Historisk Forening besøgte på sin sommertur 12. maj 2024 Stevnsfortet og Højerup gl. kirke på Stevns.
Turen startede fra Smørum Kulturhus i bus med chauffør Kaj Clausen ved rattet.
Klar til afgang fra Smørum Kulturhus – sommertur 2024
På turen ned til Stevnsfortet blev det flotte Sjællandske landskab nydt med gule rapsmarker, vindmøller, romantiske huse, osv. Vel fremme ved Stevnsfortet blev de 37 deltagere delt i 2 hold og de fik hver sin guide. Hold 1 fik en højtråbende guide med majortitel fra hæren. Hold 2 (som jeg var med på) fik en knap så råbende guide, som havde været teknisk chef på Stevnsfortet og med en fortid i søværnet. Holdene blev sendt af sted med 15 minutters mellemrum, så vi ikke gik i vejen for hinanden. Stevnsfortet blev taget i brug i 1953 under den kolde krig. Det blev taget ud af brug i 2000. I dag er det museum og fungere ikke som militærinstallation mere. Den tilhørende kaserne er i dag ungdomsfængsel.
Første del af rundturen foregik på terrænet ovenpå fortet. Her så vi køretøjer til kommandostyring og facilitering af misilsystemerne. Desuden så vi Hawk-misiler, der var placeret rundt i området. Der var også kanoner til beskydning af fjendtlige skibe i farvandet ud for fortet. Kanonerne var fra tidligere krigsskibe, f.eks. fra lommeslagskibet Gneisenau (Tysk krigsskib fra 2. verdenskrig). Vi var inde i sådan en kanon. Efter vi var kommet rundt i området, gik turen ned i selve det underjordiske fort. Det er sprængt ind i kalklagene 18-20 meter under overfladen. Der var en lang trappe, som vi gik ned ad, for at komme ned i fortet. Der var et væld af lange gange hernede. Der var også køligt (ca. 10 grader), så en ekstra trøje var på sin plads. Vi fik set kontorerne, opholdsrum, generatorrum, overvågningsrum (af Danske farvande), ammunitionsrum (granater), m.fl. Vi fik også en tur ud på stranden ved fortet ad en hemmelig dør (?). Meget flot sted med blåt vand, hvide kalkklipper og masser af solskin. I gangene fandtes også grotte-edderkopper – en Dansk edderkoppetype som har en pæn størrelse. Du kan læse om edderkoppen her. Vil du læse om Stevnsfortet er her nogle link: Wikipedia Stevnsfortet, Danmark under den kolde krig – Stevnsfortet, og Stevnsfortets hjemmeside – Stevnsfortet. Så gik turen tilbage til overflade og solskinnet. Tiden var ved at nå busafgang, men nogle stykker af os, nåede at se 2 bisonokser, som gik i en indhegning ved fortet. Så kørte bussen os til Højerup, hvor frokosten blev indtaget på Traktørstedet Højeruplund Stevns Klint. En dejlig buffet i øvrigt. Efter frokosten kunne vi på ejen hånd gå rundt i området. Blandt andet kunne vi se den berømte Højerup gl. kirke, hvor koret styrtede i havet i 1928. Kirken ligger med en fantastisk udsigt over Østersøen. Den lille kirke indeholder blandt andet nogle flotte kalkmalerier. Læs om kirken her.
Ved kirken er også en mindelund for kendte Danskere – f.eks. Absalon, Scavenius, Martin A. Hansen, m.fl. Læs om Højeruplund mindelund her. Nogle af os gik en tur ad Trampestien til Stevns fyr (små 2 km) og nød den flotte udsigt fra fyrtårnet. Vi kunne f.eks. se Sverige, Øresundsbroen, Møns Klient, Stevns Kridtbrud. Læs om Stevns fyr her. Så der var rig mulighed for at opleve og se spændende ting ved Højerup. Efter at have nydt solen og lidt at drikke, kørte bussen os tilbage til Smørum Kulturhus, som vi nåede før tidsplanen.
En dejlig tur var slut og med perfekt vejr til udflugt.
Se billeder fra turen nedenstående:
Bussen læsses med drikkevare og andet
Flot landskab
Jernbanen til Rødvig bliver nylagt
Lille Heddinge mølle
Vi så masser af gule rapsmarker
Vi er nået frem til Stevnsfortet
Ved indgangen til Stevnsfortet så dette misil
Hold 2 venter på at komme på rundtur
Rundturen er startet for hold 2
Sporingsradar
Hawk misiler
En kanon
Hawk misiler klar til operation (men nu bare til udstilling)
Hawk misiler dækket til (for beskyttelse på vind og vejr)
Kort over Stevnsfortet
Kanonstilling – kanonen er fra skibet Gneisenau
Inde i kanonen – 38 mand skulle der til at betjene den
Udsigten fra kanonen
„Paddehatte‟ luftindtag til underjordisk fort
Stevnsfortet taget i brug 1953
Ved indgangen til det underjordiske Stevnsfort
Vi er nede gangene på Stevnsfortet
Et kontor i det underjordiske Stevnsfort
Kontor med uniform
Hvad man kunne fordrive tiden med i pauserne
Fjernskrivere – send og modtage desuden hulstrimmel
Computerne kom til Stevnsfortet i starten af 1980-erne
Overvågningsrum og skærme
Opholdsrum til soldaterne – ikke så spændende
Der ses flint i kalkvæggende
Krudt – drivmiddel til granater
Granater til kanonen – farverne angiver typen af granat
Værktøj til klargøring af granat
Klargøringsbord af træ til granater
Elevator til at hæve granater og drivmiddel op til kanonen
Generator ved granatrum
Håndvask og kogeplade i gangen i fortet
Hovedgeneratorrum – elforsyning til fortet
Der er lange gange nede i fortet
Køjer i gangen på Stevnsfortet
Maskine der manuelt kan beregne indstilling af kanonen – retning og højde
Den „hemmelige‟ dør ud til vandet og stranden
Udenfor Stevnsfortet på stranden set mod syd
Undenfort Stevnsfortet på stranden – set mod nord
Havet æder sig ind i kalkklippen nedefra
Spor efter kalkblokke udvindning på stranden ved Stevnsfortet
Her ses „hulet‟ ind til Stevnsfortet
Sejlskib på det blå hav set fra stranden foran Stevnsfortet
Trappen op og ud af Stevnsfortet tog lidt på benene, så et lille hvil var på sin plads
Så er vi på vej ud af Stevnsfortet område
Mellem Stevnsfortet og den nedlagte kaserne gik 2 bisonokser
Fremme ved Traktørstedet Højeruplund Stevns Klint
Længden i Traktørstedet Højeruplund, hvor vi spiste frokost
Frokosten indtages i Traktørstedet Højeruplund med flag på bordet – mors dag
Højerup gl. kirke
Højerup gl. kirke set nordfra
Sideindgang til Højerup gl. kirke
Inde i Højerup gl. kirke med prædikestol til højre
Kalkmaleri i Højerup gl. kirke
Mere kalkmaleri og svalerde i Højerup gl kirke
Altertavle Højerup gl. kirke
Udsigten mod nord fra den lille altan udenpå Højerup gl. kirke
Udsigten mod syd fra den lille altan udenfor Højerup gl. kirke
Planche om nedstyrtningen af kirken
Mindesten for Christian Richardt – præst og digter
Mindeanlæg for Absalon i mindelunden Højerup
Udsigten fra trampestien mod Stevns fyr
Højerup gl. kirke set nordfra på trampestien
Trampestien mellem Højerup og Stevns fyr (det kan skimtes på billedet)
Stevns gl. fyr til venstre og nye til højre
Udsigt fra Stevens fyr
Møns klint set fra Stevns fyr
Øresundsbroen set fra Stevns fyr
Stevns kridtbrud set fra Stevns kirke
Linsen på Stevns fyr
Trappen ned øverst på Stevns fyr – typisk for Danske fyr
Maskinrum i fyrhus til Stevns fyr
Telefon set i udstillingen på Stevns fyr
Udsigten fra det gl. Stevns fyr
Mindehøj i mindelunden for Scavinius familien
Læsestof på herretoilet på traktørstedet Højeruplund – kræver nok et længere toiletbesøg
Oversigtskort over Højerup området
Lidt væde indtages i varmen, inden bussen kører til Smørum