mægtig vølve har imidlertid spået, at de to skal mødes en tredje gang ved Ragnarok og her udkæmpe det endelige slag.

Hørningplanken er et fragment fra en trækirke, som gik forud for stedets stenkirke. Dyreornamenter var meget vigtige i vikingetidens kunst, og ofte indgik ormen heri. Foto: Nationalmuseet.

Opdateret 10-03-2021

Byvandring i Ledøje ca. 1920

Digital Byvandring i Ledøje ca. 1920

Af Georg Strong

Vi går ca. 100 år tilbage i tiden til ca. 1920.
Brug fantasien og gå med på denne digitale vandretur i det gamle Ledøje.

Vores byvandring starter på Nybøllevej, lige inden den går over i Ledøje Bygade.

Nybøllevej 4

Vi kigger på Nybøllevej 4. Kaldet “Sikker Hansens Hus”. Vi er i udkanten af Ledøje, og her er åbent land. Vi går ned mod Ledøje Bygade, til vi når Kirkevej. Vi stopper op på hjørnet af Ledøje Bygade og Kirkevej med kig mod kirken lidt til venstre.

Kirkevej 4 og 2 samt Ledøje Bygade 4

Her kan vi fra venstre mod højre se husene på Kirkevej 4 og 2 samt Ledøje Bygade 4.
Ledøje kirke kan ses bag huset på Kirkevej 4. Der er ikke megen trafik, vi skal holde øje med (i 1920 var der ca. 22.000 automobiler i Danmark eller 6,8 per 1000 indbyggere i 2020 var tallet 530 per 1000 indbyggere).

Så går vi ned ad Kirkevej og får hurtigt gadekæret på vores venstre side. Fuglene synger i den friske landluft. Hurtigt er vi ved hjørnet af Kirkevej og Ledøje Søndre Gade. På vor venstre side ligger Ledøje Smedje.

Ledøje Smedie

Vi kan høre smeden arbejde i smedjen – dunk dunk, når hammeren falder. Smeden var en vigtig person i lokalsamfundet, som man helst skulle være gode venner med.

Vi drejer til venstre ned ad Ledøje Søndre Gade med gadekær på vores venstre hånd. Ænderne svømmer lystigt rundt i gadekæret. For enden af gadekæret drejer vi til venstre og går et kort stykke og stopper op.
Vi kigger over gadekæret mod Ledøje kirke, og nyder det idylleriske sted.

Ledøje gadekær

Ledøje kirke er fra ca. 1225 og meget speciel, da den er i 2 etager. Den eneste af sin art i Danmark. Den øverste etage er dog en restaurering, da denne etage – formentlig i 1500-tallet blev fjernet. Men så genskabt i årene 1887-1892 under arkitekt H.B. Storcks ledelse. Den øverste etage var oprindelig forbeholdt det fine herskab. Bønderne måtte kun komme i nederste etage.


Vi går tilbage til Ledøje Søndre gade og så til venstre et kort stykke og stopper op. Vi vender os om og kigger tilbage. Vi ser ned ad Ledøje Søndre gade. På højre side kan pumpehuset ses (lille bygning med brandsprøjte). De mange stråtækte tage var en stor udfordring i tilfælde af brand. Så det var vigtigt med udstyr til brandslukning.

Ledøje Sønder gade sprøjtehus

Vi vender os om og går lidt opad mod Ledøje Bygade. Mod højre ser vi Ledøje skole under opførelse. Den stod klar i 1924 og erstattede rytterskolen på Ledøje Bygade.

Ledøje skole opførelse

Vi overlader skolen til håndværkerne og forsætter ad Ledøje Søndre Gade mod Ledøje Bygade.

Vi kommer forbi gymnastikpladsen på venstre side, lige inden vi når Ledøje Bygade.

Vi går til højre ad Ledøje Bygade til vi når Øbakkevej, hvor vi går ned ad den (svinger til højre).
Hurtigt kommer vi frem til Ledøje forsamlingshus på højre side.

Ledøje forsamlingshus

Forsamlingshuset blev indviet i 1904 og har huset mange forskellige arrangementer ude over fest og sammenkomster, f.eks. skoleundervisning, kommunevalg, fugleskydningskonkurrence, gymnastik m.v.
Lidt morsomt er det, at den gamle Ledøje Krogård tidligere lå på samme sted. Måske vi kan høre lidt fest og bæreklang fra forsamlingshuset.

Vi går videre ned ad Øbakkevej og efter kort tid, kan vi se dette hus på venstre side:

Øbakkevej 7 Ledøje

Vi hilser pænt på folkene foran huset, inden vi vender om, og går tilbage mod Ledøje Bygade.

Oppe ved Ledøje Bygade drejer vi til højre og går videre ud af Ledøje Bygade.

Ved Øtoftegård (grusvej der går til højre), kigger vi over på venstre side af Ledøje Bygade.

Ledøje Bygade 27

Vi hilser pænt på folkene, som står foran nr. 27, og fortsætter ad Ledøje Bygade. Kort efter – på venstre side – kan vi se Lars Peter Hansens hus. Han kaldtes Lille Lars.

Lille Lars hus Ledøje Bygade 41

Vi fortsætter ad Ledøje Bygade.
Det er lidt støvet, så halsen er ved at blive tør. Så det er heldigt, at vi inden længe når frem til købmanden.

Købmand Ledøje Bygade 34

Så nogle af os går ind i butikken, og køber lidt drikkelse. Medens vi får lidt at drikke, falder vi i snak med folkene foran butikken. Hos købmanden er der altid gode historier om, hvad der sker i den lille by.
Pludselig hører vi en lyd, og bussen kommer kørende.

Ledøje bus til Ålholm plads

Det er bussen Sengeløse-Ledøje-Ålholm Plads. Bussen stopper op, da nogle skal af. Det er den behagelige bus. Der har også været en bus fra Ledøje til Vesterport, som så sådan ud:

Ledøje bus til Vesterport

Nå det var et sidespring.

Vi har fået skyllet støvet væk fra halsen og forsætter vores tur ud af Ledøje Bygade.

Vi skal gå lidt, til vi når ned til hjørnet af Ledøje Bygade og Ledøjetoften, som kommer på venstre side.
Der stopper vi op, og ser på Vognmand Jens Mogensens hus, som ligger lige på hjørnet (vores venstre side).

Jens Morgensens hus hjørnet Ledøje Bygade / Ledøjetoften

Jens Mogensen blev også kaldt ”Op-Ned” og var lillebilsvognmand. Konen har en lille slik og isbod ud til vejen. Det summer af insekter i luften.

Det er tid til at vende om, så vi går tilbage ad Ledøje Bygade. Kort efter kommer vi forbi disse huse:

Ledøje Bygade 47 og 49

Det er Ledøje Bygade 47 og 49. Folkene kigger nysgerrigt på os, medens vi vandrer forbi. Der kommer ikke så tit helt fremmed i byen.

Vi går forbi husene og drejer til højre ad Ledøje Nordre Gade. Og efter lidt tid kommer vi forbi dette hus.

Ledøje Nordre Gade 11

Vi vender os om og kigger på nr. 11. Her boede Margrethe Nielsen – byens rulle- og strygekone.

Turen forsætter ad Ledøje Nordre Gade ned til Ledøje Bygade, hvor vi drejer opad vejen til præstegården, lige inden vi når helt ned til Ledøje Bygade. Vi kan hurtig se præstegården.

Ledøje præstegård

Måske kan vi se storken i storkereden på præstegården (kan ikke ses på billedet).
Præstegården er fra ca. 1840. Vi tillader os at gå lidt tættere på, og kigger ind ad et vindue.

Stue Ledøje præstgård

Præsten er en belæst herre, må vi tro med alle de bøger.

Vi skynder os videre, inden nogle bliver sure på vores vindueskiggeri.
Tilbage ad vejen op til præstegården, går vi ned mod Ledøje Bygade og drejer til højre, da vi når den.
Vi kommer forbi gymnastikpladsen på vores venstre side, og kort efter kan vi se Rytterskolen på venstre side.

Ledøje rytterskole

Elever og personale er ude og få frisk luft, så vi vinker og hilser på dem.
Rytterskolen er bygget som rytterskole i 1722-25 på foranledning af Frederik den Fjerde. Den nye skole, som vi gik forbi tidligere, er ikke helt færdig endnu. Så rytterskolen bruges stadigvæk.

Vi fortsætter ad Ledøje Bygade, mod vest, og er hurtigt fremme ved Ledøje Brugsforening på højre side.

Ledøje Brugsforening

Ledøje Brugsforening er allerede startet i 1874, men hed en husholdningsforening i starten.
Her slutter så vores tur rundt i Ledøje.

Turen vi gik:

Kort digital vandretur Ledøje ca 1920

Meget har ændret sig, og en del findes ikke mere i dag 2021.
Tak for interessen og kom godt hjem.

Skulle du få lyst til at gå turen på egen hånd,
så klik på > herunder på billedet. Du kan gå tilbage med <

  • Ledøje Smedie
  • Ledøje gadekær
  • Ledøje Sønder gade sprøjtehus
  • Ledøje skole opførelse
  • Ledøje forsamlingshus
  • Ledøje Bygade 27
  • Købmand Ledøje Bygade 34
  • Ledøje Bygade 47 og 49
  • Ledøje Nordre Gade 11
  • Ledøje præstegård
  • Ledøje rytterskole
  • Ledøje Brugsforening

Kilder:
Ledøje-Smørum sogns hjemmeside
Ak, hvor forandret! Ledøje Landsby fra 1930’erne-1980’erne – udgivet af Ledøje Smørum Historisk Forening 2014
Hjemmesiden voresegedal.dk
Hjemmesiden landsbyhistorier.dk
Hjemmesiden egedalleksikon.dk
Lokalhistorisk arkiv

Opdateret 03-03-2021

Da røvere kom til Hove Mølle

Et historisk drama i lyd

Af Georg Strong

Hove Mølle var et fredeligt sted, men ikke da der kom røvere.

Hør historien – mest for børn – men voksne må gerne lytte med.

Brug din fantasi og kig på billederne, medens du hører historien.

Klik på den hvide trekant i den sorte bjælke, for at høre historien.

Hove Mølle

Hvorfor hedder pigen i historien mon Tara? Kan du gætte det?
Se løsningen her – brug et spejl til at læse teksten:

Og det var så den historie, lidt frit fortalt.

Opdateret 17-02-2021

Kilder til historien:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening
Hjemmesiden egedalleksikon.dk

Nonnehøj

En underjordisk gang i Smørumovre?

Af Inga Nielsen

Nonnemosen går fra Smørumnedre til Hove, og ca. halvvejs ligger Nonnemosegård. I Smørumovre ligger Nonnegården og tæt ved lå Nonnehøj. Hvorfor er der så mange stednavne i Smørumovre, hvori ”nonne” indgår?

Jo, det er ganske vist. Et sagn fortæller, at Nonnehøj fik sit navn, fordi der herfra var en fin udsigt til et nærliggende nonnekloster, og at en underjordisk gang forbandt højen med klostret, som lå på den anden side af gaden i skolelærerens have. Det påstås, at man har fundet flere munkesten her. Forklaringen på sagnet kan være, at St. Agnete Klostret i Roskilde en overgang ejede en gård i Smørumovre og dermed gav anledning til stednavne i området. Nogle arkæologer mener, at munkestenene kan stamme fra en storgård, der en gang lå her. Måske er det den, der i urolige tider i 1300-tallet blev flyttet til Smørholmen? Her blev den opført på en borgbanke i et fugtigt område med volde og voldgrave omkring, samt et forsvarstårn, så man bedre kunne forsvare sig i ufredstider.

Nonnegården1936-38. Til højre ses træbevoksningen, som skjuler resterne af Nonnehøj. Bag gården ligger Smørum gl. Skole. Den hvide bygning mellem gården og højen er revet ned, og en vej giver nu adgang til bagvedliggende parceller.

I 1889 besøgte Nationalmuseet Nonnehøj, fordi det forlød, at der var forsvundet en genstand fra den. Museets folk konstaterede, at højen var stærkt ødelagt og beplantet med træer, og at der var indrettet en kartoffelkælder i den.

Om Nonnehøj skrev Slots- og Kulturstyrelsen i 1938, at den oprindelige høj var delt i to ved en fire meter bred udgravning tværs gennem højen i øst-vestlig retning, og at et vandværk var bygget op ad dens sydside. Desuden fortælles det, at resterne af Nonnehøj i 1950’erne blev brugt til opbevaring af gamle brugte landbrugsredskaber. Nationalmuseet opgav fredningen af højen i 1989.

Hvor Nonnehøj ligger, kan ses på dette kort:

Opdateret 10-02-2021

Skæve eksistenser

Skæve eksistenser (Ledøje)

Mange interessante personer har levet i vores lokalområde. Nogle har også været “skæve”, lidt anderledes end de fleste.
Michael Vesterskov fra Ledøje har lavet en podcast, hvor Lilli og Bent i Ledøje fortæller om nogle af de skæve eksistenser, de har mødt i deres mange år i Ledøje. Michael har også sørget for lidt musik i podcasten.
Michael Vesterskov har været så venlig at tillade, at vi må linke til hans podcast Skæve eksistenser.
Så lyt med og få nogle sjove historier om skæve eksistenser i Ledøje.

Michael Vesterskov laver også familiefortællinger for andre, hvis man gerne vil have fortalt sin familiehistorie.  Læs mere om Familiefortællinger.

Opdateret 27-01-2021

Kender du Panoptikonet i Smørum?

Panoptikonet – en hilsen fra forhistorien

Af Inga Nielsen

Besøg Panoptikonet, et udsigtspunkt bag bebyggelsen Kongeskrænten i Smørum.
Herfra er der en storslået udsigt ud over Værebro Ådal.


Gennem mange tusinde år har mennesker færdedes i området. Her er der tabt en fin hjortetaksøkse, her er der nedlagt et offer i form af ti store, fint slebne flintøkser, og her er landets største bronzealderdepot blevet gemt af vejen. Danmarks tungeste guldarmring er blevet ofret få km herfra, og I Brøns Mose ved Veksø blev de helt unikke Veksøhjelme fra bronzealderen fundet under tørvegravning i 1942.

Fra Panoptikonet er der udsigt til de steder i Ådalen, hvor disse fine og meget vigtige historiske fund er gjort.

Panoptikonet er en del af projektet ”Danmarks oldtid i landskabet”, som formidler de 83 mest unikke forhistoriske steder i Danmark ude i selve landskabet.

Læs mere i brochuren om Panoptikonet, som du kan se her (klik). Den fortæller også, hvordan du finder Panoptikonet.

Opdateret 19-08-2021

Hove langdysse restaureret

Hove Langdysse, der er en af Sjællands længste og flotteste fra Bondestenalderen blev ved en generøs donation fra Lisa og Gudmund Jørgensens Fond i 2017 istandsat og restaureret efter vejledning fra Slots- og Kulturstyrelsen samt Kroppedal Museum. Samtidig har Hove Bylaug arbejdet for at gøre indgangen til Langdyssen mere tilgængelig, og dette er nu lykkes med fint samarbejde fra TDC. Arbejdet er et fint eksempel på samspillet mellem kulturhistorien og miljøet, der skaber gode oplevelser og muligheder for at komme ud i naturen.
Egedal Arkiver og Museum har i samarbejde med Ledøje-Smørum Historisk Forening og Hove Bylaug opsat tre nye skilte med historiske oplysninger i Hove.

Den restaurerede langdysse blev vist frem ved en historisk vandretur 23. maj 2019 i samarbejde med Ledøje-Smørum Historisk Forening og Hove Bylaug og Egedal kommune.

Kilde: Lokalavisen-Egedal

Historiske artikler

Velkommen til Absalonstien

Få en naturoplevelse på den gamle sti.

Vandskelsvejen

En oldtidsvej i landskabet

Hove langdysse

En stenaldergrav.

Velkommen til Absalonstien

Absalonstien går fra Hove Gadekærsvej mod syd ad markvejen over Hove Å til Herringløse via Vadvej. En ny bro er anlagt cirka der, hvor det oldgamle vadested, Hove Vad, lå. Absalonstien er en del af en 5500 år gammel oldtidsvej, kaldet Vandskelsvejen, som både i sten-, bronze- og middelalderen forbandt Roskildeområdet i syd med Nordkysten af Sjælland og Helsingør.
Herringløse Landsbyråd og Hove Bylaug har i fællesskab lagt snilde, penge og energi i at bygge en ny bro over åen, og et gammelt vejstrøg er dermed blevet offentligt tilgængeligt.
Absalonstien er opkaldt efter Biskop Absalon (1128-1201), som tilhørte den indflydelsesrige Hvideslægt med mange besiddelser i Nordsjælland. I 1175, da Absalon blev biskop i Roskilde, ejede han f.eks. en stor gård i Hove.
Sidst i middelalderen blev vejstrøget lokalt benævnt Bispestien, fordi Roskildebisperne benyttede vejen over Hove gennem Hareskoven til Farum, hvorfra de administrerede kirkens interesser i Nordsjælland, først fra Voldstedet Hjortholm og senere fra Farumgård
Gå en tur ud over det frodige landbrugsområde ad Absalonstien fra Hove til Herringløse og via Kalkgravsvej og Hove Overdrev tilbage til Hove, en tur på ca. 6 km.

 

 

Page 5 of 6

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén