Kategori: Foreningen Page 2 of 4

Generelt om Historisk Forening Ledøje Smørum

Julehilsen 2022 til medlemmerne

 

Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.

I 2022 kom aktiviteterne igen i fulde omdrejninger.

Corona drillede stadig lidt i starten af 2022 med første arrangement 25. januar, hvor Inga Nielsens foredrag “Glimt fra oldtidens Ledøje og Smørum”, måtte holdes med stolene stillet op uden borde. Men det var jo billigt sluppet i forhold til tidligere, hvor mange arrangementer helt måtte aflyses.

Turen den 8. februar til Den russiske ortodokse Kirke blev helt udsolgt, og kunne afholdes uden corona-tiltag.

Generalforsamlingen kunne holdes på normal vis den 5. marts. Efter generalforsamlingen holdt Rikke Falck fra Egholm slot et meget inspirerende foredrag om Egholm, som vi skulle besøge på sommerturen.

Den 10. marts var der foredrag om rytterskolerne af lokalhistorikeren Niels Ulrik Kampmann Hansen fra Gentofte Lokalhistoriske Forening. Rytterskolerne havde nemlig 300 års fødselsdag.

Allerede den 25. marts var næste arrangement. Et besøg på Villum Window Collection i Søborg, hvor vinduets historie igennem flere hundrede år, er vist i en meget flot udstilling. Overraskende hvor interessante vinduer kunne være.

Hangar 2 på Værløse Flyveplads blev besøgt 5. april til endnu et udsolgt arrangement. Her var blandt andet et meget bevægende foredrag om redningshelikopternes historie og arbejde. Redningshelikopterne har ved mange lejligheder reddet folk under meget vanskelige forhold.

Kun 2 dage efter, var endnu et tilbud “Forsvundne arvinger” på Egedal rådhus. Et fælles arrangement med Egedal kommune, Slægtsforskerne i Egedal og de historiske foreninger. Her holdt Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet foredrag om Rigsarkivet, og hvad det indeholder. Han er kendt fra  DR udsendelserne “Forsvundne arvinger”. Historisk Forening havde en stand med genstande fra museet, der kunne beses i pausen.

Et udsolgt besøg på CopenHill på Amager den 10. maj, hvor man kunne se og få noget at vide om dette specielle sted.

Svenske Slaget blev afviklet 22. maj, hvor Historisk Forening også var tilstede med en bod. Her blev f.eks. lavet prangerpunge i stor stil.

Historisk forenings 50 års jubilæum kunne fejres den 9. juni i Smørum Kulturhus, hvor mange medlemmer, venner, sponsorer, m.fl. var mødt op og hyldede foreningen. 
I anledning af jubilæet var der også åbent på museet i Smørumovre den 12. juni.

Sommerturen foregik den 19. juni, hvor Egholm slot og museum (krigsmateriel og historie fra 2. verdenskrig) blev besøgt. Bagefter gik turen til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm med frokost lige inden Sporvejsmuseet blev besøgt. En fin dag med mange indtryk fra de 2 meget interessante museer.

Den 23. august blev arrangementerne genoptaget efter sommerferien. Det var med et foredrag om Danske krigssejlere under 2. verdenskrig. Et lidt rystende foredrag om, hvor dårligt de Danske krigssejlere blev behandlet under 2. verdenskrig og efter krigen.

Endnu en tur på Værløse Flyveplads den 8. september, men denne gang til de historiske sten, der fortæller om områdets historie fra lige efter istiden til nutiden. Stenhugger Olav Johannisson fortalte selv historien om stenene, som han har udhugget.

Årets udlandsrejse gik til Sydengland fra 18-25. september. Her blev mange historiske steder besøgt.

I et samarbejde med Smørum bibliotek, blev der 28. september holdt et foredrag i Smørum Kulturhus om Store Nordiske Krig med forfatteren Dan H. Andersen.

Et besøg i Smørum kirke 11. oktober blev afholdt i samarbejde med præst Edith Tingstrup. Her fik vi mange spændende historier om kirken og dens interessante kalkmalerier.

Robert Storm Petersen var emnet for et foredrag den 25. oktober med Erik Lindsø som foredragsholder. Et foredrag der flere gange var blevet udsat på grund af corona, men nu kunne gennemføres.

Det medicinske museum Museion i Bredgade Købehavn blev besøgt 8 november. Et meget pædagogisk museum med god information om lægegerningens og medicinens udvikling fra oldtiden til nu. Men rummede også lidt uhyggelige ting.

Den årlige reception for udgivelsen af Årsskrift blev afholdt 2. december. Endnu en gang med flot præsentation af Årsskriftet ved Inga Nielsen. Der var også mulighed for at se museets udstillinger – f.eks. de nye modelhuse (50-er miljø),  vi har modtaget i 2022.

Hjemmesiden har bragt adskillige indlæg i 2022. F.eks. historien om kulde førhen og historien bag Svenske Slaget.

Montren på Smørum bibliotek har også dannet rammen for flere udstillinger. I 2022 blev det til følgende:
– Vægte i hjemmet (start 31.1)
– Legetøj (start 9.5)
– Carmen Curlers (start 27.10)
– Jul og kommunikation (start 1.12)

Billedcollage fra 2022:

Tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller
hjælper til som frivillig.

God Jul til alle

Opdateret 21-12-2022

Reportage – Årsskrift 2022 – reception 2. december 2022

Af Georg Strong

Endnu en gang kunne Ledøje-Smørum Historisk Forening holde reception, fordi endnu et Årsskrift var blevet fremstillet.
Receptionen blev holdt på Smørum gamle Skole i Smørumovre.
Medlemmer, sponsorer og særlige gæster var indbudt, som var mødt flittigt op. Ekstra stole måtte bringes ind i salen, så alle folk kunne sidde ned.

Formanden Finn Sølvbjerg Hansen indledte reception ved at byde alle på et glas.
Da alle havde forsynet sig, holdt formanden den indledende tale.

Du kan høre talen ved at klikke på nedenstående:

Formandens tale

Derefter gav formanden ordet til Inga Nielsen, som er den store drivkraft bag Årsskriftet.

Inga Nielsen fortæller om Årsskrift 2022

Du kan høre Inga’s omtale af Årsskrift 2022, ved at klikke på nedenstående:

Inga Nielsens omtale af Årsskrift 2022

Efter Inga’s tale om Årsskriftet, havde Peter Kærgaard Petersen bedt om ordet, da han gerne ville fortælle lidt om hans gode ven Børge Schultz, som er omtalt i Årsskrift 2022. Børge var død i sidste uge og begravet i går.

Peter Kærgaard Petersen taler om Børge Schultz

Du kan høre Peter’s tale, ved at klikke på nedenstående:

Hør Peter Kærgaard Petersens tale

Formanden takkede for indlæggene og fortalte, at man kunne hente sin kuvert med Årsskrift og Smånyt i værelset ved køkkenet. Han opfordrede også til, at man gik ned ved bagindgangen og så de flotte modelhuse, som Historisk Forening har fået af Claus Friis i 2022.

Derefter var der almindelig snak og hygge, inden receptionen sluttede kl. 18.

Billeder fra receptionen kan ses herunder:

Opdateret 02-12-2022

Foreningens fremtid

Af Line Ludvigsen
 
Kære alle medlemmer i Historisk Forening. Som jeg nævnte for jer, der deltog ved foredraget forleden aften, så har bestyrelsen igennem et stykke tid været opmærksom på, at vi har et problem vedrørende foreningens fremtid. Vi har derfor i løbet af foråret som et fast punkt på bestyrelsesmøderne haft et punkt, der hedder Foreningens fremtid. Her har vi drøftet, hvordan vi fastholder interessen for foreningen, hvordan vi løbende kan skaffe nye medlemmer og ikke mindst, hvordan vi får fornyet besætningen på såvel bestyrelsesposterne som på de forskellige aktivitetsposter.
 
Alt sammen for at kunne fastholde interessen for foreningen og udvikle udbuddet af aktiviteter.
 
Helt konkret ved vi, at der allerede til generalforsamlingen til marts 23, vil blive et par ledige pladser i bestyrelsen, og året efter endnu nogle stykker. Det er derfor meget nødvendigt, at vi allerede nu prøver at tiltrække nye, friske kræfter.
 
Vores forslag er derfor, at I prøver at gøre jer nogle tanker om det kunne være noget for jer at træde til. Vores bestyrelsesmøder vil derfor i det kommende halvår være åbne, således at man kan deltage på sidelinjen for at se, hvad det egentlig er, vi laver, og om I kunne tænke jer at gå ind i arbejdet. Man er velkommen til at møde op, det vil være ganske uforpligtende, men af praktiske grunde vil det være en god idé at ringe eller skrive til en af os på forhånd. Samtidig er vi selvfølgelig også stadig interesseret i nye medlemmer.
 
De kommende møder: onsdag den 14. september, torsdag den 13. oktober og tirsdag den 1. november, alle dage kl. 14 på Smørum gamle Skole.
 
De bedste hilsner


Ledøje Smørum Historisk Forening


Line Ludvigsen
 
 

Opdateret 26-08-2022

Museumshaven er blevet frisket op

Af Georg Strong

Museumshaven ved Smørum gamle Skole blev frisket op i løbet af 2021/2022. Den skulle gerne være fin til Historisk Forenings 50 års jubilæum 9. juni 2022.

Undervejs i forløbet tog jeg lidt billeder. Dem kan du se i det efterfølgende.

10. september 2021:

Muren er blevet pudset op.

23. november 2021:

Der er ryddet en smule op i bedene.

27. december 2021:

Vinteren har pakket haven ind i sne, men ellers intet nyt.

12. maj 2022:

Der er kommet et frugttræ i cirklen. Det skulle være et ananasæbletræ.

2. juni 2022:

Nye planter og haven renset for ukrudt.

7. juni 2022:

Haven har fået et solur (formandens fortjeneste). Haven er klar til jubilæum i Historisk Forening.

26. juli 2022:

De 2 bøgetræer, som Historisk Forening fik i jubilæumsgave, er nu plantet. Bemærk også det fine bord/bænk.


Som lidt nostalgi er her nogle få billeder tilbage i tiden:

1990:

1983:

Opdateret 11-08-2022

Hjemmesiden – driftsforstyrrelser

Hjemmesiden har behov for nogle opdateringer og ændringer, for at den kan virke korrekt fremover. Derfor kan der i løbet af juli 2022 forekomme driftsforstyrrelser på hjemmesiden.

Venlig hilsen

Webmasteren

Opdateret 02-07-2022

Fotoserie åbent hus 12. juni 2022

Lidt billeder fra Historisk Forenings åbent hus søndag den 12. juni 2022

 

Opdateret 14-06-2022

Reportage fra Jubilæumsreception 9. juni 2022

Ledøje-Smørum Historisk Forening havde 50 års jubilæum torsdag den 9. juni 2022. I den anledning blev afholdt en reception for medlemmer, venner og sponsorer i Smørum Kulturhus torsdag den 9. juni 2022 kl. 16:00 til 18:00.

Ca. 100 indbudte lagde vejen forbi receptionen.

Der blev budt på champagne ved velkomsten.

Velkomsten foregik i forhallen.

Formanden Finn  Sølvbjerg Hansen bød velkommen, da alle havde fået et glas champagne. Så gjaldede lurene i rummet til velkomst.

Hør lurblæserne:

Lurblæsere fanfare

Derefter blev døren til salen åbnet, hvor der var fin buffet og drikkevare til gæsterne.

Der blev spillet diner-musik af 4 piger fra musikskolen.

Hør lidt af kammerorkesteret her:

Kammerorkester – elever fra musikskolen

Da gæsterne havde fået lidt at spise og drikke, holdt formanden Finn Sølvbjerg Hansen en tale. Her fortalte han blandt andet om det høje aktivitetsniveau, Ledøje-Smørum Historisk forening har. En håndfuld udflugter, en håndfuld foredrag, en heldags sommertur og en udlandsrejse hvert år. Hertil kommer flere bogudgivelser igennem årene.


Formanden efterlyste nye kræfter til foreningens arbejde. Både i bestyrelsen men også til praktiske opgaver fra gang til gang. Interesseret må meget gerne kontakte bestyrelsen.

Formand Finn Sølvbjerg Hansen

Du kan høre hele formandens talen her:

Formandens tale ved jubilæum 09-06-2022

Efter formandens tale var der fællessang med tekst af Kurt Hansen. Søren Lindeløv spillede på flyglet og Georg Strong sang for.

Hvis du vil høre fællessangen, så kan du det her:

Jubilæumssang 09-06-2022

Måske du har lyst til at synge med?
Teksten kan du se her – Jubilæumssang.

Herefter var der hyggesnak blandt gæsterne, som nød den gode mad, som SuperBrugsen i Smørumnedre havde leveret.

Der var mulighed for, at andre også kunne få ordet. Så den tidligere formand for Historisk Forening Per Tidgen (1999-2008) holdt også en kort tale.


Du kan høre talen her:

Per Tidgens tale ved jubilæum 09-06-2022

Historisk Forening modtog en del gaver i anledning af jubilæet. Blandt andet 2 bøgetræer, som skal stå i museumshaven.

Ved 18-tiden var receptionen slut, og de sidste gæster gik hjem.

Det blev en fin markering af Historisk Forenings 50 års jubilæum.

Har du lyst til at se lidt flere billeder fra dagen. Både før gæsterne kom og efter. Se med her:

Opdateret 11-06-2022

Jubilæumstilbud

I anledning af Ledøje-Smørum Historisk

Forenings 50-års jubilæum

har vi et godt tilbud til nye medlemmer:

Ved indmelding i foreningen i jubilæums-dagene

Den 9. juni til den 12. juni 22

opnår man 50 % i rabat plus i gave den flotte bog:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”

Et års kontingent i foreningen koster normalt 225 for én og 325 for et par.
(med rabat henh. 110 og 160 kr. for året ud)
For det får man gratis adgang til foreningens mange ture og foredrag,
samt Årsskrift og tre gange medlemsblad, Smånyt.
Man kan tilmelde sig via foreningens hjemmeside: lshist.dk
eller ved fremmøde i Smørum gl. Skole, Smørum Bygade
35, søndag den 12.6.22 mellem 13 og 16.

Opdateret 08-06-2022

Jubilæumsåbent på museet

Ledøje-Smørum Historisk Forening fejrer deres 50-års jubilæum

Søndag den 12.6 hejses flagene foran Smørum gl. Skole, Smørum Bygade 35, Smørumovre.
Foreningen fejrer deres 50-års jubilæum med at holde åbent hus kl. 13 – 16 i den gamle skole, hvor foreningen holder til. Skolen vil myldre med frivillige historiefortællere, der vil vise gæsterne rundt. Her vil der være mulighed for at se fx skolestuen fra 1950’erne, køkkenet og stadsstuen fra 1920’erne, kirkerummet eller drengeværelset fra 1970’erne. Ud over at høre guiderne fortælle, vil man også med mobiltelefon via nye QR-koder selv kunne læse om genstandene og deres historie.

I skolens sal finder man to værksteder for store som små, ét med mulighed for at skrive med pen og blæk, og ét foldeværksted, hvor man kan folde skibe, hatte, lusefanger mm. Der vil også være legetøj, spil og bøger lagt frem.
I dagens anledning kan man også komme op på husets førstesal, hvor man dels kan opleve en billedsløjfe, der fortæller om arbejdsgangen i behandlingen af modtagne effekter, dels se en række udstillede klædningsstykker, og endelig se lageret, hvor alle ikke udstillede effekter
opbevares i kasser og på reoler.

Foreningen byder også på kage og kaffe i salen, så man kan fordøje oplevelserne og tage en snak om foreningens arbejde.
Alle er velkomne, så tag endelig nabo, familie og venner med til et par festlige timer.

Opdateret 02-06-2022

Arrangementer i Historisk Forening maj/juni 2022

Til vores medlemmer i Historisk Forening

Vi håber at se rigtig mange af jer på søndag den 22.5 til Svenske Slaget fra kl. 11.30 – 16 bag Kulturhuset.


Samtidig vil vi minde jer om, at I fra på mandag den 23.5 kan tilmelde jer til receptionen den 9.6 kl. 16-18 i Kulturhuset. Her fejrer vi foreningens 50-års jubilæum og håber på at se rigtig mange af jer.

Tilmeldingen skal ske til lineludvigsen@hotmail.com


Søndag den 12.6 fortsætter festlighederne denne gang i Smørum gl. Skole. Vi holder Åbent Hus fra kl. 13 til 16 med bemandet rundvisning i alle udstillinger, med forskellige aktiviteter for alle aldre og med kaffe- og kagebord. Der bliver også mulighed for at se lidt bag udstillingerne. Tag meget gerne familie og naboer med – det kræver hverken tilmelding eller medlemskab.


Lige til sidst: Husk at man fra den1.6 kl. 8.00 (til 17.6) kan tilmelde sig årets rejse til Sydengland.

Tilmelding til ullafinn.hansen@gmail.com eller 2057 5887.

modern passenger bus city bus clipart

Opdateret 20-05-2022

Page 2 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén