Jeg skal herved anmode om jeres hjælp til at gøre vores deltagelse til et godt udstillingsvindue for Historisk Forening, herunder gerne hverve nye medlemmer.
Vi modtager gerne ideer og forslag til både at bevare vores nuværende tilslutning, samt videreudvikle os, herunder vores deltagelse i Svenske Slaget.
For at være på forkant skal jeg anmode om nogle varme hænder.
Følgende vil der være behov for dagen igennem kl. 08.00 – 16.00
Det vil ikke være påkrævet at deltage i hele dagens forløb, men f. eks. enten formiddag eller eftermiddag eller er par timer.
Historisk Forening har brug for bagning af 4 bradepandekager, som vi skal bidrage med på festpladsen.
Lørdag d. 21. maj eftermiddag kl. 14.00 ophænges malerierne fra Svenske Slaget i
Kulturhusets store sal. 2 hjælpere vil være fint.
Der udleveres navneskilte til alle Historisk Forenings hjælpere, som anvendes som dokumentation ved udlevering af det tildelte, samt som PR.
Fra kl. 08.00 den 22.5 vil der være morgenbord for alle frivillige.
Der vil blive udleveret 1 spise- og drikkevarebillet til hjælpere i Historisk Forening.
Derpå starter opsætning af vores telt. Her skal der min. bruges 4 personer gerne 6 stk.
Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen
Herefter klargøres hele teltet med det medbragte historiske materiale, herunder materialer til vores aktiviteter: 1)fremstilling af Prangerpunge og 2)Møntslagning, 3)Savning af brænde med Skovsav til brug for en Palisade, samt 4)Historisk Guide i teltet.
Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen
Kl.11.30 skal det hele være klar.
Kl.12.00 – 16.00 under hele Svenske Slagets forløb skal der være min. 1 voksen, gerne 2, ved hver af de omtalte aktiviteter, herunder mulighed for afløsning.
Kl. 16.00 hjælper alle med at pakke sammen.
Jeg har hørt, at såfremt der er rester på fadøl fustagerne, er hjælp Ok for tømning.
Giv gerne til kende dit fulde navn, hvad du gerne vil hjælpe med og i hvor lang tid. Senest den 2. maj til lineludvigsen@hotmail.com. Tilmelding kan også ske på opslag til et af vores arrangementer (5.3, 10.3 eller 5.4).
Der vil tilgå en oversigt over de frivilliges arbejdsopgaver/tider.
På forhånd tak til alle. Venligst Finn Sølvbjerg Hansen Formand
Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået skiftet sin udstilling. Line og Birgit har endnu en gang lavet en spændende udstilling. Montren kan ses både udefra og indefra biblioteket. Læg din vej forbi, når det passer dig og blev en smule klogere på:
Havde dit nytårsforsæt noget med vægte at gøre?
Man har kendt til vægte i flere tusind år.
De første vægte var afbalancerede ved hjælp af to plader fastgjort til en overliggende bjælke, der på midten var fastgjort til en lodret stolpe. På den ene plade anbragte man det, der skulle vejes, på den anden lodder, fx sten, til der var ligevægt.
Fjedervægten blev opfundet af en britisk vægtfabrikant, Richard Salter, omkring 1770.
Trækket i fjederen angav vægten på en skala.
De elektroniske vægte, man anvender i dag, måler meget præcist på op til nærmeste 0,0001 g.
Udstillingen viser en enkelt Personvægt med spejlanordning, en række husholdnings- og bagevægte, et par brevvægte, samt to emaljerede litermål (1 l og 0,2 l).
Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek 1. februar 2022. Foto Georg Strong
Husholdningsvægt
1920
Orange skål
Brevvægt 1900-2000
Brugt af Post-og Telegrafvæsenet
Bagevægt væghængt
1960-1969 til 3 kg
EVA
Husholdningsvægt
Kilo eller pund
Wirtschaffts-Waage
Personvægt 1900-1949 op til 125 kg spejl til aflæsning af resultat.
Stenlændernes Spejdermuseum har generelt åbent, når der er større offentlige arrangementer på Spejdergården Maglevad.
Der ud over holder vi efter aftale arrangementer for alle aldersgrupper af spejdere og ikke-spejdere. Du kan lave en aftale med os ved at skrive til spejdermuseet@stenlanderne.dk
Jonstrupsamlingen
Jonstrupsamlingen er museum for dansk læreruddannelse 1790-1990 og omfatter en permanent udstilling om uddannelsens rammer og indhold, om den tilknyttede øvelsesskole og om kostskole-livet på seminariet. Samlingens genstande og kildemateriale belyser dels læreruddannelsen i Danmark generelt, dels Jonstrup seminariums 200 år gamle historie.
Åbningstider er forskellige. Tjek på deres hjemmeside for de aktuelle åbningstider.
Stuehøj Jættestue
Stuehøj Jættestue Ølstykke. Foto Georg StrongStuehøj Jættestue – inde i. Foto Georg Strong
Hvad kan ses? En velbevaret og restaureret jættestue. Læs mere om Stuehøj Jættestue.
Jættestuen Stuehøj ligger på adressen: Bøgevej 23, 3650 Ølstykke
Der er fri og gratis adgang til jættestuen. Den er åben døgnet rundt. Jættestuen ligger i en lille park. Det er muligt at parkere på Bøgevej eller Ahornvej. Fra Ølstykke station er ca. 1,5 km. at gå.
Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.
Mosegaarden – Furesø Museer
På Mosegaarden kan ses en række udstillinger om Værløse og Farums historie fra stenalderen og til nu. Se f.eks. historien om Kajs avis eller historien om Slangerup banen.
Så skete det. Nedrivningen af ryttergården i Smørumnedre begyndte 17. januar 2022.
Så det tilfældigvis, da jeg kom forbi.
Kom så forbi igen 18. januar 2022 og fik taget et par billeder. Der er ikke meget tilbage nu.
Nedrivning af ryttergården i Smørumnedre 18.01.2022. Foto Georg Strong
Ryttergården har en lang historie i Smørumnedre. Oprindelig var det en fæstegård under kronen, og hed dengang “Storegården”. Men kronen valgte at mageskifte med Edelgave gods. Edelgave havde to gårde i Ganløse, som passede kronen bedre. Så de 2 to gårde blev mageskiftet med “Storegården og “Kildebakkegård”. Derved kom “Storegården” under Edelgave som fæstegård. Navnet “Storegården” kommer af, at jordtilliggende til gården svarede til 2 bøndergårde.
Ejerlavkort 1808-1856. Ryttergården markeret med rød cirkel:
Edelgave gods behandlede ikke gårdfæsterne særlig godt. Der blev anlagt sag mod Edelgave gods af gårdfæsterne, som de vandt. “Storegården” blev frikøbt fra Edelgave gods i 1797 af Lars Pedersen. Ryttergården var i rigtig mange år i den samme slægts ejerskab.
Med nedrivningen af Ryttergården er endnu et pejlemærke fra Smørumnedres historie forsvundet. Lidt vemodigt. Min søn har været spejder, som holdt til på Ryttergården. Om nedrivningen er godt eller skidt, kan man have forskellige meninger om. Men hver gang en historisk bygning forsvinder fra et gammelt landsbymiljø, ændre stedet og området karakter. Vores fortid bliver mindre synligt i bymiljøet.
Der blev drevet landbrug fra Ryttergården i mange år. Her et luftfoto af Ryttergården fra 1950:
Luftfoto Ryttergården af Sylvest Jensen Luftfoto fra 1950
Lad mig slutte med et billede af Ryttergården, medens den stadig var fin.
Ryttergården i Smørumnedre. Foto Egedal arkiver og museum
Kilder:
Bogen “Fra fæstebonde til selveje” skrevet af N.O.Riis-nielsen og udgivet af ledøje-smørum Historisk forening og arkiv 1991
Vinteren kom til Danmark op til jul 2021. Sne og kulde i høj solskin og blå himmel. Totter af rimfrost tåge. Et fantastisk landskab viste sig i Ledøje-Smørum. På en vandretur fra Smørumnedre til Smørumovre faldt mit blik på gravhøjene, som kan ses fra Kirkevangen (Ørkenhøj, Bavnehøj, og lidt ude i horisonten Maglehøj og Kong Svends høj.
Maglehøj
Ørkenhøj
Bavnehøj
Kong Svends høj
Alle højene set den 27. december 2021. Foto Georg Strong
De var selvfølgelig smukke i sneen og solskinnet. Men det var koldt, selvom solen skinnede. Så jeg kom til at tænke på, hvordan det mon har været, når mennesker skulle klare sig i kulde og frost i gamle dage. I dag har vi opvarmede huse, varme i bilen, varme i den offentlige transport, osv.
Det er selvfølgelig svært at sige noget helt præcist om fortiden, specielt når vi er tilbage i stenalderen. Men der er heldigvis materiale, som kan belyse visse aspekter. Gravhøjene jeg så, er tilbage fra en periode i bondestenalder til bronzealder. Så vi er næsten 6000 år tilbage i tiden. Iskerner fra Grønlands indlandsis kan fortælle om klimaet langt tilbage i tiden. Derfor er det muligt, at sige noget generelt om klima/temperatur tilbage i tiden, selvom der ikke har været egentlige målinger længere en 150 år tilbage.
I bondestenalderen, hvor f.eks. Bavnehøj regnes fra, har den generelle temperatur været 2-3 grader højere end i dag. Der har selvfølgelig været forskelle over årene, ligesom vi oplever nu om stunder med nogle år kolde vintre og andre milde vintre. Så jeg tænker, at mennesker i gravhøjenes tid har haft et mildere klima end i dag. Men kulde med frost og sne har de formentlig skulle leve med fra tid til anden. Med koldt vejr kræves beklædning af en slags, for ikke at fryse ihjel. Der er meget få fund, som kan belyse det. Men et mosefund fra Als har givet et fingerpeg. Skind, læder og plantefiber har været brugt til at lave beklædning med. Fundet af manden Ötzi i alperne, kan give lidt mere viden. Han er dateret til samme periode. Han havde benvarmere af skind, og et lændeklæde af læder. På overkroppen en kofte af skind. En kappe over skulderen af flettet græs. Bjørneskind til en hue. På fødderne en slags sko af læder og foret med græs.
Voldsomt varmt kan det nemme have været, men har nok kunne holde den værste kulde væk fra kroppen. Men at færdes udendørs i koldt vejr, har formentlig ikke været nogen fornøjelse. Heldigvis for menneskene i bondestenalderen, kunne de bygge huse. Det var trækonstruktioner. En aflang bygning med tag. Vægge af pileflet og lerklinet. Husene har kunne været af ganske pæn størrelse. Der har formentlig boet flere sammen i et hus. Det har givet læ for vind og vejr. Et ildsted har sikkert hjulpet på varmen. Men næppe hvad vi vil kalde for et varmt indeklima.
Skitse til hvordan et bondestenalder hus kan have set ud
Billede fra Sagnlandet Lejre hentet på Rejser-rundt.dk og skitse fra portals.clio.me
Museet Kroppedal har lavet udgravninger af den slags huse i forbindelse med Frederikssundsvejens anlæggelse. Du kan se lidt mere her Kroppedal udgravning.
Hvis du vil vide mere om klima tilbage i tiden, kan du læse mere her (Jordens klimahistorie).
Men min tur fortsætter videre og op forbi Smørum kirke.
Smørum kirke set fra vest
Smørum kirke set fra syd
Smørum kirke 27. december 2021 med let sne. Foto Georg Strong
En pudsig lille detalje for mit vedkommende er, da jeg ser kirken fra vest, går det op for mig, at kirken danner et kors. Jeg er kommet forbi der mange gange, så det er morsomt, at det først nu går op for mig. Men det var ikke det, som jeg ville fortælle om. Smørum kirke er fra ca. 1170. Dvs. middelalderen. Hvordan mon klimaet var dengang? Der er ikke voldsom mange kilder, som kan belyse det, men dog flere end fra bondestenalderen. F.eks. har Tycho Brahe lavet en meteorologisk dagbog på Hven i årene 1582-1597. Thomas Bartholin den Ældre har i 1671 lavet en meteorologisk dagbog og Ziegenbalgs noget lignende i årene 1745-1748. Fra 1751 blev startet en slags meteorologiske observationer daglige, men ikke med særlig god pålidelighed. Generelt må siges, at klimaet i middelalderen var næsten som i nutiden. Der tales om middelaldervarmen fra 1100-1400, men der er næppe tale om temperaturer meget højere end i dag. Det samme gælder for den ”lille istid”, som toppede i 1600-tallet. De fleste har hørt om den Svenske hærs overgang over isen i 1658 fra Fyn til Sjælland. Så man kunne godt tro, at det har været meget koldt i den ”lille istid”. Men der har nærmere været tale om nogle meget kolde vintre. F.eks. som også skete i 1940’erne. En anden faktor omkring klima i middelalderen er tørke og megen regn. Det har skabt en alvorlig situation i fødevareproduktionen. Tørke eller megen regn i længere tid, kan ødelægge høsten og skabe mangel på mad. Der er flere kilder, som sandsynliggør, at det har skabt store problemer mange gange i løbet af middelalderen. Meget regn, og specielt i længere perioder, må have været en stor udfordring. Afgrøder bliver ødelagt. Markerne er meget svære at dyrke under våde perioder. Korn kan være svært at holde tørt. Det samme kunne gælde brænde. Den Danske historiske forening har lavet en flot afhandling af klimaet og hungersnød i middelalderen. Den kan du læse her ”Klima og hungersnød i middelalderen”.
Desuden har beklædningen ikke været særlig god, så risikoen for at blive våd i længere tid har været oplagt. Dette kunne igen føre til sygdom, og problemer med at holde varmen.
Desværre vides ikke meget om den almindelige befolknings beklædning. Men lidt fund kan give en ide. F.eks. Bocksten-fundet i Halland, hvor en person med fuld beklædning blev fundet i en mose. Beklædningen er fra midten af 1300-tallet. En stor kappe, knælang kjortel, et læderbælte, lange bukser (hoser), lædersko og en hætte. Beklædningen var af vadmel (fåreuld). De forskellige del var formentlig farvet i hver sin farve. Måske har der været undertøj af hørlærred, men det forgår nemt, da det er lavet af plantefiber. Den ydre beklædning var som nævnt vadmel. Uld er vandafvisende til en vis grad og varmt. Det har givet været en fordel i vådt eller køligt vejr.
I Sydvestgrønland ved Herjolfsnæs er også fundet nogle dragter fra 1300-tallets Nordboere. Lavet i uld. Bønderne har i mange perioder været så fattige, at de ikke havde råd til meget tøj. De har sikkert tit måtte gå i slidt og hullet tøj. Det hjælper jo ikke så meget på varmen og vådt vejr. Nationalmuseet har lavet en bog ”Den farverige middelalder”, hvor der på side 18 og frem fortælles om beklædning i middelalderen. Men primært om adelens og fyrsternes beklædning. Har du lyst til at se i bogen, kan du klikke på læs ”Den farverige middelalder”.
Husene udviklede sig fra vikingehuset og til bindingsværkshuset. Men mange forskellige byggeteknikker fortsatte i flere hundrede år. F.eks. begyndte man at lave bindingsværkshuse. Økonomi har sikkert betydet en del for, hvad der valgtes af byggemetode. Bindingsværkshuset gav mulighed for at bygge på en syldsten, da det var stærkt nok i konstruktionen af bjælker til at stå alene. Det løste problemet med råd i stolper, som tidligere var sat ned i jorden. I middelalderen begyndte man også at adskille stald og lade fra beboelse, så flere sektioner eller huse udgjorde ejendommen. Men igen har økonomi spillet ind, i de enkeltes situation, for valget af byggemetode og omfang. Nogle har måtte vælge en billig løsning. Så gamle byggemetoder holdt i en lang periode.
Tænkt middelalderhus – vist på Rubjergknude.dk
Men ved at have en sektion eller hus, som var forbeholdt menneskene, kunne der gøres mere for, at ly for vind og vejr samt kulde kunne forbedres. Den lidt dyrere afdeling behøvede ikke være så stor og dermed mere økonomisk overkommelig. Men varmt indendørs, som vi kender det nu om stunder, var der næppe tale om. Specielt om vinteren. Tænk bare vores tidlige sommerhuse. Der er en grund til, at det hed sommerhus. Om vinteren var der bidende koldt i sådan et ”sommerhus”. Ofte har man opholdt sig ved ildstedet i køkkenet, hvor der dog var noget varme. Så jeg tænker, at middelalderens folk har kendt til at fryse. Selv adel og fyrster har kæmpet mod kulden. Store kolde stenhuse/borge har været kolde om vinteren. Det er ikke uden grund, at de rige havde gobeliner på væggene. Datidens isolering.
Kulde har mange gange været en udfordring for befolkningen. Tænk bare på de kolde vintre under Svenskekrigene, hvor der var mangel på mange ting (mad f.eks.), og huse blev udsat for ødelæggelser af besættelsesmagten. Jeg har også mange gange hørt fra mine forældre og bedsteforældre, at de frøs under 2. verdenskrig. Her var også mangel på mange ting. Brændsel var en af dem. Så det var ikke nemt, at varme op i stuerne. Historier om løbesod fra tørv har jeg også hørt flere gange. Vinduer der var is på – indvendig, når man stod op om morgenen. Ja endda at dynen kunne være frosset i hovedenden på grund af ånde fra den sovende. Så kulde har været et vilkår igennem mange tusinde år for mennesker. Det glemmer vi måske en gang i mellem, når vi sidder i vores huse, opvarmet til sommertemperaturer. Eller når vi er ude i kulden med vores vind og vandtætte tøj med termoeffekt.
Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.
Året 2021 blev igen præget af corona. Det gav en masse udfordringer og aflysninger. Men heldigvis har I – foreningens medlemmer – taget det med godt humør og den fornødne fleksibilitet. Så det lykkedes alligevel at få en del arrangementer afviklet.
En lille kavalkade over året 2021 – den får I her.
Salget af bogen “Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” fortsatte heldigvis i starten af 2021 på trods af restriktioner. Bogen blev præsenteret på den årlige bog-reception 3. december 2020. Det nåede vi lige inden alt blev lukket ned. Bogen kan stadig købes – link til boglisten.
Med restriktionerne kom aflysningerne: Åbent hus 3.1. 2021 – aflyst Foredrag om Ledøje-Smørums historie 11.1.2021 aflyst Tur til Ledøje Kirke 28.1.2021 aflyst Foredrag af dommer Bromann 11.2.2021 aflyst Generalforsamling 6.3.2021 aflyst Tur til Københavns museum 26.3.2021 aflyst Tur til Olgas Lyst, Legetøjsmuseet 7.4.2021 aflyst Tur i Lise Nørgaards fodspor i Roskilde 20.4.2021 aflyst Tur til Roskilde domkirke 5.5.2021 aflyst Svenskerslaget 30.5.2021 aflyst
Som en lille kompensation for de mange aflysninger, blev der bragt en række indlæg på foreningens hjemmeside. Hvis du ikke fik læst alle indlæggene eller har lyst til at se dem igen, kan du får en oversigt her.
Generalforsamlingen blev gennemført på Balsmose skolen den 12. juni 2021
Heldigvis kunne en række arrangementer gennemføres. Her lidt billeder fra nogle af dem.
Der var også foredrag 9.9.2021 med dommer Bromann og igen den 7.10.2021 med Pia Dahl, som talte om Musikalitet. Tur til Københavns museum 28.10.2021 og til Frihedsmuseet 26.11.2021.
Det må også nævnes, Inga Nielsen fik Den Folkeoplysende Frivillingshedspris af Egedal kommune 7.10-2021. En stor dag for hende og foreningen.
Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har også haft forskellige udstillinger i 2021 om strygejern, personlig pleje, fotoapparater og jul.
Og så nåede vi lige at få den årlige reception med den 3. december 2021. Her blev årsskriftet præsenteret og den flotte bog “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Bogen kan købes, hvis du har brug for flere eksemplar. Se nærmere her.
Tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller hjælper til som frivillig.
Bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021
Af Line Ludvigsen
Ledøje-Smørum Historisk Forening har i december 2021 udgivet hele to bemærkelsesværdige bøger, begge med udgangspunkt i Smørumovre. Professor Emerita Lise Drewes Nielsen har skrevet bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt”.
Her beretter hun om sin barndom og opvækst i landsbyen i 1950’erne og 1960’erne. Dengang en levende landsby med et vigtigt fællesskab. Vi hører om arbejdet i landbruget, om årstiderne, om familien, om venner og veninder, om foreninger, fester, sogneråd og menighedsråd, om landsbyskolen, om familierne på de enkelte gårde og om stort og småt i livets gang på landet i en tid, der ellers næsten er glemt. Bogen er på 119 sider, let læst og illustreret med en lang række fotos.
Samtidig udgiver Ledøje-Smørum Historisk Forening et årsskrift, Årsskrift 2021, der netop i år handler om Smørumovre. Vi hører bl.a. om gravhøjene, om forholdene under svenskekrigene, og om en slægtsgård, Hovholm, gennem 250 år, samt en beretning om livet i byens mindre huse i 1950’erne, fortalt af John Worm Pedersen, der selv voksede op dér.
De to bøger, der supplerer hinanden ganske godt, giver læseren et fint samlet billede af livet i 50’erne på landet. Begge udgivelser er blevet til i samarbejde mellem forfatterne til teksterne og Inga Nielsen, som redaktør, og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for det fine layout. Egedal Kommune, Dansk Lokalhistorisk Forening og en række lokale firmaer har sponsoreret udgivelserne.
Bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt” kan købes for 100 kr., og Årsskrift 2021 for 60 kr. ved henvendelse til foreningens formand, Finn Sølvbjerg Hansen, på 44659927, til næstformand Line Ludvigsen, på 26273547, på Ledøje-Smørums bibliotek, eller ved fremmøde på Smørum gl. Skole, når der er åbent hus i museet eller på arkivet.
Præsentation af bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021.
Af Georg Strong
Historisk Forening afholdt sin årlige reception den 3. december 2021 i Smørum gl. Skole i Smørumovre. Her blev – traditionen tro – præsenteret Årsskriftet, men igen i år også endnu en bog-udgivelse fra Historisk Forening. Havde du ikke mulighed for at deltage i receptionen, kan du her få et lille indtryk af, hvad der skete.
Der er klar til gæsterne ved receptionen. Foto: Georg Strong
Ude i køkkenet, var de klar med kransekagen til senere.
Dejlig kransekage og chokolade til gæsterne
Der var noget ventetid, så jeg gik lidt på opdagelse i museet. Her er hvad jeg så (alle fotos af Georg Strong): Først gik jeg ind i Stadsstuen.
Den flotte nye ovn som museet har modtaget i 2021 er opsat i Stadsstuen
Stadsstuen, som den ser ud 3-12-2021
Så fortsatte jeg til det gamle køkken, med en række ting fra Skebjerggaard:
Køkkenet fra 1920-erne
Ældre kan sikkert huske støbejernskomfuret
Jeg sluttede i skolestuen:
Skolepulte fra 1950’erne
Lærerens påklædning var mere formel dengang
Jeg vente tilbage til salen, og blev opmærksom på de fine juleting i lokalet. Se bare her (alle fotos af Georg Strong):
Et fint juletræ med lys og pynt
Jul i vindueskarmen
Nisser i sneen
Nu var gæsterne ved at indfinde sig.
Snakken går inden receptionen starter
Så er næsten alle på plads
Der blev ringet på klokken, og formanden Finn Sølvbjerg Hansen indledte receptionen med en lille tale. Hør hans tale her:
Formand Finn Sølvbjerg Hansens indledning til reception 3-12-2021
Formanden gav derefter ordet til Lise Drewes Nielsen, som har skrevet årets bogudgivelse fra Historisk Forening. Den hedder “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Hun fortalte om bogen.
Hvis du vil høre, hvad hun fortalte, så kan du høre det her:
Lise Drewes Nielsens indlæg om den nye bogLise Drewes Nielsen fortæller om bogen, hun har skrevet
Endelig fortalte Inga Nielsen om Årsskrift 2021.
Du kan høre hendes indlæg her:
Om Årsskrift 2021 af Inga NielsenInga Nielsen ved receptionen 3. december 2021 fortæller om Årsskriftet.
Derefter blev der skålet og der blev delt kransekage ud.
Kransekagen kommer ind
Gæsterne fik derefter udleveret Årsskrift 2021, Smånyt nr. 3 December 2021, samt bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”.
Kuverten med de 3 materialer blev hurtigt åbnet og gennemset.
Der kastes en blik i de nye udgivelser
Den officielle del af receptionen var slut, og snakken mellem gæsterne gik om de spændende udgivelser.
Med til receptionen deltog også de personer, som havde bidraget med indlæg og andet til udgivelserne. Desuden var Egedal kommunes arkivar Rolf Kjær-Hansen og Egedal kommunes kulturudvalgsformand Charlotte Haagendrup tilsted.
Så er der kommet nyt indhold i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek. Montren kan også ses udefra igennem vinduet.
Og da julen nærmer sig, er temaet selvfølgelig jul. Her en lille billedkollage fra montren. Efter billederne kan du læse lidt om julens ting.
Foto: Georg Strong
Tidslinje over julepynten
1811: Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.
1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.
1873: Det første flettede julehjerte.
1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.
1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.
1927: Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.
1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.
1974: Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.
Julekort opstod i England i 1843. Umiddelbart herefter begyndte dronning Victoria at sende officielle julekort, og så bredte skikkens sig hurtigt.
Danmarks første julekort kom fra Tyskland i 1870’erne.
De første danske julekort blev udsendt i 1880’erne. De blev hurtigt meget populære. Motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.
Julemærket blev opfundet af en dansker i 1903.
Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.
