Forfatter: Georg Strong Page 15 of 16

Indlæg under Corona-nedlukningen 2021

Hvor finder jeg indlæg, der er bragt under Corona-nedlukningen 2021?

Som en kompensation for manglende fysiske arrangementer under Corona-nedlukningen 2021, bliver der hver onsdag bragt et indlæg på Historisk Forenings hjemmeside. Typisk bliver de lagt på sidst på formiddagen.
Da indlæggene bliver erstattet af nyt hver onsdag, kan det måske være svært, at finde de tidligere bragte indlæg. Alle indlæg forbliver på hjemmesiden, og kan findes i menuen – typisk under “Om Ledøje-Smørum” – undermenu “Lokalhistorien”.

Men som en særlig service, vil indlæggene blive listet op her, med direkte link til dem.

20-01-2021 Panoptikon

27-01-2021 Skæve eksistenser

03-02-2021 Strygejern igennem tiderne

10-02-2021 Nonnehøj

17-02-2021 Da røvere kom til Hove Mølle

24-02-2021 Har du noget vi mangler?

03-03-2021 Digital byvandring i Ledøje ca. 1920

10-03-2021 Ormehøj i Smørum

17-03-2021 Slægten Hvide i vores lokalområde

24-03-2021 Byvandring i Smørumovre for længe siden

31-03-2021 Historiesten i Jonstrup (Værløse Flyveplads)

07-04-2021 Før og nu (Ledøje-Smørum set oppefra)

21-04-2021 Kongeligt besøg i Ledøje

12-05-2021 Møller i lokalområdet

Opdateret 12.05.2021

Strygejern igennem tiderne

Strygejernets historie

Af Line Ludvigsen

En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af 
corona-pandemien.

Strygejern

De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.

Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.

Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.

Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.

Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.

Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.

Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,

og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.

Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.

De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.

Opdateret 03-02-2021

Skæve eksistenser

Skæve eksistenser (Ledøje)

Mange interessante personer har levet i vores lokalområde. Nogle har også været “skæve”, lidt anderledes end de fleste.
Michael Vesterskov fra Ledøje har lavet en podcast, hvor Lilli og Bent i Ledøje fortæller om nogle af de skæve eksistenser, de har mødt i deres mange år i Ledøje. Michael har også sørget for lidt musik i podcasten.
Michael Vesterskov har været så venlig at tillade, at vi må linke til hans podcast Skæve eksistenser.
Så lyt med og få nogle sjove historier om skæve eksistenser i Ledøje.

Michael Vesterskov laver også familiefortællinger for andre, hvis man gerne vil have fortalt sin familiehistorie.  Læs mere om Familiefortællinger.

Opdateret 27-01-2021

Kender du Panoptikonet i Smørum?

Panoptikonet – en hilsen fra forhistorien

Af Inga Nielsen

Besøg Panoptikonet, et udsigtspunkt bag bebyggelsen Kongeskrænten i Smørum.
Herfra er der en storslået udsigt ud over Værebro Ådal.


Gennem mange tusinde år har mennesker færdedes i området. Her er der tabt en fin hjortetaksøkse, her er der nedlagt et offer i form af ti store, fint slebne flintøkser, og her er landets største bronzealderdepot blevet gemt af vejen. Danmarks tungeste guldarmring er blevet ofret få km herfra, og I Brøns Mose ved Veksø blev de helt unikke Veksøhjelme fra bronzealderen fundet under tørvegravning i 1942.

Fra Panoptikonet er der udsigt til de steder i Ådalen, hvor disse fine og meget vigtige historiske fund er gjort.

Panoptikonet er en del af projektet ”Danmarks oldtid i landskabet”, som formidler de 83 mest unikke forhistoriske steder i Danmark ude i selve landskabet.

Læs mere i brochuren om Panoptikonet, som du kan se her (klik). Den fortæller også, hvordan du finder Panoptikonet.

Opdateret 19-08-2021

Aktiviteter 1. kvartal 2021

Aktiviteter i 1. kvartal 2021

Historisk Forening har været nød til at aflyse sine arrangementer – foreløbig frem til midten af april 2021 på grund af corona-restriktionerne.

Som en lille erstatning for de aflyste arrangementer, vil der blive bragt mindre indlæg her på hjemmesiden.
Det første indlæg kommer onsdag den 20. januar 2021.


Kig under “Nyt på siden”, for at komme til indlægget.
Det er tanken, at der så mindst hver anden onsdag, vil blive lagt et nyt indlæg på hjemmesiden. Efter 7.4.2021 kommer de ikke i fast rytme længere.
Foreløbig er det planen,  at der kommer indlæg følgende datoer: 20/1, 3/2, 17/2 og 3/3.

OBS Nyt 10.3.2021: der er nu også planlagt indlæg til datoerne:  27/1, 10/2, 24/2, 10.3, 17.3, 24.3, 31.3, 7.4.
Det udelukker ikke, at der kan komme flere indlæg.
Så hold øje med hjemmesiden – lshist.dk

Bemærk, at indlæg skiftes ca. hver uge frem til og med 7.4.2021. De tidligere indlæg kan stadig ses. Du bruger så menuen, “Om Ledøje-Smørum” og vælger “Lokalhistorien”. Der ligger alle indlæg (næsten).
Men du kan også på forsiden vælge “Indlæg under Corona-nedlukningen 2021”. Der er alle indlæggene listet op og kan kan vælges direkte.

Smånyt nr. 1 i 2021 er også udkommet på hjemmesiden.

Fanelogo_lshist

Opdateret 07-04-2021

Aflysninger pga. corona – info fra bestyrelsen

Aflysninger pga. corona – info fra bestyrelsen

Vi må desværre pga. de fortsatte restriktioner aflyse alle aktiviteter i Historisk Forening til foreløbig midt i april. Vi håber på, at arrangementerne vil kunne afvikles i efteråret i stedet. I løbet af marts måned vil vores medlemmer modtage et Smånyt 1 -2021. Her vil der bl.a. blive indkaldt til generalforsamling lørdag den 12. juni kl. 14 – 17, ligesom der vil være nyt om forårets og forsommerens øvrige arrangementer. Indtil da er man meget velkommen til at holde sig orienteret på vores hjemmeside: lshist.dk. Husk i øvrigt også, at vi stadig sælger bøger – kontakt gerne bestyrelsen herom.

Bestyrelsen
for Historisk Forening Ledøje Smørum

Opdateret 14-01-2021

Bogsalg: Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie

“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie ”
kan stadig købes

Ledøje-Smørum Historisk Forening har udgivet en helt ny bog om Ledøje og Smørums historie. I flotte billeder og i et nutidigt sprog bliver der fortalt om de mange spændende fund, der er gjort på egnen. Desuden trækkes mange interessante begivenheder og gamle sagn frem i lyset.

Den koster 125 kr. (medlemmer af Historisk Forening 100 kr.).

Bogen kan købes hos formanden for Historisk Forening Finn Sølvbjerg (i Ledøje) efter forudgående aftale på telefon 44659927 eller mobil 20575887.

Eller hos kassereren for Historisk Forening – ring/skriv gerne inden:

Niels Henrik Rank,
Hyldekær 29,
2765 Smørum,
mobil: 20274070,
mail: kasserer@lshist.dk

Betaling kan ske ved
Mobile Pay  20274070
eller bank 0320 5498 961039
kontant betaling også muligt

Opdateret 24-12-2020

Julehilsen og info til medlemmerne

Kære medlemmer

Først tak til alle, der deltog i vores reception for Årsskrift 2020 den 3.dec. I tog restriktionerne med godt humør, og vi følte, at vi havde fået sikret alle så godt som muligt.

Desværre er der siden kommet endnu flere restriktioner grundet stigende smittetal. Således er foreningens aktiviteter blevet yderligere begrænset. Der vil derfor ikke være Åbent Hus søndag den 3. jan. Hvor vidt vi bliver i stand til at afholde årets første foredrag den 11.jan., vil vi meddele jer omkring den 4. jan.

Der har været stor og positiv interesse omkring vores udgivelse af bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie”.

Alle medlemmer har nu modtaget et gratis eksemplar. Men da bogen også er et godt gavetip, kan man stadig købe et eller flere eksemplarer (til 100 kr. for medlemmer og 125 kr. for ikke-medlemmer).

Man kan købe bogen i Smørumcentret i morgen fredag den 11.12 fra kl. 13 – 18 og på lørdag fra 10 -14 hos fremmødte bestyrelsesmedlemmer. Man kan betale med mobilepay. Der vil også efterfølgende være mulighed for at købe bogen i Ledøje hos Finn Sølvbjerg efter aftale på 44659927/20575887.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Opdateret 10-12-2020

Reportage fra bog-reception 3. december 2020

Dette var hovedpunktet på receptionen


Der er masser af forberedelse til receptionen, udover at lave selve bogen.

Inga Nielsen (forfatter til bogen) viser bogen frem for en fotograf.


Bogen og andet pakkes i kuverter, som medlemmerne skal have udleveret ved receptionen.

På billedet se Fredi Paludan Bentsen til højre (bogens layout m.m.), Inga Nielsen ses lige til venstre for Fredi, og helt til venstre for enden af bordet ses Holger Agerskov (foto i bogen).


Vin og kransekage gøres klar. Det blev serveret under receptionen fra rullebordet, som blev kørt rundt blandt tilhørerne, så de ikke skulle rejse sig (på grund af corona-pandemien).


På selve receptionsdagen 3. december 2020 stod formanden Finn Sølvbjerg Hansen og næstformand Line Ludvigsen klar ved indgangen, og tog imod .


Formand og næstformand var udstyret med håndsprit-spray og visir samt gummihansker, så alt foregik betryggende på grund af corona-pandemien. Et hurtigt spray i hænderne, og så var gæsten klar til at gå ind i salen.


Gæsterne har efterhånden indtaget deres pladser med god afstand.


Formanden Finn Sølvbjerg Hansen byder velkommen.

Hør formandens velkomst her


Derefter blev ordet givet videre til aftenens hovedtaler, Inga Nielsen.
Inga holdt et flot indlæg om bogen og årsskrift.

Du kan høre Inga Nielsens indlæg her:


Formanden Finn Sølvbjerg Hansen takkede Inga Nielsen, og en masse andre for indsatsen omkring bog og Årsskrift, og afsluttede receptionen. Bagefter var det muligt, at få signeret bogen af Inga Nielsen, og eventuelt købe ekstra eksemplarer.

Opdateret 05-12-2020

Årsskrift 2020

Læs om Fortidsmindefredninger, Roskildeskabet fra Gersagergård, om kartofler, Ledøje Mølle og Kunstforeningen, m.m
Årsskriftet kan købes i Historisk Forenings åbningstid  i Smørum gl. Skole den første søndag i måneden kl. 13 – 16, ved henvendele til bestyrelsen eller på Smørum Bibliotek. Det koster 60 kr.

Se også  Bøger fra Historisk Forening

Opdateret 3-12-2020

Page 15 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén