Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Ledøje Kirke er en kirke i to etager, den eneste af sin art i Danmark. Se også Poul Høms maleri af kirken.
Kirken er bygget omkring 1225 som en romansk teglstenskirke. Historien fortæller, at kirken blev bygget af Jakob Sunesen efter, at denne som rådgiver for Kong Valdemar II havde rejst i Tyskland i årene 1222 til 1225, hvor Valdemar sad som fange af den holstenske greve Henrik Severin.
Jakob Sunesen har formentlig hér bl.a. set dobbeltkirken, Liebfrauenkirche, i Goslar i Harzen. Vel hjemme igen lader han kirken i Ledøje bygge, sandsynligvis forbundet til sin stormandsgård. Øverste etage gik til under en brand i 1500-tallet. Først ved restaurering af kirken i 1887 – 88 af arkitekt H.B. Storck genopdagedes, at kirken oprindelig havde været i to etager med en firkantet åbning mellem de to kirkerum. I nyere tid har det været populært fx at blive viet i det øverste lille og mere intime kirkerum.
Bemærk også modellen af kirken. Denne blev lavet i forbindelse med en udstilling i 2014 i et samarbejde mellem Stadtarchiv Goslar og Egedal Arkiver og Museum. Udstillingen blev vist i Smørum, Ølstykke og Goslar.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
I kirkerummet ses også to trædeorgler, harmonier eller såkaldte stueorgler.
Det ene lille orgel (med nodebogen) har tilhørt lærer Axel Viggo Herrmann, der var lærer i henholdsvis Hove og Ledøje fra 1900 til 1937 og samtidig organist i Smørum og Ledøje Kirke.
Det andet orgel har tilhørt sønnen, Fritz Herrmann, lærer i Ledøje Skole 1937 – 59 og på Centralskolen/Søagerskolen 1959 – 65, og organist I Ledøje Kirke 1937 – 65. Orglerne blev indkøbt, så de kunne øve sig på salmerne derhjemme. Efter Fritz Herrmanns død blev hans orgel stående i lærerboligen på Skebjergvej hos fru Else Herrmann. Den nye ejer af huset overtog det, da han selv kunne spille på orgel. Men ved fraflytning overdrog han det til foreningen.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
I den nye store montre på samme væg ses en udstilling af et bogbinderværksted anvendt på hobbybasis fra 1994 til 2019. Der ses bl.a. en beskærepresse med nøgle i tre størrelser til at fastholde bogen, når kanterne skæres til, et hæftelad med tre kroge til hæftning af bogen, en forgylderpresse til at lave guldbogstaver. Endvidere ses en komplet
samling af Skalk, indbundet og forsynet med guldbogstaver.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående: OBS NY KOMMER SNART, DER PASSER MED TEKSTEN!
I husets bagerste indgang er der også mange spændende ting at studere nærmere. I den store lågkiste ses en del tekstiler såsom sengetøj, duge, lyseduge, servietter, forklæde, mamelukker, undertrøjer mm. Se nærmere på nogle af de broderede initialer. Alt sammen fra en tid, hvor man gjorde sig umage med sit ”udstyr”.
Ved siden af kisten ses seks fine kasser, dioramaer, der viser en kvindes barndomshjem i 1940’erne. Udstillingen består af et køkken juleaften med and og flæskesteg i brændekomfurets ovn og med bordet dækket op til middagen, en hyggelig stue med ottoman, lænestol og et skrivebord i et hjørne, et vaskerum med bl.a. gruekedel, skyllekar og en zinkbalje med et vaskebræt, et viktualierum med et sulekar, en kasse øl, en mælkejunge og en reol med henkogningsglas, et soveværelse med senge til forældrene med et hæklet sengetæppe og en bambus barneseng, to natborde og et toiletskab. I hvert rum er der lys, der kan tændes. Den sidste kasse er ganske lille, for den rummer blot et lokum med en træbænk med hul lukket med et trælåg over en toiletspand. Spanden kan tages ud gennem en lem på bagsiden af rummet.
KøkkenViktualierumVaskerumStueSoveværelseLokum
På bagindgangens modsatte væg er der fire montrer, to med arkæologiske fund fra lokalområdet.
I montrerne ses en fin arkæologisk samling, der vidner om, at der siden stenalderen har boet mennesker i Ledøje-Smørum. Det har været et godt sted at bo, for det livsvigtige vand sørgede bl.a. Værebro Å for. Åen har været væsentlig bredere før i tiden. Jorden har været frugtbar, så da man begyndte at dyrke jorden, har den givet et fint udbytte. Mange af redskaberne er kommet frem, når landmændene har pløjet jorden, og mange elever er kommet med disse redskaber til skolen, for at læreren kunne fortælle om dem. Der er bl.a. fundet skrabere, flækker, pilespidser, knive og økser af flint. Det spændende er, at formen på knive, økser og pilespidser stort set ikke har ændret sig siden, en moderne kniv har stort set stadig samme form. I skab nummer to fra venstre ses en fin lille oversigt over de forskellige pilespidsers datering. Der er også fundet enkelte redskaber af dyreknogler og ben. Også de mange bronzealdergravhøje, der ligger spredt rundt om i landskabet, vidner om stor beboelse og dermed gravlæggelser. Også en stenalder langdysse i Hove viser, at der har stenalderfolket gravlagt sine døde.
Der er gjort virkelige store fund i omegnen, fund, som er udstillet på Nationalmuseet. Det er bl.a. et stort bronzealderfund nord for Smørumovre i en dal. Tæt ved det samme område er der fundet 10 meget fint slebne flintøkser, pragtøkser, der har været ofret her. Se evt. mere herom på tavlen ved siden af vinduet.
Ved siden af er udstillet hatte.
I det næste skab er der udstillet kakler, som er kommet frem ved renovering af en gård i Ledøje. Disse kakler kan godt stamme tilbage fra 1600 – 1700-tallet. De vidner om, at området har været et rigt område, hvilket navnet Smørum også vidner om. Enten betyder det stedet man lavede smør eller bostederne mellem småvandene. I skabet finder man også nogle stykker tørv og et par tørvebrikker fremstillet under besættelsen på Buehøjgård. Endvidere ses to stykker myremalm, såkaldt Bondejern.
I hjørnet lige inden for døren står en fin trædesymaskine af mærket Singer, som har stået på Skebjerggård.
På væggen ses også fire tavler, der fortæller om Ældre Stenalder og Yngre Stenalder i Ledøje-Smørum og om Rige fund fra Bronzealderen og Jernalderen på egnen.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På væggen ses den fine gamle rytterskoletavle, der oprindelig har siddet over døren på rytterskolen i Ledøje, opført i årene 1722-25. Det var på påbud af Frederik den Fjerde, at der i alle landets 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler, altså i alt 240 skoler. Her skulle der undervises børn i kristendom, læsning, skrivning og regning. Skolerne blev opført efter ganske bestemte specifikationer. Bl.a. blev der på hver skole over indgangsdøren opsat en tavle med en påskrift, der fortæller om kongens intentioner med skolerne. På væggen ved siden af vores tavle ses en oversættelse af den latinske tekst.
Tavlen fulgte med, da der i 1924 blev bygget en ny skole, Ledøje Skole, og igen i 1959 flyttet til den nye Centralskole, senere kaldet Søagerskolen. Ved dennes lukning i 2020 blev tavlen overført til Smørum gamle Skole (der vel at mærke ikke har været en rytterskole).
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Ved siden af det sekskantede skab står en model af svenskestenen. Og på øverste hylde i skabet ses en lille udgave af stenen. Den ægte Svenskesten finder man på Skebjergvej inde på venstre side i kørselsretning mod Ballerup og tæt på fodgængerovergangen. Inskriptionen: ”Her ligger 10 svenske krigere som faldt for Smørumbønders hånd i 1659”, fortæller historien om, hvordan bønderne i Smørum godt trætte af de svenske soldaters hærgen på egnen under svenskernes belejring af København i 1659, efter indbyrdes aftale en sen aften overfaldt og dræbte ti svenske soldater, der var gået omkuld af druk. Med høtyve, økser og leer gjorde de det af med deres plageånder, og begravede dem i en to meter bred rende. Først da man ved et tilfælde i 1912 fandt skeletter, våben og udrustninger på stedet og fik tilkaldt Nationalmuseets folk, blev det gamle sagn om hændelsen bekræftet. Efter undersøgelser af fundet blev resterne begravet igen på stedet, og man satte stenen som minde herom. Formentlig har overfaldet dog fundet sted allerede i 1658.
I skabet ses nederst et tableau over bøndernes nedgravning af deres ofre, og på hylden over ses opgravningen i 1912. Begge miniaturer er fremstillet af museumsinspektør Lars Cramer-Petersen.
Se evt. også inde i salen maleriet over svenskeslaget. Det har oprindeligt været en af vægdekorationerne i krostuen på Smørum Kro, malet af Poul Larsen. Her ses bøndernes nedslagtning af de svenske soldater.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
I skabet lige indenfor i salen ses en samling af byhorn fra Nybølle, Hove, Smørumnedre, Ledøje og Smørumovre. Byhornet blev brugt af oldermanden i landsbyen, når han kaldte sammen til bystævne. Gerne på et centralt sted, fx ved gadekæret. Hornet var et fint forarbejdet kohorn, og gerne med oldermandens navnetræk og årstal indridset. De er formentlig mellem 150 og 200 år gamle.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På væggen hænger et stort maleri af Sognerådet i 1917 med bl.a. Jens Smørum (1891-1976), der senere blev indenrigs- og landbrugsminister. Billedet er malet af Carl Meyer (1871 – 1938). Der ses kun en enkel kvinde på maleriet – hun er kommunesekretær!
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående: OBS NY KOMMER SNART, DER PASSER MED TEKSTEN!
I det første skab fra venstre (montre 1) ses en udstilling af dåser, bl.a. de farverige Irmadåser. I 1970 fik Irma Per Arnoldi til opgave at dekorere en tedåse. Men da den ikke passede i pakkeanlægget, kom den i tom udgave på hylderne. Det skulle snart vise sig at være en god forretning. Kunderne var begejstret over den flotte kunstdåse, en succes var født! I alt blev der fremstillet 27 forskellige kunstdåser frem til 1991.
Inden ideen med kunst på dåser, havde Irma i slutningen af 60’erne indført plasticposer dekoreret af forskellige kunstnere, da man ville udfase de gamle papirsposer med poser, som kunderne ville ønske at betale for. En reklame for såvel forretningen som for kunstnerne.
På hylderne ses også nogle eksempler på ældre Irmadåser med den karakteristiske Irmapige (i den blå kjole, der i nyere tid blev kortere). De ældre Irmadåser blev produceret frem til ca. 1940.
Salen montre 1
I det næste skab (montre 2) er der en udstilling af glas.
Hylde 1 En osteklokke på fad af glas.
Fem vinglas af mærket Chr.d.8 fra Holmegård 1867 – 1942.
En karaffel med hank og hældetud uden prop.
Hylde 2 En ottekantet flakon af klart glas, med sekskantet glasprop.
Sukkerskål og flødekande på bakke af metal.
Fem glas af mærket Aase fra Holmegård Glasværk 1940.
Hylde 3 Et lille fint engelsk fajancestel bestående af en kaffekande (21 cm), en bakke (28 x 15 cm) med en sukkerskål og en flødekande, samt en lille skål/fad, stjerneformet.
Hele stellet er mærket med et firmalogo, en firkant med et sejlskib, hvorunder der står Grindley, England. Formentlig fra 1930’erne.
Ved siden af står der tre glas med glat stilk, mærket Murat, fra Holmegård i perioden 1900 til 1940.
Hylde 4 2 glas af mærket Derby fra Holmegård.
2 par kopper af porcelæn med guldkant og guldblomster, og på kopperne inskription Til Moder og Til Fader.
1 kaffe- eller chokoladekande af hvidt porcelæn med forgyldninger.
Hylde 5 En glasskål på en mangekantet fod. Øverste kant består af halvbuer. Sidernes mønster gentages seks gange hele vejen rundt. Skålen var en bryllupsgave til givers forældre i 1943.
Glaskaraffel med hvide pletter og rød kant, med prop.
Karaffel med hank, hældetud og prop, med små blå blomster.
Salen montre 2
I det sidste skab (montre 3) er der en samling af forskellige billedfremvisere. På underste hylde ses en Laterna Magica, ”magisk lygte”. De tidligste eksemplarer er fra helt tilbage til 1600-tallet, første gang demonstreret i Paris i 1664. Vores apparat stammer fra slutningen af 1800-tallet, og er indrettet med en lille elpære som lyskilde. Når man sætter en glasplade med et motiv på foran i apparatet, bliver motivet kastet op på væg eller lærred. Der medfølger to kasser billeder, glasplader med tegninger, der fortæller eventyrene: Snehvide og de syv dværge, Den bestøvlede kat og Den forheksede fløjtespiller. Der følger også et teksthæfte med. Teksten er på tysk.
Salen montre 3
På væggen ved siden af montrerne og over pulten hænger skolens gamle urværk.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På endevæggen ses et af de mange malerier, der stammer fra væggene i Smørum Kro.
En maler, Poul Larsen, kom forbi en gang i 1970’erne og tilbød at dekorere væggene i kroen med scener fra områdets historie. Motiverne fandt han ved at læse J.P. Jørgensens bog om Ledøje og Smørum Sogne. Senere da kroen var lukket i 1992 (kroen stammede helt tilbage fra 1680), fik Historisk Forening overdraget malerierne. Ét af dem er blevet renset og restaureret og spændt på en ramme, så man kan se det i salen her. Det forestiller episoden, hvor Smørums bønder overfaldt og dræbte ti svenske soldater, der havde slået sig ned på egnen under svenskernes belejring af København i 1658-59. De var godt trætte af svenskernes hærgen i området, og aftalte derfor at på signal fra bål på Baunehøj og kirkeklokkernes ringen skulle man møde op med økser, leer, høtyve o.l., der kunne bruges til at slå soldaterne ihjel med. Planen lykkedes, og efter nedgravning af ligene gik det hele næsten i glemmebogen, kun overleveret som et mundtligt sagn. Indtil man ved et tilfælde i 1912 fandt de nedgravede rester af soldaterne og deres udrustning, og Nationalmuseet konstaterede, at resterne stammede fra 1600-tallet.
