Af Georg Strong
Om barndommen på et husmandssted i Stormosen i 1950-1960-erne
I en snak med Hanne Lind om skolegang i 1950’erne i Smørum, fortalte hun mig også en del om hendes opvækst og om livet i Stormosen. Det er vigtigt, at fastholde almindelige menneskers liv tilbage i tiden. Så derfor har jeg lavet dette indlæg om hendes og hendes fars historie i 1950-60’erne. Hun var stærkt knyttet til sin far, så derfor er minderne i særlig grad knyttet til ham og ikke moderen.
Hannes far Aksel Christensen købte en lille ejendom i Stormosen omkring 1940 (inden krigen). Der var knyttet 7 tønder land til ejendommen (1 tønde land svarer til 5.516 m2). Udover selve huset de boede i, var der en lille stald og en lade. Det hele i en lang bygning.
I starten var der nogle høns, et par grise og en ko på stedet. Senere heste. Der var ikke mange penge, så der var tale om små kår. Der gik højspændingsledninger lige forbi ejendommen. Stedet havde ikke nået husnummer, som vi bruger i dag. Postbuddet vidste bare, hvor det var de boede. Ikke ret langt fra ejendommen var en stor lavendelmark.
Lidt forklaring til ovenstående luftfoto.
Øverst til højre ses noget af Smørumvang. Det er Rugvej – den lodrette vej, og sidevejen til venstre er Mosevej. Til venstre herfor ses Balsmosen. Det er den meget mørke plet. Under Rugvej ses nogle hvide bygninger. Det er Buhl Olsens drivhuse og gartneri.
Hannes barndomshjem (husmandssted) ses lidt længere nede fra Olsens gartneri men lidt til venstre.
Familien Jacobsens lille hus ses også lidt til højre for Hannes barndomshjem, hvor der senere var hønseri og en lille skofabrik. Ejendommen grænsede op til Stormosevej lige ved åen.
Nederst på billede ses mistbænke (hvide med streger på billede)
Bemærk, at dengang i 1965 var der stort set kun marker i store dele af Smørumnedre.
På nedenstående kan du med <> i midten flytte fra venstre mod højre eller omvendt og se en sammenligning med 1965 og 2023. Det gør det nemmere, at se hvor tingene har ligget i forhold til i dag.
Der var ikke mange penge at rutte med, så Hannes farfar Oluf hjalp i mange år til om sommeren. Han kunne lave lidt af hvert (handyman) og blev til en stor hjælp for Hannes forældre i de første år på husmandsstedet. Børnene badede også i mosen sammen med deres farfar på lune sommeraftener.
Der var mange opgaver på det lille husmandssted. Hanne havde en bror, der hed Kurt. Han var 7 år ældre end hende. Han blev udlært som rørsmed. Han hjalp også til og installerede centralvarme i huset og lavede et badeværelse.
For at kunne skaffe til dagen af vejen, dyrkede Aksel Christensen i 1940’erne tobak og tørrede bladene i sin lade.
Det var der en del, der gjorde. Tobakken kom til Danmark sidst i 1500-tallet og blev mere udbredt i løbet af 1600-tallet. I 1920-erne var der over 1500 producenter i Danmark med omkring 10.000 personer i faget. Under 2. verdenskrig blev importen af tobak stoppet og derfor kom der rigtig gang i tobaksdyrkningen i Danmark. Men kvaliteten var sjældent særlig god.
Der var selvfølgelig regler for dyrkning af tobak. Der skulle betales skat og videresalg var ikke tilladt. Nu var hele situationen noget anderledes under besættelsen, så der blev handlet udenfor reglerne. En køber hos Aksel videresolgte tobakken og det var ulovligt. Det blev anmeldt og Aksel måtte en uge i fængsel for den forseelse. Han fik dog lov til at afsone i løbet af vinteren, fordi der ikke var så meget arbejde i marken om vinteren. Faktisk fik han lov til at gå på biblioteket under sin afsoning og på den måde kunne dygtiggøre sig ved læsning. Så han fik noget positivt ud af opholdet bag tremmer.
Ved flid og hårdt arbejde fik Aksel og Karen (Hannes mor) Christensen arbejdet sig lidt op. Der blev også råd til en traktor.
Der blev avlet smågrise. Når de var 3 måneder gamle kørte Hanne og hendes far og mor til marked i Roskilde og solgte grisene. Men hvis de ikke kunne få en fornuftig pris for grisene, så blev de taget med hjem igen. Der var naboen på Boesagergård (Krogh), der så overtog grisene til en god pris.
Der blev også dyrket grøntsager på jordene tilhørende det lille husmandssted. F.eks. blev der lavet rosenkål.
Hannes far i arbejde på marken med hestevogn. Foto: privat.
Den blev så plukket om vinteren. Det var koldt. Når det var klaret, skulle rosenkålene nusses (renses). Så satte Hanne og hendes far og mor sig ind i stalden, hvor der var lidt varme fra dyrene og fik lavet det arbejdet. Rosenkålene blev også solgt på marked. Det skete på Grønttorvet ved Nørreport i København. Hannes far kørte med toget til Nørreport med rosenkålene.
Hannes bror fik etableret et vandingssystem i marken, så grøntsagerne kunne vandes uden alt for megen arbejdskraft. Ellers ville det være alt for svært at dyrke grøntsagerne. Vandet blev taget fra mosen.
Om vinteren frøs mosen til og så blev der løbet på skøjter på isen.
Der blev også samlet gæslinger på grene, som også blev solgt på marked. Alt hvad der kunne give lidt indtægt blev udnyttet.
Der var også brug for foder til dyrene, de havde på gården. Derfor blev der dyrket byg og kartofler samt roer.
Hanne var med til at høste og kom til at køre traktor i en ung alder (fra 11 år). Hannes mor var nemlig bange for at køre traktor. Så det job fik Hanne.
Der blev høstet med selvbinder, som traktoren trak. Den høstede kornet og bandt det i neg. Selvbinderen var en primitiv forløber for mejetærskeren.
Negene blev så stillet i ’hobe’ (runde stakke), så de kunne tørre. Det kaldes også for traver og en trave på Sjælland indeholdt 20 neg. Selve tærskning (skille kornet fra negene) skete først senere. Kornet og halmen blev lagt på loftet på gården. Medens negene stod i ’hobe’, skulle det vendes en gang i mellem. Så sprang musene frem, som havde gemt sig i ’hobene’. Det var både voksne mus og unger. Det vrimlede med dem. Ikke så sjovt, synes Hanne.
I høsten hjalp naboerne hinanden med arbejdet. Selv præsten i Måløv kom og hjalp på den store gård Boesagergård, som stadig findes (Smørum Parkvej 2). Der går en historie om, at præsten godt kunne lide at være, hvor der blev bandet og svovlet. Når der blev høstet hos Hannes forældre, så kom hendes mor ud i marken med mad og drikke til høstfolkene.
Man hjalp hinanden meget dengang i 1940-50’erne. Også postbude kunne give en hånd. Hannes mor fik smækket sig ind i kælderen, da døren gik i. Hun bankede og kaldte om hjælp. Det hørte postbuddet og kom hende til undsætning, så hun kunne komme ud igen.
Moderen vaskede tøj en gang om måneden, hvilket var et stort arbejde. Det skete i en stor gruekedel i vaskehuset. Når det var klaret, så var det store vaskedag for hele familien. Hanne var først i bad og resten af familien bagefter. Det var dejligt med det varme vand, kan Hanne huske. Når der blev kombineret med tøjvasken, kunne der spares på energien. Dengang tænkte man også i de baner. Når der ikke var vand nok i brønden, blev der brugt mose vand. Men tøjet blev alligevel pænt hvidt og der skulle ikke bruges så meget sæbe, da mose vand er blødt (meget lidt kalk i vandet).
Hannes far var også ude og slagte grise. Men det syntes Hanne var lidt voldsomt og ikke så rart.
Han klippede også køer om vinteren. Det er nødvendigt, for ellers sveder køerne meget i den varme stald. Så giver de mindre mælk og kan blive syge. Han var f.eks. på Schæffergården, Boesagergård, Nonnemosegård og Skebjerggård (nærliggende gårde) og lave det arbejde.
Intet måtte gå til spilde, for der var ikke mange penge. En lille historie Hanne husker, illustrerer dette meget godt. De havde en griseso (hun-gris), som havde 12 små grise. Desværre var grisemor blev meget syg. Dyrlægen mente ikke, at grisen kunne reddes og havde opgivet at gøre noget. Men Hannes mor plejede grisen og gav den suppe. Hun tog de 12 så grise ind i køkkenet i en kasse, hvor der var varmt. Så fik de små grise flaske af hende. Alle 12 små grise overlevede og blev senere solgt til Jacobsen på nabogården. Grisemoderen overlevede også, takket være moderens ihærdige indsats. Så et tab blev vendt til indtægt.
En sidehistorie er, at Hannes mor ½ år efter var på besøg hos Jacobsen og så også de små grise. De genkendte hende straks. For grise er kloge, som Hanne siger.
Hanne hjalp sin far med mange ting. Men hun holdt meget af at være sammen med sin far. Så det gjorde ikke så meget.
De havde også en hund Molly. Den ses på billedet, hvor Hanne kører traktor.
Det var et lille hus de boede i. På kornloftet var 2 små værelser. Her boede Hanne og hendes bror i en periode i det ene værelse. Det andet brugte Hannes far ind i mellem. Når han snorkede for meget, måtte han ligge der og sove. Da der var et kornloft, var der også mus. De løb på bagsiden af væggen og der var også huller i væggen, hvor de kiggede ud af. På et tidspunkt var de også i stuen.
Men kornloftet kunne også bruges til fest. Så blev kornet skubbes sammen. F.eks. blev der holdt konfirmation på kornloftet. Så kom en kogekone og lavede flot mad til konfirmationen.
De havde også heste. De kunne godt give lidt bøvl. Hannes og hendes far var i hestevogn kørt til købmand Jørgen Andersen i Måløv, som handlede med foderstof og kolonialvare. Medens de var inde i forretningen, satte hestene i løb. De var åbenbart ikke tøjret godt nok. Så for de afsted over jernbanen via viadukten (er nu revet ned) og af snoede veje hjem til hustandmandsstedet. Fortsatte igennem gårdspladsen og stoppede først ved en lille mose, der hørte til stedet. Hannes mor blev helt lamslået, da hun så, at vognen var tom. Heldigvis kom ingen til skade, for det var ikke ufarligt, når heste blev skræmte. Livet kunne godt være farligt på landet.
Hanne havde en ged, som fik 2 søde kid. Hun malkede geden i nogen tid og familien fik smagt på mælken fra geden. De 2 små kid fulgte også Hanne på ferie samt 2 kattekillinger. Hun havde nogle kusiner, som boede i Kastrup. Dem kom hun på sommerferie hos. Kusinerne havde ingen husdyr, så de var meget glade for, at Hanne nogle med. Der blev gået tur med gedekiddene. F.eks. til lufthavnen i Kastrup og ned ad Kastruplundgade. Så var der et optog af børn efter dem. De ville også gerne hilse på gedekiddene. Hanne er ikke så sikker på, om kusinernes forældre var så begejstret for gedekiddene. Men de sagde ikke noget. Der var ”højt til loftet” i deres hjem. Hanne fik også lejlighed til at bade på Helgoland og fik lært at svømme, så hun blev tryg ved vandet. Så hun har mange dejlige minder fra de sommerferier i Kastrup.
Med tiden gik Aksel og Karen over til at dyrke jordbær i stor stil. Der var en lille sø i Storemosen, hvor han kunne hente vand, når der var brug for at vande jordbærrene. For at få jordbærrene modne tidligt, havde de mange hundrede mistbænke med jordbær. Mistbænkene skulle åbnes om morgenen og lukkes om aftenen hver dag.
I jordbærsæsonen hyrede han jordbærplukkere og der kunne være omkring 50, der hjalp med plukningen. Der var mange forskellige folk, som hjalp til og tjente nogle penge derved. F.eks. kom fru tømrer Larsen fra Måløv, men også børn. Der kom også folk, der hørte til ved Edelgave. De var fattige og kunne godt bruge de ekstra penge. Aksel kunne godt finde på, at betale i forskud for at hjælpe. Han kunne selv huske, hvordan det var at være fattig. F.eks. kom en dame, som manglede penge til sit barns konfirmation. Hun fik så et forskud og arbejdede beløbet af i løbet af sommeren. Så i folkemunde gik Aksel under navet jordbær-Aksel.
Nederst i billedet ses mistbænke (sydskråning) og over dem en jordbærmark. Huset er Hannes brors. Husmandsstedet kan ikke ses på billedet. Ligger udenfor billedet oppe til venstre. Foto: privat.
Når jordbærrene var plukket, blev de kørt i bil på grønttorvet ved Nørreport, hvor Aksel havde en fast stadeplads. Hanne var med og de skulle af sted kl. 4 om morgenen. Så hun skulle op kl. 3 om natten. Så det blev nogle lange dage. Men heldigvis faldt jordbærsæsonen i skolesommerferien, så Hanne kunne hjælpe sin far. De første jordbær var meget dyre. De kunne sælges for 100 kroner per 1 kilogram. Hun fik også løn af sin far og mor, når hun hjalp med jordbærrene. Der blev tjent en god skilling, så hun kunne købe en fin grøn Monark cykel og resten af pengene blev sat i Bikuben (bank) i Husum.
Men selvom Hanne ofte måtte hjælpe til i marken, så havde hun et godt og varmt hjem hos sine forældre.
Efter skoletid var der ikke så mange legeaftaler. Nogle gange blev der dog mulighed for at lege med drengene på Boesagergård.
Ofte hjalp Hanne sin far og mor med de mange opgaver på det lille husmandssted. Men der var dog også lidt plads til andre ting. F.eks. var der søndagsskole, hvor der blev undervist i kristendom. Men der blev også serveret kakao og boller. Der blev også givet glansbilleder ud i søndagsskolen, som blev holdt på de nærliggende gårde (Langdyssegård, Stangkærgård og Boesagergård). Blandet andet hos fru Krogh (Boesagergård). En gang i mellem var der også børnefødselsdage, som Hanne kom med til. Så var der lejlighed til at lege med andre børn udenfor skoletiden.
Det skete også, at Hanne fik lov til at ride med karlene Kresten og Kesser på Boesagergård til smeden, når de jyske heste skulle have nye hestesko. Smeden blev kaldt for Smede Frede. Hannes far brugte også ham, som smed. Hun kan stadig huske lyden fra smedehammeren, når Smede Frede arbejdede i smedjen i Smørumnedre på Rendebæksvej.
En sådan tur til smeden var en stor oplevelse for Hanne. Smede Frede underholdt ofte med sin harmonika og sang ved festlige lejligheder. Hannes forældre gik til tysk samme med Smede Frede.
Men det Hanne holdt mest af, var at spille håndbold. Cirka fra 10 års-alderen til 16 år gik Hanne til håndbold. Blandt andet samme med Lise og Inga, som hun også gik i skole med helt op i realskolen (Lindeskolen) i Ballerup. Der blev spillet håndbold i Lille Smørum. Der blev også spillet kampe mod andre hold rundt omkring i omegnen. F.eks. i Ballerup, Herringsløse, Sengeløse og andre steder. Så kørte Hannes far i folkevognsrugbrødet til kampene og havde 6-8 piger med i vognen. Herlige tider med håndbolden, fortæller Hanne. De havde en træner ved navn Else, som Hanne for øvrigt har mødt for ikke så længe siden på museet i Smørumovre. Faktisk mødte hun også Smede Fredes barnebarn der. Sjovt som fortid og nutid kan knyttes sammen.
Som et lille kuriosum kan nævnes, at Hannes forældre har været med Historisk Forening på historisk rejse til Sicilien. Dertil kommer at Hanne også er medlem af Historisk Forening.
Udbygningen af Smørumnedre med parcelhuse og boligblokke trængte sig mere og mere på. Aksel og Karen valgte ikke at sælge sin jord på de første bud. Det gjorde så, at da de i 1960’erne solgte ejendom, fik de en rigtig god pris for den. Da var ejendommen også vokset til 12 tønder land. De var da i 60’erne. Hannes forældre købte i 1968 en grund og byggede et Myresøhus i Stormose kvarteret, ved resterne af den gamle Stormosevej og flyttede dertil fra husmandsstedet.
En stor tak til Hanne (og hendes mand Aage) for at fortælle om barndommen i Stormosen samt at stille private fotos til rådighed.
Kilder:
http://krigendagfordag.dk/1941-havde-man-bare-plantet-tobak/
https://www.svendborghistorie.dk/historier/erhverv/386-tobakkens-historie-i-svendborg-1
Kornets Hus ved Hjørring
Hanne Lind og Aage Lind
Opdateret 09-10-2023