Museumshaven ved Smørum gamle Skole blev frisket op i løbet af 2021/2022. Den skulle gerne være fin til Historisk Forenings 50 års jubilæum 9. juni 2022.
Undervejs i forløbet tog jeg lidt billeder. Dem kan du se i det efterfølgende.
10. september 2021:
Muren er blevet pudset op.
23. november 2021:
Der er ryddet en smule op i bedene.
27. december 2021:
Vinteren har pakket haven ind i sne, men ellers intet nyt.
12. maj 2022:
Der er kommet et frugttræ i cirklen. Det skulle være et ananasæbletræ.
2. juni 2022:
Nye planter og haven renset for ukrudt.
7. juni 2022:
Haven har fået et solur (formandens fortjeneste). Haven er klar til jubilæum i Historisk Forening.
26. juli 2022:
De 2 bøgetræer, som Historisk Forening fik i jubilæumsgave, er nu plantet. Bemærk også det fine bord/bænk.
Som lidt nostalgi er her nogle få billeder tilbage i tiden:
Læreseminariet i Jonstrup kan nu opleves på en QR-rute, blandt de gamle bygninger, som stadig eksisterer, men ikke anvendes til seminarium længere. Bygningerne indeholder i dag Egeskolen (Furesø kommune). QR-ruten blev indviet 9. juni 2022. Jeg har prøvet turen, og den er ganske sjov. Faktisk kan den også gås igennem med børn, da der er lidt udfordring med at finde de i alt 10 QR-kode-skilte. Så der kan godt går lidt sport i, at finde disse skilte.
Skolelærere har der selvfølgelig også været mange af i Ledøje-Smørum. Så derfor er historien om Jonstrup Seminarium også interessant for vores lokalområde. Jonstrup Seminarium går helt tilbage til 1808, hvor det blev oprettet på en gammel klædefabrik, der lå på stedet.
Jonstrup seminarium 1850 maleri. Foto: Wikipedia
Det var helt ude på landet, da seminariet blev startet.
I 1940 så det sådan ud på et luftfoto:
Jonstrup Seminarium – luftfoto 1940. Foto fra Wikipedia
Men prøv selv at gå turen. Det hele foregår udendørs, og er ganske gratis. Ved indgangen hænger en oversigt, som fortæller, hvor de forskellige QR-skilte er.
QR-rute på Jonstrup seminarium. Foto Georg Strong
Der kan parkeres på p-pladsen ved REMA 1000 lige overfor seminaret.
God tur og jagt på skiltene. Og bliv lidt klogere på Jonstrup seminarium.
Husk mobiltelefon, der kan læse QR-koder (det kan de stort set allesammen). Når du kommer hjem fra turen, kan du læse endnu mere om Jonstrup Seminarium, hvis du har mod på det, ved at klikke på dette link: Jonstrup Seminarium bygningerne
ForstanderboligPetanquebane og Jonstrup seminarium bagvedJonstrup Seminarium set fra parkJonstrup Seminarium – gymnastikbygning
Hjemmesiden har behov for nogle opdateringer og ændringer, for at den kan virke korrekt fremover. Derfor kan der i løbet af juli 2022 forekomme driftsforstyrrelser på hjemmesiden.
Hvert år i maj måned bliver der i Smørumnedre holdt et større arrangement til markering af Svenske Slaget. Egedal kommune og en række foreninger og frivillige står for det praktiske omkring arrangementet. Det er meget festligt og underholdende. Men der er sikkert en del, som ikke helt ved, hvad baggrunden for dette store arrangement er.
Svenske Slaget lyder jo voldsomt. Man kommer straks til at tænke på 2 hære, som udkæmper et drabeligt slag. Men sådan var virkeligheden ikke – langt fra. 10 Svenske soldater blev dræbt af de lokale bønder. Men det var i sig selv også en voldsom begivenhed. Med lidt god vilje kan det vel kaldes for en træfning.
Men lad os ridse baggrunden op for denne træfning.
Optakten til krigen hvori Svenske Slaget indgår
Danmark og Sverige har udkæmpet mange krige. I 1645 tabte Danmark en af de krige, og der blev indgået en fredsaftale i Brömsebro (grænsested i Blekinge hvor Danmark og Sverige have grænse på daværende tidspunkt), hvor Danmark måtte afstå Halland, Gotland og Øsel. Krigen var egentlig udløst af at Danmark hævet tolden i Øresund. Dette var mange lande vrede over, og Sverige angreb Danmark og vandt. Christian 4. var ikke særlig heldig, når det kom til krig. Danmark var selvfølgelig meget utilfreds med det resultat. Danmarks Frederik 3. valgte i 1657 at angribe Svenskerne i Nordtyskland. Den Svenske konge Karl Gustav var lykkelig for angrebet, for så kunne kan forlade sit felttog i Tyskland, som gik mindre godt. Hurtigt var Jylland besat af Svenskerne, også gik Svenskerne over isen til Fyn og derefter igen over isen til Sjælland. Det har de fleste Danskere hørt om i skolen. Desværre udnyttede Danskerne ikke en oplagt mulighed for sejre. Karl Gustav kom nemlig over isen med få folk, og isen brød op lige efter. Her kunne Danskerne have nedkæmpet Karl Gustav og taget ham til fange. Men der gik panik i Danskerne, og der blev indgået Roskildefreden. Her mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm (som senere kæmpede sig fri og tilbage til Danmark). Men freden holdt kun få måneder. Karl Gustav fortrød og lod sine tropper landsætte i Korsør og gik mod København. Heldigvis for Danmark lykkedes det at forsvare København, blandt andet med hjælp fra andre nationer (Jylland og Fyn blev “befriet” af Polske og Brandenburgske styrker (men civilbefolkning led voldsomt under plyndringer fra disse styrker)). Købehavn fik hjælp fra Nederlandene af en hjælpeflåde. De var nemlig ikke interesseret i, at Svenskerne fik fuld kontrol over Øresund. I 1660 blev Roskildefreden stadfæstet igen. Men Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge, men ikke Bornholm. Men under Svenskernes belejring af København, gik det voldsomt ud over området udenfor København, som helt var overladt i Svenskernes vold. Og hertil hører Smørumnedre.
Lokalbefolkningen lider
Der er flere fortællinger om Svenske soldaters hærgen i Ledøje og Smørum. De plyndrede gårdene. Hvis folk gjorde modstand, kunne de nemt blive behandlet meget hårdhændet. Mishandling, voldtægt, ja endda mord kunne bønderne blive udsat for. Så de søgte ofte bort fra deres hjem, og søgte ly i moser og krat eller skov, for ikke at blive udsat for overlast, når de Svenske soldater viste sig. Soldaterne kunne også finde på at rive gårdene ned. Nogle gårdes materialer blev så brugt til Svenske soldaters indkvartering andre steder. Typisk i Brønshøj, hvor den Svenske hovedstyrke lå. I Nybølle gik det særlig hårdt for sig, da bønderne der gjorde ekstra modstand. I den lille by Rombe blev alle gårdene ødelagt, og byen blev aldrig genopført. Mange andre steder i landet gik det også hårdt for sig. På Ballerup museum kan man se en lille udstilling om soldaternes hærgen.
Svenske soldater plyndre Ballerup præstegård. Ballerup museum. Foto Georg Strong
Men en meget alvorlig ting ved plyndringer var, at soldaterne også stjal sædekornet. Derved mistede bønderne muligheden for at kunne dyrke korn, og derved brødføde sig. Så til sidst blev det for meget for bønderne i Smørum. De kaldte sammen til modstand ved klokkeringning og bavn (bål). Smørum bønderne fik hjælp af bønder fra Sørup og Måløv, som også var plaget af soldaternes fremfærd. Bønderne gik så til Skebjerggård (den lå på den nuværende Smørumnedrevej i den ende, hvor vejen møder Kirkevangen. Kilderne er ikke helt enige, om det var ved nr. 1 eller nr. 2 på Smørumnedrevej), hvor de Svenske soldater holdt til.
Kort fra MapNall. Smørumnedre 2022.
I ly af natten og medens Svenskerne sov, angreb bønderne. Der lykkedes det bønderne at dræbe 10 soldaterne. De begravede dem på Ormehede, det som også kaldtes Søndre Udmark, et stykke udenfor Smørumnedre.
Museet på Smørum Gl. Skole i Smørumovre har en mindre udstilling om Svenske Slaget. Her er også nogle små modeller, der beskriver hændelsen.
Bønderne begraver de døde Svenske soldater. Smørum Museum. Foto Georg Strong
Graven blev fundet i 1912 i forbindelse med grusgravning. National museet blev tilkaldt, og forestod en udgravning. De 10 skeletter bar tydelig spor af kamp. Til minde om denne begivenhed, blev Svenskestenen rejst, hvor skeletterne blev fundet.
Svenskestenen i Smørumnedre 2022. Foto Georg Strong
Skeletterne blev i øvrigt lagt tilbage i graven. Svenskestenen kan i dag ses på Skebjergvej ved fodgængerovergangen (sti til Ledøje). Der er lidt uklarhed om, hvornår denne hændelse fandt sted. De seneste undersøgelser sætter tiden til starten af 1658. Med til historien skal nævnes, at de Svenske soldater (som ikke nødvendigvis var Svensker, men kan have været lejesoldater), var marodører – dvs. deserteret soldater eller soldater, der ikke længere er tilknyttet hæren. Så der var ikke tale om et rigtigt “slag” med den Svenske hær. Men det bliver historien jo ikke ringere af. Den har fundet sted, og i en meget barsk tid for de Danske bønder.
Faktisk var der også en hændelse i Hove, hvor bønderne angreb Svenske soldater – marodører. Der er fortællinger om, at der i midten af 1800-tallet blev fundet skeletter ved Flintebjergrenden, der kunne være fra denne begivenhed.
Du kan læse lidt flere detaljer om Svenske Slaget på dette link: NK Svenskestenen.
Hvis du vil vide mere om Svenskekrigene, så har ROMU “Roskilde Museum” udgivet en fin lille letlæselig bog om krigene og specielt forholdene i Roskilde under krigene. Du kan læse den her “Roskildefreden – 1658”.
Kilder Egedal kommune bogen “Glimt af ledøje og Smørums tusindårige histore” Bogen “kjersgaards danmarks historie 2” Bogen “historiske optegnelser om ledøje-smørum sogne” bogen “fra fæstebonde til selveje” https://historielab.dk
Historisk Forenings sommertur 2022 til Egholm Museum og Slot samt Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Søndag morgen den 19. juni 2022 klokken 8:00 begav en større gruppe af Historisk Forenings medlemmer sig på den årlige sommertur. Humøret var godt, men regnen silede ned, så det var godt, at der var tøjvejr i bussen, kørt helt efter traditionen af Kaj.
Vel fremme ved Egholm Museum blev – traditionen tro – indtaget frøsnapper, kaffe/the og en øjenåbner og afsunget en af formandens mange skålsange. I luften hang en Dragen jetjager. Så var temaet ligesom sat.
Leder af Egholm Museum Rikke Falck bød velkommen og fortalte om museets historie, og hvad det kan byde på. Det er startet af Rikkes far Ole Falck, som har samlet på våben i mange år. Vi blev delt op i 2 hold, med hver sin rundviser. F. eks. blev der vist ned i ruinen af det første Egholm fra 1240. Der var ganske mørkt, men meget spændende. Du kan læse lidt om Egholm Slot her.
Bevaret rum fra det første Egholm fra 1240, og blev udgravet i 1960’erne. Rresterne blev fundet nede i jorden lige udenfor slottet
Efter turen nede i jorden til det første Egholm (slot), fik vi lov at se nogle af rummene inde på selve slottet, da det regnede en del. Der er ingen billeder herfra, da det er private lokaler. Falck familien vil gerne selv styre, hvad der bringes af billeder på nettet fra deres hjem. Hvilket er meget forståeligt. Men Rikke Falck fortalte levende om ruin og slot.
Medens det ene hold så ruinen af det første Egholm, var det andet hold inde på Egholm Museum. Museet indeholder en fantastisk samling af våben og ting fra 2. Verdenskrig samt våben og ting til og fra jagt. Mange af udstillingerne er levendegjort i tableauer opsat i en gade med disse.
Egholm Museum – gade med forretninger og stuer m.m., der illustrerer forhold under besættelse 1940-45
F.eks. var også lavet denne opstilling, som fortæller om Tyskernes invasion af Danmark 9. april 1940 ved grænsen i Sønderjylland:
9. april 1940 ved grænsen til Tyskland i Sønderjylland
Se flere billeder fra museet:
Våbenmesteren viser rundt på Egholm Museum
Ole Falcks første luftbøsse
Jagtudstiling – våben
Fru Madsen – et meget kendt og anset Dansk produceret våben
To rifler som har tilhørt Christian X
Rifler lavet som gaver til f.eks. præsident Kennedy. Disse 2 har tilhørt Gagarin og kong Farouq
Jagt på Grønland. Ole Falck har været udstationeret på Grønland
Pistolen har tilhørt Saddam Hussein.
Militærkøretøj – Egholm Museum
Illegalt trykkeri – skjult i skolestue
Bemærk på bordet – der er en håndgranat i den runde strikting
Brydekjole af faldskærmsstof
Købmand – eksempel 2. Verdenskrig Danmark
Den sjove anteene skal dæmpe Tyskernes støjsender, så der kunne høres BBC
Jernbanesabotage – der placeres sprængstof på skinnen og en anden holder vagt
Reinhard Heydrichs (Tysk SS-mand af de rigtig slemme) originale il, som han blev angrebet i og efterfølgende døde af kvæstelserne
En Russisk tank i forgrunden
Gasmasker til heste (der blev brugt mange heste i 2. Verdenskrig)
Som en Tysk bunker kunne se ud
Udstyr brugt af Engelske soldater i 2. Verdenskrig
Udstillingshal (den nye) på Egholm Museum
Andre indtryk fra Egholm:
Foran porten til Egholm slot – hvad mon der kigges efter?Egholm Museum bygningDer kigges efter påfuglePostkasse ved porten til Egholm Slot – den variant har jeg ikke set førEgholm SlotDer er voldgrav omkring Egholm SlotRikke Falck slukker lysene i den gamle ruin af Egholm
Ved 12-tiden forlod vi så Egholm Slot, og bussen kørte mod Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Det blev en tour de force igennem Sjælland, da bussen flere gange ikke kunne køre den planlagte vej på grund af spærret vej og for lave broer. Undervejs så vi blandt andet valmue-marker.
Til sidst lykkedes det, at nå frem til Kudskehuset men godt forsinket, hvor vi spiste frokost.
Kudskehuset ved SkjoldenæsholmKudskehuset ved Skjoldenæsholm
Vi fik Kudskens platte, og efter at have stillet vores sult, kørte bussen det sidste stykke til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Fra parkeringspladsen blev vi kørt i sporvogn ind til selve Sporvejsmuseet.
Kig ud af bagenden af sporvognenSporvognen, der kørte fra parkeringsplads til Sporvejsmuseet
Vi blev kørte ind til museet i 2 hold. I ventetiden på hold 2 kiggede jeg lidt rundt.
Den grønne sporvogn kommer vi tilbage til senereDen hvide bygning til venstre har kostet 6 mil. kr. at genopføre og det blev gjort på 6 ugerAndet hold ankommer i sporvognen
Hvert hold fik sin egen guide, også gik turen ellers rundt imellem sporvogne, busser, osv. Her lidt højdepunkter fra museet (flere billeder længere nede):
En dobbeltdækker sporvogn (fra den hvide remisse).En hestetrukken sporvognEn mockup af den kommende letbane i København. Man kunne også gå ind i den og se interiøretEn snekost til at montere foran en sporvogn – har været brugt på museetMuseet har også en del busser – også af nyere datoHestetrukne busserVærksted hvor sporvogne m.m. restaureres – mit holds guide ses til højre. En meget vidende herre om museets ting.
Der blev selvfølgelig fortalt en masse detaljer om sporvogne og busser samt sjove historier.
Lidt flere billeder fra Sporvejsmuseet:
Udstillingsremissen – den hvide med sporvogne
Inde i en sporvogn fra Østberlin, da det var kommunistisk
Sporvognen fra Østberlin – supersmart er den jo ikke
Inde i en gammel sporvogn
Den hestetrukne spovrvogn
Inde i mockup af den nye letbane i København
Apparat til at rette hjul af med
Inde i en sporvogn
Forretningsgaden på museet. Har været brugt i film og tv-serier
Busser i den store bushal
Inde i en hestetrukken bus
Inde i en trolley bus (el-bus med køreledning)Fø
Føresæde i Trolley bus – bemærk kontakterne (el-bus)
Vi skal i skoven med sporvogn
Ude i skoven var en kiosk-sporvogn med kaffe osv.
Gammel læhus fra Odense
Vi kører i sporvogn – som da vi var børn
Det er en ensporet bane, så vi skal vente på, at den anden sporvogn køre forbi ved vigesporet
Reparationshallen med sporvogne
Så var det ved at være slut på besøget. Mange nåede lige at få et is, medens vi ventede på sporvognen, der skulle køres os til parkeringspladsen. Og så kom den:
Sporvogn til parkeringsplads
Vi kunne vende næsen hjemad, men gjorde dog et pitstop ved Risø, for en lille forfriskning.
Pitstop ved Risø
Formanden gav de sidste nyheder fra foreningen i strålende solskin, og så hjem til Smørum kulturhus, hvor vi var cirka kl. 18:30.
En herlig sommertur – på trods af vejret – var slut.
Ledøje-Smørum Historisk Forening havde 50 års jubilæum torsdag den 9. juni 2022. I den anledning blev afholdt en reception for medlemmer, venner og sponsorer i Smørum Kulturhus torsdag den 9. juni 2022 kl. 16:00 til 18:00.
Ca. 100 indbudte lagde vejen forbi receptionen.
Der blev budt på champagne ved velkomsten.
Velkomsten foregik i forhallen.
Formanden Finn Sølvbjerg Hansen bød velkommen, da alle havde fået et glas champagne. Så gjaldede lurene i rummet til velkomst.
Hør lurblæserne:
Lurblæsere fanfare
Derefter blev døren til salen åbnet, hvor der var fin buffet og drikkevare til gæsterne.
Der blev spillet diner-musik af 4 piger fra musikskolen.
Hør lidt af kammerorkesteret her:
Kammerorkester – elever fra musikskolen
Da gæsterne havde fået lidt at spise og drikke, holdt formanden Finn Sølvbjerg Hansen en tale. Her fortalte han blandt andet om det høje aktivitetsniveau, Ledøje-Smørum Historisk forening har. En håndfuld udflugter, en håndfuld foredrag, en heldags sommertur og en udlandsrejse hvert år. Hertil kommer flere bogudgivelser igennem årene.
Formanden efterlyste nye kræfter til foreningens arbejde. Både i bestyrelsen men også til praktiske opgaver fra gang til gang. Interesseret må meget gerne kontakte bestyrelsen.
Formand Finn Sølvbjerg Hansen
Du kan høre hele formandens talen her:
Formandens tale ved jubilæum 09-06-2022
Efter formandens tale var der fællessang med tekst af Kurt Hansen. Søren Lindeløv spillede på flyglet og Georg Strong sang for.
Hvis du vil høre fællessangen, så kan du det her:
Jubilæumssang 09-06-2022
Måske du har lyst til at synge med? Teksten kan du se her – Jubilæumssang.
Herefter var der hyggesnak blandt gæsterne, som nød den gode mad, som SuperBrugsen i Smørumnedre havde leveret.
Der var mulighed for, at andre også kunne få ordet. Så den tidligere formand for Historisk Forening Per Tidgen (1999-2008) holdt også en kort tale.
Du kan høre talen her:
Per Tidgens tale ved jubilæum 09-06-2022
Historisk Forening modtog en del gaver i anledning af jubilæet. Blandt andet 2 bøgetræer, som skal stå i museumshaven.
Ved 18-tiden var receptionen slut, og de sidste gæster gik hjem.
Det blev en fin markering af Historisk Forenings 50 års jubilæum.
Har du lyst til at se lidt flere billeder fra dagen. Både før gæsterne kom og efter. Se med her:
opnår man 50 % i rabat plus i gave den flotte bog:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
Et års kontingent i foreningen koster normalt 225 for én og 325 for et par.
(med rabat henh. 110 og 160 kr. for året ud)
For det får man gratis adgang til foreningens mange ture og foredrag,
samt Årsskrift og tre gange medlemsblad, Smånyt.
Man kan tilmelde sig via foreningens hjemmeside: lshist.dk
eller ved fremmøde i Smørum gl. Skole, Smørum Bygade
35, søndag den 12.6.22 mellem 13 og 16.
Ledøje-Smørum Historisk Forening fejrer deres 50-års jubilæum
Søndag den 12.6 hejses flagene foran Smørum gl. Skole, Smørum Bygade 35, Smørumovre.
Foreningen fejrer deres 50-års jubilæum med at holde åbent hus kl. 13 – 16 i den gamle skole, hvor foreningen holder til. Skolen vil myldre med frivillige historiefortællere, der vil vise gæsterne rundt. Her vil der være mulighed for at se fx skolestuen fra 1950’erne, køkkenet og stadsstuen fra 1920’erne, kirkerummet eller drengeværelset fra 1970’erne. Ud over at høre guiderne fortælle, vil man også med mobiltelefon via nye QR-koder selv kunne læse om genstandene og deres historie.
I skolens sal finder man to værksteder for store som små, ét med mulighed for at skrive med pen og blæk, og ét foldeværksted, hvor man kan folde skibe, hatte, lusefanger mm. Der vil også være legetøj, spil og bøger lagt frem.
I dagens anledning kan man også komme op på husets førstesal, hvor man dels kan opleve en billedsløjfe, der fortæller om arbejdsgangen i behandlingen af modtagne effekter, dels se en række udstillede klædningsstykker, og endelig se lageret, hvor alle ikke udstillede effekter
opbevares i kasser og på reoler.
Foreningen byder også på kage og kaffe i salen, så man kan fordøje oplevelserne og tage en snak om foreningens arbejde.
Alle er velkomne, så tag endelig nabo, familie og venner med til et par festlige timer.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På væggen er der en tavle, der forestiller Smørumovre i 1785. Den er lavet af to elever fra den nu nedlagte Søagerskolen. Går man tavlen igennem, kan man se, at mange af gårdene stadig ligger i Smørumovre der, hvor de lå i 1785 omkring gadekæret, der fungerede som branddam.
En del af gårdene er dog blevet genopbygget på samme sted, da de brændte ned gennem tiden. Ved genopbygningen er stuehuset kommet ud til gaden, hvor det før var en staldbygning med en mødding foran. På møddingens størrelse kunne man se, om det var en rig gård, hvis den havde mange dyr.
Dog er Nonnemosegård og Hovholm efter stavnsbåndets ophævelse 1788 flyttet ud mod Hove. Tvillingegården, kan man se på planen, var to gårde bygget sammen omkring en fælles gårdsplads. De flyttede ud mod Smørumnedre som Dueholm og Schæfergården. Schæfergården var en gård med fåreavl.
Man kan også se, at den skolebygning, der blev etableret, allerede i 1742 lå vinkelret på gadekæret. Dette hus var fra begyndelsen allerede et ældre hus, som man så benyttede til skole. Med tiden blev det meget nedslidt.
