Bogen “Vejen til Vikingerne”

Bogen sælges på Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup
Kroppedal Museums bogsalg (link)

og
Vikingelandsbyen
Ledøjevej 35
2620 Albertslund
Vikingelandsbyens bogsalg (link)

Pris 100 kr.



Bogen er udgivet af Oldtidsfonden

Her er oplysningerne i seks brochurer, som Oldtidsfonden tidligere har udgivet, samlet i kort og overskuelig form.

Bogen kan blandt andet købes i Bog & Idé i Ballerup og i Stenløse Boghandel.

Gå på opdagelse langs Vandskelsvejen

Af Inga Nielsen

I bogen ”Turguide – Oldtidsstier i Nordsjælland” er der forslag til seks ture i de landskaber, som Vandskelsvejen gennemløber. Bogen, der er i praktisk lommeformat, er forsynet med illustrative kort med beskrivelser af landskabet og de kulturhistoriske steder, man møder undervejs. Få af turene gennemføres bedst i bil, mens de fleste egner sig både til en tur på cykel eller en gåtur. Her er inspiration til mange timer, hvor natur og kulturhistorie mødes.
Bogen er udgivet af Oldtidsfonden, og her er oplysningerne i seks brochurer, som Oldtidsfonden tidligere har udgivet, samlet i kort og overskuelig form.
Bogen kan bl.a. købes i Bog & Idé i Ballerup og i Stenløse Boghandel.
                                                                                       


Skovlunde Flyveplads

Bogen er udgivet af Ballerup Historiske forening i 2023. Den fortæller historien om Skovlunde Flyveplads.

Bogen koster 150 kr. og kan købes i museumsbutikken på Ballerup Museum. Desværre er der ingen nethandel, så man er nødt til at møde op i butikken, hvis man vil købe bogen.

Fra 1946 til 1980 lå der en flyveplads i Skovlunde i Ballerup Kommune. Mange mennesker havde glæde af pladsen, hvorfra der blandt andet blev fløjet skole-, taxa- og privatflyvning. Men beboerne i Skovlunde var ikke altid lige begejstrede for de små sportsmaskiner.
Flyvepladsen blev grundlagt af eventyreren og vovehalsen Morian Hansen, som var en farverig, men også kontroversiel person. Han var speedwaykører og havde privatflyvercertifikat, og ved 2. verdenskrigs udbrud gik han i tjeneste i Royal Air Force. For sin indsats modtog han en lang række ordner og medaljer, som i dag kan ses på Ballerup Museum sammen med hans
speedwayhjelm.
I tidens løb blev der på flyvepladsen etableret en række flyselskaber. Den største af disse virksomheder var Copenhagen AirTaxi, hvis direktør Kenneth Arly Larsen har været en vigtig kilde til bogen.
Bogen ”Skovlunde Flyveplads” er skrevet af Svend Jørgen Jensen og Henning Petersen, der begge er frivillige medarbejdere ved Ballerup Museum og medlemmer af Ballerup Historiske Forenings bestyrelse. Svend Jørgen Jensen er desuden redaktør af foreningens tidsskrift Byhornet og forfatter til flere lokalhistoriske bøger.
Bogen indeholder en mængde fotos fra Skovlunde Flyveplads samt fotos af fly, som Henning Petersen har taget på flyvepladsen fra 1966 til 1980.


Opdateret 27-03-2023