Måned: november 2022

Julegaveidé – vikingesmykket

Savner du en idé til en julegave?

Måske et vikingesmykke kunne være svaret.

Læs mere om det, og hvordan du kan købe det ved at klikke her vikingesmykket.

 

Opdateret 30-11-2022

1. advent 2022 – halløj på museet

Så er det sket!

Drillenisserne er blevet set i museet.

De er kommet frem – halløj hvad mon der sker?

Den første drillenisse er observeret i køkkenet.
Her forsøger den at skjule en genstand.
Men hvilken genstand.
Mon du kan hjælpe med at finde ud af det?

Jeg har taget et billede af nissen. Så kig godt på billedet,
og find ud hvad den skjuler.

Men der er også blevet set en drillenisse i stadsstuen.
Jamen sikke nogle slemme nisser.
Fik også taget et billede af den.

Hvad mon den så forsøger at skjule?

Svaret bliver bragt på hjemmesiden den 27. december 2022

Opdateret 26-11-2022

Museets store sal er nu julepyntet 2022

Så er den hyggelige gamle julepynt kommet op i museets store sal.

Hvis du kommer til receptionen 2. december 2022 vedr. årsskrift 2022, så husk at nyde julepynten.
Der er også mulighed for at se julepynten søndag den 4. december 2022, hvor museet er åbent fra kl. 13-16.

Her lidt smagsprøver:

Opdateret 23-11-2022

Julehalløj på museet 2022

Af Georg Strong

Julen nærmer sig, og der går rygter om, at drillenisserne vil komme frem på museet i juletiden.

Fra pålidelig kilde lyder det, at drillenisserne vil bevæge sig rundt i udstillingerne. Det kan vist blive noget værre halløj.

Måske du vil være med til at holde styr på nisserne. Det bliver vist ikke nemt.

Så hvis du vil hjælpe til, kan det være, at det går alligevel.

Ifølge julemanden, så vågner drillenisserne omkring 1. advent.
Så vi vil bringe nyt på hjemmesiden på de 4 adventssøndage om situationen i museet.
Planen er at lave en endelig rapportering den 27. december 2022, når drillenisserne er gået til ro for denne jul.

Du følger med på hjemmesiden lshist.dk og kigger på forsiden under nyhedsblokken “Har du hørt”.

Opdateret 23-11-2022

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén