Måned: februar 2021

Har du noget vi mangler?

 

Af Line Ludvigsen

Når du besøger Smørum gl. Skole, kan du se en række fine udstillinger (se evt. en smagsprøve her på hjemmesiden under Udstillinger). For at kunne skabe så gode indholdsrige og beskrivende udstillinger har Ledøje-Smørum Historisk Forening igennem mange år modtaget genstande fra medlemmer og øvrige borgere i området. For det meste har det været en såkaldt passiv indsamling, hvor borgere er kommet med tingene uopfordret. Men der er også eksempler på aktive indsamlinger, hvor vi har efterspurgt bestemte ting, fx til indretning af 70’er drengeværelset. Vi har igennem årene modtaget rigtig mange ting, og det har vi altid været meget taknemmelige for. Udover, hvad man kan se i selve udstillingerne, er der også et propfyldt lager på skolens førstesal.

Men hvordan afleverer man ting til museet, og hvad sker der egentlig med tingene?

Har man ting og sager, man tror vi kan bruge, kan man komme op på skolen i åbningstiden (se på hjemmesidens forside lige under nyhedsblokkene) og vise det frem. Der er nogle krav hertil. For det første skal genstanden have en tilknytning til vores område, dvs. typisk at have været anvendt her eller tilhørt en lokal person. Desuden skal der – helst – være knyttet en historie hertil. Hvad er det, hvad er det brugt til, hvem har brugt det og hvornår (gerne cirka årstal) og hvor? Når man afleverer, besvares der på et ark papir nogle spørgsmål herom.

Der skrives under på, at museet fremover ejer genstanden. Det betyder, at hvis vi ikke kan bruge den, må vi kassere den (destruktion) eller eventuelt give den videre til andre samlinger (museer). Det kan jo nemlig være, at vi har andre eksemplarer og derfor ikke har brug for og plads til den. Det kan også ske, at man med det samme får at vide, at desværre kan vi ikke bruge genstanden.

Når vi så har taget imod genstanden og har udfyldt papiret derom, bliver den i første omgang anbragt på en modtagelseshylde på 1.sal. Derpå får genstanden et registreringsnummer (fx 3107/21, 3107 for nummeret i samlingen og 21 for årstallet). På et tidspunkt er der så kyndige registreringsfolk, der tager genstanden frem og skriver den ind i et registreringsprogram (SARA hedder vores program). Der bliver her skrevet en beskrivelse af genstanden, herunder materiale, mål, anvendelse og oplysninger om bruger (hvem har brugt tingen) og brugssted (hvor) og en evt. tilknyttet historie og så datering. Endelig bliver genstanden tilføjet en bestemt registrantgruppe (fælles system for alle museer, er det fx en ting under Indbo?). Til sidst findes en plads til genstanden på lageret (indtil den evt. skal anvendes i en udstilling). Alt dette ligger elektronisk, så man kan finde de forskellige oplysninger (fx alle de ting, der har haft anvendelse på Skebjerggård eller fx alle samlingens strygejern). Vi er netop nu ved at gennemgå alle vores ting på det store lager (især værktøj og større brugsgenstande), herunder også en frasortering af dubletter.

Vi har indkøbt nye reoler og arbejder med at få placeret genstandene på en mere overskuelig måde. Det er et større arbejde, men vil fremme arbejdsgangene i fremtiden. Vi har på samme måde allerede været alle tekstiler, småting og bøger igennem.

Så ja, har du noget vi mangler, så kom endelig.

Opdateret 03-09-2023

Da røvere kom til Hove Mølle

Et historisk drama i lyd

Af Georg Strong

Hove Mølle var et fredeligt sted, men ikke da der kom røvere.

Hør historien – mest for børn – men voksne må gerne lytte med.

Brug din fantasi og kig på billederne, medens du hører historien.

Klik på den hvide trekant i den sorte bjælke, for at høre historien.

Hove Mølle

Hvorfor hedder pigen i historien mon Tara? Kan du gætte det?
Se løsningen her – brug et spejl til at læse teksten:

Og det var så den historie, lidt frit fortalt.

Opdateret 17-02-2021

Kilder til historien:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening
Hjemmesiden egedalleksikon.dk

Nonnehøj

En underjordisk gang i Smørumovre?

Af Inga Nielsen

Nonnemosen går fra Smørumnedre til Hove, og ca. halvvejs ligger Nonnemosegård. I Smørumovre ligger Nonnegården og tæt ved lå Nonnehøj. Hvorfor er der så mange stednavne i Smørumovre, hvori ”nonne” indgår?

Jo, det er ganske vist. Et sagn fortæller, at Nonnehøj fik sit navn, fordi der herfra var en fin udsigt til et nærliggende nonnekloster, og at en underjordisk gang forbandt højen med klostret, som lå på den anden side af gaden i skolelærerens have. Det påstås, at man har fundet flere munkesten her. Forklaringen på sagnet kan være, at St. Agnete Klostret i Roskilde en overgang ejede en gård i Smørumovre og dermed gav anledning til stednavne i området. Nogle arkæologer mener, at munkestenene kan stamme fra en storgård, der en gang lå her. Måske er det den, der i urolige tider i 1300-tallet blev flyttet til Smørholmen? Her blev den opført på en borgbanke i et fugtigt område med volde og voldgrave omkring, samt et forsvarstårn, så man bedre kunne forsvare sig i ufredstider.

Nonnegården1936-38. Til højre ses træbevoksningen, som skjuler resterne af Nonnehøj. Bag gården ligger Smørum gl. Skole. Den hvide bygning mellem gården og højen er revet ned, og en vej giver nu adgang til bagvedliggende parceller.

I 1889 besøgte Nationalmuseet Nonnehøj, fordi det forlød, at der var forsvundet en genstand fra den. Museets folk konstaterede, at højen var stærkt ødelagt og beplantet med træer, og at der var indrettet en kartoffelkælder i den.

Om Nonnehøj skrev Slots- og Kulturstyrelsen i 1938, at den oprindelige høj var delt i to ved en fire meter bred udgravning tværs gennem højen i øst-vestlig retning, og at et vandværk var bygget op ad dens sydside. Desuden fortælles det, at resterne af Nonnehøj i 1950’erne blev brugt til opbevaring af gamle brugte landbrugsredskaber. Nationalmuseet opgav fredningen af højen i 1989.

Hvor Nonnehøj ligger, kan ses på dette kort:

Opdateret 10-02-2021

Indlæg under Corona-nedlukningen 2021

Hvor finder jeg indlæg, der er bragt under Corona-nedlukningen 2021?

Som en kompensation for manglende fysiske arrangementer under Corona-nedlukningen 2021, bliver der hver onsdag bragt et indlæg på Historisk Forenings hjemmeside. Typisk bliver de lagt på sidst på formiddagen.
Da indlæggene bliver erstattet af nyt hver onsdag, kan det måske være svært, at finde de tidligere bragte indlæg. Alle indlæg forbliver på hjemmesiden, og kan findes i menuen – typisk under “Om Ledøje-Smørum” – undermenu “Lokalhistorien”.

Men som en særlig service, vil indlæggene blive listet op her, med direkte link til dem.

20-01-2021 Panoptikon

27-01-2021 Skæve eksistenser

03-02-2021 Strygejern igennem tiderne

10-02-2021 Nonnehøj

17-02-2021 Da røvere kom til Hove Mølle

24-02-2021 Har du noget vi mangler?

03-03-2021 Digital byvandring i Ledøje ca. 1920

10-03-2021 Ormehøj i Smørum

17-03-2021 Slægten Hvide i vores lokalområde

24-03-2021 Byvandring i Smørumovre for længe siden

31-03-2021 Historiesten i Jonstrup (Værløse Flyveplads)

07-04-2021 Før og nu (Ledøje-Smørum set oppefra)

21-04-2021 Kongeligt besøg i Ledøje

12-05-2021 Møller i lokalområdet

Opdateret 12.05.2021

Strygejern igennem tiderne

Strygejernets historie

Af Line Ludvigsen

En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af 
corona-pandemien.

Strygejern

De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.

Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.

Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.

Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.

Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.

Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.

Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,

og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.

Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.

De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.

Opdateret 03-02-2021

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén