Måned: maj 2022 Page 1 of 3

”Tavle” over Smørumovre

Indgangen – ”Tavle” over Smørumovre

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

På væggen er der en tavle, der forestiller Smørumovre i 1785. Den er lavet af to elever fra den nu nedlagte Søagerskolen. Går man tavlen igennem, kan man se, at mange af gårdene stadig ligger i Smørumovre der, hvor de lå i 1785 omkring gadekæret, der fungerede som branddam.

En del af gårdene er dog blevet genopbygget på samme sted, da de brændte ned gennem tiden. Ved genopbygningen er stuehuset kommet ud til gaden, hvor det før var en staldbygning med en mødding foran. På møddingens størrelse kunne man se, om det var en rig gård, hvis den havde mange dyr.

Dog er Nonnemosegård og Hovholm efter stavnsbåndets ophævelse 1788 flyttet ud mod Hove. Tvillingegården, kan man se på planen, var to gårde bygget sammen omkring en fælles gårdsplads. De flyttede ud mod Smørumnedre som Dueholm og Schæfergården. Schæfergården var en gård med fåreavl.

Man kan også se, at den skolebygning, der blev etableret, allerede i 1742 lå vinkelret på gadekæret. Dette hus var fra begyndelsen allerede et ældre hus, som man så benyttede til skole. Med tiden blev det meget nedslidt.

Opdateret 09-10-2023

Smørumovre Skole bliver til

Indgangen – Smørumovre Skole bliver til

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog Frederik Tutein, godsejeren på Edelgave, affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i Smørumovre fæstebønder under Edelgave.

Tutein syntes, at ”hans bønders børn” skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, ”at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre Kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelsen af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud.” Herved sikrede han, at egnens bønder også fik en ekstra indtægt af sagen. Han lagde derfor 4000 rigsdaler på bordet, og så kunne Smørumovre igen få en skole. Bygningen var færdig i 1860, og kom til at ligge på den anden led. På kvisten ud mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle op som tak.

Opdateret 03-10-2023

Bygningens historie

Indgangen – Bygningens historie

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Oprindelig var der kun et klasselokale. Klasselokalet, som museet nu har genskabt, er nederste venstre hjørne i det oprindelige klasseværelse, som gik igennem hele bygningen fra gården til gaden. Det omfattede også det, der i dag er toiletter. Et ganske stort lokale, men der var jo også flere årgange samlet i lokalet på samme tid. Op til tre årgange. Man kunne klare sig med et lokale og en lærer, for det ene hold årgange gik om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Den anden ende af skolen var så lærerens bolig. Der, hvor der nu er parkeringsplads, havde læreren en have, hvis afgrøder kunne hjælpe på den sparsomme aflønning.

Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og udseende.  I gangen ved kirkerummet kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Overlæreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.

Kommunen rykkede langsomt ind i bygningen i 1950èrne og overtog hele bygningen som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldt Søagerskolen, blev taget i brug. Sognerådsmøderne og de første byrådsmøder blev afholdt på loftet i bygningen. Der var plads til 7-8 medlemmer og 4-5 tilhørere, så mellemgang og trappe blev taget i brug som tilhørerpladser ved særlige lejligheder.

Opdateret 03-10-2023

Foreningshus

Indgangen – Foreningshus

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Da Rådhuset på Flodvej blev opført og taget i brug i 1981, blev bygningen overdraget til foreningshus, og i dag er det Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtshistorisk Forening, der bruger huset. Andre foreninger i kommunen kan også booke sig ind på mødelokalet.

Historisk Forening blev stiftet i 1972 som mange andre historiske foreninger i landet. Den blev stiftet for at bevare historierne om gårdene og landbrugene, hvoraf mange netop blev nedlagt eller sammenlagt i denne periode. Foreningen havde sine foredrag på Søagerskolen og andre steder de første år, og først efter 1981 kunne de have fast tilholdssted her i huset.

Opdateret 03-10-2023

Vaskekonen

Indgangen – Vaskekonen

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Kvinden, der tager imod de besøgende, er fra tiden før ligestillingen, hvor det var husmoderens opgave at stå for vask af familiens tøj.

”Storvasken” forløb over flere dage. Først blev tøjet lagt i blød i soda i store kar. Dagen efter blev tøjet med en vaskepind flyttet over i en gruekedel, som måske var gasopvarmet. Det var tungt arbejde at håndtere det våde tøj og flytte det fra kar til kar.

I ”vaskevuggen” lagde man det våde tøj ned i bunden med ”vuggen” over. Når man efterfølgende vuggede frem og tilbage, blev tøjet rengjort. Samme teknik anvendtes ved ”vaskebrættet”, der ses i zinkbaljen fra ca. 1925, her bare med knofedt i stedet.

I en ”vaskestol” med vridemaskine blev tøjet vredet. Tøjet skulle derpå hænges til tørre, måske udendørs. Næste dag fortsatte arbejdet med at rulle og stryge tøjet.

Se på den lille hylde ”blånelse”, der anvendtes til at holde tøjet hvidt, og fra Ledøjegård er der en pakke Persil med vaskeanvisning for ”Uld, Silke og Kunstsilke”.

Tøjet på tørresnoren er sat op med gamle træklemmer.

Opdateret 03-10-2023

Anskuelsestavler

Skolestuen – Anskuelsestavler

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

På væggene ses forskellige anskuelsestavler. Disse blev indført via et lovcirkulære i 1900, men har formentlig været praksis på mange skoler tidligere. De blev anvendt som illustration til lærerens fortælling og gennemgang af forskellige emner fra historien og naturhistorien.

Se fx tavlen om Danmarks Oldtid med bl.a. Jellingestenen, Guldhornet, vikingeskibet – og den forgyldte relieffibula, en smykkenål fra 375 – 750 e.Kr., er fundet ved Hovemølle.

Opdateret 03-06-2022

Stadsstue fra 1920’erne

Stadsstue fra 1920’erne

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I den fine stue ses Bornholmeruret fra begyndelsen af 1800-tallet, fremstillet af urmager Frederik Sonne (1775 – 1849) i Rønne. Uret har tilhørt træskomager Niels Rasmussen og hans hustru Sofie. Parret boede i Ledøje Bygade 28, og kunne i 1921 holde deres guldbryllup.

Bogskabet er fra 1925, hvor det blev købt af et nygift par i Aalborg. Det gik senere i arv til datteren, Gerda, født i 1932 og senere gift med Knud Remi Christensen. I skabet ses i dag bl.a. Ingemanns Historiske Romaner og Digte fra 1913 i nationaludgave i fem bind, der har tilhørt Steen Asger Jensens far, Ole Volmer Jensen.

Radioen er en sjældenhed fra ca. 1925-30.

Den høje, flotte kakkelovn i hjørnet har stået på Kildebakkegård i Smørumnedre.

Kaklerne

I hjørnet bag kakkelovnen ses et fint udvalg af hollandske kakler, som er blot en mindre del af den store samling af kakler, som foreningen har arvet i 2022 efter Grethe Bielefeldt. Med kaklerne fulgte en mappe med omhyggelige optegnelser om de enkelte kakler foretaget af giver. Se også kakler opsat i køkkenet over komfuret samt på tallerkenrækken.

Loftslampen er fra 1920’erne og har været brugt hos en familie, der boede Smedetoften 26 i Ledøje.

Bemærk i øvrigt pibebrættet, telefon med håndsving, samt de mange billeder af personer, gårde m.m.

Geværet

På væggen ved siden af vinduet er opsat ”Smedens gevær”. Det er et Mausergevær fra 1943. Mausergeværet blev opkaldt efter brødrene Mauser og indført i den tyske hær i 1872. Vores eksemplar har tilhørt smeden i Ledøje. Han var medlem af Ledøje-Smørum Skytteforening og vandt hele 11 førstepladser med geværet i årene 1916 til 1951. Men udover det brugte han det efter sigende også til at vælge passende ægtefæller til sine døtre. De skulle kunne løfte geværet ved piben ud i strakt arm.

Opdateret 23-10-2023

Sofaen

Stadsstuen – Sofaen

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Rummets mest iøjnefaldende møbel er sofaen, der stammer fra Boesagergård, og er fra ca. 1929. Den er betrukket med rød olmerdug. Sofaen er et svendestykke udført af Otto Nielsen (født 1897). Han blev udlært billedskærer, men blev sidenhen lærer i København, forstander for Asserbolejren fra 1936 og senere skoledirektør i København. Sofaen stod oprindelig på Tørvesletten hos gårdejer Krog, men da denne ved et besøg hos Hans og Bertha Frandsen på Boesagergård så deres egetræsbord, tilbød han dem sofaen, der passede godt hertil. Da parrets datter og hendes mand, Ella og Hjalmar Rosenholm, senere arbejdede som lærere på Asserbolejren, blev de gode venner med Forstander Otto Nielsen og inviterede ham med hjem til Boesagergård. Til sin store overraskelse så Otto Nielsen dér sit svendestykke: sofaen.

Opdateret 23-10-2023

Lænestolen og Læreren

Stadsstuen – Lænestolen og Læreren

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Lænestolen stammer fra 1915 og var en gave til lærer J.P. Jørgensen, da han stoppede ved Smørumovre Skole. Bag på stolen ses en sølvplade med inskription: ”Med tak fra venner og elever 1876 – 1915”. J.P. Jørgensen skrev også bogen ”Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid” i 1925, genudgivet i 1982. I stolen sidder bonden og får sin søndagskaffe.

Opdateret 23-10-2023

Køkken fra ca. 1920

Køkken fra ca. 1920

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Da den gamle Skebjerggaard blev revet ned i 1990’erne, fik foreningen foræret komfur, tallerkenrække, brændekasse og krydderiskab. Dette blev grundstammen i Julies køkken. Julie og hendes søskende var de sidste beboere på gården inden nedrivningen. Efter nedrivningen blev der bygget nyt af den person, der grundlagde golfbanen. De øvrige effekter stammer fra forskellige givere.

I køkkenet kan man bl.a. se genstande som kafferister og vaffeljern, begge til at sætte ned i ringene på komfuret. Med jernstangen, der hænger på messingbøjlen rundt om komfuret, fjernede eller tilføjede man ringe over ilden, så åbningerne passede til den enkelte gryde o.l. Bemærk også de gamle strygejern, som man opvarmede med glødende kul eller i et enkelt eksempel med tilslutning til gas.

Over komfuret ses fine eksempler på nogle af de mange hollandske kakler, som foreningen i 2022 arvede efter Grethe Bielefeldt. Se også i Stadsstuen.

I køkkenet ses også mange eksemplarer af blåt emaljekøkkentøj. Vandpumpen er en illustration på et ”moderne” indslag, hvor det ikke længere var nødvendigt at hente vandet ude ved gårdens brønd.

Af andre genstande kan nævnes messingkontakten på væggen, pølsehornene, smørkærnen, fluefangerpapiret, brødskæreren, pyntestykket på væggen til afdækning af viskestykker og den lille mus ved døren.

Opdateret 19-10-2023

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén