Forfatter: Georg Strong Page 12 of 18

Svenske Slaget 2022 – program

Husk at besøge Svenske Slaget søndag den 22. maj 2022

Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00 samt feltgudstjeneste kl. 10:30.

Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser.

Program for Svenske Slaget 2022:

Opdateret 27-04-2022

Referat af generalforsamling 5.3.2022

Formanden, Finn Sølvbjerg Hansen bød velkommen.

  1. Valg af dirigent
    Bent Ravn valgt med applaus.
  2. Bestyrelsens beretning
    Finn gennemgik ”corona-årets” ture og arrangementer, godt suppleret af Bent Thygesens power point med billeder. Finn fremhævede hjemmesiden, som er blevet rigtig god og kan anbefales, når man vil følge med i, hvad der sker i foreningen.
    Desuden fortalte Finn, at kommunen har startet et Hold hjernen frisk- projekt, hvor Finn har givet tilsagn om en vandretur rundt i Smørumnedre ved Inga Nielsen den 1. juni 22. Formanden nævnte
    også sine tanker om næste års rejse til det antikke Grækenland. Årets rejse går som bekendt til Sydengland. Finn forklarede, hvorfor prisen ikke kunne holdes under de foreslåede 10.000 kr. Bl.a. pga. entréudgifter på 1700 kr.
  3. Foreningens regnskab
    Niels Henrik Rank gennemgik regnskabet. Der har været lidt større udgifter i år, bl.a. pga. nogle lidt dyrere arrangementer. Det gav et underskud på godt 11.000 kr. Vi har pt. godt 300 medlemmer. Bog- og Museumskontoen har et underskud på godt 6000 kr. Bog og Årsskrift er de store poster. Men vi har også et pænt lager af bøger, der løbende kan sælges. Saldoen er nu på 230.000 kr.
  4. Regnskaberne blev i øvrigt godkendt af forsamlingen.
  1. Indkomne forslag
    Ingen.
  2. Budget og fastsættelse af kontingent
    Niels Henrik uddelte og gennemgik budgettet for 2022. Kontingentet fortsætter uændret. 225 for enkelt medlem og 325 for et par.
  3. Valg til bestyrelsen
    Man genvalgte Finn, Niels Henrik og Hans Bindslev.
  4. Valg af to suppleanter
    Hannah Rank blev genvalgt, og i stedet for Bent, der er trådt ind i bestyrelsen, blev Ingrid Bay valgt.
  5. Valg af to revisorer
    Ebbe Engmark og Birgit Kragh Larsen blev genvalgt.
  6. Revisorsuppleant
    Normann Frederiksen blev genvalgt.
  7. Kommende aktiviteter
    Line Ludvigsen gennemgik planen for resten af foråret. Planen fremgår af bagsiden på Smånyt 1, dog kommer der en ændring, idet foredraget om Krigssejlerne den 5.april bliver erstattet af et foredrag om Redningshelikopterne. Det foregår ude på Værløse Flyvestation. Ændringen vil blive annonceret på mail til medlemmerne og på hjemmesiden.
    Line fortalte også om planerne for henholdsvis Svenskeslaget den 22. maj og for vores 50 års jubilæum, der afholdes med en reception i Kulturhuset torsdag den 9 .juni kl. 16 – 18 og med et Åbent Hus-arrangement søndag den 12. juni kl. 13 – 16. Medlemmerne opfordredes til at skrive sig på sedlen på døren, hvis man kan hjælpe den 22.5.
  8. Eventuelt
    Svend Waltenburg foreslå, at man arrangerede en rigtig festmiddag til fejring af jubilæet.

Referent: Line

Opdateret 12-04-2022

Generalforsamling 5. marts 2022

Historisk Forening holdt generalforsamling lørdag den 5. marts 2022 på Smørum gamle Skole.

Her en lille collage i lyd og billede fra generalforsamlingen.

Billeder fra generalforsamlingen

Du kan høre formanden aflægge beretningen, ved at klikke på hvid trekant herunder:

Du kan se PowerPoint-billeder fra beretningen på nedenstående:

Der var genvalg for alle, der modtog genvalg.

Opdateret 05-03-2022

En hjælpende hånd til Svenske Slaget

Ledøje-Smørum Historisk Forening

Deltagelse i

Svenske Slaget 22. maj 2022

Kære alle medlemmer.

Jeg skal herved anmode om jeres hjælp til at gøre vores deltagelse til et godt udstillingsvindue for Historisk Forening, herunder gerne hverve nye medlemmer.

Vi modtager gerne ideer og forslag til både at bevare vores nuværende tilslutning, samt videreudvikle os, herunder vores deltagelse i Svenske Slaget.

For at være på forkant skal jeg anmode om nogle varme hænder.

Følgende vil der være behov for dagen igennem kl. 08.00 – 16.00

Det vil ikke være påkrævet at deltage i hele dagens forløb, men f. eks. enten formiddag eller eftermiddag eller er par timer.

Historisk Forening har brug for bagning af 4 bradepandekager, som vi skal bidrage med på festpladsen.

Lørdag d. 21. maj eftermiddag kl. 14.00 ophænges malerierne fra Svenske Slaget i

Kulturhusets store sal. 2 hjælpere vil være fint.

Der udleveres navneskilte til alle Historisk Forenings hjælpere, som anvendes som dokumentation ved udlevering af det tildelte, samt som PR.

Fra kl. 08.00 den 22.5 vil der være morgenbord for alle frivillige.

Der vil blive udleveret 1 spise- og drikkevarebillet til hjælpere i Historisk Forening.

Derpå starter opsætning af vores telt. Her skal der min. bruges 4 personer gerne 6 stk.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Herefter klargøres hele teltet med det medbragte historiske materiale, herunder materialer til vores aktiviteter: 1)fremstilling af Prangerpunge og 2)Møntslagning, 3)Savning af brænde med Skovsav til brug for en Palisade, samt 4)Historisk Guide i teltet.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Kl.11.30 skal det hele være klar.

Kl.12.00 – 16.00 under hele Svenske Slagets forløb skal der være min. 1 voksen, gerne 2, ved hver af de omtalte aktiviteter, herunder mulighed for afløsning.

Kl. 16.00 hjælper alle med at pakke sammen.

Jeg har hørt, at såfremt der er rester på fadøl fustagerne, er hjælp Ok for tømning.

Giv gerne til kende dit fulde navn, hvad du gerne vil hjælpe med og i hvor lang tid. Senest den 2. maj til lineludvigsen@hotmail.com. Tilmelding kan også ske på opslag til et af vores arrangementer (5.3, 10.3 eller 5.4).

Der vil tilgå en oversigt over de frivilliges arbejdsopgaver/tider. 

På forhånd tak til alle.
Venligst
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand

Opdateret 25-02-2022

Udstilling af vægte i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen, Birgit Larsen og Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået skiftet sin udstilling. Line og Birgit har endnu en gang lavet en spændende udstilling.
Montren kan ses både udefra og indefra biblioteket. Læg din vej forbi, når det passer dig og blev en smule klogere på:

Havde dit nytårsforsæt noget med vægte at gøre?

Man har kendt til vægte i flere tusind år.

De første vægte var afbalancerede ved hjælp af to plader fastgjort til en overliggende bjælke, der på midten var fastgjort til en lodret stolpe. På den ene plade anbragte man det, der skulle vejes, på den anden lodder, fx sten, til der var ligevægt.

Fjedervægten blev opfundet af en britisk vægtfabrikant, Richard Salter, omkring 1770.

Trækket i fjederen angav vægten på en skala.

De elektroniske vægte, man anvender i dag, måler meget præcist på op til nærmeste 0,0001 g.

Udstillingen viser en enkelt Personvægt med spejlanordning, en række husholdnings- og bagevægte, et par brevvægte, samt to emaljerede litermål (1 l og 0,2 l).

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek 1. februar 2022. Foto Georg Strong

Husholdningsvægt

  1920

  Orange skål

Brevvægt 1900-2000

Brugt af Post-og Telegrafvæsenet

Bagevægt væghængt

 1960-1969 til 3 kg

 EVA

Husholdningsvægt

  Kilo eller pund

  Wirtschaffts-Waage

Personvægt 1900-1949 op til 125 kg spejl til aflæsning af resultat.

Alle foto af Georg Strong

Opdateret 01.02.2022

Museer o.l. i lokalområdet

Hvad kan jeg finde af museer og lignende i lokalområdet for Ledøje-Smørum?

Oversigt (klik på navn for detaljer):
Museet i Smørum
Ballerup Museum
Skenkelsø Mølle Museum
Kroppedal Museum
Roskilde Museum
Møllehøj Jættestue
Stuehøj Jættestue
Hangar 2
Stenlændernes Spejdermuseum
Jonstrupsamlingen
Mosegaarden – Furesø Museer

Museet i Smørum

Smørum museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Kirkerum, skolestue, stadsstue, køkken, udstillingsmontrer, mm.

Hjemmeside lshist.dk


Museet ligger på adressen:

Smørum Bygade 35
2765 Smørum
Smørumovre.

Åbent første søndag i måneden klokken 13:00-16:00, dog ikke i juli og på helligdage. Gratis adgang.

Museet drives af Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Museet har til huse i lokaler sammen med Lokalhistorisk Arkiv.

Der er mindre udstillinger med effekter fra lokalområdet.


Ballerup museum

Ballerup museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Udstillinger af Ballerups historie, storfyrstinde Olga, købmandsbutik, smedje (nogle gange arbejdende), museumshave.

Læs mere på hjemmesiden

www.ballerupmuseum.dk


Museet ligger i Pederstrup ved Ballerup på adressen:
Pederstrupvej 51-53
2750 Ballerup
Tlf. 44 97 11 13

Egnsmuseum for Ballerup kommune.

Gratis adgang.

Åbningstider:
Januar og februar
søndag kl. 11.00 – 15.00
Vi åbner igen på hverdage fra tirsdag den 1. marts.

Åbningstider:
Tirsdag – fredag  kl. 10.00 – 15.00
Søndag  kl. 11.00 – 15.00

Lukket mandag og lørdag.



Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
En fuldt funktionsdygtig vindmølle af hollænder-typen.
Mølledrift, landbrugsredskaber, håndværk og beklædning.

Læs mere på hjemmesiden:
http://egedalarkiverogmuseum.dk/index.php/olstykke/skenkelso-molle-museum




Museet ligger på adressen:

Maglehøjvej 42
3650 Ølstykke

Åbningstider:

Tirsdage 9:00-12:00
Torsdage 9:00-14:00
Den første lørdag i måneden i sommerhalvåret 10:00-14:00

Gratis adgang


Kroppedal Museum

Kroppedal Museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Vikingeliv, vikingebro, Ole Rømers arbejde (astronomi mm.)

Kroppedal Museums hjemmeside:
https://kroppedal.dk/


Museet ligger på adressen:

Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup
Tlf. 44 30 30 00

Åbningstider:
Tirsdag-søndag 12:00-16:00
Mandag lukket

Børn og unge under 18 år:
Gratis adgang
Over 18 år:
Entre – se hjemmeside for pris


Roskilde Museum

Roskilde Museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Arkæologiske fund og genstande fra Roskilde-egnen samt Roskilde by kulturhistorie.

Roskilde Museums hjemmeside:
https://roskildemuseum.dk/

I Roskilde ligger en række museer.
Du kan se mere om dem her – museer i Roskilde



Museet ligger på adressen:

Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

Tlf. 46 31 65 29

Åbningstider:

Tirsdag-Søndag: 10:00-16:00
Mandag i vinterferien (uge 8): 10:00-16:00
Uge 42: Mandag-søndag: 10:00-16:00
24.12. – 1.1.: Lukket

Børn og unge 0-17 år: Gratis
Voksne:
Entre – se hjemmeside for pris


Møllehøj Jættestue

Møllehøj Jættestue. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
En velbevaret og restaureret jættestue.
Læs mere om Møllehøj Jættestue



Jættestuen ligger på adressen:

Møllehøjvej 6
3600 Frederikssund

Der er fri og gratis adgang til jættestuen.

Bemærk, parkering lige ved jættestuen er meget problematisk.

Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.


Hangar 2, Værløse flyveplads

Hangar 2, Værløse. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Historiske flyvemaskiner fra det Danske luftvåben. Mange med tilknytning til Værløse flyveplads. Fly der restaureres.

Hangar 2’s hjemmeside:
https://historiskhangar.dk/



Hangar 2 ligger på adressen:

Helikoptervej 2
3500 Værløse

Kontakt:
Tlf. 29273629 for besøg

Formand Leif Richardsen
Tlf 29 72 13 80

Åbningstider:
Tirsdag 9:00-14:30 og 19:00-21:00
Lørdag 13:00-16:00
Tjek hjemmeside for aktuelle åbningstider

Entre:
Se hjemmeside


Stenlændernes Spejdermuseum

Der vises skiftende udstillinger om livet som spejder.

Stenlændernes Museums hjemmeside:
spejderstaven.dk

Museet ligger på adressen:

Spejdergården Maglevad

Dam Holme 4

3660 Stenløse

Besøg

Stenlændernes Spejdermuseum har generelt åbent, når der er større offentlige arrangementer på Spejdergården Maglevad.

Der ud over holder vi efter aftale arrangementer for alle aldersgrupper af spejdere og ikke-spejdere. Du kan lave en aftale med os ved at skrive til  spejdermuseet@stenlanderne.dk


Jonstrupsamlingen

Jonstrupsamlingen er museum for dansk læreruddannelse 1790-1990 og omfatter en permanent udstilling om uddannelsens rammer og indhold, om den tilknyttede øvelsesskole og om kostskole-livet på seminariet. Samlingens genstande og kildemateriale belyser dels læreruddannelsen i Danmark generelt, dels Jonstrup seminariums 200 år gamle historie.

Jonstrupsamlingens hjemmeside:

http://jonstrupsamlingen.dk/


Jonstrupsamlingen

ligger på
Jonstrupvej 288,

indgang E
3500 Værløse.

Tlf. 21 68 80 73

Åbningstider er forskellige.
Tjek på deres hjemmeside for de aktuelle åbningstider.

Stuehøj Jættestue

Stuehøj Jættestue Ølstykke. Foto Georg Strong
Stuehøj Jættestue – inde i. Foto Georg Strong

Hvad kan ses?
En velbevaret og restaureret jættestue.
Læs mere om Stuehøj Jættestue.

Jættestuen Stuehøj ligger på adressen:
Bøgevej 23,
3650 Ølstykke

Der er fri og gratis adgang til jættestuen. Den er åben døgnet rundt.
Jættestuen ligger i en lille park. Det er muligt at parkere på Bøgevej eller Ahornvej. Fra Ølstykke station er ca. 1,5 km. at gå.

Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.


Mosegaarden – Furesø Museer

På Mosegaarden kan ses en række udstillinger om Værløse og Farums historie fra stenalderen og til nu. Se f.eks. historien om Kajs avis eller historien om Slangerup banen.

Mosegaardens hjemmeside:
https://furesoemuseer.dk/om-furesoe-museer/mosegaarden-4/

Museet ligger i Værløse på adressen:

Skovgårds Alle 37
3500 Værløse
Tlf. 72 35 61 00

Åbningstider:
Søndag kl. 13:00-16:00
Mandag-lørdag: Lukket

Lukket alle helligdage samt søndage i juli.

Fri entré.


Opdateret 10-03-2024

Foredrag genoptages efter corona-lukning

Kære medlemmer.

Så er det igen mulig at holde foredrag i Historisk Forening.

Tirsdag den 25. januar kl. 19.30 holder Inga Nielsen foredrag om “Glimt fra oldtidens Ledøje og Smørum.”.

Vi har valgt at stille stolene på rækker uden borde. Derfor er der øl/vand og ikke kaffe og kage til foredraget.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Opdateret 21-01-2022

Ryttergården i Smørumnedre væk

Af Georg Strong

Så skete det. Nedrivningen af ryttergården i Smørumnedre begyndte 17. januar 2022.
Så det tilfældigvis, da jeg kom forbi.
Kom så forbi igen 18. januar 2022 og fik taget et par billeder. Der er ikke meget tilbage nu.

 

Ryttergården har en lang historie i Smørumnedre. Oprindelig var det en fæstegård under kronen, og hed dengang “Storegården”. Men kronen valgte at mageskifte med Edelgave gods. Edelgave havde to gårde i Ganløse, som passede kronen bedre. Så de 2 to gårde blev mageskiftet med “Storegården og “Kildebakkegård”. Derved kom “Storegården” under Edelgave som fæstegård. Navnet “Storegården” kommer af, at jordtilliggende til gården svarede til 2 bøndergårde.

Ejerlavkort 1808-1856. Ryttergården markeret med rød cirkel:


Edelgave gods behandlede ikke gårdfæsterne særlig godt. Der blev anlagt sag mod Edelgave gods af gårdfæsterne, som de vandt. “Storegården” blev frikøbt fra Edelgave gods i 1797 af Lars Pedersen. Ryttergården var i rigtig mange år i den samme slægts ejerskab.

Med nedrivningen af Ryttergården er endnu et pejlemærke fra Smørumnedres historie forsvundet. Lidt vemodigt. Min søn har været spejder, som holdt til på Ryttergården. Om nedrivningen er godt eller skidt, kan man have forskellige meninger om. Men hver gang en historisk bygning forsvinder fra et gammelt landsbymiljø, ændre stedet og området karakter. Vores fortid bliver mindre synligt i bymiljøet.

Der blev drevet landbrug fra Ryttergården i mange år. Her et luftfoto af Ryttergården fra 1950:

Luftfoto Ryttergården af Sylvest Jensen Luftfoto fra 1950

Lad mig slutte med et billede af Ryttergården, medens den stadig var fin.

Ryttergården i Smørumnedre. Foto Egedal arkiver og museum

Kilder:

Bogen “Fra fæstebonde til selveje” skrevet af N.O.Riis-nielsen og udgivet af ledøje-smørum Historisk forening og arkiv 1991

Opdateret 19-01-2022

Uden en varm stue – kulde førhen

Af Georg Strong

Vinteren kom til Danmark op til jul 2021.
Sne og kulde i høj solskin og blå himmel. Totter af rimfrost tåge.
Et fantastisk landskab viste sig i Ledøje-Smørum.
På en vandretur fra Smørumnedre til Smørumovre faldt mit blik
på gravhøjene, som kan ses fra Kirkevangen (Ørkenhøj, Bavnehøj, og
lidt ude i horisonten Maglehøj og Kong Svends høj.

De var selvfølgelig smukke i sneen og solskinnet. Men det var koldt, selvom solen skinnede.
Så jeg kom til at tænke på, hvordan det mon har været, når mennesker
skulle klare sig i kulde og frost i gamle dage. I dag har vi opvarmede huse,
varme i bilen, varme i den offentlige transport, osv.

Det er selvfølgelig svært at sige noget helt præcist om fortiden, specielt når
vi er tilbage i stenalderen. Men der er heldigvis materiale, som kan belyse visse aspekter. Gravhøjene jeg så, er tilbage fra en periode i bondestenalder til bronzealder.
Så vi er næsten 6000 år tilbage i tiden. Iskerner fra Grønlands indlandsis kan fortælle om klimaet langt tilbage i tiden. Derfor er det muligt, at sige noget generelt om klima/temperatur tilbage i tiden, selvom der ikke har været egentlige målinger længere en 150 år tilbage.

I bondestenalderen, hvor f.eks. Bavnehøj regnes fra, har den generelle temperatur været 2-3 grader højere end i dag. Der har selvfølgelig været forskelle over årene, ligesom vi oplever nu om stunder med nogle år kolde vintre og andre milde vintre.
Så jeg tænker, at mennesker i gravhøjenes tid har haft et mildere klima end i dag. Men kulde med frost og sne har de formentlig skulle leve med fra tid til anden.
Med koldt vejr kræves beklædning af en slags, for ikke at fryse ihjel. Der er meget få fund, som kan belyse det. Men et mosefund fra Als har givet et fingerpeg. Skind, læder og plantefiber har været brugt til at lave beklædning med. Fundet af manden Ötzi i alperne, kan give lidt mere viden. Han
er dateret til samme periode. Han havde benvarmere af skind, og et lændeklæde af læder. På overkroppen en kofte af skind. En kappe over skulderen af flettet græs. Bjørneskind til en hue. På fødderne en slags sko af læder og foret med græs.

Voldsomt varmt kan det nemme have været, men har nok kunne holde den værste kulde væk fra kroppen. Men at færdes udendørs i koldt vejr, har formentlig ikke været nogen fornøjelse.
Heldigvis for menneskene i bondestenalderen, kunne de bygge huse. Det var trækonstruktioner. En aflang bygning med tag. Vægge af pileflet og lerklinet. Husene har kunne været af ganske pæn størrelse. Der har formentlig boet flere sammen i et hus. Det har givet læ for vind og vejr. Et ildsted har sikkert
hjulpet på varmen. Men næppe hvad vi vil kalde for et varmt indeklima.


Museet Kroppedal har lavet udgravninger af den slags huse i forbindelse med Frederikssundsvejens anlæggelse. Du kan se lidt mere her Kroppedal udgravning.

Hvis du vil vide mere om klima tilbage i tiden, kan du læse mere her (Jordens klimahistorie).

Men min tur fortsætter videre og op forbi Smørum kirke.


En pudsig lille detalje for mit vedkommende er, da jeg ser kirken fra vest, går det op for mig, at kirken danner et kors. Jeg er kommet forbi der mange gange, så det er morsomt, at det først nu går op for mig.
Men det var ikke det, som jeg ville fortælle om. Smørum kirke er fra ca. 1170. Dvs. middelalderen.
Hvordan mon klimaet var dengang?
Der er ikke voldsom mange kilder, som kan belyse det, men dog flere end fra bondestenalderen.
F.eks. har Tycho Brahe lavet en meteorologisk dagbog på Hven i årene 1582-1597. Thomas Bartholin den Ældre har i 1671 lavet en meteorologisk dagbog og Ziegenbalgs noget lignende i årene 1745-1748. Fra 1751 blev startet en slags meteorologiske observationer daglige, men ikke med særlig god pålidelighed.
Generelt må siges, at klimaet i middelalderen var næsten som i nutiden. Der tales om middelaldervarmen fra 1100-1400, men der er næppe tale om temperaturer meget højere end i dag. Det samme gælder for den ”lille istid”, som toppede i 1600-tallet. De fleste har hørt om den Svenske hærs overgang over isen i 1658 fra Fyn til Sjælland. Så man kunne godt tro, at det har været meget koldt i den ”lille istid”. Men der har nærmere været tale om nogle meget kolde vintre. F.eks. som også skete i 1940’erne.
En anden faktor omkring klima i middelalderen er tørke og megen regn. Det har skabt en alvorlig situation i fødevareproduktionen. Tørke eller megen regn i længere tid, kan ødelægge høsten og skabe mangel på mad. Der er flere kilder, som sandsynliggør, at det har skabt store problemer mange gange i løbet af middelalderen.
Meget regn, og specielt i længere perioder, må have været en stor udfordring. Afgrøder bliver ødelagt. Markerne er meget svære at dyrke under våde perioder. Korn kan være svært at holde tørt. Det samme kunne gælde brænde.
Den Danske historiske forening har lavet en flot afhandling af klimaet og hungersnød i middelalderen. Den kan du læse her ”Klima og hungersnød i middelalderen”.

Desuden har beklædningen ikke været særlig god, så risikoen for at blive våd i længere tid har været oplagt. Dette kunne igen føre til sygdom, og problemer med at holde varmen.

Desværre vides ikke meget om den almindelige befolknings beklædning. Men lidt fund kan give en ide. F.eks. Bocksten-fundet i Halland, hvor en person med fuld beklædning blev fundet i en mose. Beklædningen er fra midten af 1300-tallet. En stor kappe, knælang kjortel, et læderbælte, lange bukser (hoser), lædersko og en hætte. Beklædningen var af vadmel (fåreuld). De forskellige del var formentlig farvet i hver sin farve. Måske har der været undertøj af hørlærred, men det forgår nemt, da det er lavet af plantefiber.
Den ydre beklædning var som nævnt vadmel. Uld er vandafvisende til en vis grad og varmt. Det har givet været en fordel i vådt eller køligt vejr.

I Sydvestgrønland ved Herjolfsnæs er også fundet nogle dragter fra 1300-tallets Nordboere. Lavet i uld.
Bønderne har i mange perioder været så fattige, at de ikke havde råd til meget tøj. De har sikkert tit måtte gå i slidt og hullet tøj. Det hjælper jo ikke så meget på varmen og vådt vejr.
Nationalmuseet har lavet en bog ”Den farverige middelalder”, hvor der på side 18 og frem fortælles om beklædning i middelalderen. Men primært om adelens og fyrsternes beklædning. Har du lyst til at se i bogen, kan du klikke på læs ”Den farverige middelalder”.

Husene udviklede sig fra vikingehuset og til bindingsværkshuset.  Men mange forskellige byggeteknikker fortsatte i flere hundrede år. F.eks. begyndte man at lave bindingsværkshuse. Økonomi har sikkert betydet en del for, hvad der valgtes af byggemetode. Bindingsværkshuset gav mulighed for at bygge på en syldsten, da det var stærkt nok i konstruktionen af bjælker til at stå alene. Det løste problemet med råd i stolper, som tidligere var sat ned i jorden. I middelalderen begyndte man også at adskille stald og lade fra beboelse, så flere sektioner eller huse udgjorde ejendommen. Men igen har økonomi spillet ind, i de enkeltes situation, for valget af byggemetode og omfang. Nogle har måtte vælge en billig løsning. Så gamle byggemetoder holdt i en lang periode.

Tænkt middelalderhus – vist på Rubjergknude.dk

Men ved at have en sektion eller hus, som var forbeholdt menneskene, kunne der gøres mere for, at ly for vind og vejr samt kulde kunne forbedres. Den lidt dyrere afdeling behøvede ikke være så stor og dermed mere økonomisk overkommelig. Men varmt indendørs, som vi kender det nu om stunder, var der næppe tale om. Specielt om vinteren. Tænk bare vores tidlige sommerhuse. Der er en grund til, at det hed sommerhus. Om vinteren var der bidende koldt i sådan et ”sommerhus”.
Ofte har man opholdt sig ved ildstedet i køkkenet, hvor der dog var noget varme. Så jeg tænker, at middelalderens folk har kendt til at fryse. Selv adel og fyrster har kæmpet mod kulden. Store kolde stenhuse/borge har været kolde om vinteren. Det er ikke uden grund, at de rige havde gobeliner på væggene. Datidens isolering.

Kulde har mange gange været en udfordring for befolkningen. Tænk bare på de kolde vintre under Svenskekrigene, hvor der var mangel på mange ting (mad f.eks.), og huse blev udsat for ødelæggelser af besættelsesmagten.
Jeg har også mange gange hørt fra mine forældre og bedsteforældre, at de frøs under 2. verdenskrig. Her var også mangel på mange ting. Brændsel var en af dem. Så det var ikke nemt, at varme op i stuerne. Historier om løbesod fra tørv har jeg også hørt flere gange. Vinduer der var is på – indvendig, når man stod op om morgenen. Ja endda at dynen kunne være frosset i hovedenden på grund af ånde fra den sovende. Så kulde har været et vilkår igennem mange tusinde år for mennesker.
Det glemmer vi måske en gang i mellem, når vi sidder i vores huse, opvarmet til sommertemperaturer. Eller når vi er ude i kulden med vores vind og vandtætte tøj med termoeffekt.

Kilder:
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
https://dandebat.dk/dk-historie8.htm
http://bondestenaldern.weebly.com
https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/102_2/265.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderens_kl%C3%A6dehistorie_i_Danmark
https://issuu.com/nationalmuseet/docs/denfarverigemiddelalder
https://tidskrift.dk
http://rubjergknude.dk

Opdateret 04-01-2022

Julehilsen 2021 til medlemmerne

Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.

Året 2021 blev igen præget af corona. Det gav en masse udfordringer og aflysninger. Men heldigvis har I – foreningens medlemmer – taget det med godt humør og den fornødne fleksibilitet. Så det lykkedes alligevel at få en del arrangementer afviklet.

En lille kavalkade over året 2021 – den får I her.

Salget af bogen “Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” fortsatte heldigvis i starten af 2021 på trods af restriktioner. Bogen blev præsenteret på den årlige bog-reception 3. december 2020. Det nåede vi lige inden alt blev lukket ned. Bogen kan stadig købes – link til boglisten.

Med restriktionerne kom aflysningerne:
Åbent hus 3.1. 2021 – aflyst
Foredrag om Ledøje-Smørums historie 11.1.2021 aflyst
Tur til Ledøje Kirke 28.1.2021 aflyst
Foredrag af dommer Bromann 11.2.2021 aflyst
Generalforsamling 6.3.2021 aflyst
Tur til Københavns museum 26.3.2021 aflyst
Tur til Olgas Lyst, Legetøjsmuseet 7.4.2021 aflyst
Tur i Lise Nørgaards fodspor i Roskilde 20.4.2021 aflyst
Tur til Roskilde domkirke 5.5.2021 aflyst
Svenskerslaget 30.5.2021 aflyst

Som en lille kompensation for de mange aflysninger, blev der bragt en række indlæg på foreningens hjemmeside. Hvis du ikke fik læst alle indlæggene eller har lyst til at se dem igen, kan du får en oversigt her.

Generalforsamlingen blev gennemført på Balsmose skolen den 12. juni 2021

Heldigvis kunne en række arrangementer gennemføres.
Her lidt billeder fra nogle af dem.

Der var også foredrag 9.9.2021 med dommer Bromann og igen den 7.10.2021 med Pia Dahl, som talte om Musikalitet.
Tur til Københavns museum 28.10.2021 og til Frihedsmuseet 26.11.2021.

Det må også nævnes, Inga Nielsen fik Den Folkeoplysende Frivillingshedspris af Egedal kommune 7.10-2021. En stor dag for hende og foreningen.

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har også haft forskellige udstillinger i 2021 om strygejern, personlig pleje, fotoapparater og jul.

Og så nåede vi lige at få den årlige reception med den 3. december 2021. Her blev årsskriftet præsenteret og den flotte bog “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Bogen kan købes, hvis du har brug for flere eksemplar. Se nærmere her.

Tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller
hjælper til som frivillig.

God Jul til alle

Opdateret 17.12.2021

Page 12 of 18

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén