Forfatter: Georg Strong Page 13 of 18

Bogudgivelser – “Smørumovre” og Årsskrift 2021

Bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021

Af Line Ludvigsen

Ledøje-Smørum Historisk Forening har i december 2021 udgivet hele to bemærkelsesværdige bøger, begge med udgangspunkt i Smørumovre. Professor Emerita Lise Drewes Nielsen har skrevet bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt”.

Her beretter hun om sin barndom og opvækst i landsbyen i 1950’erne og 1960’erne. Dengang en levende landsby med et vigtigt fællesskab. Vi hører om arbejdet i landbruget, om årstiderne, om familien, om venner og veninder, om foreninger, fester, sogneråd og menighedsråd, om landsbyskolen, om familierne på de enkelte gårde og om stort og småt i livets gang på landet i en tid, der ellers næsten er glemt. Bogen er på 119 sider, let læst og illustreret med en lang række fotos.

Samtidig udgiver Ledøje-Smørum Historisk Forening et årsskrift, Årsskrift 2021, der netop i år handler om Smørumovre. Vi hører bl.a. om gravhøjene, om forholdene under svenskekrigene, og om en slægtsgård, Hovholm, gennem 250 år, samt en beretning om livet i byens mindre huse i 1950’erne, fortalt af John Worm Pedersen, der selv voksede op dér.

De to bøger, der supplerer hinanden ganske godt, giver læseren et fint samlet billede af livet i 50’erne på landet. Begge udgivelser er blevet til i samarbejde mellem forfatterne til teksterne og Inga Nielsen, som redaktør, og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for det fine layout. Egedal Kommune, Dansk Lokalhistorisk Forening og en række lokale firmaer har sponsoreret udgivelserne.

Bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt” kan købes for 100 kr., og Årsskrift 2021 for 60 kr. ved henvendelse til foreningens formand, Finn Sølvbjerg Hansen, på 44659927, til næstformand Line Ludvigsen, på 26273547, på Ledøje-Smørums bibliotek, eller ved fremmøde på Smørum gl. Skole, når der er åbent hus i museet eller på arkivet.

Opdateret 10-12-2021

Reception 3. december 2021

Historisk Forenings reception 3. december 2021

Præsentation af bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”
og Årsskrift 2021.

Af Georg Strong

Historisk Forening afholdt sin årlige reception den 3. december 2021 i Smørum gl. Skole i Smørumovre.
Her blev – traditionen tro – præsenteret Årsskriftet, men igen i år også endnu en bog-udgivelse fra Historisk Forening.
Havde du ikke mulighed for at deltage i receptionen, kan du her få et lille indtryk af, hvad der skete.

Der er klar til gæsterne ved receptionen. Foto: Georg Strong

Ude i køkkenet, var de klar med kransekagen til senere.

Dejlig kransekage og chokolade til gæsterne

Der var noget ventetid, så jeg gik lidt på opdagelse i museet. Her er hvad jeg så (alle fotos af Georg Strong):
Først gik jeg ind i Stadsstuen.

Så fortsatte jeg til det gamle køkken, med en række ting fra Skebjerggaard:

Jeg sluttede i skolestuen:

Jeg vente tilbage til salen, og blev opmærksom på de fine juleting i lokalet.
Se bare her (alle fotos af Georg Strong):

Nu var gæsterne ved at indfinde sig.

Der blev ringet på klokken, og formanden Finn Sølvbjerg Hansen indledte receptionen med en lille tale.
Hør hans tale her:

Formand Finn Sølvbjerg Hansens indledning til reception 3-12-2021

Formanden gav derefter ordet til Lise Drewes Nielsen, som har skrevet årets bogudgivelse fra Historisk Forening. Den hedder “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Hun fortalte om bogen.


Hvis du vil høre, hvad hun fortalte, så kan du høre det her:

Lise Drewes Nielsens indlæg om den nye bog
Lise Drewes Nielsen fortæller om bogen, hun har skrevet

Endelig fortalte Inga Nielsen om Årsskrift 2021.


Du kan høre hendes indlæg her:

Om Årsskrift 2021 af Inga Nielsen
Inga Nielsen ved receptionen 3. december 2021 fortæller om Årsskriftet.

Derefter blev der skålet og der blev delt kransekage ud.

Kransekagen kommer ind

Gæsterne fik derefter udleveret Årsskrift 2021, Smånyt nr. 3 December 2021, samt bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”.

Kuverten med de 3 materialer blev hurtigt åbnet og gennemset.

Der kastes en blik i de nye udgivelser

Den officielle del af receptionen var slut, og snakken mellem gæsterne gik om de spændende udgivelser.

Med til receptionen deltog også de personer, som havde bidraget med indlæg og andet til udgivelserne. Desuden var Egedal kommunes arkivar Rolf Kjær-Hansen og Egedal kommunes kulturudvalgsformand Charlotte Haagendrup tilsted.

Opdateret 3-12-2021

Jul i montren 2021

Af Line Ludvigsen og Georg Strong

Så er der kommet nyt indhold i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek. Montren kan også ses udefra igennem vinduet.

Og da julen nærmer sig, er temaet selvfølgelig jul.
Her en lille billedkollage fra montren. Efter billederne kan du læse lidt om julens ting.

Foto: Georg Strong

Tidslinje over julepynten

1811:  Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.

1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.

1873: Det første flettede julehjerte.

1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.

1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.

1927:  Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.

1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.

1974:  Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.

Kilde: www.videnskab.dk

Julekort og julemærker

Julekort opstod i England i 1843. Umiddelbart herefter begyndte dronning Victoria at sende officielle julekort, og så bredte skikkens sig hurtigt.

Danmarks første julekort kom fra Tyskland i 1870’erne.

De første danske julekort blev udsendt i 1880’erne. De blev hurtigt meget populære. Motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.

Julemærket blev opfundet af en dansker i 1903.

Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.

Kilder: www.berlingske.dk

Blog.dengamleby.dk

Opdateret 19-11-2021

Historisk Forening med ved Kirsten Hansdatter

Af Georg Strong

Egedal kommunes arkiv havde en aften om Kirsten Hansdatter på Egedal rådhus torsdag den 11. november 2021. Den blev arrangeret i samarbejde med de 3 historiske foreninger i Egedal kommune.

Egedal kommunes leder af arkivet Rolf Kjær-Hansen bød velkommen.
Derefter fortalte etnolog Carsten Hess om Kirsten Hansdatter fra Knardrup, og den spændende historie om, hvordan dagbogen blev reddet for eftertiden.
Skuespiller Marianne Mortensen læste op fra Kirsten Hansdatters dagbog, og fik virkelig givet dagbogen liv. Undervejs i oplæsningen bad Marianne Mortensen Carsten Hess om at forklare nogle af de gamle begreber og ting, som er omtalt i dagbogen. Den er jo skrevet i 1863, så mange ting har forandret sig siden da. 
I pausen var der mulighed for at smage på æbleskiver og medisterpølse. Specielt æbleskiver er ofte omtalt i Kirsten Hansdatters dagbog. 
Der var også mulighed for at se på udstillet ting, som de 3 foreninger havde opstillet. 

Ting fra museet på Smørum Gl. Skole udstillet 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk Forening havde et flot bord med museumsgenstand. Mange var henne og se på dem, og snakken, om hvad tingene var brugt til, gik flittigt. 
Desuden havde Ledøje-Smørum Historisk Forening også et bord med bogudgivelser o.l., man kunne se på – og købe bøger.

Udgivelser fra Ledøje-Smørum Historisk Forening vist 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

De andre foreninger havde også udstillet ting.

Der blev også givet prøver på skillingsviser, som var populære på Kirsten Hansdatters tid.

Aftenen blev sluttet af med et kort indlæg fra Carsten Hess. Det handlede om Kirsten Hansdatters søster – Ane Marie. Hun blev en flittig og anerkendt kunstmaler, som bestemt også er en fortælling værd.

Opdateret 19-11-2021

Fotoserie Blicher-tur 2021

Af Georg Strong

Her en fotoserie med lidt af det, jeg så på Historisk Forenings Blicher-tur 12-14. oktober 2021.

Turen gik til det Midtjyske med besøg på Mosgård, Herningsholm (museum), Hald Hovedgård, Dollerup bakker, Lyshøjgaard kirke, E Bindstouw,  Vium og kirke, mindesten for Kaj Munk,  Himmelbjerget, heden ved Kongens Mindepark,  Øm kloster, Skanderborg slotskirke, Bindeballe Købmandsgård.

Opdateret 20-10-2021

Kirsten Hansdatters dagbog fra 1863

Kirsten Hansdatter fra Knardrup skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Læs hendes dagbog her: Kirsten Hansdatters dagbog 1863

Opdateret 15-10-2021

Inga Nielsen modtager pris 2021

Af Georg Strong

Torsdag den 7. oktober 2021 modtog Inga Nielsen Egedal kommunes “Den Folkeoplysende Frivillighedspris” i sit hjem i Smørumnedre.
Denne hæder og anerkendelse tilkommer Inga Nielsen, fordi hun igennem mange år har bidraget med viden og information om Ledøje-Smørums historie. Det er sket ved bogudgivelser. F.eks. bøgerne “Ledøje-Smørum 1960-2006” og “Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”. Hun har også bidraget i Årsskrifter fra Ledøje-Smørum Historisk Forening igennem mange år. Ledøje-Smørum Historisk Forenings hjemmeside har også nydt godt af Ingas viden ved en række indlæg på hjemmesien. Rundvisninger i Ledøje-Smørum er det også blevet til. Dertil kommer, at Inga Nielsen har været og er en stor drivkraft i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Mange gange tillykke med den fortjente pris Inga.

Historisk Forening var selvfølgelig tilstede ved prisoverrækkelsen. Så her kommer en lille billedkavalkade fra prisoverrækkelsen.

 

 

Repræsentanter for Historisk Forening venter på borgmesterens ankomst

Borgmester og kulturudvalgsformand ankommer

Inga tager imod delegationen
Egedal kommune havde medbragt champagne og chokolade – flaskerne skal åbnes
Champagnen er på vej og Inga er glad
Borgmester Karsten Søndergaard holder tale for Inga og begrunder prisen
Formand for kultur- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup overrækker prisen
Inga sender en tak til borgmesteren for prisen
Der skåles i champagne og ønskes tillykke med prisen
Inga fik også blomster af Egedal kommune – her flankeret af borgmester og udvalgsformand
Formand for Historisk Forening Finn Hansen overrakte også en gave til Inga og holdt en lille tale
Blomster fra Historisk Forening til Inga for hendes store indsats
Udvalg af publikationer Inga Nielsen har været med til at lave
Denne statuette er “Den Folkeoplysende Frivillighedspris 2021”

Opdateret 08.10.2021

Hvad laver de? – til Registrering

Af Georg Strong

Som læser af Smånyt har du måske bemærket bagsidens rubrik om registrering. Kan være at du har tænkt, hvad mon det går ud på.
I denne lille artikel vil jeg vise lidt af aktiviteterne bag “kulissen” på Smørum Gl. Skole – museet.

Ca. hver 14. dag mødes en gruppe af frivillige fra Historisk Forening på Smørum Gl. Skole, og bidrager med arbejde til museet drift. Her er hvad skete en onsdag i september 2021.

Vi bevæger os ind på magasinet, som også er på første sal. Her er de lidt større ting. F.eks. værktøj, strygejern, save, låger, ja alt muligt.

Vi går lidt længere ind i magasinet.

Museet modtager løbende ting. Så der er til stadighed behov for at vurdere, om ting i museet kan beholdes, eller må gives tilbage. Der er også en udfordring med mange dubletter. Der er ikke plads til det hele i magasin og udstillinger.

Der modtages en del på skrift, men Historisk Forening har også udgivet en del materiale (medlemsblad og årsskrift f.eks.). Det fylder alt sammen og en oprydning er nødvendig ind i mellem.

Nogle ting bliver brugt udenfor museet. F.eks. i montre på biblioteket. Men arrangementer Historisk Forening er med i, kan give anledning til, at en eller flere ting bruges/udstilles ved et arrangement.

For at få bedre plads og mulighed for at opbevare tingene i magasinet, ændres der nogle gange i forholdene. Et mindre hold frivillige nedtog en ældre træreol og opsatte stålreolen. Så den slags arbejde er der også. Der er også samlet og opsatte nye montre på museet flere steder af det samme hold. Nogle ting skal igennem en restaureringsproces for at kunne udstilles i museet. Det store billede i salen på endevæggen i museet er et eksempel herpå. Så arbejdsopgaverne er meget forskellige.

Vi har lige gået forbi gangen ind til kontor/mødested.

Det kan være en svær proces, at tage stilling til en ting/materiale. Skal vi beholde det. Nogle gange kommer også materialer ind, som det ikke er oplagt, hvad det er og bruges til. Hvor mange eksemplar af samme ting skal vi beholde, er også en udfordring.

Både papir og computer bliver taget i brug, for at få registreret en ting i museet. Der bruges et program kaldet SARA til den digitale registrering. Det er et system en række museer bruger – både små som store. Information om en ting er vigtig. Hvad er det for en ting, hvad bruges den til, hvem har brugt den, hvem indleverede den, beskrivelse af den, osv., osv. Det kan tage tid af lave/finde ud af. Hvis den skal udstilles, skal vi vide, hvad vi har med at gøre. Det har også betydning for, hvor en ting skal placeres i magasinet, så vi kan finde den igen.

Der er efterhånden en del montre på museet. De skal rengøres med mellemrum, for at tingene præsenteres så godt som muligt. Nogle gange flyttes lidt rundt på tingene, for at få det til at fremstår mere korrekt. Og så bliver der også ændret på udstillingen fra tid til anden. F.eks. for at præsentere et andet tema.

Pladsmangel er en udfordring hele tiden. Så en gang imellem undersøges, om reoler og andet kan flyttes, så det giver bedre plads, eller plads til noget andet. Ophængning af billeder og plancher og nedtagning er også en opgave.

Så det er en mangfoldighed at opgaver, som løses på en Registreringsaften.

Håber dette gav et lille indtryk af dette.

Opdateret 08-10-2021

Kom til Kirsten Hansdatter – aften

Torsdag den 11. november kl. 19 på Egedal rådhus.

De tre lokalhistoriske foreninger er gået sammen med Egedal Kommune om at arrangere en aften, hvor vi sætter fokus på bondepigen, Kirsten Hansdatter, fra Knardrup.

Hun skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Har du lyst til at læse i Kirsten Hansdatters dagbog, så klik her Dagbog.

Hvad kan man opleve

Udover oplæsning og foredrag om dagbogen, bliver der musikalske indslag, forskellige demonstrationer og en lille udstilling af gamle redskaber, tekstiler m.m. Ting, som Kirsten kunne have brugt, og som hun var fortrolig med. Det er de lokale samlinger og Skenkelsø Mølle, der leverer genstandene.

Kirsten Hansdatters søster, Ane Marie, blev en flittig og anerkendt kunstmaler, og hun spillede en stor rolle i Kirstens liv. Også Ane Marie og hendes liv og kunst vil der blive fortalt lidt om.

Efter Kirstens død i 1908 forblev dagbogen på gården, men da Karen Sophie, som den sidste af søskendeflokken døde i 1941, blev dagbogen smidt ud i en affaldsbunke ved vejen i Knardrup. Kun fordi et par skoledrenge samlede den op og gav den til deres lærer, er dagbogen blevet bevaret.

Nu afdøde lærer, Ib Friis, fra Værløse, lagde i 1980-erne et kæmpearbejde i at bearbejde, illustrere og udgive dagbogen. Hans fine indsats gør det i dag let at gå på opdagelse i den gamle dagbog.

Inspireret af Kirstens passion for æbleskiver, bliver der i kaffepausen mulighed for at nyde æbleskiver.

Billetter

Det koster kun 20 kr. pr. person at deltage. Billetter kan købes fra den 1. oktober 2021 på dette link:
https://place2book.com/da/sw2/sales/31iumdb0r4

På gensyn til Kirsten Hansdatter – aften

torsdag den 11.11 kl. 19 på Egedal Rådhus.

Her ligger Egedal Rådhus:

Kort fra Google Map – Egedal Rådhus

Opdateret 15-10-2021

Museet åbent søndag 4.5.2025

men desværre ikke søndag den 6. april 2025.

Museet på Smørum Gl. Skole er åbent igen
søndag den 4. maj 2025 fra kl. 13:00-16:00.

Igen holder Ledøje-Smørum Historisk Forening åbent hus, og vi står parat til at vise rundt i vores fine udstillinger, såsom skolestuen med pultene, stadsstuen med den flotte sofa med en helt særlig historie, kirkerummet med bl.a. maleriet af Ledøje Kirke, og kig ud i køkkenet til det flotte, gamle jernkomfur. I salen er der nyindrettede montrer – se fx den blå brudekjole og hør historien om de to kvinder, der mødte hinanden til fest i ens kjoler.

Besøg også drengeværelset fra 1970’erne, og lad børnene lege med det gamle legetøj i legeværelset. Man kan også opleve fortiden i de fine dioramaer i bagindgangen, kasser indrettet som stuer mm. i 1940/50’erne, inkl. det lille das! Her kan du også se en rejseudstilling (nyhed) i den store dragkiste.

I børneværelset kan du se disse montre:

Har du din mobil med, kan du evt. selv gå rundt og læse eller høre teksterne til de udstillede genstande. I salen kan børnene, store som små, prøve at skrive med pen og blæk eller med grifler på tavler. Her byder foreningen også på en kop kaffe, mens du kigger på nogle af foreningens mange udgivelser, herunder tillige Ledøje-Smørums Historisk Forenings helt nye Årsskrift 2024, som kan købes for blot 60 kr. Vi fortæller dig også gerne mere om Ledøje-Smørum Historisk Forening, vores arbejde og hvad vi kan tilbyde dig som medlem.

Det hele foregår på Smørum Bygade 35 i Smørumovre og er ganske gratis. Vi glæder os til at tage imod dig.

Opdateret 03-03-2025

Page 13 of 18

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén