ROMU (Roskilde Museum) og Egedal kommune har en aftale om, at ROMU skal lave udgående arbejde i Egedal kommune (Arkiver og Museum). Torsdag den 29. juni stod ROMU derfor for et arkæologisk værksted for børn, som et led i Egedal kommunes sommerferie aktiviteter. Det foregik på Smørum gl. Skole. Der var 2 hold fordelt kl. 10:00-11:30 og 12:00-13:30 med ca. 25 på hvert hold. Alle pladser var udsolgt på forhånd. ROMU havde opstillet sandkasser med spændende ting i, som børnene kunne grave efter. Der var også mulighed for at gå på oplevelse med metaldetektor i museumshaven ved Smørum gl. Skole. Indendørs var mulighed for at lave perler, Thors hammer og andre ting i en særlig slags ler, der ikke skal brændes for at hærde. Man kunne også forsøge at samle potteskår, m.m. Alt sammen ting der fortæller lidt om arbejdet som arkæolog.
ROMU var mødt med 3 medarbejdere og Egedal kommunes leder af Arkiver og Museum var også tilstedet. Desuden stillede Ledøje-Smørum Historisk Forening med 4 frivillige. De åbnede ekstraordinært for det lille museum på Smørum gl. Skole og viste rundt, for dem som var interesseret. Der var mange, som gik rundt på egen hånd. Der var en hel del, som var overrasket over, hvor mange ting der kan ses på museet. Desuden var det muligt at købe bøger og andet, som Ledøje-Smørum Historisk Forening har udgivet. Foreningen for Danske Slægtsforskere Egedal havde også materiale fremme om deres virke. Et glimrende samarbejde mellem ROMU, Egedal Arkiver og Museum samt Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Så det blev en fin dag for børn og voksne om gamle dage.
ROMU er klar til at tage imod gæsterneMetaldetektor afprøves af ROMUInde i salen på Smørum gl. Skole er gjort klarMetaldetektorer og udgravningskasser er i gangUdgravningskasseUdstyr til udgravning
I forbindelse med oprydning i min afdøde kones ting, støtte jeg på en gaveoversigt fra hendes første bryllup. Hun havde skrevet op, hvad de forskellige personer havde foræret hende og hendes daværende mand i bryllupsgave.
På en måde giver det et indblik i, hvordan traditionen var i 1969 med bryllupsgaver. Min afdøde kone Hanne blev gift med sin første mand i maj 1969 (de var henholdsvis 21 år og 23 år). På daværende tidspunkt boede de i Ballerup, men flyttet i januar 1972 til Smørumnedre, hvor min kone boede indtil sin død juni 2021.
Men hvad var det så, brudeparret i 1969 blev begavet med.
Listen ser således ud (en linje (prik) for hver gavegiver, derfor gentagelser):
Der kom også 4 statstelegrammer (2 hvide, 1 lilla og 1 rødt) med lykønskninger.
1 telegramæske 50 kr.
Det var jo ikke så lidt, men brudeparret havde også en stor kontaktflade. Måske skal det nævnes, at min kone på daværende tidspunkt var kontorassistent og hendes daværende mand programmør.
Sådan så det så ud i 1969. Så kan du selv overveje, hvordan det er med bryllupsgaver i 2023.
Længere nede i denne artikel, kan du se billeder af nogle af gaverne.
Men så er der jo traditionen med at gæsterne giver bryllupsgaver. Den er slet ikke så gamle, som man måske skulle tro. Så lidt om det. Ordet ”gift” er et gammelt germansk ord og betyder gave. Langt tilbage i tiden brugte man begrebet medgift (går i hvert fald helt tilbage til Romerriget). Det vil sige, at bruden fik penge, ting og sager, eller andet værdifuldt med sig ind i ægteskabet. Selvfølgelig afhang omfanget meget af hvilken samfundsklasse, der var tale om. Fattige har næppe haft særligt meget med. Måske lidt praktisk linned og lignende. Idéen var, at manden overtog forpligtelsen til at forsørge bruden (hustruen) fremover. Den havde brudens fader haft indtil da. Sådan ser vi jo ikke på det i dag. Dertil kommer, at ægteskab tilbage i tiden ikke var et spørgsmål om kærlighed. Det handlede om at skaffe familien alliancer. Helst nogen der var bedre stillet end én selv. I kongehusene og adlen var det ganske enkelt storpolitik, når der blev indgået ægteskab. Om bruden og brudgommen syntes om ægteskabet, blev der ikke taget hensyn til. En anden skik, som går langt tilbage i tiden er morgengaven. Brudgommen skulle give bruden en gave dagen efter brylluppet. Men ikke den anden vej. Formålet var, at hvis bruden ikke fik børn, havde hun ikke juridisk arveret efter sin mand. Derfor var morgengaven i de bedre stillet samfundsklasser en økonomisk sikring af bruden, hvis dette skulle ske.
Men nu om stunder kommer bryllupsgæsterne med gaver til brudeparret. Men sådan har det ikke altid været. I 1600-tallet var der dog noget, der på en måde minder om det. Nemlig brudeparrets skål. Skålen med drikken gik rundt og gæsterne drak af den. Når skålen var tom, skulle gæsterne ligge en gave i den (typisk penge). Det kunne godt give lidt konkurrence. Hvem gav mest. Alle kunne jo se, hvad der blev lagt. Mange steder i Norden var der forskellige skikke, hvordan det skulle foregå. Nogle af skikkene var ikke i kirken smag (ånd), så efterhånden blev det afskaffet. Ofte blev bruden drukket meget beruset ved disse skikke. Det mente kirken ikke var sømmeligt. Præsten var også (blev indbudt) med til selve bryllupsfesten, så han viste, hvad der foregik.
I ”Dagligt Liv i Norden nr. 6” af Troels-Lund kan man f.eks. læse på side 119 ” Ikke blot bragtes bollen nu rundt, for at gæsterne én for én kunne drikke af skålen, men – skålen var jo brudeparrets – enhver skulle derpå til vederlag herfor og parret til ære lægge i den tømte skål en gave til parret. Dette var gildets mest spændende øjeblik. Alles opmærksomhed var rettet mod, hvad og hvor meget enhver gav.”
Et brudepars hjemkomst fra kirken, Amager, Dragør – cirka 1863. Bemærk bruden ikke er i hvidt. (Billede fra Wikimedia Commons).
Det ændrede sig lidt i tidens løb. Gæsternes gaver i den brede befolkning bestod typisk i mad og drikkevarer, som blev afleveret nogle dage før brylluppet. Selve bryllupsfesten kunne vare over flere dage (tit 3 dage). Så et bryllup var en meget vigtig begivenhed.
I 1920’erne i USA begyndte forretningerne at interessere sig for bryllupsgaver på en mere kommerciel måde. Da detailgiganten Macy’ introducerede bryllupsgaveregistret i 1928, tog det for alvor fart med at komme med bryllupsgaver til brudeparret.
Marshall Field (Macy) i Chicago (1930-45)
Men ofte var det stadig praktiske ting, som var vigtige for at etablere et hjem. Det kunne være sengetøj, spisestel, bestik, og lignende. Da den generelle velstand steg i 1950’erne og frem, begyndte gaverne også at være af mere luksuriøs art.
Den hvide brudekjole kom sidst i 1800-tallet. Før da var bruden i sort tøj. Det var selvfølgelig de rige og kongelige, der startede denne trend. Men efterhånden fulgte resten af befolkningen med og i dag er bruden sjældent i andet end hvidt.
Bryllupsgaver (lille udvalg) fra 1969 i billeder:
Bavaria flødekandeBavaria ildfast fadForside på kort bryllupsIndhold kort bryllupStatstelegram modtaget på bryllupsdagenStatstelegram forsideBillede i statstelegramForklaring til billede i statstelegramTekst i et statstelegramKøkken trappestolKammerstage i messingPyroflam skål med litermålPyroflam ildfast fadTelegramæske bundTelegramæske – indvendig. Mønterne er tilfældige. Viser bare funktionenTelegramæske – lågKammerstage i tinVase i tinÅrskrus 1969Smørsmelter
Ledøje-Smørum Historisk Forening deltog nok en gang i det store arrangement Svenske Slaget 4. juni 2023 bag Smørum Kulturhus.
Arrangementet er støttet af en række foreninger og Egedal kommune. Historisk Forening havde sit ejet telt på plads bag Smørum Kulturhuset. Skenkelsø Mølle var inviteret med i samme telt i den ene ende. Her havde de en lille opgave med at gætte ting. Hvad bruges de til. Historisk Forening havde en række plancher oppe, der fortæller om Ledøje-Smørums historie. Der var salg af bøger, som gik fint. Desuden havde Danske Slægtsforskere Egedal også materiale til uddeling. Historisk Forening uddelte Årsskrift 2016 gratis til dem, som måtte ønske det. Alle eksemplarer blev afsat. En model af Svenskestenen var sat op, og besøgene kunne få historien om den. Der var mulighed for at save med en 2-mands sav, lave prangerpunge og slå “mønt”. Alle 3 aktiviteter var vel besøgt. Der blev for eksempel lavet 60 prangerpunge og så var der “udsolgt”. Mange børn var forbi og fik slået 1 eller 2 “mønter. En del voksne var også interesseret i foreningens arbejde og udgivelser. Så der var en god dialog med de besøgene.
Vejret var perfekt med høj sol og varme.
En stor tak til alle de frivillige, som hjalp til med Historisk Forenings telt.
Her er lidt billeder fra eftermiddagen fra “Svenske Slaget”:
Pladsen bag Smørum Kulturhus er godt besøgtHistorisk Forenings telt – det hvide. Foran slås mønt. Det rød/gule er middelalderdansere og musikereNogle gæster søgte ind i skyggen under de store træerSvenskernes “lejr”, som lå ved siden af Historisk Forenings teltFormanden hjælper børnene med 2-mandssaven.Carsten fortæller om SvenskestenenDer trængsel ved bordet med fremstilling af prangerpungeSkenkelsø Mølle have også folk med. 3 sjove ting – hvad var det. En varmedunk, et bihus, hjæpepind ved pudsning af metalknapperPrangerpungene bliver fremstilletTeatergruppen er i gangTeatergruppen vil have publikum medTeatergruppen havde også heste og ryttere med“De kongelige” er faldet i søvnPublikum hjælpe med at vække demDer tages en puster i Historisk Forenings teltEn finurlig kvinde – som mente hun havde set Svenske Slaget i virkelighedenBørnene kæmper mod SvenskerneAlle 60 prangerpunge er lavetHans hjælper med savenDer gøres klar til kanonsalutKanonen er skudt af og afslutter officielt Svenske SalgetSvenskerne havde medbragt 2 kanonoerFredelig snak Svenskere og Danskere i mellemTid til at tømme Historisk Forenings teltSavbuk og træ skal fjernes og køres vækHistorisk Forenings telt kan nedtages. Tak for i dag
