Museet på Smørum Gl. Skole er åbent igen
søndag den 1. december 2024 fra kl. 13:00-16:00.

Der er Åbent hus i vores museum og der er kommet nye ting i flere af udstillingsskabene.
Se f.eks. denne kjole i salen:

I børneværelset kan du se disse montre:

Men du kan også i salen nyde en kop kaffe, mens du kigger på nogle af foreningens mange udgivelser.

Vi fortæller dig også gerne mere om Ledøje-Smørum Historisk Forening, vores arbejde og hvad vi kan tilbyde dig som medlem.

Bagefter kan du se de mange udstillinger, huset rummer. Se fx de nye hollandske kakler, som foreningen har arvet. Dem finder du i stadsstuen, hvor du også kan se geværet fra smeden i Ledøje. I stadsstuen kan du også få den sjove historie om sofaen med de fine træudskæringer. Eller historien om lænestolen, der var en gave til en særlig lærer. Du kan få historierne fortalt ved en rundvisning eller du kan med din egen mobil læse eller nu også høre historierne via de smarte QR-koder rundt i udstillingerne. Bemærk, at nogle af montrene er ved at få nyt indhold. Så teksten passer ikke alle steder. Når du kommer hjem, kan du genlæse historierne på foreningens hjemmeside: lshist.dk.


I legeværelset er der udstillet legetøj, og har du børn med kan de frit lege med en lang række spændende ting fra ”gamle dage”.
Det hele er ganske gratis og foregår på Smørum Bygade 35 i Smørumovre. Vi glæder os til at tage imod dig.

Opdateret 05-11-2024