Af Georg Strong
I forbindelse med oprydning i min afdøde kones ting, støtte jeg på en gaveoversigt fra hendes første bryllup. Hun havde skrevet op, hvad de forskellige personer havde foræret hende og hendes daværende mand i bryllupsgave.
På en måde giver det et indblik i, hvordan traditionen var i 1969 med bryllupsgaver.
Min afdøde kone Hanne blev gift med sin første mand i maj 1969 (de var henholdsvis 21 år og 23 år). På daværende tidspunkt boede de i Ballerup, men flyttet i januar 1972 til Smørumnedre, hvor min kone boede indtil sin død juni 2021.
Men hvad var det så, brudeparret i 1969 blev begavet med.
Listen ser således ud (en linje (prik) for hver gavegiver, derfor gentagelser):
- hverdagsstel – Bavaria Blå rapsodi (6 dybe tallerkner, 6 flade tallerkner, 6 par kopper, 6 kagetallerkner, 1 sovsekande, 1 ovalt fad, 1 rund fad, 6 ølglas, 1 flødekande, 1 sukkerskål)
- porcelænsfigur
- køkkentrappe-stol
- dug og servietter
- reproduktion
- gryder, pande, kedel m.m.
- køkken-ur og vægt
- el-mixer
- kammerstage i tin
- 20 glas
- vægur og vækkeur
- 2 duge (stor og lille)
- 2 rustfrifade og smørsmelter
- sammenplantning
- 2 messinglysestager m/lysmanchetter og blomster
- lampe
- rya tæppe
- tinlysestage
- årskrus
- tinlysestage
- 6 ostetallerkener
- 6 lunchservietter
- ildfast fad Pyroflam
- strygebræt
- saltkar
- smørkrukke
- 3 pyroflame skåle
- dug
- badeværelsesæt
- keramik lysestage
- keramik skål
- platte
- kaffekande Athene
- 3 håndklæder
- 4 håndklæder
- badevægt
- tinlysestage
- tinvase og lysservietter
- dug
- dug
- dug
- dug
- 2 pyrex skåle
- 2 tin flaskebakker
- rød bakke
- vinbakke
- stålfad rundt
- stålfad og sovseskål
- stålfad
- stålfad
- stålfad
- tin ostehøvl
- marmelade ske
- sovseskål
- marmelade ske
- glasbakker
- 2 hovedpudebetræk
- skål med låg
- vase
- ildfast skål Pyroflam
- viskestykker og grydelap
- gavekort 100 kr.
- gavekort 25 kr.
- gavekort 30 kr.
- gavekort 25 kr.
- gavekort 500 kr.
- mange blomster
- flere sammenplantninger
- Der kom også 4 statstelegrammer (2 hvide, 1 lilla og 1 rødt) med lykønskninger.
- 1 telegramæske 50 kr.
Det var jo ikke så lidt, men brudeparret havde også en stor kontaktflade. Måske skal det nævnes, at min kone på daværende tidspunkt var kontorassistent og hendes daværende mand programmør.
Sådan så det så ud i 1969. Så kan du selv overveje, hvordan det er med bryllupsgaver i 2023.
Længere nede i denne artikel, kan du se billeder af nogle af gaverne.
Men så er der jo traditionen med at gæsterne giver bryllupsgaver. Den er slet ikke så gamle, som man måske skulle tro. Så lidt om det.
Ordet ”gift” er et gammelt germansk ord og betyder gave.
Langt tilbage i tiden brugte man begrebet medgift (går i hvert fald helt tilbage til Romerriget). Det vil sige, at bruden fik penge, ting og sager, eller andet værdifuldt med sig ind i ægteskabet. Selvfølgelig afhang omfanget meget af hvilken samfundsklasse, der var tale om. Fattige har næppe haft særligt meget med. Måske lidt praktisk linned og lignende. Idéen var, at manden overtog forpligtelsen til at forsørge bruden (hustruen) fremover. Den havde brudens fader haft indtil da. Sådan ser vi jo ikke på det i dag. Dertil kommer, at ægteskab tilbage i tiden ikke var et spørgsmål om kærlighed. Det handlede om at skaffe familien alliancer. Helst nogen der var bedre stillet end én selv. I kongehusene og adlen var det ganske enkelt storpolitik, når der blev indgået ægteskab. Om bruden og brudgommen syntes om ægteskabet, blev der ikke taget hensyn til.
En anden skik, som går langt tilbage i tiden er morgengaven. Brudgommen skulle give bruden en gave dagen efter brylluppet. Men ikke den anden vej. Formålet var, at hvis bruden ikke fik børn, havde hun ikke juridisk arveret efter sin mand. Derfor var morgengaven i de bedre stillet samfundsklasser en økonomisk sikring af bruden, hvis dette skulle ske.
Men nu om stunder kommer bryllupsgæsterne med gaver til brudeparret.
Men sådan har det ikke altid været.
I 1600-tallet var der dog noget, der på en måde minder om det. Nemlig brudeparrets skål.
Skålen med drikken gik rundt og gæsterne drak af den. Når skålen var tom, skulle gæsterne ligge en gave i den (typisk penge). Det kunne godt give lidt konkurrence. Hvem gav mest. Alle kunne jo se, hvad der blev lagt. Mange steder i Norden var der forskellige skikke, hvordan det skulle foregå. Nogle af skikkene var ikke i kirken smag (ånd), så efterhånden blev det afskaffet. Ofte blev bruden drukket meget beruset ved disse skikke. Det mente kirken ikke var sømmeligt. Præsten var også (blev indbudt) med til selve bryllupsfesten, så han viste, hvad der foregik.
I ”Dagligt Liv i Norden nr. 6” af Troels-Lund kan man f.eks. læse på side 119 ” Ikke blot bragtes bollen nu rundt, for at gæsterne én for én kunne drikke af skålen, men – skålen var jo brudeparrets – enhver skulle derpå til vederlag herfor og parret til ære lægge i den tømte skål en gave til parret. Dette var gildets mest spændende øjeblik. Alles opmærksomhed var rettet mod, hvad og hvor meget enhver gav.”
Det ændrede sig lidt i tidens løb. Gæsternes gaver i den brede befolkning bestod typisk i mad og drikkevarer, som blev afleveret nogle dage før brylluppet. Selve bryllupsfesten kunne vare over flere dage (tit 3 dage). Så et bryllup var en meget vigtig begivenhed.
I 1920’erne i USA begyndte forretningerne at interessere sig for bryllupsgaver på en mere kommerciel måde. Da detailgiganten Macy’ introducerede bryllupsgaveregistret i 1928, tog det for alvor fart med at komme med bryllupsgaver til brudeparret.
Men ofte var det stadig praktiske ting, som var vigtige for at etablere et hjem. Det kunne være sengetøj, spisestel, bestik, og lignende. Da den generelle velstand steg i 1950’erne og frem, begyndte gaverne også at være af mere luksuriøs art.
Den hvide brudekjole kom sidst i 1800-tallet. Før da var bruden i sort tøj. Det var selvfølgelig de rige og kongelige, der startede denne trend. Men efterhånden fulgte resten af befolkningen med og i dag er bruden sjældent i andet end hvidt.
Bryllupsgaver (lille udvalg) fra 1969 i billeder:
Opdateret 25-06-2023