De fire montrer viser eksempler på kvindedragter til festlige lejligheder i 1900-tallet.
Montre 5 udstiller en bordeaux taftkjole, brugt af et medlems mor i 1940’erne. Bærestykket er med smocksyning. De halvlange ærmer har også smocksyning nederst, og er rynket til. På overstykkets rygside er en lukning med 17 stofbetrukne knapper. Modellen er smal.
Under kjolen ses et par sorte damesnøresko af læder med syntetisk sål, officershæl og runde snude. Mærke Lentia, str. 38.
Salen montre 5
Montre 6 viser en petroleumsfarvet, oprindelig hvid brudekjole. Underkjolen er af taft med brystparti syet i to dele og med tynde stropper og 8 tryklåse i siden. Nederdelen er fodlang, rundskåren i 4 stykker.
Overkjolen er af blondetyl. Halsudskæringen er firkantet. Kjolen er i slankt snit med skulderpuder og korte ærmer. Lukket i ryggen med 26 overtrukne knapper. Stoffet ender forneden i siderne i bordüreeffekt (= udsmykket bort).
Brudekjolen blev syet til et bryllup for et par i Hove i 1944. Syersken havde først syet modellen til en anden brud, men regnede ikke med, at de to damer kunne møde hinanden. Men det gjorde de – og med samme kjole på.
Kjolen var oprindelig hvid, men blev farvet, så den kunne bruges til andre fester.
Over kjolen hænger et sjal, cremefarvet tyl med indvævede blomster omkranset af guldtråde. Påsyet forgyldte pailetter.
I bunden af montren ses et par højhælede damesko af lyst silkestof og lædersåle.
Salen montre 6
Montre 7 udstiller en guldbryllupskjole, båret i 1977. Kjolen er lang i sjalsmønster i røde og sorte nuancer. Overskåret i taljen, v-udskæring med sjalskrave og lange posede ærmer med manchetter. Lynlås i ryggen Bælte af stoffet med overtrukket spænde. Model: Camilla Made in Denmark. Herunder et par lilla spidse sko med stilethæle. Bageste del syet med ruskindslæder, forreste del af glat læder. Indvendigt i skoene er der trykt med guldbogstaver. Str. 36,5.
Salen montre 7
Montre 8 med diverse tilbehør.
Hylde 1 (nederst) et par sorte skindsko med rem, lukket med knap, timeglasformet 6 cm høj hæl. Stikninger og hulmønstre. Indvendigt foret med lyst skind. Str. 35.
Måske dansesko fra 1920’erne. Har været forsålet og fået skiftet hæle.
Hylde 2 Seks pyntekraver og diverse smykker.
Hylde 3 En guldnakke. Guldnakker var en del af hedebodragten, som blev båret på det frugtbare, skovløse land ”Heden”, mellem Roskilde og Køge, med gode afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter tæt på København. ”Nakkerne” blev broderet med guld og sølv i årene fra ca. 1850 til omkring 1890, blev kaldt ”klare nakker” og var et tydeligt tegn på velstand. Læs evt. meget mere herom i artiklen Guldnakker af Lis Petersen i Årsskrift 1999 (findes på lshist.dk).
En taske omsyet af en guldnakke. På guldnakkesiden er sat en stor plastikknap. Taksen er foret med gråt satin.
Hylde 4 En sort selskabstaske med messingbøjle. Fra omkring 1950.
Et par nethandsker.
Hylde 5 En posetaske syet af en guldnakke på den ene side og lyst uldstof på den anden side. Løbegang med snor syet af en del af stoffet. Indvendigt foret med satinstof.
Et trekantet sort tørklæde med indlagt pap til afstivning.
Årets rejse i Historisk Forening gik i 2024 til Grækenland. Det sidste land der mangler af Middelhavets nordsiden, som Historisk Forening har besøgt igennem årene.
Meget praktisk havde Finn Sølvbjerg Hansen arrangeret en bus med 5 forskellige opsamlingssteder i Ledøje-Smørum. Så det var nemt at komme til Københavns lufthavn lørdag eftermiddag den 28. september 2024. Vi blev dog forsinket lidt på busturen, da der var vejarbejder på motorvejen og andre steder. I lufthavnen blev alle 28 deltagere checket ind til SAS-flyet til Athen. Efter lidt forsinkelse kom flyet i luften og turen mod Athen gik henover Østeuropa. Inden vi nåede Athen, kunne vi se en flot solnedgang fra flyet.
Indflyvning til Athen lufthavn med solnedgang
Alle fik heldigvis deres kuffert udleveret og en bus kørte os til hotellet Golden City, 46 Marni str. i Athen. Vores egen guide Jens Jørgen Nielsen fortalte lidt om Athen og programmet undervejs. Nogle gik i byen for at få lidt aftensmad, da der ikke var madmulig på hotellet på det tidspunkt. Det lokale kvarter var præget af misligholdelse, hjemløse og narkomaner. Så det var ikke helt så trygt at færdes i om aftenen, men alle kom godt ud og hjem til hotellet igen.
Søndag morgen 29. september 2024 var der morgenmad på hotellets 8. sal, hvor der var en imponerende udsigt.
Efter morgenmaden kørte vores bus os kvarteret ved Det Ny Akropolis Museum og satte os af. Vores lokalguide Gabriella var kommet med os fra hotellet. Hun fortalte om Athen på turen. Vi gik over til museet, medens Gabriella på flot Engelsk fortalte, om alt det vi mødte. En guide med en enorm viden om Grækenland og som delte rundhåndet ud af sin viden.
Det Ny Akropolis Museum i Athen
Inde på det store museum fortalte Gabriella, om de ting vi så. Der var virkelig meget at se på – staturer, friser, søjler, krukker, modeller, osv.
Staturer på Det Ny Akropolis Museum i Athen
Efter besøget på museet var det tid til frokost på egen hånd.
Efter vi var samlet alle igen, gik vi op til Akropolis. Det var temmelig varmt – 34 grader, så der skulle drikkes godt med vand. Det gik også pænt meget opad, da Akropolis ligger på en bakketop. Så der blev svedt en del. Men det var ulejligheden værd.
Panthenon-templet på Akropolis i Athen
Efter besøget på Akropolis, kørte bussen tilbage til hotellet, men med et stop ved Panathinaiko Stadio, som har plads til 50.000. Det har været brugt ved Olympiaden 1896.
Panathinaiko Stadio i Athen
På hotel Golden City blev middagen indtaget om aftenen.
Mandag morgen 30. september 2024 – efter morgenmaden på hotellet – kørte bussen os ud gennem Athen. Ved Korinthkanalen blev der gjort holdt, for at vi kunne se Korinthkanalen og finde lidt at spise. Den er 6,3 km lang og 25 meter bred. Siderne ned til vandet er op til 80 meter dybe.
Korinthkanalen
Næste stop var ved Mykene, hvor vi først besøgte det arkæologiske museum, som rummer genstande fra udgravningen ved Mykene.
Gravfund fra Mykene – Det Arkæologiske Museum
Efter museet gik vi op til ruinerne af paladset i Mykene. Et imponerende anlæg, som blandt andet indeholder den berømte Løveport. Vi skal 3-4000 år tilbage i historien. Meget tankevækkende.
Løveporten ved indgangen til paladset i Mykene
Nogle af deltagerne tog også turen op til toppen af paladset, som ligger på en bakketop 278 meter over havet. En flot udsigt derfra.
En kort buskørsel og vi var ved Atreus’ skatkammer, som også blev besøgt.
Atreus’ skatkammer – vores lokalguide ses til venstre i billedet
Hen på eftermiddagen nåede vi så frem til Tolo og blev indlodgeret på Hotel Tolo og nogle få på hotellet Flisvos Hotel lige ved siden af.
Udsigten fra hotellet ud over havet med den lille ø Koronisi var betagende.
Tirsdag den 1. oktober 2024 startede med en meget flot solopgang.
Udsigten fra hotellet i Tolo en tidlig formiddag
Vi tog til amfiteatret Epidaurus, som er fra år 340 f.kr. Det er meget velbevaret og har en fantastisk akustik, hvilket blev afprøvet af deltagerne. Nogle gik helt op på de øverste siddepladser og kunne tale med dem på scenen uden problemer.
Amfiteatret Epidaurus
Udsigten fra øverste række var bestemt værd anstrengelser ved at gå helt der op.
I samme område som Epidauros teatret var en masse ruiner fra det gamle Grækenland. Der var lavet et lille museum, med artefakter fra området, som vi fik besøgt.
Lægeinstrumenter fundet i området Epidaurus
Men ruinerne af templer, bade, stadion, osv. så vi også.
Abaton – tempel for helbredelse
Der var rigtig meget at se på, som vi også oplevede dagene før.
En hurtigt frokost blev indtaget i Napflion og så videre til besøg på vingården Ktima Skouras. Her fik vi en rundvisning på vingården og så deres vinkælder, showroom og pakkeriet. Derefter var der prøvesmagning af 4 forskellige vine. Vingården producerer 800.000 flasker vin om året.
Vinkælderen på Ktima Skouras
Så gik det tilbage til Tolo, hvor vi havde nogle timer på egen hånd inden aftensmaden.
Onsdag den 2. oktober 2024 kom vi på en længere køretur med bussen, da vi skulle til Olympen. Så der var tidlig afgang med bussen kl. 7:45. Der var et pitstop oppe i bjergene på en ganske flot rasteplads med en meget velforsynet butik. Så både kaffe og kage, eller mad kunne købes der, foruden en masse turistting. Det var dog køligt, da vi var oppe i bjergene. Efter en længere køretur, nåede vi frem til Olympia. Det er faktisk en ret stort område – ca. 3 km2 stort med templer, stadion, gymnasium, osv. Vi fik en fin rundtur og masser af information af vores lokalguide Gabrielle om området. Vi så f.eks. hvor den olympiske fakkel bliver tændt (nyere tid – Hera-templet) og stedet (stadion), hvor der i det gamle Grækenland blev holdt Olympiske Lege. Faklen bliver i øvrigt tændt ved hjælp af et særligt spejl, som kaster solens stråler på faklen og tænder den.
Station på Olympia, hvor de Olympiske Lege blev afholdt i det gamle Grækenland
Efter vi havde gået rundt i ruiner på Olympia, besøgte vi det Arkæologiske Museum på Olympia. Her blev vist mange ting, som var fundet i de arkæologiske udgravninger på Olympia.
Ting på det Arkæologiske Museum Olympia
Der var frokost på egen hånd i byen Olympia.
Næste stop var en olivengården Koufolias, hvor der bliver fremstillet olivenolie. Vi fik set hele processen fra oliven kommer ind til den er omdannet til olie. Bagefter smagte vi på forskellige varianter af olivenolie. Vi drak det rent, hvilket var en speciel oplevelse, da det kradser temmelig meget i halsen. Så vand og brød skulle indtages lige efter, for at dæmpe kradseriet.
Maskineri der bruges i processen til at fremstille olivenolie
Derefter gik turen tilbage til hotellet i Tolo og med aftensmad kl. 20:00.
Torsdag den 3. oktober 2024 stod den igen på udflugt. Turen gik først til Argos, hvor vi besøgte det lille – men fine museum Byzantine Museum of Argolis. Som navnet antyder, handlede det om den Byzantinske periode. Et velorganiseret museum, som i høj grad handlede om den almindelige befolknings liv i den Byzantinske periode.
Byzantinske museum i Argos – kvinders smykker og parfume
Turen fortsatte til Nafplion, hvor vi startede med at besøge den imponerende borgruin Palamidi, som ligger højt på en klippe i byen Nafplion. Den er bygget af Venezianerne i starten af 1700-tallet.
Borgen Palamidi i Nefplion
Efter at have travet rundt på borgen Palamidi, tog vi ned til Nafplion. Her viste vores egen guid Jens rundt i byen, som er en meget smuk by. Vi besøgte blandt andet en ortodoks kirke og så en Cannabisforretning. Bagefter gik vi rundt på egen hånd og fik også spist frokost i Nafplion.
Syntagma Pladsen i Nafplion
Aftensmad blev indtaget på hotellet i Tolo.
Fredag den 4. oktober 2024 var der ingen planlagte udflugter. Så den enkelte kunne selv vælge, hvad der skulle ske. Nogle tog igen til Nafplion med den offentlige bus, men de fleste blev i Tolo og gik rundt og så byen, badede, osv.
Aftenen gik med “festmiddag” og fællessang i baren og optræden af Finn Sølvbjerg med sin efterhånden legendariske sang om Islandske Sild.
Lørdag den 5. oktober 2024 skulle vi hjem, men flyver afgik først kl. 21:45 fra Athen, så der var mulighed for at gå en tur i Tolo.
Tolo set fra bjergsiden i Tolo
Kl. 13 var næsten hele gruppen samlet på en Græsk fiskerestaurant i Tolo, hvor frokosten blev indtaget – fisk på Græsk facon.
Her blev frokosten indtaget med fisk på menuen
Så kørte bussen os til lufthavnen. Dog med 2 pitstop undervejs, blandt andet ved Korinthkanalen, så den kunne beses endnu engang.
Efter noget ventetid i lufthavnen i Athen, nåede vi København lidt over 24. Heldigvis holdt Kaj i lufthavn med bussen, så vi hurtigt var i Smørum/Ledøje.
En rigtig god tur med masser af oplevelser, varme og sol.
En stor tak til Hannah Rank, som har ydet en stor indsats, for at få denne tur i stand. Også en tak til vores guide Jens Jørgen Nielsen, som gav os en masse viden om Grækenland og fik tingene til at glide fint. Endelig en tak til den lokale guide Gabriella, som øste af sin meget store viden om Grækenland
Lørdag den 14. september 2024 havde Historisk Forening en udflugt til Brønshøj. Vi var blevet inviteret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
Vi mødtes ved Bellahøj Skolen på Svenskelejre 18 i Brønshøj og blev modtaget af Helge Baun Sørensen, som er næstformand i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev og vores guide på hele turen.
Vi startede inde på Bellahøj Skolen i forhallen. Her er en kæmpe frise, som viser Svenskernes store lejre, som de oprettede under Svenskekrigene i Brønshøj. Den rummede 30.000 personer, hvoraf de 10.000 var egentlige soldater. Resten var civile, der understøttede den Svenske hær. De 30.000 personer svarer nogen lunde til det tilsvarende antal beboere inden for voldene i København. Lejren var således af en anseelse størrelse, som dækkede hvad der svarer til Brønshøj i dag (cirka). Carlstad var omkredset af en 4 km. lang vold med forsvarsværker. Den bestod i ca. 2 år fra 1658-1660. Lejren blev kaldt Carlstad efter den Svenske konge Carl den 10. Gustav.
Frise af Svenskelejren Carlstad – Bellahøj Skole. Foto Georg strong
Fra Bellahøj Skole gik turen så til fods via stisystemet ned i Bellahøjparken til Bellahøjgaard. Stedet går langt tilbage i tiden og har været en slags herregård. Familien Lütken havde den i over 100 år. I starten af 1900-tallet overtog Københavns kommune mere og mere af området og fra 1932 ejer Københavns kommune hele området. I 1938 blev Bellahøjgaard omdannet til restauration og det er den stadig.
Bellahøjgaard. Foto Georg Strong
Helge fortalte også, at de første dyrskuer på Bellahøj startede i 1935. I 1938 var et kæmpe dyreskue med udstiller fra hele Danmark. Både Kong Christian X og Thorvald Stauning besøgte dyreskuet. Vi kunne stå ved Bellahøjgaard og kigge ned på området, hvor der blev holdt dyreskue. Der var også en flot udsigt indover København fra stedet, som ligger temmelig højt (over 30 meter over havet).
Så gik turen op bag ved Bellahøjgaard til Bellahøjparken. Parken er faktisk den gamle have til Bellahøjgaard. Der ligger 3-4 bronzealderhøje (menes at være fra bronzealderen) i parken, men de er ikke udgravet, så man ved ikke rigtig noget om dem. De højeste punkter i parken ligger 38 meter over havet.
Bellahøjparken. Foto Georg StrongBronzealderhøj i Bellahøjparken Foto Georg StrongHelge Baun Sørensen fortæller om Bellahøjparken Foto Georg Strong
I Bellahøjparken er også en friluftsscene. Et amfiteater med plads til næsten 2000 tilskuer. Det er dannet af jord fra byggeriet af Bellahøjhusene. Her arrangeres koncerter, båltaler, osv.
Bellahøj Friluftsscene – amfiteater. Foto Georg Strong
Så gik turen igennem villakvarteret bag Bellahøjparken via små stier og villaveje til Brønshøj Torv. Her gik vi ind på Brønshøj Bibliotek og ned i kælderen, hvor Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev har lokaler og arkiv. Helge fortalte om de mange dokumenter, aviser, osv., de opbevarer der. De har ingen genstande, for det er der ikke plads til.
Brønshøj_H_U_Historisk_selskabs_kælderlokale. Foto Georg Strong
Vi fortsatte over Brønshøj Torv til rytterskolen på torvet. Her besøgte vi først 1. salen, hvor der en meget flot udstillinger af dioramaer (små modeller) af Svenskelejren og stormen på København samt andre aktiviteter omkring Svenskekrigen. Dioramaerne fortæller meget pædagogisk om begivenhederne omkring Svenskekrigene.
Storm på København. Foto Georg StrongStorm på København Foto Georg StrongSvenskerne sælger krigsbytte. Foto Georg Strong
Turen sluttede af med, at vi alle samles til kaffe og kage. Helge viste en masse billeder/malerier fra Brønshøjs historie og fortalte historier bag billederne.
Udenfor, ovenpå bunkeren ved Brønshøj Torv er i 2009 opsat 3 bronzestatuer (udført af kunstneren John Cornelius Rægaard), der skal minde om Svenskelejren Carlstad og da København modstod belejringen og stormen fra den Svenske hær.
Mindesmærke for Svenskelejren Carlstad ved Brønshøj. Foto Georg Strong
En stor tak til Helge Baun Sørensen for en indholdsrig og informationsrig eftermiddag i Brønshøj samt til de søde damer, der sørge for kaffe og kage til os.
Når vejret er godt, er det dejligt at cykle. Men hvorfor ikke få lidt historie med på vejen. Jeg har sammensat en tur rundt i Smørumnedre, hvor forskellige historiske steder passeres på turen. Det meste af turen foregår på cykelstier. Husk at for 60-70 år siden, var dette område marker og mosehuller. I dag er der boliger m.m. på hele området. En kikkert med på turen kan være en god ide, da der er flere flotte udsigter undervejs. Kort over ruten er sidst i indlægget.
Turen starter ved Smørum Centret, hvor der også er parkeringsmulighed, hvis du kommer i bil med cyklen. Turen er på 14,5 km (hvis du kører hele turen) og tager cirka 1½ time afhængig af, hvor mange stop du laver.
Inden Smørum Centret kom, var der en Irma i en barak. I 1975 indviedes Smørum Centret og Irma flyttede ind i centret.
Smørum Center 2024. Foto: Georg StrongDet tidlige Smørum Center. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Sportshal og Boesagerskolen kom til i 1972. Det tidligere Ledøje-Smørum rådhus bag Smørum Centret blev taget i brug i 1981. I dag er det omdannet til boliger.
Tidligere rådhus – nu boliger. Foto: Georg StrongLedøje-Smørum rårdhus. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Men vi må op på cyklen. Kør forbi lægehuset ad stien og hen til fodgængerfeltet. Træk over og fortsæt af stien. På din venstre side er boldbaner til sportscenteret. Lidt fremme deler cykelstien sig i 2 og du tager den venstre (med hajtænder). Du skal fortsat have boldbanerne på din venstre side. Lige inden du kommer til Skebjergvej, ligger en stor sten på venstre side.
Svenskestenen 2024. Foto: Georg StrongSvenske Slaget – model – bønder begraver de Svenske soldater. Foto: Georg Strong
Det er Svenskestenen. Her ligger 10 Svenske soldater begravet. Under Svenskekrigene terroriserede de den lokale befolkning. Det blev til sidst for meget for bønderne, så de slog dem simpelthen ihjel. Hvert år i juni måned holdes et stort arrangement ved Kulturhuset i Smørumnedre til minde om den episode. Hvis du ser til venstre over boldbanerne, kan du se en skorsten. Det er Smørum Kraftvarmeværk. Det lå oprindeligt på Blomsterhaven og blev oprettet i 1967.
Drej nu til højre ad Skebjergvej og bliv på cykelstien. Ret hurtigt passerer du Genbrugspladsen på højre side. Fortsæt ned til lyssignalet, hvor Råbrovej krydser Skebjergvej. Du kører lige over krydset og fortsætter ad Skebjergvej.
Lige efter krydset på højre side ligger den tidligere Søagerskole, som startede som centralskole i 1959, da de små landsbyskoler blev nedlagt. Skolen er lukket og det er tanken, at der skal være boliger på området fremover.
Søagerskolen – 2024 – forladt. Foto: Georg Strong
Fortsæt af Skebjergvej og på højre side ligger Netto, men på venstre side kan du se resterne af Smørum Mølle. Den blev opført i 1884, som en Hollandsk vindmølle, som den type kaldes. Møllen blev opgivet i 1939.
Smørum Mølle 2024. Foto: Georg StrongSmørum Mølle 1937. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Kort efter kommer en sti til højre (der hvor husene slutter), som du drejer ned af. Lidt nede af stien følger du den til højre. Kører over Dyvelåsen (vej) og fortsætter af stien ca. 100-150 meter og følger så den sti, som går til venstre. Ca. 200 meter nede af stien kommer nogle opretstående sten.
Bautastenene ved Gyveløsen. Foto: Georg StrongDe runde ringe marker – her har stået en bautasten. Foto: Georg Strong
Det er bautasten, som stammer fra vikingetiden. Der har været flere bautasten i området. Der er en info-tavle ved stedet, hvor du kan læse mere.
Kort efter er en sti (der står en affaldskurv) til højre ind til Råbroparken. Drej til højre ind på stien og fortsæt på vejen ligeud. For enden af vejen, drej til højre ad Råbrovej og kort efter skal du over vejen mod venstre ad Rytterparken. Følg vejen ligeud (næsten) til du kommer til et grønt område med stier. Drej til venstre ad stien og følge den. Den drejer til højre efter lidt tid og ender ved Flodvej.
Træk over fodgængerovergangen og fortsæt af stien langs børnehuset Mælkebøtten. Den drejer hurtigt til højre og lige efter kommer en sti på venstre side, som du drejer ned ad. Drej til venstre, når stien ender. Fortsæt ad vejen og når den deler sig i 2, holder du til højre. I lige i det kryds på venstre side var en smedje tidligere.
Smørum smedje, da den stadig var i brug. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Fortsæt af Rendebæksvej og på venstre side kommer et stråtækt hus (23). Der har været en købmand tidligere.
Kort efter på højre side ses et stort rødt hus i flere etager. Det er hovedhuset på den tidligere Langdyssegård.
Følge vejen ud til Smørumnedrevej og drej til højre.
Kort efter skal du til venstre ad Kong Svends Vej. Den er cykelsti nu. Du fortsætter ad Kong Svends Vej. Læg mærke til, at du kører på kanten af et plateau. Du kryds en anden sti og fortsætter til stien slutter, men fortsætter som vej (Kong Svends Vej). Drej til højre, når du når T-krydset. Området til venstre er det nye Schæfergårds kvarter. Her har alle vejene navne med relation til fåreavl. Lidt længere frem kan du se et hvidt hus. Det er Schæfergårdens hovedhus. Den går tilbage til 1811 (oprette af Edelgave Gods) og var den største gård i området. Navnet Schæfergård hentyder til, at der har været avlet får, på gården indtil 1906, herefter almindeligt landbrug.
Her drejer vi til venstre ad cykelstien. Hvis du ikke vil køre de ekstra 2 km, det giver på turen, så skal du til højre. Du kommer tilbage hertil. Der køres under Tværvejen og op til Kildedalsvejen, som du fortsætter ad (til venstre). Følg Kildedalsvejen langs jernbanen. Den lille flyveplads med flyveklubben Albatros kommer på venstre side. Fortsæt ned ad Kildedalsvejen og nyd den fine udsigt over marken og Værebro å området. Kryds den lille vej og stien langs jernbanen ned til den lille bro, som går over Værebro å. Det er Snydebro.
Snydebro over Værebro å. Foto: Georg StrongVærebro å. Foto: Georg StrongBavnehøj set med kikkert. Foto: Georg Strong
Dette sted er et meget gammelt vadested over Værebro å, så her er historiens vingesus. Desuden har der været en vandmølle (Viksø Bromølle) lige på den anden side af Frederikssundsvej. Der er et lille spor af en mølledam tilbage. Værebro å har spillet en stor betydning i gamle dage og den var meget mere vandrig end i dag. Hvis du kigger mod syd, kan du måske se en gravhøj – Maglehøj (lidt svær at se) eller Bavnehøj (bedst med kikkert). Der er gjort mange fine fund i hele Værebro å området.
Vend cyklen og kør samme vej tilbage til Kildedal Station. Fortsæt forbi grusstien ad cykelstien og kør langs jernbanen. Kort efter kommer en sti til højre. Der drejer du til højre. Det går stejlt opad her, så du må nok af cyklen og trække op. Gør en holdt oppe for enden af trappen. Kig tilbage og nyd den faktiske udsigt, der er over landskabet her. På den anden side af jernbanen, kan du se et større hvidt bygningskompleks. Det er det gamle Cheminova, inden den flyttede til Harboøre.
Tidligere Cheminova hvide bygninger, sort bagved er Eva Solo og helt til højre Novo. Foto: Georg StrongUdsigten fra Kongebakken. Foto: Georg Strong
Fortsæt af ad stien og kør over vejen, den krydser. Du har Oticon på den venstre side. På højre side lå tidligere Alpegården (der er jo bakket i området).
Alpegården lå ved træerne. Foto: Georg Strong
Kort efter er et T-kryds. Her skal du til højre. Men du kan eventuelt gøre et stop og nyde den flotte Kong Svends Høj. Hvis du har tid, så gå op på toppen af Kong Svends høj. Udsigten er anstrengelsen værd. Du kan f.eks. se Hersted Høje, Roskilde domkirke, Veksø, og meget andet. Fortsæt så ad stien og hold til højre. Hvor stien drejer til venstre, møder du et Panoptikon. Udsigten er også flot her og du kan bruge Panoptikonets sigtehuller, til at lokalisere de forskellige fundsteder i området. Dronning Margrethe har besøgt stedet, da Panoptikonet blev indviet.
Panoptikon med udsigt. Foto: Georg StrongPanoptikon inde i buen med sigteskår. Foto: Georg Strong
Kør samme vej tilbage ad stien. Hvis du har lyst, kan du køre højre om Kong Svends Høj, ellers kører du venstre om Kong Svends Høj og fortsætter af stien, så du har Oticon på din venstre side. Området ved Kong Svends Høj indeholder mange spor fra fortiden. Flere udgravning har givet masser af fund. Selve højen er dog ikke udgravet.
Kong Svends Høj. Foto: Georg Strong
Når stien slutter i et T-kryds, drejer du til venstre. Du kommer forbi FDF’s klubhus på venstre side. Lige efter kommer en ny bebyggelse. Her lå før Smørum Friskole fra 1987 til 2002. Bygninger blev revet ned i 2004. Skolen blev startet i 1975 på Hindbærvangen 1 i barakker.
Kort efter bebyggelsen kommer en sti til venstre, som drejer ned ad. Den ender kort efter i et T-kryds. På den anden side lå i gamle dage gården Askebjerg. Den stod tom i en periode og nogen flyttede ind på gården. Men de blev sat på gaden og gården nedrevet.
Askebjerggård lå inde i mellem træerne. Foto: Georg Strong
Drej til højre ad stien. Lidt længere fremme kommer et kryds, hvor du drejer til højre. Den store bygning skråt til venstre er Falcks tidligere vagtcentral. Fortsæt af stien, som munder ud i Frugtvangen. Bliv på cykelstien. Smørumvej krydser Frugtvangen, men du fortsætter lige ud. Området på din venstre side er Smørumvang, også kaldet Smørumnedre over Smørumnedre. Smørumvang som boligområde går helt tilbage til 1940’erne. Det havde også sit ejet vandværk indtil 2013, hvor Forsyning Ballerup købte det.
Ved fodgængerovergangen (og børneinstitution) går en sti til højre. Den skal nu ned af. Følg stien. På venstre side har du Balsmosen.Balsmosen. Foto: Georg Strong
Når stien ender i et T-kryds, drejer du til venstre og følg stien, til du når en lille rundkørsel. Her drejer du til venstre igen. Hele tiden har du Balsmosen på din venstre side. Kør ad gangbroen over Frugtvangen. På den anden side af broen lå Buhl Olsens store gartneri inden Frugtvangen og bebyggelserne kom til. Boligen til gartneriet findes stadig bevaret til venstre for stien.
Stien drejer til venstre, men i svinget ligger en sti til højre. Den skal du køre af ned ad til Pærevangen. Drej til venstre ad Pærevangen. I dette område lå gartneriet. For enden af Pærevangen kan du komme op til en sti (den første af dem), hvor du drejer til højre og følger stien. Hele området her og på den anden side af Frugtvangen er den tidligere Stormosen. Hold til venstre når stien deler sig og følg den venstre rundt og kør ”igennem” 2 bygninger. Lige efter er en sti skrå bagud til højre. Den skal du køre af nu. Det er resterne af den gamle Stormosevej. Hurtigt er du ude på Smørum Parkvej. Lige på den anden side af den, kan du se resterne af den gamle Stormosevej.
Hullet i mellem træerne er resterne af den gamle Stormosevej. Foto: Georg Strong
Kør til højre af cykelstien på Smørum Parkvej. Ved lyssignal (Frugtvangen) fortsæt lige ud. Inde bag træerne på venstre side ligger den tidligere Boesagergård. En af de store gårde i Smørumnedre førhen. Har også givet navn til skole af samme navn.
Ved næste lyssignal (Blomsterhaven) skal du lige over og fortsætter af Smørum Parkvej. Ved næste lyssignal (Flodvej) drejer du til højre. Lige efter skal du over Flodvej og til venstre op mod Smørum Kulturhus. Drej til højre ved Kulturhuset og kør langs med dette. Bag Kulturhuset holdes hvert år i maj/juni måned eventet Svenskeslaget. Du kommer lige ud i en sti, som du følger. Den fører dig forbi Smørum Sportscenter og ender ved fodgængerovergangen over Flodvej, og på den anden side ender turen ved Smørum Center.
På et kort set ruten således ud (rød streg. Startsted markeret med sort pil):
Kort fra Open Street map.
På hjemmesiden, hvor du er nu, kan du læse mere om mange af de steder, som du har passeret på din cykeltur.
Rigtig god fornøjelse med din cykeltur rundt i Smørumnedre.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået fornyet udstillingen. I montren kan du se forskellige slags hovedbeklædninger. Montren står lige inde til venstre ved indgangen.
Så hvis du ikke kender en Chapeau Claque. Så bør du lægge vejen forbi montren på Smørum Bibliotek. Du kan også se det meste af montren udefra gennem vinduet ved indgangen.
Her er hvad du kan se i montren:
Kyse til dåbskjole. Anvendt af tre generationer, 4.3.1900 i Gladsaxe Kirke, 18.6.1933 i Smørum Kirke og 4.4.1965 i Garnisons Kirke. Syet af tyndt lærred og påsyet to stykker bindebånd. Rød fløjlshue. Med røde bindebånd og to guldbånd. Brugt af giver i 1930’erne som 3-4-årig. Strikket barnehue. Nok fra 1960’erne.
Rød barnekyse, syet. Bøllehat, hæklet i striber af Mayflower-garn. Elastiktråd trukket igennem til at fastholde hatten. Den hæklede fra "hønsestrik perioden" i 60-70’erne. Bøllehatten var inspiration fra sømandslivet til sommerhat til alle aldre! Kasket til skoledreng. Ny, brugt ved skolebørns besøg i Smørum gl. Skole, men typen anvendtes fra starten af 1900-tallet. Vi kender den fra Emil fra Lønneberg og Børnehjælpsdagen, som startede i 1904 i København.
Grøn filthat, syet til en frakke af samme stof til en konfirmand i 1940’erne. Med to hattenåle. Vedlagt handsker og lommetørklæde. Lommeur med øje til kæde. Armbåndsur med sølvlænke. Damehat, blommefarvet, pyntet med påsyede blade.
Høj herrehat, en cylinderhat med 5 cm’s skygge. Beklædt med hvid silke indvendigt. Her ses også fabrikantens logo. Fra København. Hatten har et svedebånd af fint, lysebrunt læder. Hatten har tilhørt Aksel Viggo Herrmann (1873-1960), lærer og organist i Ledøje og Smørum. Hatteæske til den høje herrehat.
Chapeau Claque. En hat, der kan klappes sammen og opbevares i den flade æske.
Bowlerhat. Den 5 cm brede skygge bøjes let op i siden. Hatten er foret med silke påtrykt firmalogo. Fremstillet i London.
I dag er is noget alle kan købe. I mange hjem ligger der is i fryseren, klar til at blive spist i sommervarmen. Men sådan har det ikke altid været. Ved et tilfælde fandt jeg en brochure fra Hellerup Is i min afdøde mors papirer.
Jeg tænker, at ældre mennesker sikkert har hørt om eller har smagt Hellerup Is. Det var nemlig Hellerup Is, som fik gjort is tilgængeligt for almindelige Danskere. En Lauritz Jensen var i 1906 begyndt at lave is af skummetmælk tilsat essenser og kartoffelmel. Den blev solgt ved Svanemøllen i en bod. Der var også afsætning på isen, men Lauritz Jensen havde hørt om, at de lavede en meget bedre is i USA. Det kunne han også godt tænke sig gøre. Så han drog til USA og efter nogle år lykkedes det ham at blive ansat på Trojan Ice Cream Co. Han fik han den nødvendige viden om is-fremstilling. Han fik sin forlovede Agnes til USA og de blev gift. Lauritz og Agnes fik også en søn. I 1912 vendte de tilbage til Danmark og startede en is-produktion med den nye viden. Lauritz stod for indfrysningen af isen og Agnes sørgede for at lave vafler til isen. Det startede i en kælder på Østrebro, men hurtigt efter flyttede de produktionen til Hellerup på Onsgårdsvej 1. Heraf kommer navnet Hellerup Is. Der var afsætning på isen og allerede i 1919 flyttede produktionen til Onsgårdsvej 3 i større lokaler. Her var kommet bedre maskiner til, så der dagligt kunne fremstilles 2-3000 liter flødeis og 2 tons råis. I løbet af 1920’erne begyndte fabrikken også at lave is i bægre. Isens popularitet gjorde, at fabrikken måtte udevide med flere moderne maskine i 1934-35. Flødeis var blevet en sællert og andre is-fabrikker kom til, så der i 1930’erne var 162 iskremfabrikker i Danmark.
Under 2. verdenskrig fortalte en avis, at der var blevet spist 2,5 millioner iskager på en weekend. Hellerup Is fabrikken blev schalburgteret 17. januar 1944 (dvs. sprængt i luften af Tyske håndlangere). Så den må have haft en stor betydning, siden fabrikken blev sprængt i luften. Men allerede efter få dage fik Hellerup Is gang i produktionen igen. 1950’erne blev højdepunktet for Hellerup Is med en produktion af 180.000 ispinde på et døgn (ind i mellem endnu højere produktionstal 75.000 ispinde i timen). Ib Schønberg (kendt og populær skuespiller i perioden) medvirkede i Hellerup Is reklamer.
I 1960 valgte Hellerup Is at flytte til Tureby syd for Køge, for der var brug for endnu mere plads til produktionen af is. På det tidspunkt var det Lauritz og Agnes søn Gustav Remy-Jensen, der havde overtaget ledelsen af Hellerup Is.
Eventyrede sluttede i 1969, da Hellerup Is blev slået sammen med flere andre isproducenter under navnet Sol Is. Men kort efter blev Sol Is overtaget af Frisko Is. Senere en del af Unilever.
Men tilbage til den lille pjece fra Hellerup Is, som jeg fandt i min mors papir. Du kan se den hele pjece nedenstående (klik på pjecen, så kan du bladre/scrolle i den):
Området ved Kong Svends Høj – undersøgelser af Kroppedal Museum
Området omkring Kong Svends Høj i Smørumnedre rummer mange spor fra vores forfædres færden i området. Heldigvis har Kroppedal Museum igennem en årrække foretaget udgravninger og arkæologiske undersøgelser i området, så de mange genstande og informationer i jorden sikres for eftertiden. En vigtig viden om fortiden i området.
I 2021 besluttede Egedal kommune at flytte det arkæologiske ansvar til ROMU (Roskilde Museum), så ROMU fremover står for dette i stedet for Kroppedal Museum.
Kroppedal Museum har i 2024 lavet en sammenfattende artikel, hvor resultatet af mange års (over 20) arkæologisk arbejde i Kong Svends Høj området fremlægges.
Nutidigt kort over Kong Svends Høj området – Kort: OpenStreetMap
Det der slår en umiddelbart, er mængde af fund, der er gjort i området igennem tiden. Der er ingen tvivl om, at området har været attraktivt for vores forfædre. Det er der flere grunde til. F.eks. løber Værebro å forbi tæt ved. Den har tidligere været betydelig større og vandrig. Det har været muligt at sejle på den i hvert fald frem til Snydebro, måske helt til Knardrup. Snydebro er et gammelt vadested, faktisk det sidste inden Værebro å ender i Roskilde fjord. Så det viser, at sejlads må have været muligt frem til Snydebro. I gamle tider var det meget besværligt, farligt og langsomt, at skulle færdes igennem landskabet. At sejle var nemmere, En anden faktor for områdets popularitet er jorden. Den er meget frugtbar, hvilket gav gode muligheder for landbrug. Desuden har der været mange vådområder, som har givet mulighed for fiskeri. Moser har desuden været genstand for kult og religion. At området ligger højt, kan også have været en fordel.
I området hvor Sørup Renden løber ud i Værebro å, blev der i 1851 fundet det største bronzealderdepot i Danmark. 163 genstande kom for dagen, blandt andet våbenpålstave (økser og spydspidser). Genstandene blev indleveret til kongen (Frederik d. 7). De endte på Frederiksborg Slot, men det meste gik tabt i 1859, da slottet brændte. Der er lidt navneforvirring om dette fund. Nogle kalder til Smørumnedredepotet, andre Smørumovrefundet.
I området findes også flere gravhøje. F.eks. den meget flotte Kong Svends Høj, som stadig ikke er udgravet og Maglehøj som formentlig har indeholdt en stormand fra området. Det tyder fundene i gravhøjen på.
Der er i området gjort fund fra Stenalderen og op til vikingetid. Masser af spor efter huse, grave, store gruber, en ovn, kogegrubefelt med over 1000 anlæg. Den flotte Wendelring er også fundet i området.
Wendelring. Foto Kroppedal Museum
Desuden er fundet genstande, som har været brugt til fremstilling af bronze ting.
En anden interessant opdagelse fra udgravninger er, at flere af de store gruber, kan være bryggegruber. Det vil sige ølbrygning. Der er nemlig fundet brændt korn og sten fra hvidtjørn (kan bruges som gær, da der er vildtgær på bærrene).
Spor efter hulveje fandtes også på området. Nogle er dateret med C14 til germansk jernalder, men mange er formentlig fra meget nydere tid. Nogle af hulvejene føre ned mod Sørup Renden. Måske der har været et vadested der. Sørup Renden har givet været mere vandfyldt tilbage i tiden, så et vadested har været en hjælp, for at krydse Sørup Renden.
Det er interessant, at området omkring Kong Svends Høj har været beboet og meget aktivt igennem meget lang tid. Det viser udgravningerne. Det må have været et godt sted at bo og have sine aktiviteter ved. Så når det hedder Smørum (kommer fra Smør-hem) i dag, er det nok ikke nogen tilfældighed. Læs mere om smørum-navnet:
Hvis du vil vide mere om Smørumovrefundet (Smørumnedredepotet), så læs Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift fra 2006, side 18. Side 4 i Årsskrift har mere fra området.
Historisk Forening besøgte på sin sommertur 12. maj 2024 Stevnsfortet og Højerup gl. kirke på Stevns.
Turen startede fra Smørum Kulturhus i bus med chauffør Kaj Clausen ved rattet.
Klar til afgang fra Smørum Kulturhus – sommertur 2024
På turen ned til Stevnsfortet blev det flotte Sjællandske landskab nydt med gule rapsmarker, vindmøller, romantiske huse, osv. Vel fremme ved Stevnsfortet blev de 37 deltagere delt i 2 hold og de fik hver sin guide. Hold 1 fik en højtråbende guide med majortitel fra hæren. Hold 2 (som jeg var med på) fik en knap så råbende guide, som havde været teknisk chef på Stevnsfortet og med en fortid i søværnet. Holdene blev sendt af sted med 15 minutters mellemrum, så vi ikke gik i vejen for hinanden. Stevnsfortet blev taget i brug i 1953 under den kolde krig. Det blev taget ud af brug i 2000. I dag er det museum og fungere ikke som militærinstallation mere. Den tilhørende kaserne er i dag ungdomsfængsel.
Første del af rundturen foregik på terrænet ovenpå fortet. Her så vi køretøjer til kommandostyring og facilitering af misilsystemerne. Desuden så vi Hawk-misiler, der var placeret rundt i området. Der var også kanoner til beskydning af fjendtlige skibe i farvandet ud for fortet. Kanonerne var fra tidligere krigsskibe, f.eks. fra lommeslagskibet Gneisenau (Tysk krigsskib fra 2. verdenskrig). Vi var inde i sådan en kanon. Efter vi var kommet rundt i området, gik turen ned i selve det underjordiske fort. Det er sprængt ind i kalklagene 18-20 meter under overfladen. Der var en lang trappe, som vi gik ned ad, for at komme ned i fortet. Der var et væld af lange gange hernede. Der var også køligt (ca. 10 grader), så en ekstra trøje var på sin plads. Vi fik set kontorerne, opholdsrum, generatorrum, overvågningsrum (af Danske farvande), ammunitionsrum (granater), m.fl. Vi fik også en tur ud på stranden ved fortet ad en hemmelig dør (?). Meget flot sted med blåt vand, hvide kalkklipper og masser af solskin. I gangene fandtes også grotte-edderkopper – en Dansk edderkoppetype som har en pæn størrelse. Du kan læse om edderkoppen her. Vil du læse om Stevnsfortet er her nogle link: Wikipedia Stevnsfortet, Danmark under den kolde krig – Stevnsfortet, og Stevnsfortets hjemmeside – Stevnsfortet. Så gik turen tilbage til overflade og solskinnet. Tiden var ved at nå busafgang, men nogle stykker af os, nåede at se 2 bisonokser, som gik i en indhegning ved fortet. Så kørte bussen os til Højerup, hvor frokosten blev indtaget på Traktørstedet Højeruplund Stevns Klint. En dejlig buffet i øvrigt. Efter frokosten kunne vi på ejen hånd gå rundt i området. Blandt andet kunne vi se den berømte Højerup gl. kirke, hvor koret styrtede i havet i 1928. Kirken ligger med en fantastisk udsigt over Østersøen. Den lille kirke indeholder blandt andet nogle flotte kalkmalerier. Læs om kirken her.
Ved kirken er også en mindelund for kendte Danskere – f.eks. Absalon, Scavenius, Martin A. Hansen, m.fl. Læs om Højeruplund mindelund her. Nogle af os gik en tur ad Trampestien til Stevns fyr (små 2 km) og nød den flotte udsigt fra fyrtårnet. Vi kunne f.eks. se Sverige, Øresundsbroen, Møns Klient, Stevns Kridtbrud. Læs om Stevns fyr her. Så der var rig mulighed for at opleve og se spændende ting ved Højerup. Efter at have nydt solen og lidt at drikke, kørte bussen os tilbage til Smørum Kulturhus, som vi nåede før tidsplanen.
En dejlig tur var slut og med perfekt vejr til udflugt.
Se billeder fra turen nedenstående:
Bussen læsses med drikkevare og andet
Flot landskab
Jernbanen til Rødvig bliver nylagt
Lille Heddinge mølle
Vi så masser af gule rapsmarker
Vi er nået frem til Stevnsfortet
Ved indgangen til Stevnsfortet så dette misil
Hold 2 venter på at komme på rundtur
Rundturen er startet for hold 2
Sporingsradar
Hawk misiler
En kanon
Hawk misiler klar til operation (men nu bare til udstilling)
Hawk misiler dækket til (for beskyttelse på vind og vejr)
Kort over Stevnsfortet
Kanonstilling – kanonen er fra skibet Gneisenau
Inde i kanonen – 38 mand skulle der til at betjene den
Udsigten fra kanonen
“Paddehatte” luftindtag til underjordisk fort
Stevnsfortet taget i brug 1953
Ved indgangen til det underjordiske Stevnsfort
Vi er nede gangene på Stevnsfortet
Et kontor i det underjordiske Stevnsfort
Kontor med uniform
Hvad man kunne fordrive tiden med i pauserne
Fjernskrivere – send og modtage desuden hulstrimmel
Computerne kom til Stevnsfortet i starten af 1980-erne
Overvågningsrum og skærme
Opholdsrum til soldaterne – ikke så spændende
Der ses flint i kalkvæggende
Krudt – drivmiddel til granater
Granater til kanonen – farverne angiver typen af granat
Værktøj til klargøring af granat
Klargøringsbord af træ til granater
Elevator til at hæve granater og drivmiddel op til kanonen
Generator ved granatrum
Håndvask og kogeplade i gangen i fortet
Hovedgeneratorrum – elforsyning til fortet
Der er lange gange nede i fortet
Køjer i gangen på Stevnsfortet
Maskine der manuelt kan beregne indstilling af kanonen – retning og højde
Den “hemmelige” dør ud til vandet og stranden
Udenfor Stevnsfortet på stranden set mod syd
Undenfort Stevnsfortet på stranden – set mod nord
Havet æder sig ind i kalkklippen nedefra
Spor efter kalkblokke udvindning på stranden ved Stevnsfortet
Her ses “hulet” ind til Stevnsfortet
Sejlskib på det blå hav set fra stranden foran Stevnsfortet
Trappen op og ud af Stevnsfortet tog lidt på benene, så et lille hvil var på sin plads
Så er vi på vej ud af Stevnsfortet område
Mellem Stevnsfortet og den nedlagte kaserne gik 2 bisonokser
Fremme ved Traktørstedet Højeruplund Stevns Klint
Længden i Traktørstedet Højeruplund, hvor vi spiste frokost
Frokosten indtages i Traktørstedet Højeruplund med flag på bordet – mors dag
Højerup gl. kirke
Højerup gl. kirke set nordfra
Sideindgang til Højerup gl. kirke
Inde i Højerup gl. kirke med prædikestol til højre
Kalkmaleri i Højerup gl. kirke
Mere kalkmaleri og svalerde i Højerup gl kirke
Altertavle Højerup gl. kirke
Udsigten mod nord fra den lille altan udenpå Højerup gl. kirke
Udsigten mod syd fra den lille altan udenfor Højerup gl. kirke
Planche om nedstyrtningen af kirken
Mindesten for Christian Richardt – præst og digter
Mindeanlæg for Absalon i mindelunden Højerup
Udsigten fra trampestien mod Stevns fyr
Højerup gl. kirke set nordfra på trampestien
Trampestien mellem Højerup og Stevns fyr (det kan skimtes på billedet)
Stevns gl. fyr til venstre og nye til højre
Udsigt fra Stevens fyr
Møns klint set fra Stevns fyr
Øresundsbroen set fra Stevns fyr
Stevns kridtbrud set fra Stevns kirke
Linsen på Stevns fyr
Trappen ned øverst på Stevns fyr – typisk for Danske fyr
Maskinrum i fyrhus til Stevns fyr
Telefon set i udstillingen på Stevns fyr
Udsigten fra det gl. Stevns fyr
Mindehøj i mindelunden for Scavinius familien
Læsestof på herretoilet på traktørstedet Højeruplund – kræver nok et længere toiletbesøg
Oversigtskort over Højerup området
Lidt væde indtages i varmen, inden bussen kører til Smørum
Husk at besøge Svenskeslaget søndag den 2. juni 2024
På det grønne område bag Kulturhuset i Smørumnedre, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00.
Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser. Men derudover foregår der en masse spændende aktiviteter på pladsen. Læs mere i folderen.
