Læreseminariet i Jonstrup kan nu opleves på en QR-rute, blandt de gamle bygninger, som stadig eksisterer, men ikke anvendes til seminarium længere. Bygningerne indeholder i dag Egeskolen (Furesø kommune). QR-ruten blev indviet 9. juni 2022. Jeg har prøvet turen, og den er ganske sjov. Faktisk kan den også gås igennem med børn, da der er lidt udfordring med at finde de i alt 10 QR-kode-skilte. Så der kan godt går lidt sport i, at finde disse skilte.
Skolelærere har der selvfølgelig også været mange af i Ledøje-Smørum. Så derfor er historien om Jonstrup Seminarium også interessant for vores lokalområde. Jonstrup Seminarium går helt tilbage til 1808, hvor det blev oprettet på en gammel klædefabrik, der lå på stedet.
Jonstrup seminarium 1850 maleri. Foto: Wikipedia
Det var helt ude på landet, da seminariet blev startet.
I 1940 så det sådan ud på et luftfoto:
Jonstrup Seminarium – luftfoto 1940. Foto fra Wikipedia
Men prøv selv at gå turen. Det hele foregår udendørs, og er ganske gratis. Ved indgangen hænger en oversigt, som fortæller, hvor de forskellige QR-skilte er.
QR-rute på Jonstrup seminarium. Foto Georg Strong
Der kan parkeres på p-pladsen ved REMA 1000 lige overfor seminaret.
God tur og jagt på skiltene. Og bliv lidt klogere på Jonstrup seminarium.
Husk mobiltelefon, der kan læse QR-koder (det kan de stort set allesammen). Når du kommer hjem fra turen, kan du læse endnu mere om Jonstrup Seminarium, hvis du har mod på det, ved at klikke på dette link: Jonstrup Seminarium bygningerne
ForstanderboligPetanquebane og Jonstrup seminarium bagvedJonstrup Seminarium set fra parkJonstrup Seminarium – gymnastikbygning
Hvert år i maj måned bliver der i Smørumnedre holdt et større arrangement til markering af Svenske Slaget. Egedal kommune og en række foreninger og frivillige står for det praktiske omkring arrangementet. Det er meget festligt og underholdende. Men der er sikkert en del, som ikke helt ved, hvad baggrunden for dette store arrangement er.
Svenske Slaget lyder jo voldsomt. Man kommer straks til at tænke på 2 hære, som udkæmper et drabeligt slag. Men sådan var virkeligheden ikke – langt fra. 10 Svenske soldater blev dræbt af de lokale bønder. Men det var i sig selv også en voldsom begivenhed. Med lidt god vilje kan det vel kaldes for en træfning.
Men lad os ridse baggrunden op for denne træfning.
Optakten til krigen hvori Svenske Slaget indgår
Danmark og Sverige har udkæmpet mange krige. I 1645 tabte Danmark en af de krige, og der blev indgået en fredsaftale i Brömsebro (grænsested i Blekinge hvor Danmark og Sverige have grænse på daværende tidspunkt), hvor Danmark måtte afstå Halland, Gotland og Øsel. Krigen var egentlig udløst af at Danmark hævet tolden i Øresund. Dette var mange lande vrede over, og Sverige angreb Danmark og vandt. Christian 4. var ikke særlig heldig, når det kom til krig. Danmark var selvfølgelig meget utilfreds med det resultat. Danmarks Frederik 3. valgte i 1657 at angribe Svenskerne i Nordtyskland. Den Svenske konge Karl Gustav var lykkelig for angrebet, for så kunne kan forlade sit felttog i Tyskland, som gik mindre godt. Hurtigt var Jylland besat af Svenskerne, også gik Svenskerne over isen til Fyn og derefter igen over isen til Sjælland. Det har de fleste Danskere hørt om i skolen. Desværre udnyttede Danskerne ikke en oplagt mulighed for sejre. Karl Gustav kom nemlig over isen med få folk, og isen brød op lige efter. Her kunne Danskerne have nedkæmpet Karl Gustav og taget ham til fange. Men der gik panik i Danskerne, og der blev indgået Roskildefreden. Her mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm (som senere kæmpede sig fri og tilbage til Danmark). Men freden holdt kun få måneder. Karl Gustav fortrød og lod sine tropper landsætte i Korsør og gik mod København. Heldigvis for Danmark lykkedes det at forsvare København, blandt andet med hjælp fra andre nationer (Jylland og Fyn blev “befriet” af Polske og Brandenburgske styrker (men civilbefolkning led voldsomt under plyndringer fra disse styrker)). Købehavn fik hjælp fra Nederlandene af en hjælpeflåde. De var nemlig ikke interesseret i, at Svenskerne fik fuld kontrol over Øresund. I 1660 blev Roskildefreden stadfæstet igen. Men Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge, men ikke Bornholm. Men under Svenskernes belejring af København, gik det voldsomt ud over området udenfor København, som helt var overladt i Svenskernes vold. Og hertil hører Smørumnedre.
Lokalbefolkningen lider
Der er flere fortællinger om Svenske soldaters hærgen i Ledøje og Smørum. De plyndrede gårdene. Hvis folk gjorde modstand, kunne de nemt blive behandlet meget hårdhændet. Mishandling, voldtægt, ja endda mord kunne bønderne blive udsat for. Så de søgte ofte bort fra deres hjem, og søgte ly i moser og krat eller skov, for ikke at blive udsat for overlast, når de Svenske soldater viste sig. Soldaterne kunne også finde på at rive gårdene ned. Nogle gårdes materialer blev så brugt til Svenske soldaters indkvartering andre steder. Typisk i Brønshøj, hvor den Svenske hovedstyrke lå. I Nybølle gik det særlig hårdt for sig, da bønderne der gjorde ekstra modstand. I den lille by Rombe blev alle gårdene ødelagt, og byen blev aldrig genopført. Mange andre steder i landet gik det også hårdt for sig. På Ballerup museum kan man se en lille udstilling om soldaternes hærgen.
Svenske soldater plyndre Ballerup præstegård. Ballerup museum. Foto Georg Strong
Men en meget alvorlig ting ved plyndringer var, at soldaterne også stjal sædekornet. Derved mistede bønderne muligheden for at kunne dyrke korn, og derved brødføde sig. Så til sidst blev det for meget for bønderne i Smørum. De kaldte sammen til modstand ved klokkeringning og bavn (bål). Smørum bønderne fik hjælp af bønder fra Sørup og Måløv, som også var plaget af soldaternes fremfærd. Bønderne gik så til Skebjerggård (den lå på den nuværende Smørumnedrevej i den ende, hvor vejen møder Kirkevangen. Kilderne er ikke helt enige, om det var ved nr. 1 eller nr. 2 på Smørumnedrevej), hvor de Svenske soldater holdt til.
Kort fra MapNall. Smørumnedre 2022.
I ly af natten og medens Svenskerne sov, angreb bønderne. Der lykkedes det bønderne at dræbe 10 soldaterne. De begravede dem på Ormehede, det som også kaldtes Søndre Udmark, et stykke udenfor Smørumnedre.
Museet på Smørum Gl. Skole i Smørumovre har en mindre udstilling om Svenske Slaget. Her er også nogle små modeller, der beskriver hændelsen.
Bønderne begraver de døde Svenske soldater. Smørum Museum. Foto Georg Strong
Graven blev fundet i 1912 i forbindelse med grusgravning. National museet blev tilkaldt, og forestod en udgravning. De 10 skeletter bar tydelig spor af kamp. Til minde om denne begivenhed, blev Svenskestenen rejst, hvor skeletterne blev fundet.
Svenskestenen i Smørumnedre 2022. Foto Georg Strong
Skeletterne blev i øvrigt lagt tilbage i graven. Svenskestenen kan i dag ses på Skebjergvej ved fodgængerovergangen (sti til Ledøje). Der er lidt uklarhed om, hvornår denne hændelse fandt sted. De seneste undersøgelser sætter tiden til starten af 1658. Med til historien skal nævnes, at de Svenske soldater (som ikke nødvendigvis var Svensker, men kan have været lejesoldater), var marodører – dvs. deserteret soldater eller soldater, der ikke længere er tilknyttet hæren. Så der var ikke tale om et rigtigt “slag” med den Svenske hær. Men det bliver historien jo ikke ringere af. Den har fundet sted, og i en meget barsk tid for de Danske bønder.
Faktisk var der også en hændelse i Hove, hvor bønderne angreb Svenske soldater – marodører. Der er fortællinger om, at der i midten af 1800-tallet blev fundet skeletter ved Flintebjergrenden, der kunne være fra denne begivenhed.
Du kan læse lidt flere detaljer om Svenske Slaget på dette link: NK Svenskestenen.
Hvis du vil vide mere om Svenskekrigene, så har ROMU “Roskilde Museum” udgivet en fin lille letlæselig bog om krigene og specielt forholdene i Roskilde under krigene. Du kan læse den her “Roskildefreden – 1658”.
Kilder Egedal kommune bogen “Glimt af ledøje og Smørums tusindårige histore” Bogen “kjersgaards danmarks historie 2” Bogen “historiske optegnelser om ledøje-smørum sogne” bogen “fra fæstebonde til selveje” https://historielab.dk
Jeg skal herved anmode om jeres hjælp til at gøre vores deltagelse til et godt udstillingsvindue for Historisk Forening, herunder gerne hverve nye medlemmer.
Vi modtager gerne ideer og forslag til både at bevare vores nuværende tilslutning, samt videreudvikle os, herunder vores deltagelse i Svenske Slaget.
For at være på forkant skal jeg anmode om nogle varme hænder.
Følgende vil der være behov for dagen igennem kl. 08.00 – 16.00
Det vil ikke være påkrævet at deltage i hele dagens forløb, men f. eks. enten formiddag eller eftermiddag eller er par timer.
Historisk Forening har brug for bagning af 4 bradepandekager, som vi skal bidrage med på festpladsen.
Lørdag d. 21. maj eftermiddag kl. 14.00 ophænges malerierne fra Svenske Slaget i
Kulturhusets store sal. 2 hjælpere vil være fint.
Der udleveres navneskilte til alle Historisk Forenings hjælpere, som anvendes som dokumentation ved udlevering af det tildelte, samt som PR.
Fra kl. 08.00 den 22.5 vil der være morgenbord for alle frivillige.
Der vil blive udleveret 1 spise- og drikkevarebillet til hjælpere i Historisk Forening.
Derpå starter opsætning af vores telt. Her skal der min. bruges 4 personer gerne 6 stk.
Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen
Herefter klargøres hele teltet med det medbragte historiske materiale, herunder materialer til vores aktiviteter: 1)fremstilling af Prangerpunge og 2)Møntslagning, 3)Savning af brænde med Skovsav til brug for en Palisade, samt 4)Historisk Guide i teltet.
Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen
Kl.11.30 skal det hele være klar.
Kl.12.00 – 16.00 under hele Svenske Slagets forløb skal der være min. 1 voksen, gerne 2, ved hver af de omtalte aktiviteter, herunder mulighed for afløsning.
Kl. 16.00 hjælper alle med at pakke sammen.
Jeg har hørt, at såfremt der er rester på fadøl fustagerne, er hjælp Ok for tømning.
Giv gerne til kende dit fulde navn, hvad du gerne vil hjælpe med og i hvor lang tid. Senest den 2. maj til lineludvigsen@hotmail.com. Tilmelding kan også ske på opslag til et af vores arrangementer (5.3, 10.3 eller 5.4).
Der vil tilgå en oversigt over de frivilliges arbejdsopgaver/tider.
På forhånd tak til alle. Venligst Finn Sølvbjerg Hansen Formand
Stenlændernes Spejdermuseum har generelt åbent, når der er større offentlige arrangementer på Spejdergården Maglevad.
Der ud over holder vi efter aftale arrangementer for alle aldersgrupper af spejdere og ikke-spejdere. Du kan lave en aftale med os ved at skrive til spejdermuseet@stenlanderne.dk
Jonstrupsamlingen
Jonstrupsamlingen er museum for dansk læreruddannelse 1790-1990 og omfatter en permanent udstilling om uddannelsens rammer og indhold, om den tilknyttede øvelsesskole og om kostskole-livet på seminariet. Samlingens genstande og kildemateriale belyser dels læreruddannelsen i Danmark generelt, dels Jonstrup seminariums 200 år gamle historie.
Åbningstider er forskellige. Tjek på deres hjemmeside for de aktuelle åbningstider.
Stuehøj Jættestue
Stuehøj Jættestue Ølstykke. Foto Georg StrongStuehøj Jættestue – inde i. Foto Georg Strong
Hvad kan ses? En velbevaret og restaureret jættestue. Læs mere om Stuehøj Jættestue.
Jættestuen Stuehøj ligger på adressen: Bøgevej 23, 3650 Ølstykke
Der er fri og gratis adgang til jættestuen. Den er åben døgnet rundt. Jættestuen ligger i en lille park. Det er muligt at parkere på Bøgevej eller Ahornvej. Fra Ølstykke station er ca. 1,5 km. at gå.
Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.
Mosegaarden – Furesø Museer
På Mosegaarden kan ses en række udstillinger om Værløse og Farums historie fra stenalderen og til nu. Se f.eks. historien om Kajs avis eller historien om Slangerup banen.
Så skete det. Nedrivningen af ryttergården i Smørumnedre begyndte 17. januar 2022.
Så det tilfældigvis, da jeg kom forbi.
Kom så forbi igen 18. januar 2022 og fik taget et par billeder. Der er ikke meget tilbage nu.
Nedrivning af ryttergården i Smørumnedre 18.01.2022. Foto Georg Strong
Ryttergården har en lang historie i Smørumnedre. Oprindelig var det en fæstegård under kronen, og hed dengang “Storegården”. Men kronen valgte at mageskifte med Edelgave gods. Edelgave havde to gårde i Ganløse, som passede kronen bedre. Så de 2 to gårde blev mageskiftet med “Storegården og “Kildebakkegård”. Derved kom “Storegården” under Edelgave som fæstegård. Navnet “Storegården” kommer af, at jordtilliggende til gården svarede til 2 bøndergårde.
Ejerlavkort 1808-1856. Ryttergården markeret med rød cirkel:
Edelgave gods behandlede ikke gårdfæsterne særlig godt. Der blev anlagt sag mod Edelgave gods af gårdfæsterne, som de vandt. “Storegården” blev frikøbt fra Edelgave gods i 1797 af Lars Pedersen. Ryttergården var i rigtig mange år i den samme slægts ejerskab.
Med nedrivningen af Ryttergården er endnu et pejlemærke fra Smørumnedres historie forsvundet. Lidt vemodigt. Min søn har været spejder, som holdt til på Ryttergården. Om nedrivningen er godt eller skidt, kan man have forskellige meninger om. Men hver gang en historisk bygning forsvinder fra et gammelt landsbymiljø, ændre stedet og området karakter. Vores fortid bliver mindre synligt i bymiljøet.
Der blev drevet landbrug fra Ryttergården i mange år. Her et luftfoto af Ryttergården fra 1950:
Luftfoto Ryttergården af Sylvest Jensen Luftfoto fra 1950
Lad mig slutte med et billede af Ryttergården, medens den stadig var fin.
Ryttergården i Smørumnedre. Foto Egedal arkiver og museum
Kilder:
Bogen “Fra fæstebonde til selveje” skrevet af N.O.Riis-nielsen og udgivet af ledøje-smørum Historisk forening og arkiv 1991
Vinteren kom til Danmark op til jul 2021. Sne og kulde i høj solskin og blå himmel. Totter af rimfrost tåge. Et fantastisk landskab viste sig i Ledøje-Smørum. På en vandretur fra Smørumnedre til Smørumovre faldt mit blik på gravhøjene, som kan ses fra Kirkevangen (Ørkenhøj, Bavnehøj, og lidt ude i horisonten Maglehøj og Kong Svends høj.
Maglehøj
Ørkenhøj
Bavnehøj
Kong Svends høj
Alle højene set den 27. december 2021. Foto Georg Strong
De var selvfølgelig smukke i sneen og solskinnet. Men det var koldt, selvom solen skinnede. Så jeg kom til at tænke på, hvordan det mon har været, når mennesker skulle klare sig i kulde og frost i gamle dage. I dag har vi opvarmede huse, varme i bilen, varme i den offentlige transport, osv.
Det er selvfølgelig svært at sige noget helt præcist om fortiden, specielt når vi er tilbage i stenalderen. Men der er heldigvis materiale, som kan belyse visse aspekter. Gravhøjene jeg så, er tilbage fra en periode i bondestenalder til bronzealder. Så vi er næsten 6000 år tilbage i tiden. Iskerner fra Grønlands indlandsis kan fortælle om klimaet langt tilbage i tiden. Derfor er det muligt, at sige noget generelt om klima/temperatur tilbage i tiden, selvom der ikke har været egentlige målinger længere en 150 år tilbage.
I bondestenalderen, hvor f.eks. Bavnehøj regnes fra, har den generelle temperatur været 2-3 grader højere end i dag. Der har selvfølgelig været forskelle over årene, ligesom vi oplever nu om stunder med nogle år kolde vintre og andre milde vintre. Så jeg tænker, at mennesker i gravhøjenes tid har haft et mildere klima end i dag. Men kulde med frost og sne har de formentlig skulle leve med fra tid til anden. Med koldt vejr kræves beklædning af en slags, for ikke at fryse ihjel. Der er meget få fund, som kan belyse det. Men et mosefund fra Als har givet et fingerpeg. Skind, læder og plantefiber har været brugt til at lave beklædning med. Fundet af manden Ötzi i alperne, kan give lidt mere viden. Han er dateret til samme periode. Han havde benvarmere af skind, og et lændeklæde af læder. På overkroppen en kofte af skind. En kappe over skulderen af flettet græs. Bjørneskind til en hue. På fødderne en slags sko af læder og foret med græs.
Voldsomt varmt kan det nemme have været, men har nok kunne holde den værste kulde væk fra kroppen. Men at færdes udendørs i koldt vejr, har formentlig ikke været nogen fornøjelse. Heldigvis for menneskene i bondestenalderen, kunne de bygge huse. Det var trækonstruktioner. En aflang bygning med tag. Vægge af pileflet og lerklinet. Husene har kunne været af ganske pæn størrelse. Der har formentlig boet flere sammen i et hus. Det har givet læ for vind og vejr. Et ildsted har sikkert hjulpet på varmen. Men næppe hvad vi vil kalde for et varmt indeklima.
Skitse til hvordan et bondestenalder hus kan have set ud
Billede fra Sagnlandet Lejre hentet på Rejser-rundt.dk og skitse fra portals.clio.me
Museet Kroppedal har lavet udgravninger af den slags huse i forbindelse med Frederikssundsvejens anlæggelse. Du kan se lidt mere her Kroppedal udgravning.
Hvis du vil vide mere om klima tilbage i tiden, kan du læse mere her (Jordens klimahistorie).
Men min tur fortsætter videre og op forbi Smørum kirke.
Smørum kirke set fra vest
Smørum kirke set fra syd
Smørum kirke 27. december 2021 med let sne. Foto Georg Strong
En pudsig lille detalje for mit vedkommende er, da jeg ser kirken fra vest, går det op for mig, at kirken danner et kors. Jeg er kommet forbi der mange gange, så det er morsomt, at det først nu går op for mig. Men det var ikke det, som jeg ville fortælle om. Smørum kirke er fra ca. 1170. Dvs. middelalderen. Hvordan mon klimaet var dengang? Der er ikke voldsom mange kilder, som kan belyse det, men dog flere end fra bondestenalderen. F.eks. har Tycho Brahe lavet en meteorologisk dagbog på Hven i årene 1582-1597. Thomas Bartholin den Ældre har i 1671 lavet en meteorologisk dagbog og Ziegenbalgs noget lignende i årene 1745-1748. Fra 1751 blev startet en slags meteorologiske observationer daglige, men ikke med særlig god pålidelighed. Generelt må siges, at klimaet i middelalderen var næsten som i nutiden. Der tales om middelaldervarmen fra 1100-1400, men der er næppe tale om temperaturer meget højere end i dag. Det samme gælder for den ”lille istid”, som toppede i 1600-tallet. De fleste har hørt om den Svenske hærs overgang over isen i 1658 fra Fyn til Sjælland. Så man kunne godt tro, at det har været meget koldt i den ”lille istid”. Men der har nærmere været tale om nogle meget kolde vintre. F.eks. som også skete i 1940’erne. En anden faktor omkring klima i middelalderen er tørke og megen regn. Det har skabt en alvorlig situation i fødevareproduktionen. Tørke eller megen regn i længere tid, kan ødelægge høsten og skabe mangel på mad. Der er flere kilder, som sandsynliggør, at det har skabt store problemer mange gange i løbet af middelalderen. Meget regn, og specielt i længere perioder, må have været en stor udfordring. Afgrøder bliver ødelagt. Markerne er meget svære at dyrke under våde perioder. Korn kan være svært at holde tørt. Det samme kunne gælde brænde. Den Danske historiske forening har lavet en flot afhandling af klimaet og hungersnød i middelalderen. Den kan du læse her ”Klima og hungersnød i middelalderen”.
Desuden har beklædningen ikke været særlig god, så risikoen for at blive våd i længere tid har været oplagt. Dette kunne igen føre til sygdom, og problemer med at holde varmen.
Desværre vides ikke meget om den almindelige befolknings beklædning. Men lidt fund kan give en ide. F.eks. Bocksten-fundet i Halland, hvor en person med fuld beklædning blev fundet i en mose. Beklædningen er fra midten af 1300-tallet. En stor kappe, knælang kjortel, et læderbælte, lange bukser (hoser), lædersko og en hætte. Beklædningen var af vadmel (fåreuld). De forskellige del var formentlig farvet i hver sin farve. Måske har der været undertøj af hørlærred, men det forgår nemt, da det er lavet af plantefiber. Den ydre beklædning var som nævnt vadmel. Uld er vandafvisende til en vis grad og varmt. Det har givet været en fordel i vådt eller køligt vejr.
I Sydvestgrønland ved Herjolfsnæs er også fundet nogle dragter fra 1300-tallets Nordboere. Lavet i uld. Bønderne har i mange perioder været så fattige, at de ikke havde råd til meget tøj. De har sikkert tit måtte gå i slidt og hullet tøj. Det hjælper jo ikke så meget på varmen og vådt vejr. Nationalmuseet har lavet en bog ”Den farverige middelalder”, hvor der på side 18 og frem fortælles om beklædning i middelalderen. Men primært om adelens og fyrsternes beklædning. Har du lyst til at se i bogen, kan du klikke på læs ”Den farverige middelalder”.
Husene udviklede sig fra vikingehuset og til bindingsværkshuset. Men mange forskellige byggeteknikker fortsatte i flere hundrede år. F.eks. begyndte man at lave bindingsværkshuse. Økonomi har sikkert betydet en del for, hvad der valgtes af byggemetode. Bindingsværkshuset gav mulighed for at bygge på en syldsten, da det var stærkt nok i konstruktionen af bjælker til at stå alene. Det løste problemet med råd i stolper, som tidligere var sat ned i jorden. I middelalderen begyndte man også at adskille stald og lade fra beboelse, så flere sektioner eller huse udgjorde ejendommen. Men igen har økonomi spillet ind, i de enkeltes situation, for valget af byggemetode og omfang. Nogle har måtte vælge en billig løsning. Så gamle byggemetoder holdt i en lang periode.
Tænkt middelalderhus – vist på Rubjergknude.dk
Men ved at have en sektion eller hus, som var forbeholdt menneskene, kunne der gøres mere for, at ly for vind og vejr samt kulde kunne forbedres. Den lidt dyrere afdeling behøvede ikke være så stor og dermed mere økonomisk overkommelig. Men varmt indendørs, som vi kender det nu om stunder, var der næppe tale om. Specielt om vinteren. Tænk bare vores tidlige sommerhuse. Der er en grund til, at det hed sommerhus. Om vinteren var der bidende koldt i sådan et ”sommerhus”. Ofte har man opholdt sig ved ildstedet i køkkenet, hvor der dog var noget varme. Så jeg tænker, at middelalderens folk har kendt til at fryse. Selv adel og fyrster har kæmpet mod kulden. Store kolde stenhuse/borge har været kolde om vinteren. Det er ikke uden grund, at de rige havde gobeliner på væggene. Datidens isolering.
Kulde har mange gange været en udfordring for befolkningen. Tænk bare på de kolde vintre under Svenskekrigene, hvor der var mangel på mange ting (mad f.eks.), og huse blev udsat for ødelæggelser af besættelsesmagten. Jeg har også mange gange hørt fra mine forældre og bedsteforældre, at de frøs under 2. verdenskrig. Her var også mangel på mange ting. Brændsel var en af dem. Så det var ikke nemt, at varme op i stuerne. Historier om løbesod fra tørv har jeg også hørt flere gange. Vinduer der var is på – indvendig, når man stod op om morgenen. Ja endda at dynen kunne være frosset i hovedenden på grund af ånde fra den sovende. Så kulde har været et vilkår igennem mange tusinde år for mennesker. Det glemmer vi måske en gang i mellem, når vi sidder i vores huse, opvarmet til sommertemperaturer. Eller når vi er ude i kulden med vores vind og vandtætte tøj med termoeffekt.
Bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021
Af Line Ludvigsen
Ledøje-Smørum Historisk Forening har i december 2021 udgivet hele to bemærkelsesværdige bøger, begge med udgangspunkt i Smørumovre. Professor Emerita Lise Drewes Nielsen har skrevet bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt”.
Her beretter hun om sin barndom og opvækst i landsbyen i 1950’erne og 1960’erne. Dengang en levende landsby med et vigtigt fællesskab. Vi hører om arbejdet i landbruget, om årstiderne, om familien, om venner og veninder, om foreninger, fester, sogneråd og menighedsråd, om landsbyskolen, om familierne på de enkelte gårde og om stort og småt i livets gang på landet i en tid, der ellers næsten er glemt. Bogen er på 119 sider, let læst og illustreret med en lang række fotos.
Samtidig udgiver Ledøje-Smørum Historisk Forening et årsskrift, Årsskrift 2021, der netop i år handler om Smørumovre. Vi hører bl.a. om gravhøjene, om forholdene under svenskekrigene, og om en slægtsgård, Hovholm, gennem 250 år, samt en beretning om livet i byens mindre huse i 1950’erne, fortalt af John Worm Pedersen, der selv voksede op dér.
De to bøger, der supplerer hinanden ganske godt, giver læseren et fint samlet billede af livet i 50’erne på landet. Begge udgivelser er blevet til i samarbejde mellem forfatterne til teksterne og Inga Nielsen, som redaktør, og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for det fine layout. Egedal Kommune, Dansk Lokalhistorisk Forening og en række lokale firmaer har sponsoreret udgivelserne.
Bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt” kan købes for 100 kr., og Årsskrift 2021 for 60 kr. ved henvendelse til foreningens formand, Finn Sølvbjerg Hansen, på 44659927, til næstformand Line Ludvigsen, på 26273547, på Ledøje-Smørums bibliotek, eller ved fremmøde på Smørum gl. Skole, når der er åbent hus i museet eller på arkivet.
Egedal kommunes arkiv havde en aften om Kirsten Hansdatter på Egedal rådhus torsdag den 11. november 2021. Den blev arrangeret i samarbejde med de 3 historiske foreninger i Egedal kommune.
Egedal kommunes leder af arkivet Rolf Kjær-Hansen bød velkommen. Derefter fortalte etnolog Carsten Hess om Kirsten Hansdatter fra Knardrup, og den spændende historie om, hvordan dagbogen blev reddet for eftertiden. Skuespiller Marianne Mortensen læste op fra Kirsten Hansdatters dagbog, og fik virkelig givet dagbogen liv. Undervejs i oplæsningen bad Marianne Mortensen Carsten Hess om at forklare nogle af de gamle begreber og ting, som er omtalt i dagbogen. Den er jo skrevet i 1863, så mange ting har forandret sig siden da. I pausen var der mulighed for at smage på æbleskiver og medisterpølse. Specielt æbleskiver er ofte omtalt i Kirsten Hansdatters dagbog. Der var også mulighed for at se på udstillet ting, som de 3 foreninger havde opstillet.
Ting fra museet på Smørum Gl. Skole udstillet 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong
Ledøje-Smørum Historisk Forening havde et flot bord med museumsgenstand. Mange var henne og se på dem, og snakken, om hvad tingene var brugt til, gik flittigt. Desuden havde Ledøje-Smørum Historisk Forening også et bord med bogudgivelser o.l., man kunne se på – og købe bøger.
Udgivelser fra Ledøje-Smørum Historisk Forening vist 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong
De andre foreninger havde også udstillet ting.
Der blev også givet prøver på skillingsviser, som var populære på Kirsten Hansdatters tid.
Aftenen blev sluttet af med et kort indlæg fra Carsten Hess. Det handlede om Kirsten Hansdatters søster – Ane Marie. Hun blev en flittig og anerkendt kunstmaler, som bestemt også er en fortælling værd.
Kirsten Hansdatter fra Knardrup skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.
I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.
Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.
De tre lokalhistoriske foreninger er gået sammen med Egedal Kommune om at arrangere en aften, hvor vi sætter fokus på bondepigen, Kirsten Hansdatter, fra Knardrup.
Hun skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.
I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.
Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.
Har du lyst til at læse i Kirsten Hansdatters dagbog, så klik her Dagbog.
Hvad kan man opleve
Udover oplæsning og foredrag om dagbogen, bliver der musikalske indslag, forskellige demonstrationer og en lille udstilling af gamle redskaber, tekstiler m.m. Ting, som Kirsten kunne have brugt, og som hun var fortrolig med. Det er de lokale samlinger og Skenkelsø Mølle, der leverer genstandene.
Kirsten Hansdatters søster, Ane Marie, blev en flittig og anerkendt kunstmaler, og hun spillede en stor rolle i Kirstens liv. Også Ane Marie og hendes liv og kunst vil der blive fortalt lidt om.
Efter Kirstens død i 1908 forblev dagbogen på gården, men da Karen Sophie, som den sidste af søskendeflokken døde i 1941, blev dagbogen smidt ud i en affaldsbunke ved vejen i Knardrup. Kun fordi et par skoledrenge samlede den op og gav den til deres lærer, er dagbogen blevet bevaret.
Nu afdøde lærer, Ib Friis, fra Værløse, lagde i 1980-erne et kæmpearbejde i at bearbejde, illustrere og udgive dagbogen. Hans fine indsats gør det i dag let at gå på opdagelse i den gamle dagbog.
Inspireret af Kirstens passion for æbleskiver, bliver der i kaffepausen mulighed for at nyde æbleskiver.
