Forfatter: Georg Strong Page 14 of 16

Før og nu

Af Georg Strong

 

Udviklingen i lokalområdet set fra oven

Udviklingen i Ledøje-Smørum området har budt på lidt af hvert indenfor de sidste 100 år. De små landsbyer har nogle steder udviklet sig til større samfund. Set oppefra (med luftfoto og kort) er det tydeligt. Også at udviklingen har været meget forskellige i de 5 områder, (Hove, Ledøje, Nybølle, Smørumnedre og Smørumovre), jeg vil prøve at vise. Det er ikke helt nemt, at finde luftfotos, som kan anvendes. Men jeg har valgt nogle ud, som med god vilje kan illustrere det ønskede. Nybølle har desværre ikke være muligt at vise med luftfoto. I stedet har jeg anvendt kort.

Ledøje

Ledøje fra 1930 og igen fra 2021. Træk i <> for se forskellen.

Sort billede (1930) fra “Danmark Set fra Luften”, ophav Geodætisk Instituts Luftfotosamling, farve billede (2021) fra Google Map.

Ledøje har en del udbygning på den nordlige side, men ellers har Ledøje bevaret meget af sit oprindelige præg.

Hove

Luftfoto af Hove fra 1929 sammenlignet med Google Map Satellit 2021. Træk i <> for at se forskellen.

Sort billede (1929) fra “Danmark Set fra Luften”, ophav Geodætisk Instituts Luftfotosamling, farve billede (2021) fra Google Map.

Hove har ikke været præget af store ændringer, men der er lidt.

Smørumovre

Smørumovre i luftfoto fra 1930 sammenhold med Google Map Satellit fra 2021. Træk i <> for at se forskellen.

Sort billede (1930) fra “Danmark Set fra Luften”, ophav Geodætisk Instituts Luftfotosamling, farve billede (2021) fra Google Map.

Smørumovre har bevaret meget af sin oprindelige by med mindre ændringer.

Smørumnedre

Smørumnedre skiller sig ud fra de 4 andre landsbyer i lokalområdet Ledøje-Smørum. Fra at være en meget lille landsby, er Smørumnedre vokset til en by af anseelig størrelse i areal og bygninger. Jeg har derfor valgt, at dele Smørumnedre op i flere scenarier.

Smørumnedre landsby fra 1930 luftfoto (desværre dårlig kvalitet) og igen fra 2021 med Google Map Satellit. Træk i <> for at se forskellen.

Sort billede (1930) fra “Danmark Set fra Luften”, ophav Geodætisk Instituts Luftfotosamling, farve billede (2021) fra Google Map.

Lad os zoome lidt ud, og se den sydlige del af Smørumnedre, med Smørumnedre landsby øverste til venstre i billedet. Vi sammenligner igen med 1930 luftfoto mod 2021 Google Map Satellit. Der er sket en voldsom udbygning af byen.

Sort billede (1930) fra “Danmark Set fra Luften”, ophav Geodætisk Instituts Luftfotosamling, farve billede (2021) fra Google Map.

Den nordlige del af Smørumnedre med et luftfoto fra 1929, hvor Måløv kan ses øverst i højre hjørne og Frederikssundsbanen som en bue nedenunder. Bemærk, at den nuværende Frederikssundsvej ikke var lavet i 1929.

Sort billede (1929) fra “Danmark Set fra Luften”, ophav Geodætisk Instituts Luftfotosamling, farve billede (2021) fra Google Map.

Her ses igen, hvilken stor udvikling Smørumnedre har undergået. Landbrugsjord er nu beboelsesområder.

Nybølle

Nybølle fra 1947 på historisk kort (har ikke fundet luftfoto af ældre årgang) og igen i 2021 med Google Map Satellit. Træk i <> for at se forskellen.

Historiske kort på nettet’ matrikelkort Nybølle By 1947, satellitfoto Google Map 2021

Det gamle Nybølle har ikke været præget af store ændringer.

Kort mod kort

Nu prøver vi med gamle kort, holdt op imod nye kort.

Smørumovre

Et historisk kort fra 1899 sammenlignes med nyt kort fra 2021.

Historiske kort på nettet ‘matrikelkort’ Smørumovre 1899, og kort fra ©OpenStreetMap 2021 af Smørumovre.

Smørumnedre

Lad os se på Smørumnedre. Her kan vi set et historisk kort fra 1899, holdt op imod et kort fra 2021. Forandringen er virkelig til at få øje på.

Historiske kort på nettet ‘matrikelkort’ Smørumnedre 1899, og kort fra ©OpenStreetMap 2021 af Smørumnedre.

Hove

I Hove har udviklingen heller ikke været så voldsom som i Smørumnedre. Historisk kort fra 1899 og nyt kort fra 2021.

Historiske kort på nettet ‘matrikelkort’ Hove 1899, og kort fra ©OpenStreetMap 2021 af Hove.

Ledøje

Ledøje har haft lidt mere forandring end Hove. Det kan ses på historisk kort fra 1850 og nyt kort fra 2021.

Historiske kort på nettet’ matrikelkort Ledøje 1850, og kort fra ©OpenStreetMap 2021 af Ledøje.

Nybølle

Nybølle har kunne bevare meget af sit præg fra tidligere tider.
Historisk kort fra 1899 af Nybølle og kort fra 2021 af Nybølle til sammenligning.

Historiske kort på nettet ‘matrikelkort’ Nybølle 1899, og kort fra ©OpenStreetMap 2021 af Nybølle.

Bemærk: Den opmærksomme læser vil have bemærket, at kortene ikke altid passer helt på mm. Det er ikke helt lige til, at få gamle kort og luftfotos til at passe helt til nyere kort og satellitbilleder. Men jeg håber, at læseren alligevel får et indtryk af forskellene fra dengang til nu.

Her til sidst kommer lidt statistik.
Ifølge Trap Danmark boede der i Smørum sogn (med byerne Smørumnedre, Smørumovre, Hove og Nybølle) i alt 829 personer i 1916 fordelt på 194 gårde og huse.
I dag 2021 fortæller sogn.dk, at i Smørum sogn bor der 10.856 personer per 1. januar 2021. Så udviklingen i befolkningstallet har været ganske betydeligt.

Ifølge Trap Danmark boede der i Ledøje sogn (med byen Ledøje) i alt 458 persone i 1916 fordelt på 109 gårde og huse.

I dag 2021 fortæller sogn.dk, at i Ledøje sogn bor der 935 personer per 1. januar 2021. Så her har befolkningsudviklingen ikke været helt så markant.

Kilder:

Trap Danmark Bind II fra 1920, G. E. C. Gads forlag
https://sogn.dk/smoerum/fakta-om-sognet/
http://sogn.dk/ledoeje/fakta-om-sognet/
Google Map Satellit billeder 2021
https://www.openstreetmap.org/#map=6/56.188/11.617
Danmark set fra luften: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=10&lat=55.3&lng=10.4
ophav Geodætisk Instituts Luftfotosamling
Historiske kort på nettet: https://hkpn.gst.dk/

Opdateret 07-04-2021

Historiesten i Jonstrup (Værløse flyveplads)

Af Georg Strong

Hvad stenene fortæller

I Smånyt nr. 1 marts 2021 omtales historiesten i Jonstrup.
Det måtte jeg selv opleve, så jeg tog konen under armen, og begav mig til Jonstrup på den nu nedlagte Værløse flyveplads.

Stenene er placeret på venstre side af hangar 3 på Perimetervej, hvor der også er mulighed for parkering, hvis du kommer i bil. Stenene er på den anden side af den lille sø.

Klik her for kort til stedet.

Det blev til en spændende tur, hvor områdets historie, hugget ind i store natur sten, blev fortalt.
Gå med på turen her.

Området med stenene ser således ud:

Historiesten Jonstrup

De 21 sten viser historie fra år 15.000 f.v.t. til år 2020.

Turen starter ved sten 1 – år -15.000, som står ud til Perimetervejen.

Isfrit

Stenen illustrer det isfri landskab år 15.000 f.v.t.
Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Sten nr. 2 står lidt længere frem og handler om år -11.000 f.v.t. – jægere:

Jægere

Stenen viser en række motiver omkring jagt

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Vi går videre frem til sten nr. 3, her er vi nået til år -8.000 f.v.t -mosefund.

Mosefund

Denne sten kommer ind på de forskellige ting, som moserne har givet os.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Næste sten nr. 4 kommer vi til, ved at gå lidt højre og bagud. Nu er det år -4.000 f.v.t – Bønder.

Bønder

Nu er vi nået til bøndernes fremkomst og introduktionen af landbrug.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Så går vi frem og en smule til højre til sten nr. 5 – år -3.500 f.v.t – Skatholm.

Skatholm

Mange fund er gjort på Bringe mose (en holm/halvø) – hvor filmstationen ligger nu.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Vi går mod selve flyvepladsen og finder sten nr. 6 år -4.000 f.v.t. – Vandskelsvejen.

Vandskelsvejen

Temaet her er vandskelsvejen – en oldtidsvej af stor betydning.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Så går vi tilbage mod søen til sten nr. 7 – år -1.800 f.v.t. – Bronzealder.

Bronzealder

Bronzealderen med nye redskaber

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Lidt ude mod flyvepladsen finder vi sten nr. 8 – år –500 til 1050 – Brethinge.

Brethinge

Jernalder og vikingetid – Brethinge er det gamle år for Bringe, som vi kender i dag.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Fortsæt ned mod søen og straks er sten nr. 9 – år 230 – Algod.

Algod

Alugod var en fyrstedatter fra Stevns, som kom til området for at blive gift.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Vi bevæger lidt ud mod Perimetervej, for at finde sten nr. 10 – år 1000 – kristendom.

Kristendom

Vikingerne skifter fra asatro til kristendom.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede.

Gå skråt ud mod flyvepladsen, hvor sten nr. 11 er – år 1070 – Bringe.

Bringe

Landsbyen Bringe opstår sammen med en masse andre.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Så går vi langs med vejen mod søen, og finder sten nr. 12 – år 1188 – Jonstrupgård.

Jonstrupgård

Våbenskjold fra Hvideslægten, som havde store besiddelser på egnen.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Gå nu mod Perimetervejen og sten nr. 13 – år 1300 – Jonstrup.

Jonstrup

Jonstrup havde en vandmølle. Navnet Jonstrup stammer fra Jon Sunesen fra Hvideslægten.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Lidt skråt ude mod flyvepladsen ligger sten nr. 14 – år 1605 – Jonstrup.

Jonstrup

Jonstrup er overgået til kongen fra Roskilde bispesæde – gårde brændt i 1605.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Gå nu mod Perimetervej og sten nr. 15 – år 1760 – Ulden Manufaktur.

Ulden Manufaktur

Der kommer en klædefabrik til Jonstrup, hvor vandmøllens kraft kan bruges.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Fortsæt ud mod Perimetervej og sten nr. 16 – år 1809 – Seminarium.

Seminarium

Statsseminarium kommer til Jonstrup i 1809 på Jonstrupgård.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Gå nu væk fra søen og sten nr. 17 findes – år 1875 – Vandværk.

Vandværk

Københavns kommune laver vandværk ved Søndersø i 1875.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Fortsæt skråt bagud mod Perimetervejen til sten nr. 18 – år 1910 – Lejren ved Værløse.

Værløse lejren

Hærens infanteri opretter lejr på området 1910 og i 1932 overtager hærens flyvesektion det.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Gå skråt mod Perimetervejen til sten nr. 19 – år 1940 – Bringe forsvinder.

Besættelse

Tyskernes ankomst betyder enden på Bringe landsby, som rives ned.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Fortsæt skråt mod Perimetervejen til sten nr. 20 – år 1950 – Nato.

NATO

Danmark med i Nato 1949 og Danmarks flyvevåben bliver et selvstændigt værn i 1950.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Vi skal frem til sidste sten ved at gå skråt bagud – nr. 21 – år 2020 – Fra boplads til by.

Boplads til by

Området ændrer endnu en gang karakter – nu til by.

Hvis du vil have baggrunden for denne stens fortælling, så klik på billede

Her slutter turen så. Meget interessant, hvis man også læser baggrunden for de enkelte sten, som rummer megen spændende information.

Detaljerne på stenene er ikke så nemme at se på billeder. Så tag selv ud og se dem. Gerne i solskin, hvor detaljer er bedre at se. Og så kan du komme helt tæt på.
www.historiesten.dk kan du finde et kort over stenene, som kan være rart at have med rundt.

Så mangler jeg bare at fortælle, at billedhugger Olav Johannisson har givet stenene liv.

Rigtig god fornøjelse.


Kilder:
www.historiesten.dk

Alle fotos af Georg Strong

Opdateret 31-03-2021

Byvandring i Smørumovre for længe siden

Af Georg Strong

Digital vandring i Smørumovre da fotos var i sort/hvidt

Vi prøver at gå tilbage i tiden i Smørumovre.
Hvordan mon der så ud for ca. et århundred siden?
Med lidt fantasi kan det lade sig gøre (og lidt snyd, da billedmaterialet er meget begrænset). Så gå med på denne lille tur rundt i Smørumovre, da verden var en anden.

Vores tur starter på Kirkevangen lidt ud for kirkegårdsmuren.

Her ligger Smørum Fattighus. Opført 1865 med 10 stuer og 6 forstuer. Blev også kaldt for Kommunehuset.

Smørum fattighus
I 1803 blev der indført en fattigskat til at finansiere fattighjælp. Tidligere var det op til private (bønderne eller rige) og eventuelt kirken, at sørge for hjælpen. De tidlige Fattiggårde og Fattighuse skulle som regel kunne huse alle sognets fattige, syge og gamle, alle under samme tag og samme vilkår.

Vi kan høre klokkerne fra Smørum kirke, som ligger tæt ved Fattighuset.
Så lad os går over til kirken.
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Smørum kirke 1930Kirken er tilbage fra omkring 1170, og måske bygget af rester fra Ledøje Kirkes borg (ifølge et gammelt sagn). Tårnet fra 1396 rummer 2 klokker. Hvoraf den ældste er fra tårnets opførelse i 1396 og kaldes Katarina.

Der er ikke gudstjeneste lige nu, så vi går en tur ind i kirken.
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Smørum kirke 1920Kirkeskibet i Smørum kirke med altertavle fra 1614 og prædikestol.

Vi forlader kirken og går ned til Kirkevangen. Fortsætter mod Smørum Bygade og drejer til højre, da vi når den. Efter ca. 150 meter når vi Smørum skole. Den blev opført i 1860 af godsejer Tutein fra Edelgave gods. Han ville gerne have, at bøndernes børn skulle kunne gå i en rigtig skole. De fleste bønder var på det tidspunkt fæstebønder under Edelgave. Rummer 2 klasselokaler.

Vi går frem til gadekæret og kigger henover gadekæret.
I gamle dage var gadekæret et samlingssted, hvor man kunne mødes og udveksle nyheder og måske sladder. Men gadekæret var også vandingssted for byens dyr og branddam, så eventuelle brande kunne slukkes med vand.
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Smørumovre gadekær

På højre side kan vi se skolen. Midt for os er pumpehuset eller sprøjtehuset (brandsprøjte). I tilfælde af brand skulle borgerne stille til brandslukning, som blevet ledet af en brandfoged (typisk valgt for 3 år ad gangen).

Vi går hen til skolen og drejer til venstre langs skolen ad Smørum Nordre Gade med gadekær på vores venstre side.
Nyder det hyggelige gadekær og roen i byen.
Vi passerer pumpehuset højre om, og går lidt op ad Norskekrogen. Ved nr. 3 møder vi dette hus:

Norskekrogen 3 i Smørumovre 1999Billedet er fra 1999 (så det er lidt snyd), så her er et luftfoto fra 1960 af huset.
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Norskekrogen 3, Smørumovre 1960Luftfoto fra “Danmark Set fra Luften”, Sylvest Jensen Luftfoto.

Vi går tilbage til Smørum Nordre gade og fortsætter ad den.

Vi når frem til Odderbjerggård på højre side på Smørum Nordre Gade 5. Gården brændte i 1872, men er så blevet genopbygget efter branden.

Odderbjerggaard, Smsørumovre,  1981(Billedet er desværre fra 1981, så her er et luftfoto af Odderbjerggård fra 1936):

Odderbjerggard, SmørumovreLuftfoto fra “Danmark Set fra Luften”, Sylvest Jensen Luftfoto.

Vi fortsætter ad Smørum Nordre Gade. Lige før vi når Smørum Bygade, på hjørnet af Nordre Gade og Smørum Bygade (19), møder vi Lyshøj. Anders Pedersens hus. Han var kirkesanger og klokker.

Lyshøj, Smørumovre, Bygade 19,

Vi fortsætter til højre ud ad Smørum Bygade.
Lidt længere fremme, er et lille kryds, hvor Smørum Bygade har en sidegren til højre.
Her møder vi købmanden (Smørum Bygade 15).
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Købmand, Smørumovre, Bygade 15,

Vi hilser på hunden, der ligger foran købmanden. Den bliver helt glad for, at nogen vil snakke med den.

Turen fortsætter ud af Smørum Bygade, og kort efter møder vi på højre side koldbagerens hus.

Klldbagerens hus, Smørum Bygade 11

Vi er ved Smørum Bygade 11. Det er Karoline Larsen, som får brød fra Ballerup, og så har et brødudsalg. Deraf navnet koldbager.

Lidt skråt over for på venstre side ser vi Flødekærgaard (Bygaden 2):

Flædekærgaard, Smørumovre Bygaden 2

Vi vender om og går tilbage ad Smørum Bygade.

Hurtigt kommer vi forbi Spånagergaard (Bygaden 20) på højre side:

Spaanagergaard, Smørumovre, Bygaden 20

De har glemt at hejse flaget, nu da vi kommer forbi.

Vi fortsætter og straks efter møder vi Vigholmgaard (Bygaden 22):
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Vigholmgaard, Smørum, Bygaden 22

Man mærker, at vi er i et landbrugsland. Gårdene ligger helt ind i landsbyerne. Så her dufter landligt.

Vi fortsætter ad Smørum Bygade og lige inden smedjen, kommer vi forbi dette hus:

Hus ved siden af smedien Smørumovre

Fin landlig idyl med lille have. Smedjen ses til venstre for huset.

Vi går forbi huset og når frem til smedjen, hvor der er folk i gang udenfor.

Smørum Smedie, Bygaden 30, 1915

Vi hilser pænt på folkene og får lov til at kigge ind i smedjen:
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Smørum Smedie med Smed August Jensen

Smedehammeren svinges flittigt. Der er nok af arbejde, der skal fra hånden.
Smed August Jensen har travlt.
Vi går ud igen, for der er varmt i smedjen, når der er gang i essen.

Vi skrå over gaden og er nået frem til Smørum kro. Den går helt tilbage til 1680.
Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.

Smørum kro ca. 1910-25

Vi smutter ind på kroen. Der kan vi få lidt at drikke efter vandringen.
Der er gang i salen, så vi kaster et blik ind her. De er i gang med en dilettantforestilling.

Smørum kro, dilettantforestilling

Det er varmt, så vi tager drikkevarerne med ud i krohaven.

Smørum krohave 1918

Så er turen ved at være slut og vi går ud af kroen igen.

kroejer Carl Peter Johansen foran Smørum kro 1926

Her møder vi kroejer Carl Peter Johansen i hans flotte bil.

Tak for jeres interesse og kom godt hjem. Måske kroejeren giver et lift.

Turen vi gik, ser således ud på et kort:

Digi-gåtur-Smørumovre-kort-1947

Vil du gå turen på egen hånd, så brug nedenstående. Tryk på > for at gå fremad og < for at gå tilbage.

  • Smørum fattighus
  • Smørum kirke 1930
  • Smørum kirke 1920
  • Smørumovre gadekær
  • Norskekrogen 3 i Smørumovre 1999
  • Odderbjerggaard, Smsørumovre, 1981
  • Lyshøj, Smørumovre, Bygade 19,
  • Købmand, Smørumovre, Bygade 15,
  • Klldbagerens hus, Smørum Bygade 11
  • Flædekærgaard, Smørumovre Bygaden 2
  • Spaanagergaard, Smørumovre, Bygaden 20
  • Vigholmgaard, Smørum, Bygaden 22
  • Hus ved siden af smedien Smørumovre
  • Smørum Smedie, Bygaden 30, 1915
  • Smørum Smedie med Smed August Jensen
  • Smørum kro ca. 1910-25
  • Smørum kro, dilettantforestilling
  • Smørum krohave 1918
  • kroejer Carl Peter Johansen foran Smørum kro 1926


Kilder:
”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening
FOTOS FRA Lokalarkivet
http://egedalleksikon.dk
https://fritidsguiden.voresegedal.dk
http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/fattiggardenes-historie/
https://danmarksetfraluften.dk/

Opdateret 24-03-2021

Slægten Hvide i vores lokalområde

Af Georg Strong

Middelalderslægten Hvide var meget betydningsfuld i magtspillet i Danmark, men også vores lokalområde Ledøje Smørum, havde Hvidefamiliens bevågenhed.

Middelalderslægten Hvide (uradel), som slet ikke kaldte sig Hvide (bortset fra Stigs-linjen, der tog navnet lige inden slægten uddøde), har fået tilnavnet af eftertiden.

Typisk bliver slægtens stamtræ startet ved Skjalm Hvide. Dog har Saxo skrevet, at Skjalm Hvides far hed Toke Trylle og hans far Slau.
Dem ved vi ikke meget om.
Det vides ikke præcist, hvornår Skjalm Hvide er født, men han døde i 1113.

Mange medlemmer af Hvideslægten har været fremtrædende personer i Danmarks historie. 2 af dem har de fleste Danskere hørt om, nemlig Absalon og Marsk Stig Andersen.

Esbern Snare (i forbindelse med Kalundborg og Absalons tvillingebror) har mange sikkert også hørt om.  
Hvideslægten var fra omkring år 1000 og frem til 1300-tallet en stor faktor. Våbenskjolde ⁶ for Skjalm Hvides efterkommere ses til højre. 

Marsk Stig Andersen for relationen til mordet i Finderup lade på kong Erik 5. Klipping i 1286. Et mord der stadig er omgærdet af mystik. Marsk Stig Andersen var faktisk ikke af Hvide-slægten, men blev gift ind i den.  Våbenskjolde ⁶ fra den Jyske gren ses til højre.

Hvideslægten blev en stor medspiller for kongemagten i en periode. F.eks. havde Absalon og kong Valdemar den Store et nært samarbejde, også i krig.  Hvideslægten blandede sig også i magtkampen om den Svenske trone. Slægten kom også til at sidde på mange katolske embeder – biskopper og ærkebiskop. Men der opstod konflikter mellem kongen og den katolske kirke. Hvideslægten havde nogle meget stridbare personligheder, som endte som ærkebiskopper – Eskild, Jacob Erlandsen og Jens Grand (der flygtede fra Søborg slot efter kongen Erik Menved havde indsat ham der). Hvideslægten mistede efterhånden terræn til kongen og andre adelsslægter.

Hvideslægten fremstod i høj grad som en samlet slægt med fælles fremtræden. Men efter 1300 optræder slægten ikke som en samlet enhed mere. Men hvideslægten forgrener sig ud i mange andre adelsslægter. F.eks. Galen, Vognsen, Udsen, Snubbe. Den mere direkte linje af Hviderne fra Marsk Stig Andersen uddøde sidst i 1500-tallet (med fhv admiral Otte Stigsen ca. 1567 og Margrethe Knudsdatter Hvide 1595).

Men i vores lokalområde er Absalon mere interessant.

Han blev biskop i Roskilde 1158-1192 (hvor han døde), og dermed også biskop for vort lokalområde. Fra 1178 var han tillige ærkebiskop (Danmark var katolsk på det tidspunkt) for hele det Danske område. Han har haft noget med Hove at gøre, for omkring 1177 skænker han en gård ¹ i Hove til Vore Frue kloster i Roskilde. Det er ikke sikkert, at det har været hans private ejendom. Det kan også have været bispesædets ejendom, som Absalon så kunne råde over som biskop.

Absalons ligsten i Sorø klosterkirke
(billede fra Wikipedia)

Han blev biskop i Roskilde 1158-1192 (hvor han døde), og dermed også biskop for vort lokalområde. Fra 1178 var han tillige ærkebiskop (Danmark var katolsk på det tidspunkt) for hele det Danske område. Han har haft noget med Hove at gøre, for omkring 1177 skænker han en gård i Hove til Vore Frue kloster i Roskilde. Det er ikke sikkert, at det har været hans private ejendom. Det kan også have været bispesædets ejendom, som Absalon så kunne råde over som biskop.

Det lokale

Absalon havde en fætter Sune Ebbesen (død 1186). Han var meget rig og ejede store landområder. En virkelig stormand.  Han havde masser af jord og ejendomme i Nordsjælland. Han fik 7 sønner, heraf blev de 5 biskopper. Det siger en del om Hvideslægtens magt og indflydelse. En af de 5 biskopper hed Jacob Sunesen (død 1246), og arvede jord i Ledøje. Faktisk ejede han Ledøje by og sogn (bare en mindre del af hans besiddelser på Sjælland). Ledøje kirke ¹⁾ er formentlig blevet opført af Jacob Sunesen.

Ledøje Kirke ca 2005 – foto lokalarkiv

Ved Ledøje kirken har været en befæstet gård, så kirken har været en form for borgkapel. Læs mere om Ledøje kirke.
Jacob Sunesens bror Ebbe Sunesen (død 1208) har også haft gods (jord) ²⁾ i Ledøje og Smørum. En tanke kunne være, om Smørum kirke også har været et af Hvidernes projekter, da en række kirker i området menes at været bygget på foranledning af Hvider (Kirke Værløse ³⁾, Ledøje ¹⁾, Ganløse ⁴⁾, Måløv ⁵⁾). Inga Nielsen nævnte i indlægget om Nonnehøj, at der måske er fundet munkesten i Smørumovre, som kan være fra en gård. Munkesten var et dyrt materiale af bygge af, så det har nok krævet en stormand for at finansiere det. Det ville være muligt, at en Hvide så har været med. Så hvorfor ikke også en kirke. Men det er mit eget tankespind, og der er ingen dokumentation for dette.

Smørholm Voldsted (i nærheden af Edelgave) har også i en periode været en del af Hvide-slægtens besiddelser.

Smørholm Voldsted – foto Fredi Paludan Bentsen

Smørholm vides at have været ejet af Cæcilie Jonsdatter. Cæcilie var oldebarn af Ebbe Sunesen og død i 1307. Hun blev begravet i Esrom kloster ved siden af sin far Jon Jonsen Litle. Her mere her om Smørholm Voldsted eller læs i ”Glimt af Ledøje-Smørum tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Lige udenfor det lokale

Hvis vi bevæger os en smule ud af lokalområdet, så er Hvide-slægten meget nærværende. Knardrup har huset Hvideslægten, hvor der også er fundet spor efter en gård ¹⁾ – formentlig befæstet. Hvideslægten mistede Knardrup (1287) i forbindelse med Marsk Stig blev kendt skyldig i mordet på Erik Klipping af danehoffet, og Knardrup blev til krongods.
Ikke så langt fra Nybølle ligger Cathrinebjerg Gods (Katrinebjerg bliver det også benævnt). Nybølle bønderne har i en periode hørt under Cathrinebjerg Gods. Men før Cathrinebjerg herregård kom til, var der en storgård/borg, som hed Bytteborg ⁷⁾. Den kom fra 1236 til Hvideslægten via Snubbeslægten, besvogret til Hvideslægten.
Bastrup tårnet ¹⁾ regnes også for lavet af Hvideslægten. Men også i Veksø, Stenløse (Stenløse kirke byggedes formentlig af Sune Ebbesen) og Ganløse (Ganløse kirke byggedes formentlig af Ebbe Sunesen, søn af Sune Ebbesen) mener man, at Hvideslægten har været.

Stamtavler for noget af Hvideslægten

Kilde: Verwohlt, Ernst: Hvide i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. marts 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/Hvide
Kilde: Verwohlt, Ernst: Hvide i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. marts 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/Hvide

Vil du vide mere

Hvis du har fået interesse for Hvideslægten, så kan det anbefales at læse bogen ”Om Hvideslægten her på egnen” udgivet af Stenløse Historiske Forening.
Desuden kan du på denne hjemmeside (NaturPark Mølleåens Venner) læse en masse interessant om Hvideslægten.
Hvis du vil læse mere generelt om Hvideslægten, kan du læse bogen ”Den hvide klan” af Michael Kræmmer på Spektrum. Kan også læses i en elektronisk udgave “Den hvide klan“, men med begrænset illustrationer.

Bemærkninger:
Våbenskjold fra Hvideslægten er lidt usikre, og de har skiftet udseende undervejs.
Middelalderperioden 1000-1300, hvor Hvideslægten prægede Danmarks historie, har ikke så mange kilder af information. Derfor er der en vis usikkerhed omkring, hvad der foregik, bl.a. når det gælder Hvideslægten. Men det gør det jo bare så meget mere spændende.

Kilder:


Bogen ”Om Hvideslægten her på egnene” udgivet af Stenløse Historiske Forening ¹
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje Smørum Historisk Forening.

Hjemmesider:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hvide
https://da.wikipedia.org/wiki/Sl%C3%A6gten_Hvides_ejendomme  ²
https://da.wikipedia.org/wiki/Sune_Ebbesen
http://www.jososoft.dk/aner/historier/hvideslaegt.htm
http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/hvide_marsk_stig.htm
https://da.wikipedia.org/wiki/Absalon
https://trap.lex.dk  ⁷⁾
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/166142/ ⁷⁾
http://www.sognekirke.dk/maaloev/arkitekturen
https://bornogengle.dk/kirker/ganloese-kirke/
http://www.gedevasen.dk/bogprojekt/middelalder/Hvidekirkenotat.pdf ³
http://www.fnv.dk/ture/PDF/Hvideslaegten.pdf ³
https://denstoredanske.lex.dk/Hvide

Opdateret 17-03-2021

Ormehøj i Smørum

Sådan fik Ormehøj sit navn?

Af Inga Nielsen

Ormehøj ligger på golfbanen syd fra Skebjergvej. Det er den eneste høj, der er tilbage af en gruppe på syv. De øvrige høje kan kun ses som svage buler i terrænet. Arkæologer udgravede fire af højene i 1946, og i dem alle blev der fundet rester af grave og tilhørende gravgaver. Den ældste høj er fra slutningen af bondestenalderen, og den yngste er fra midten af bronzealderen. Måske er det stedets ledende familie, der gennem mange generationer har begravet deres døde i denne gruppe af høje.

Ormehøj i Smørum

Der findes et sagn, som forbinder Smørum Kirke med Ormehøj. John Worm Pedersen, der er født i Smørumovre, fortæller, at han som barn har hørt følgende: ”Da kirken i 1100-tallet stod færdig, lagde der sig en orm omkring den, så ingen kunne komme hverken ind eller ud. På et råd fra en af byens ældste fodrede man i syv år i træk en tyrekalv med sødmælk, for kun et sådant dyr ville blive stærkt nok til at nedkæmpe ormen. Efter at de syv år var gået, blev tyren sluppet løs på ormen, som blev dræbt. Den døde orm blev derefter slæbt udenfor bymarken øst for landsbyen og begravet i Ormehøj. (Orm = slange = det onde).

Det fortælles, at ungdommen sidenhen mødtes om sommeren til dans ved Ormehøj. Derfor er den af ældre på egnen kendt som Dansehøj.

Her ligger Ormehøj:
Kort til Ormehøj Smørum

Ormen indgår i den nordiske mytologi, hvor den symboliserer det onde. Bedst kendt er Midgårdsormen, der er så stor, at den omspænder hele verdenshavet og bider sig selv i halen. Den er endt her, fordi Odin og aserne kastede den i havet for at drukne den, så de kunne blive fri for bæstets ondskab på land.

To gang møder guden Thor Midgårdsormen. Første gang i Udgård, hvor han forsøger at løfte en kæmpekat. Det kan han ikke, for det viser sig, at det i virkeligheden er Midgårdsormen. Anden gang er på en fisketur, hvor Thor får lokket Midgårdsormen frem og vil dræbe den med Mjølner, men heller ikke det lykkes. En mægtig vølve har imidlertid spået, at de to skal mødes en tredje gang ved Ragnarok og her udkæmpe det endelige slag.

Hørningplanken er et fragment fra en trækirke, som gik forud for stedets stenkirke. Dyreornamenter var meget vigtige i vikingetidens kunst, og ofte indgik ormen heri. Foto: Nationalmuseet.

Opdateret 10-03-2021

Glimt af lokalhistorien

Af Line Ludvigsen

Ledøje-Smørum Historisk Forening udgav i dec. 2020 en helt ny bog om Ledøje og Smørums historie. I flotte billeder og i et nutidigt sprog bliver der fortalt om de mange spændende fund, der er gjort på egnen, helt tilbage fra de meget fine og talrige oldtidsfund, og illustreret med flotte billeder af fund og landskaber.  Desuden trækkes mange interessante begivenheder og gamle sagn frem i lyset. Bogen er kronologisk opbygget og knytter tråde fra lokalhistorien til Danmarkshistorien. Bogen strækker sig over tiden fra den sidste istid og helt frem til 1. Verdenskrig.

Bogen er forfattet af Inga Nielsen, og udarbejdet i samarbejde med Holger Agerskov og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for henholdsvis fotos og layout.

Alle med bopæl i området og alle, der er født og opvokset her, vil uden tvivl have stor glæde af bogen, men også alle med interesse i den danske historie generelt. Bogen er derfor en glimrende gaveidé til unge såvel som til ældre.

På grund af nedlukning af foreningens aktiviteter i vintermånederne har det ikke været muligt at få solgt så mange eksemplarer som planlagt. Vi har på nuværende tidspunkt halvdelen af oplaget liggende. Vi vil derfor opfordre alle, der allerede har erhvervet bogen og har været glade for den, til at gøre lidt reklame for bogen blandt venner og bekendte, og måske også overveje at købe et eller flere eksemplarer som gave fx til de unge mennesker i familien.

Den koster stadig kun 125 kr. (medlemmer af Historisk Forening 100 kr.).

Bogen kan købes hos formanden for Historisk Forening Finn Sølvbjerg (i Ledøje) efter forudgående aftale på telefon 44659927 eller mobil 20575887.

Eller hos kassereren for Historisk Forening – ring/skriv gerne inden:

Niels Henrik Rank,
Hyldekær 29,
2765 Smørum,
mobil: 20274070,
mail: kasserer@lshist.dk

Betaling kan ske ved
Mobile Pay  20274070
eller bank 0320 5498 961039
kontant betaling også muligt

Opdateret 03-03-2021

Byvandring i Ledøje ca. 1920

Digital Byvandring i Ledøje ca. 1920

Af Georg Strong

Vi går ca. 100 år tilbage i tiden til ca. 1920.
Brug fantasien og gå med på denne digitale vandretur i det gamle Ledøje.

Vores byvandring starter på Nybøllevej, lige inden den går over i Ledøje Bygade.

Nybøllevej 4

Vi kigger på Nybøllevej 4. Kaldet “Sikker Hansens Hus”. Vi er i udkanten af Ledøje, og her er åbent land. Vi går ned mod Ledøje Bygade, til vi når Kirkevej. Vi stopper op på hjørnet af Ledøje Bygade og Kirkevej med kig mod kirken lidt til venstre.

Kirkevej 4 og 2 samt Ledøje Bygade 4

Her kan vi fra venstre mod højre se husene på Kirkevej 4 og 2 samt Ledøje Bygade 4.
Ledøje kirke kan ses bag huset på Kirkevej 4. Der er ikke megen trafik, vi skal holde øje med (i 1920 var der ca. 22.000 automobiler i Danmark eller 6,8 per 1000 indbyggere i 2020 var tallet 530 per 1000 indbyggere).

Så går vi ned ad Kirkevej og får hurtigt gadekæret på vores venstre side. Fuglene synger i den friske landluft. Hurtigt er vi ved hjørnet af Kirkevej og Ledøje Søndre Gade. På vor venstre side ligger Ledøje Smedje.

Ledøje Smedie

Vi kan høre smeden arbejde i smedjen – dunk dunk, når hammeren falder. Smeden var en vigtig person i lokalsamfundet, som man helst skulle være gode venner med.

Vi drejer til venstre ned ad Ledøje Søndre Gade med gadekær på vores venstre hånd. Ænderne svømmer lystigt rundt i gadekæret. For enden af gadekæret drejer vi til venstre og går et kort stykke og stopper op.
Vi kigger over gadekæret mod Ledøje kirke, og nyder det idylleriske sted.

Ledøje gadekær

Ledøje kirke er fra ca. 1225 og meget speciel, da den er i 2 etager. Den eneste af sin art i Danmark. Den øverste etage er dog en restaurering, da denne etage – formentlig i 1500-tallet blev fjernet. Men så genskabt i årene 1887-1892 under arkitekt H.B. Storcks ledelse. Den øverste etage var oprindelig forbeholdt det fine herskab. Bønderne måtte kun komme i nederste etage.


Vi går tilbage til Ledøje Søndre gade og så til venstre et kort stykke og stopper op. Vi vender os om og kigger tilbage. Vi ser ned ad Ledøje Søndre gade. På højre side kan pumpehuset ses (lille bygning med brandsprøjte). De mange stråtækte tage var en stor udfordring i tilfælde af brand. Så det var vigtigt med udstyr til brandslukning.

Ledøje Sønder gade sprøjtehus

Vi vender os om og går lidt opad mod Ledøje Bygade. Mod højre ser vi Ledøje skole under opførelse. Den stod klar i 1924 og erstattede rytterskolen på Ledøje Bygade.

Ledøje skole opførelse

Vi overlader skolen til håndværkerne og forsætter ad Ledøje Søndre Gade mod Ledøje Bygade.

Vi kommer forbi gymnastikpladsen på venstre side, lige inden vi når Ledøje Bygade.

Vi går til højre ad Ledøje Bygade til vi når Øbakkevej, hvor vi går ned ad den (svinger til højre).
Hurtigt kommer vi frem til Ledøje forsamlingshus på højre side.

Ledøje forsamlingshus

Forsamlingshuset blev indviet i 1904 og har huset mange forskellige arrangementer ude over fest og sammenkomster, f.eks. skoleundervisning, kommunevalg, fugleskydningskonkurrence, gymnastik m.v.
Lidt morsomt er det, at den gamle Ledøje Krogård tidligere lå på samme sted. Måske vi kan høre lidt fest og bæreklang fra forsamlingshuset.

Vi går videre ned ad Øbakkevej og efter kort tid, kan vi se dette hus på venstre side:

Øbakkevej 7 Ledøje

Vi hilser pænt på folkene foran huset, inden vi vender om, og går tilbage mod Ledøje Bygade.

Oppe ved Ledøje Bygade drejer vi til højre og går videre ud af Ledøje Bygade.

Ved Øtoftegård (grusvej der går til højre), kigger vi over på venstre side af Ledøje Bygade.

Ledøje Bygade 27

Vi hilser pænt på folkene, som står foran nr. 27, og fortsætter ad Ledøje Bygade. Kort efter – på venstre side – kan vi se Lars Peter Hansens hus. Han kaldtes Lille Lars.

Lille Lars hus Ledøje Bygade 41

Vi fortsætter ad Ledøje Bygade.
Det er lidt støvet, så halsen er ved at blive tør. Så det er heldigt, at vi inden længe når frem til købmanden.

Købmand Ledøje Bygade 34

Så nogle af os går ind i butikken, og køber lidt drikkelse. Medens vi får lidt at drikke, falder vi i snak med folkene foran butikken. Hos købmanden er der altid gode historier om, hvad der sker i den lille by.
Pludselig hører vi en lyd, og bussen kommer kørende.

Ledøje bus til Ålholm plads

Det er bussen Sengeløse-Ledøje-Ålholm Plads. Bussen stopper op, da nogle skal af. Det er den behagelige bus. Der har også været en bus fra Ledøje til Vesterport, som så sådan ud:

Ledøje bus til Vesterport

Nå det var et sidespring.

Vi har fået skyllet støvet væk fra halsen og forsætter vores tur ud af Ledøje Bygade.

Vi skal gå lidt, til vi når ned til hjørnet af Ledøje Bygade og Ledøjetoften, som kommer på venstre side.
Der stopper vi op, og ser på Vognmand Jens Mogensens hus, som ligger lige på hjørnet (vores venstre side).

Jens Morgensens hus hjørnet Ledøje Bygade / Ledøjetoften

Jens Mogensen blev også kaldt ”Op-Ned” og var lillebilsvognmand. Konen har en lille slik og isbod ud til vejen. Det summer af insekter i luften.

Det er tid til at vende om, så vi går tilbage ad Ledøje Bygade. Kort efter kommer vi forbi disse huse:

Ledøje Bygade 47 og 49

Det er Ledøje Bygade 47 og 49. Folkene kigger nysgerrigt på os, medens vi vandrer forbi. Der kommer ikke så tit helt fremmed i byen.

Vi går forbi husene og drejer til højre ad Ledøje Nordre Gade. Og efter lidt tid kommer vi forbi dette hus.

Ledøje Nordre Gade 11

Vi vender os om og kigger på nr. 11. Her boede Margrethe Nielsen – byens rulle- og strygekone.

Turen forsætter ad Ledøje Nordre Gade ned til Ledøje Bygade, hvor vi drejer opad vejen til præstegården, lige inden vi når helt ned til Ledøje Bygade. Vi kan hurtig se præstegården.

Ledøje præstegård

Måske kan vi se storken i storkereden på præstegården (kan ikke ses på billedet).
Præstegården er fra ca. 1840. Vi tillader os at gå lidt tættere på, og kigger ind ad et vindue.

Stue Ledøje præstgård

Præsten er en belæst herre, må vi tro med alle de bøger.

Vi skynder os videre, inden nogle bliver sure på vores vindueskiggeri.
Tilbage ad vejen op til præstegården, går vi ned mod Ledøje Bygade og drejer til højre, da vi når den.
Vi kommer forbi gymnastikpladsen på vores venstre side, og kort efter kan vi se Rytterskolen på venstre side.

Ledøje rytterskole

Elever og personale er ude og få frisk luft, så vi vinker og hilser på dem.
Rytterskolen er bygget som rytterskole i 1722-25 på foranledning af Frederik den Fjerde. Den nye skole, som vi gik forbi tidligere, er ikke helt færdig endnu. Så rytterskolen bruges stadigvæk.

Vi fortsætter ad Ledøje Bygade, mod vest, og er hurtigt fremme ved Ledøje Brugsforening på højre side.

Ledøje Brugsforening

Ledøje Brugsforening er allerede startet i 1874, men hed en husholdningsforening i starten.
Her slutter så vores tur rundt i Ledøje.

Turen vi gik:

Kort digital vandretur Ledøje ca 1920

Meget har ændret sig, og en del findes ikke mere i dag 2021.
Tak for interessen og kom godt hjem.

Skulle du få lyst til at gå turen på egen hånd,
så klik på > herunder på billedet. Du kan gå tilbage med <

  • Ledøje Smedie
  • Ledøje gadekær
  • Ledøje Sønder gade sprøjtehus
  • Ledøje skole opførelse
  • Ledøje forsamlingshus
  • Ledøje Bygade 27
  • Købmand Ledøje Bygade 34
  • Ledøje Bygade 47 og 49
  • Ledøje Nordre Gade 11
  • Ledøje præstegård
  • Ledøje rytterskole
  • Ledøje Brugsforening

Kilder:
Ledøje-Smørum sogns hjemmeside
Ak, hvor forandret! Ledøje Landsby fra 1930’erne-1980’erne – udgivet af Ledøje Smørum Historisk Forening 2014
Hjemmesiden voresegedal.dk
Hjemmesiden landsbyhistorier.dk
Hjemmesiden egedalleksikon.dk
Lokalhistorisk arkiv

Opdateret 03-03-2021

Har du noget vi mangler?

 

Af Line Ludvigsen

Når du besøger Smørum gl. Skole, kan du se en række fine udstillinger (se evt. en smagsprøve her på hjemmesiden under Udstillinger). For at kunne skabe så gode indholdsrige og beskrivende udstillinger har Ledøje-Smørum Historisk Forening igennem mange år modtaget genstande fra medlemmer og øvrige borgere i området. For det meste har det været en såkaldt passiv indsamling, hvor borgere er kommet med tingene uopfordret. Men der er også eksempler på aktive indsamlinger, hvor vi har efterspurgt bestemte ting, fx til indretning af 70’er drengeværelset. Vi har igennem årene modtaget rigtig mange ting, og det har vi altid været meget taknemmelige for. Udover, hvad man kan se i selve udstillingerne, er der også et propfyldt lager på skolens førstesal.

Men hvordan afleverer man ting til museet, og hvad sker der egentlig med tingene?

Har man ting og sager, man tror vi kan bruge, kan man komme op på skolen i åbningstiden (se på hjemmesidens forside lige under nyhedsblokkene) og vise det frem. Der er nogle krav hertil. For det første skal genstanden have en tilknytning til vores område, dvs. typisk at have været anvendt her eller tilhørt en lokal person. Desuden skal der – helst – være knyttet en historie hertil. Hvad er det, hvad er det brugt til, hvem har brugt det og hvornår (gerne cirka årstal) og hvor? Når man afleverer, besvares der på et ark papir nogle spørgsmål herom.

Der skrives under på, at museet fremover ejer genstanden. Det betyder, at hvis vi ikke kan bruge den, må vi kassere den (destruktion) eller eventuelt give den videre til andre samlinger (museer). Det kan jo nemlig være, at vi har andre eksemplarer og derfor ikke har brug for og plads til den. Det kan også ske, at man med det samme får at vide, at desværre kan vi ikke bruge genstanden.

Når vi så har taget imod genstanden og har udfyldt papiret derom, bliver den i første omgang anbragt på en modtagelseshylde på 1.sal. Derpå får genstanden et registreringsnummer (fx 3107/21, 3107 for nummeret i samlingen og 21 for årstallet). På et tidspunkt er der så kyndige registreringsfolk, der tager genstanden frem og skriver den ind i et registreringsprogram (SARA hedder vores program). Der bliver her skrevet en beskrivelse af genstanden, herunder materiale, mål, anvendelse og oplysninger om bruger (hvem har brugt tingen) og brugssted (hvor) og en evt. tilknyttet historie og så datering. Endelig bliver genstanden tilføjet en bestemt registrantgruppe (fælles system for alle museer, er det fx en ting under Indbo?). Til sidst findes en plads til genstanden på lageret (indtil den evt. skal anvendes i en udstilling). Alt dette ligger elektronisk, så man kan finde de forskellige oplysninger (fx alle de ting, der har haft anvendelse på Skebjerggård eller fx alle samlingens strygejern). Vi er netop nu ved at gennemgå alle vores ting på det store lager (især værktøj og større brugsgenstande), herunder også en frasortering af dubletter.

Vi har indkøbt nye reoler og arbejder med at få placeret genstandene på en mere overskuelig måde. Det er et større arbejde, men vil fremme arbejdsgangene i fremtiden. Vi har på samme måde allerede været alle tekstiler, småting og bøger igennem.

Så ja, har du noget vi mangler, så kom endelig.

Opdateret 03-09-2023

Da røvere kom til Hove Mølle

Et historisk drama i lyd

Af Georg Strong

Hove Mølle var et fredeligt sted, men ikke da der kom røvere.

Hør historien – mest for børn – men voksne må gerne lytte med.

Brug din fantasi og kig på billederne, medens du hører historien.

Klik på den hvide trekant i den sorte bjælke, for at høre historien.

Hove Mølle

Hvorfor hedder pigen i historien mon Tara? Kan du gætte det?
Se løsningen her – brug et spejl til at læse teksten:

Og det var så den historie, lidt frit fortalt.

Opdateret 17-02-2021

Kilder til historien:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening
Hjemmesiden egedalleksikon.dk

Nonnehøj

En underjordisk gang i Smørumovre?

Af Inga Nielsen

Nonnemosen går fra Smørumnedre til Hove, og ca. halvvejs ligger Nonnemosegård. I Smørumovre ligger Nonnegården og tæt ved lå Nonnehøj. Hvorfor er der så mange stednavne i Smørumovre, hvori ”nonne” indgår?

Jo, det er ganske vist. Et sagn fortæller, at Nonnehøj fik sit navn, fordi der herfra var en fin udsigt til et nærliggende nonnekloster, og at en underjordisk gang forbandt højen med klostret, som lå på den anden side af gaden i skolelærerens have. Det påstås, at man har fundet flere munkesten her. Forklaringen på sagnet kan være, at St. Agnete Klostret i Roskilde en overgang ejede en gård i Smørumovre og dermed gav anledning til stednavne i området. Nogle arkæologer mener, at munkestenene kan stamme fra en storgård, der en gang lå her. Måske er det den, der i urolige tider i 1300-tallet blev flyttet til Smørholmen? Her blev den opført på en borgbanke i et fugtigt område med volde og voldgrave omkring, samt et forsvarstårn, så man bedre kunne forsvare sig i ufredstider.

Nonnegården1936-38. Til højre ses træbevoksningen, som skjuler resterne af Nonnehøj. Bag gården ligger Smørum gl. Skole. Den hvide bygning mellem gården og højen er revet ned, og en vej giver nu adgang til bagvedliggende parceller.

I 1889 besøgte Nationalmuseet Nonnehøj, fordi det forlød, at der var forsvundet en genstand fra den. Museets folk konstaterede, at højen var stærkt ødelagt og beplantet med træer, og at der var indrettet en kartoffelkælder i den.

Om Nonnehøj skrev Slots- og Kulturstyrelsen i 1938, at den oprindelige høj var delt i to ved en fire meter bred udgravning tværs gennem højen i øst-vestlig retning, og at et vandværk var bygget op ad dens sydside. Desuden fortælles det, at resterne af Nonnehøj i 1950’erne blev brugt til opbevaring af gamle brugte landbrugsredskaber. Nationalmuseet opgav fredningen af højen i 1989.

Hvor Nonnehøj ligger, kan ses på dette kort:

Opdateret 10-02-2021

Page 14 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén